* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 83
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 1
Gæster: 63
I alt: 64

Forfatter Emne: Sletning/ændring af adgangskode  (Læst 20415 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sletning/ændring af adgangskode
« Dato: 02, December 2009 - 18:36 »
På en webside, jeg benytter en del, er der en lukket afdeling med adgangskode.
Det er jo fint nok, og da jeg kommer der hyppigt, og altid fra en privat PC, har jeg bedt Windows huske min adgangskode.
Men jeg har på et tidspunkt ændret adgangskoden, og nu kan jeg ikke få Windows til at huske den nye!

Når jeg logger ind, får jeg et vindue op med (vistnok) den gamle kode - jeg kan selvfølgelig kun se punkter.
Jeg skriver så den nye og får nu besked om, at adgangskoden ikke passer til den gemte. Skal Windows huske den nye?
Det har jeg svaret ja til et antal gange, men det hjælper ikke! Så jeg skal hver gang slette den gemte kode og skrive den rigtige. Det er lidt irriterende.

Men siden jeg er blevet belemret med Vista og IE8 (jeg ved ikke hvilken af delene, der er problemet), har jeg ikke kunnet finde ud af at gå ind og slette en enkelt adgangskode. Jeg har nogle andre - herunder den til Ingeniørdebat - som jeg ikke ønsker slettet, så det er ikke en god ide at slette alt; det kan jeg ellers godt finde ud af!

Er der mon en mere vidende person i dette forum, der kan hjælpe?
Mvh. Morten Jødal

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #1 Dato: 02, December 2009 - 21:54 »
Hej Morten,

En hurtig søgning på google giver umiddelbart det indtryk at man ikke via Internet Explorer kan  slette et enkelt password, men at man er nødt til at slette alle passwords.
Jeg fandt dog dette svar, måske du kan bruge det til noget --> http://social.answers.microsoft.com/Forums/en-US/InternetExplorer/thread/1e355fcf-3de1-42f9-ab75-a76ff7a9881c

MVH Tommy

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #2 Dato: 02, December 2009 - 23:15 »
Mange tak, Tommy.

Ja, spørgeren der har jo præcis samme problem som jeg, så jeg vil snarest hente og afprøve det program, der anbefales i svaret.
Mvh. Morten Jødal

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #3 Dato: 09, Januar 2010 - 08:39 »
Normalt er det nok at:
  • lukke browseren,
  • slette cookies,
  • genstarte browser

god debat

Mikael Boldt
Ha en god dag

Mikael Boldt

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #4 Dato: 10, Januar 2010 - 15:26 »
Mange tak, Tommy.

Ja, spørgeren der har jo præcis samme problem som jeg, så jeg vil snarest hente og afprøve det program, der anbefales i svaret.

Har du prøvet det nok nu Morten, og er det noget du tør anbefale?

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #5 Dato: 10, Januar 2010 - 15:47 »
Stå ej til sø......he he! ;D
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #6 Dato: 10, Januar 2010 - 20:29 »
Stå ej til sø......he he! ;D

På ingen måde Bjarke; min softwarekarriere toppede for ca 23 år siden, hvor jeg slet ikke blev Danmarks første it-miljardær, fordi et par forretningspartnere hellere ville skændes om deres del af "rovet", end at hente gysserne!

Hvis du vidste hvor mange tåbelige arbejdstimer jeg har brugt på at retablere en funktionsdygtig computer, efter at have stolet på et løst "godt råd" om at installere et genialt gratissoftware! 

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #7 Dato: 10, Januar 2010 - 21:46 »
Har du prøvet det nok nu Morten, og er det noget du tør anbefale?

Ja, julen kom i vejen, men jeg har fået programmet installeret og prøvet - og det crashede ikke computeren!
Jeg havde på forhånd installeret et gendannelsespunkt, men fik ikke brug for det.

Jeg kan se nogle passwords, slette nogle overflødige, MEN ...

Det ene, der især drillede, driller stadigvæk!

Jeg kan nu logge ind på siden med et blankt passwordfelt, men hvis jeg beder Windows gemme passwordet, gemmer den noget ganske andet end hvad jeg har indtastet!
Der sker åbenbart en kryptering, og når jeg så næste gang vil logge ind, forsøger den at kryptere anden gang, så jeg er lige vidt.
Mit problem er altså IKKE løst men nu har jeg igen slettet det forkerte, og så er jeg lige så godt stillet som før jeg bad Windows huske mit password!

Forøvrigt bliver mit password til Ingeniørdebat - som det eneste - ikke afsløret, men står med stjerner. Altså en ekstra god beskyttelse.

Alt i alt anser jeg programmet for ufarligt, men også delvist unyttigt.
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #8 Dato: 11, Januar 2010 - 10:03 »
Jeg har nogle få ekstraoplysninger om det lille "kodeprogram".
Det er et meget lille selvbærende program, som ikke lægger noget ind i registreringsdatabasen og ikke optræder på listen i startmenuen - men kan startes fra den mappe, det ligger i.
Det opretter en liste over brugernavne og de adgangskoder, jeg har bedt MSIE 8 om at huske - det er ikke så mange.
I de tilfælde, hvor et program beder om adgangskode via IE8, men jeg ikke har bedt browseren om at huske koden, optræder kun brugernavnet.

Programmet virker absolut uskyldigt, men ved nøjere eftertanke er jeg ikke tryg ved at have nogetsomhelst fremmed program liggende, der roder med adgangskoder: det kunne være en trojansk hest.

Så jeg har fjernet programmet helt, brugt mit gendannelsespunkt fra før jeg hentede det og kørt et totalt virusscan på computeren. Der var heldigvis absolut ingen hits af nogen art.
For en sikkerheds skyld hev jeg netkablet ud inden jeg begyndte på opgaven, så jeg var forsikret mod muligheden for, at der netop blev afsendt en lille infopakke i det øjeblik jeg forsøgte at fjerne programmet.

Der ligger tre adgangskoder tilbage, som programmet har afsløret.
Den ene giver adgang til medlemslisten for min Y's Men's Club, og den kan det nok være det samme med. De to andre har jeg planer om at ændre ved at logge på fra en anden PC, mens den herværende er slukket.
Paranoia? Ja, uden tvivl - men det gik op for mig, at jeg havde ladet mig lokke til ting, jeg normalt ikke ville gøre via nettet, fordi tippet kom fra gode venner i Ingeniørdebat.
Og tricket med at lade gode venner kolportere ondsindet software har jo før været brugt med held af personer, der absolut havde en mening med det!

Jeg har forøvrigt slet ikke forsøgt at kontakte min netbank i den ret korte tid, jeg havde passwordprogrammet liggende.
« Senest Redigeret: 11, Januar 2010 - 10:08 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

Rasmus Møller

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 252
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #9 Dato: 11, Januar 2010 - 15:52 »
Det hjælper dig næppe - at vide at man i den nyeste Firefox kan slette og ændre i de enkelte gemte passwords via options -> security -> saved passwords  :)
Ærbødigst Rasmus Møller

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Sletning/ændring af adgangskode
« Svar #10 Dato: 11, Januar 2010 - 17:47 »
den nyeste Firefox

Det hjælper ikke umiddelbart - men kunne være endnu et argument for at prøve denne browser!

Til gengæld tror jeg ikke mit oprindelgie problem KAN løses bedre end jeg nu har gjort det ved at slette det gemte password.
Den forskellige opførsel fra de forskellige passwords kan jeg ihvertfald kun forklare med, at det ekko, der bliver sendt til browseren, afhænger af noget kode hos indehaveren af sitet.
Hvis browseren gemmer en version, der har været gennem en kryptering, vil det uvægerligt blive forkert næste gang, så jeg må bare lade være med at bede Windows huske denne kode.
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk