* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15985
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 82
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 27
I alt: 27

Forfatter Emne: Fjerne sne fra tage?  (Læst 35723 gange)

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Fjerne sne fra tage?
« Dato: 21, Februar 2010 - 20:31 »
Tage bør kunne holde til vind og vejr, men det er ikke muligt at konstruere tage der dækker store arealer som kan bære den værst tænkelige snemængde. Derfor må man kunne fjerne sneen på disse bygninger. Ofte er det nødvendigt at fjerne sneen temmelig hurtigt, derfor kan man ikke forlade sig på at organisere snerydning vha menneskelige sneryddere. Hvordan fjerner man så sneen, eller i hvert fald så meget, at tagkonstruktionen ikke overbelastes?

En måde at løse problemet på, er selvfølgelig at undgå at store snemængder kan samles på taget, men dét betyder formentlig at tagkonstruktionerne får en helt uacceptabel højde.

Man kan også konstruere tagene sådan, at de på forskellig vis er forberedt sådan at sneen kan fjernes, måske  automatisk. Dét ville formentlig betyde meget dyre konstruktioner.

Det smarteste ville være, hvis man kunne fjerne sneen uden at skulle betræde tagene eller at hejse diverse maskiner op på taget. Det kunne blive til apparater der minder om hvad man i lufthavnene bruger til at fjerne is på fly. Igen en ret urealistisk måde at løse problemet på.

Jeg har derfor tænkt på om man ikke kunne fjerne sneen på disse tage ved at sprede salt, måske CaCl2, på tagene. Hvad siger I til det?

Jeg vil bare tillægge at det det her ikke drejer om meget store saltmængder. De farlige situationer opstår ikke ved -17 C eller -6 C, men temperaturer omkring frysepunktet! Derfor skal der ikke så store mængder til!
« Senest Redigeret: 21, Februar 2010 - 21:27 af John Larsson »

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #1 Dato: 22, Februar 2010 - 17:00 »
Hvorfor skulle snelasten dog værre større ved temperaturer omkring frysepunktet ?



Der var en falckmand fra Hjørring ,som i TV forflarede at sneen blev tungere i tøvejr.
Nu er det jo uklart hvad tyngde er. Måske mente han at en vis snemængdes masse er temperaturafhængig. Eller mente han at jordens gravitation øges med temperaturen. ?

Det lød nu ikke som om han helt havde overvejet sine ord.

Den nemmeste måde at fjerne sne på, er ved et elektrisk snesmeltningssystem.

Jørgen Harbst

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #2 Dato: 23, Februar 2010 - 00:23 »
Hvorfor skulle snelasten dog værre større ved temperaturer omkring frysepunktet ?


Det er den fordi tør sne er temmelig hygroskopisk. Den sne der er faldet beholder naturligvis sin masse, men med højere temperaturer er luftens absolutte fugtighed større og det betyder større belastning for tagkonstruktionen.

Også ved selve snefaldet er sne ved 0 C tungere end samme snedække (målt i tykkelsen) ved fx -10 C. Den meste sne i DK falder ved temperaturer omkring 0 C, hvor 1 cm sne svarer til ca 1 mm nedbør i smeltet form. I kolde tørre egne, fx i de svenske fjelde, kan 1 mm nedbør svare til 2 cm snedække!

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #3 Dato: 23, Februar 2010 - 08:19 »
Harbst har ganske ret (som næsten altid ;o).

I andre lande som kender til hårde vintre, har de produkter som disse installeret
http://www.heatersplus.com/roofs.htm

- så løsningen er opfundet for længe siden.

Snetrykket må forresten være helt uafhængigt af temperaturen, hvis man tænker lidt over det..... 
vh.
Claus

knudr

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 59
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #4 Dato: 23, Februar 2010 - 14:34 »
Jeg hørte en af vore kendte meteorologer forklare hvorfor sne bliver tungere med højere temperatur.
Og jeg forstod det sådan, at hvis lufttemperaturen steg og snetemperaturen stadig var lav, så ville luftens fugt kondensere i sneen, og derved gøre den tungere. Hvor meget tungere blev ikke omtalt? Men det kan vel beregnes.
Hvis altså jeg har forstået ret??
Knudr

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #5 Dato: 26, Februar 2010 - 08:15 »
http://www.dmi.dk/dmi/sneen_tager_ikke_paa_i_toevejr


