efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Det korte svar er, at elektronen både er en partikel og en bølge.Dit problem kan ses som en enkelt ladet partikel (den løse elektron), der vekselvirker med en partikelstrøm.Resultatet vil derfor blive, at der kommer en kortvarig påvirkning af strålen, men på grund af den langt større masse af de mange elektroner i strålen, vil hovedresultatet være, at den løse elektron tilføres impuls og hurtigt skydes bort.
Eller sagt i mere generelt bølgesprog (klassisk): En bølge har en vis udbredelseshastighed, men enkelte fænomener af bølgen kan godt udbrede sig med en betydeligt lavere gruppehastighed. Den tætte del af bølgepakken må betragtes som en gruppe.
Nu var det således dengang på RC computerne(Gier klonerne) at hulsstrimlen absolut var todimensional, men mindre man klippede den over og klistrede den sammen til et møbius bånd med de sjoveste resultater på Gier( det var ikke alle karakterer der kunne læses begge veje!)Først på NEUCC blev indputdata tredimensionale........hulkortstablerne fik jo en tredie dimension...undskyld
Man tegnede altid en diagonalstreg på sine hulkortsstakke. For selv om de var nummererede, var det noget af et arbejde at få en stak i rækkefølge
Dårlige erfaringer?
tog næsten aldrig kopi af hele taperullen før programmet var klar til produktion.