DMI har nu lavet en fin beskrivelse om vægt af sne og tøvejr. Overskriften siger jo lidt sig selv...
vh.
Claus

knudr

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 59
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #6 Dato: 26, Februar 2010 - 10:12 »
Citat fra SuperClaus's henvisning:

"Suger sneen fugt?
Når en fugtig luft trænger ind over landet, kan der afsættes lidt ekstra fugt på sneen, ligesom på alle andre overflader. Når overfladens temperatur er lavere end luftens dugpunktstemperatur vil der i frostvejr afsættes rimkrystaller på overfladen, mens der i tøvejr afsættes et tyndt lag dug. Denne lille ekstra mængde fugt giver kun anledning til en meget lille vægtforøgelse. Normalt vil denne vægtforøgelse være i størrelsesorden "få promiller" af vægten af den samlede snemasse - særligt når vi er oppe på snedybder, der kan skabe problemer."

Så havde jeg da forstået det rimeligt godt, men det er nok ikke det, som vælter huse.

Knudr












.

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #7 Dato: 26, Februar 2010 - 18:16 »
Denne lille ekstra mængde fugt giver kun anledning til en meget lille vægtforøgelse. Normalt vil denne vægtforøgelse være i størrelsesorden "få promiller" af vægten af den samlede snemasse - særligt når vi er oppe på snedybder, der kan skabe problemer."

Så havde jeg da forstået det rimeligt godt, men det er nok ikke det, som vælter huse.

Knudr

Eller også er det! :)

Det kan gå begge veje; tør luft fjerner ikke kun sne, men også fast is, mens tør sne får fugtig luft til at væde sneen. Hvor stor mængde det drejer sig om, afhænger af tiden og luftvekslingen (vinden)!

Det er nogle værre skrivebordsteorier som DMI her fører til torvs. Når en regndråbe rammer et tag, går der ikke mange brøkdele af et sekund før dråben er på vej mod nedløbsrøret. Med 30 cm sne på taget, tager det væsentlig længere tid!

« Senest Redigeret: 26, Februar 2010 - 22:15 af John Larsson »

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #8 Dato: 27, Februar 2010 - 15:45 »
Når en regndråbe rammer et tag, går der ikke mange brøkdele af et sekund før dråben er på vej mod nedløbsrøret. Med 30 cm sne på taget, tager det væsentlig længere tid!

Selv om jeg har større respekt for DMI end du, John, så har du alligevel fat i det væsentlige, nemlig at den gamle sne ikke forsvinder.
Men jeg vil tilføje et par supplerende forklaringer:
Den lette frostsne, der falder, knækker ingen tagkonstruktion - med en densitet på kun 0,05 g/mL. Men når den bliver liggende, og især når temperaturen nærmer sig frysepunktet, kan den nå op på en langt højere densitet, omkring 0,2-0,3 g/mL. Det stiger sneens masse ikke af, men når der falder et tykt lag klæbrig tøsne ovenpå, gør den! Og det første lag er i mellemtiden faldet så meget sammen, at skridvinklen er øget væsentligt, så det hele bliver liggende. En del af forklaringen er altså, at den gamle sne simpelthen bliver liggende uden at fylde ret meget.
Men dertil kommer et punkt, som endnu ingen har peget på:
Når solen skinner på tagryggen, og temperaturen når op til nulpunktet, vil sneen begynde at smelte FRA OVEN.
Midt på taget smelter det øverste lag sne, og smeltevandet synker ned i det underliggende snelag - i første omgang omtrent samme sted på tagfladen.
Men oppe ved tagryggen sørger tyngdekraften for, at smeltevandet også fortsætter ned ad tagfladen, hvor det imidlertid i lang tid bliver fastholdt af snedynen midt på fladen.
Med andre ord: snelaget på den nedre del af taget bliver helt reelt tungere, når en stor snemængde begynder at tø.
Uden at have taget noget statik-kursus er jeg ret sikker på, at den svageste del af en tagflade ligger midt på skråfladen eller lidt lavere. Og her koncentreres sne og smeltevand i begyndelsen af tøvejrsperioden.
Derfor braser taget sammen ...
« Senest Redigeret: 27, Februar 2010 - 15:48 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #9 Dato: 27, Februar 2010 - 16:22 »
Nu er der jo en norm for hvilke laster bygninger skal dimensioneres for.
Den er ikke så nem for uindviedede , fordi man deler i forskellige slags laster og sandsynli9gheder for samtidighed. Partialkoefficienter tror jef byggerøverne kalder det. Og dertil en række andre begreber for at andre ikke skal kunne forstå det. Det minder lidt om kemiske navne.


For snelasten gælder at man ved tage- uden særlig tilbøjelighed til drivedannelse eller selvrensning ved skred- regner med at det skal kunne bære ca. 75 kg/ m2 .
Det svarer til 75 mm flydende nedbør og er en ganske  pænt læs, så tage som ikke holder , må vel være underdimensioneret.

 
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #10 Dato: 27, Februar 2010 - 22:37 »
dertil en række andre begreber for at andre ikke skal kunne forstå det. Det minder lidt om kemiske navne.

Det er jo ikke mit område, men jeg har fuld forståelse for, at man benytter et fagsprog, der gør det muligt at udtrykke sig præcist i forhold til fagfæller - som de kemiske navne så forbilledligt gør det.

tage som ikke holder , må vel være underdimensioneret.

Det er selvfølgelig korrekt, men denne vinter har åbenbaret ganske mange tilfælde af "underdimensionering" - især på stalde og lignende bygninger med stor bredde og typisk lav taghældning.
Mit ærinde var ikke at forsvare arkitekter og bygningsingeniører, men simpelthen at gøre opmærksom på en mekanisme, der giver en fysisk forklaring på den ellers vanvittige påstand, at "sne bliver tungere når den smelter".
Det gør den faktisk på en del af taget!!!
I denne vinter har vi tilmed haft et helt usædvanligt forløb: sneen faldt lige før jul og er ikke siden smeltet for alvor.
Normalnedbøren for de to vintermåneder er hhv. 57 mm og 38 mm, altså 95 mm ialt (mere end 75!). Ganske vist var januar måned 2010 usædvanlig tør på landsplan, men snefaldet var meget ujævnt fordelt, og Nordjylland, hvor de fleste tagkollaps er sket, fik broderparten. Hertil kommer så en voldsom fygning, der kan have koncentreret sneen på bygningernes læsider - og nu da det satte ind med tø, har den nederste del at taget altså fået tilført en pæn del af sneen fra den øverste del i form af smeltevand.
Alt i alt et sammentræf af uheldige omstændigheder, som det måske er forståeligt, at bygningsfolkene ikke havde forudset.
Mvh. Morten Jødal

John Larsson

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 979
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #11 Dato: 28, Februar 2010 - 06:57 »
Alt i alt et sammentræf af uheldige omstændigheder, som det måske er forståeligt, at bygningsfolkene ikke havde forudset.

Jo, normfolkene skal jo have nogle data at arbejde med. Som regel går det jo også mod mere stramning!

Men, spørgsmålet er jo om der findes nogle enkle praktiske modforholdsregler (fx. salt?), som man kan ty til, når de mest uheldige omstændigheder har vist  sig?

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.461
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #12 Dato: 28, Februar 2010 - 09:53 »
Der ingen tvivl at en passende masse salt ville kunne have afværget en del af problemerne.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #13 Dato: 28, Februar 2010 - 09:55 »
Byggefolkene skal regne med ekstra snelast, hvor sammenfygning af sne kan ske. De skal også tage højde for de forhold Morten nævner.

Alt for mange landbrugsbygninger er aldrig blevet rigtigt dimensioneret. Det viser sig både ved regn-, storm- og snevejr at for meget er underdimensioneret.

Det er et velkendt princip at lægge elvarmekabler i nedløb og dele at render og tag. Ikke for at smelte så meget af sne og is, men for at sikre en passage for smeltevand.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Fjerne sne fra tage?
« Svar #14 Dato: 28, Februar 2010 - 11:58 »
Der ingen tvivl at en passende masse salt ville kunne have afværget en del af problemerne.

Hvornår?
Salt på en tagflade ville ikke blive liggende i det kraftige blæsevejr, det første snelag kom med. Og bagefter fik vi en periode med hård kulde.

Med fare for at genoplive en tidligere hed debat mener jeg, at hvis salt skulle have været brugt, skulle det have været i form af saltlage, der med brandsprøjter blev fordelt på den nederste del af taget - idet man samtidig måtte sørge for, mekanisk eller med elkabler, at holde tagrender og nedløb fri.

... men man kunne nu også være kommet langt med en stige langs kanten af taget og håndredskaber til at skrabe sneen ud over kanten. De fleste staldbygninger er jo ikke højere ved tagfoden, end at en stige kan benyttes forsvarligt. Vel at mærke skulle dette have været gjort for en måned siden!
« Senest Redigeret: 28, Februar 2010 - 12:00 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk