* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 83
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 45
I alt: 45

Forfatter Emne: Redigere/gemme PDF-filer  (Læst 30809 gange)

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Redigere/gemme PDF-filer
« Dato: 03, September 2010 - 08:47 »
En del offentlige instanser - herunder Grønlands skattevæsen - leverer formularer i PDF-format, som man kan downloade fra deres hjemmeside. Man kan udfylde felter i formularen, men man kan kun printe den - ikke gemme den med ændringer eller sende den på e-mail.
Adobe tilbyder at hvis man køber Adobe version 9 kan man redigere og gemme PDF-filer, men det er en dyr løsning.
jeg investerede i programmet PDF converter Assistant der skulle kunne konvertere PDF-filer til word-format, men resultatet er ikke godt.

Findes der mon et billigt program der tillader at man redigerer og gemmer PDF-filer?

Venlig hilsen

Gerda
Venlig hilsen

Gerda

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #1 Dato: 03, September 2010 - 10:03 »
Hej Gerda,

Jeg vil foreslå at du installerer en PDF printer. Dvs. du i stedet for at gemme printer til PDF printeren.
Det kan f.eks. være CutePDF, PDF Creator eller lignende programmer.

MVH Tommy

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #2 Dato: 03, September 2010 - 10:07 »
Der er tre veje at gå.

Man omformer pdf dokumentet til noget andet, som man kan redigere og gemme. Det er der en del programmer som påstår de kan, men det er med meget varieret resultat og afhænger af hvad pdf filen er lavet med og hvor kompliceret det er sat op.

Den anden vej er at fjerne "låsen" som er sat til at dokumentet ikke kan ændres eller ikke kan gemmes. Det har der været flere "piratprogrammer" til , men adobe har for hvert indført smartere lås, så det i dag er næsten umuligt, hvis man ikke har låsekoden.

Den tredie vej er lavteknologisk. Print det ud på papit og skan papieret.
Jørgen Harbst

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #3 Dato: 03, September 2010 - 10:34 »
Den tredie vej er lavteknologisk. Print det ud på papit og skan papieret.

Mit tidligere indlæg tydeliggør måske ikke helt min idé. En PDF printer kan printe direkte til en ny PDF der gemmes direkte i stedet for at printe til papir hvorefter man scanner ind.

MVH Tommy

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #4 Dato: 03, September 2010 - 10:42 »
Du kan ikke pdfprinte til et åbent pdf dokument, hvis det er låst med en nyere akrobatudgave.

Men det er måske værd at prøve om regeringen bruger en ældre udgave.

Du får heller ikke noget ud af at købe den dyre akrobat. Du kan ikke redigere i et låst dokument med den.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #5 Dato: 03, September 2010 - 11:55 »
Jeg er uenig med harbst!
Jeg har 2 PDF-printere installeret - CutePDF og PDF995. Begge er freeware, selv om begge også tilbyder en betalingsversion. I PDF995 skal man dog trækkes igennem en forsinkelse, hvor de gerne vil vise betalte annoncer, og hvor man bliver opfordret til at opgradere, så den undgår jeg helst.

Jeg har ikke oplevet, at jeg ikke har kunnet printe et PDF-dokument til en ny PDF-fil. Det gælder bl.a. en del udfyldte formularer, som man ikke kan gemme med tilføjelserne intakt.
De to nævnte programmer opfattes af computeren som printere, og de kan derfor håndtere alle filformater med udprintningsmulighed.

Jeg har kun brugt den fuldstændige Acrobat en enkelt gang,og det er flere år siden, så jeg vil ikke afvise, at Adobe har indført muligheden for en kompllet printspærring - men jeg er altså ikke stødt på den.

I yderste nød (som jeg altså ikke tror opstår) kan jeg supplere med endnu en løsning: Lav et skærmdump (som nævnt ved en tidligere lejlighed anbefaler jeg Irfanview til at lave intelligente skærmdumps, men ellers kan det også bare gøres primitivt) og gem dette dump som billedfil. Så undgår du omvejen over papir og scan.

Og lige til sidst svar på en mulig undren: Hvorfor har jeg TO PDF-printere, når den ene klart er den bedste?
Svaret er, at PDF995 kommer som del af en suite, hvortil hører et andet program - PDFedit - som tillader at håndtere PDF-filer på flere sider - enten klippe en enkelt side ud eller modsat samle en stribe selvproducerede PDF'er til 1 stor fil. Det har jeg brugt meget.
Der er også en mulighed for at konvertere til Wordformat, men som de programmer der er nævnt tidligere i tråden virker det ikke overbevisende. Så jeg bruger det normalt kun, hvis jeg skal bruge teksten fra en lang PDF-fil i anden sammenhæng.
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #6 Dato: 03, September 2010 - 12:42 »
Jeg har Adobe acrobat version 7.
Den har destiller til at danne pdf filer ud fra andre dokumenter og også installeret en printer til pdf filer. Den bruger jeg flittigt til kopiering af alle gemmedokumenter, så som flybilletter billejekontrakter , selvangivels og meget andet. Det sparer en mængde papir og blæk.
Men kommer man til et pdfokument, som er låst, så det ikke kan ændres eller kopieres, så er det ikke til at ændre via pdf prin.

Det kan selvfølgelig være at dine programmer har en hackerfu8nktion, så det kan lade sig gøre.
Jørgen Harbst

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #7 Dato: 03, September 2010 - 13:13 »
Harbst,

Jeg vil tro at fordi du bruger de to Adobe produkter i sammenhæng, så kan der være en form for spærring, det er dog ikke noget jeg har nogen konkret viden om.
Jeg har netop forsøgt med denne formular --> http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Departement_for_finanser/Skattestyrelsen/Blanketter/A11_Loenseddel_for_2009.aspx
Den er blevet åbnet med en Adobe reader 9.3.4 og udskrevet (altså gemt) den med CutePDF, det virker uden nogen form for problemer.

MHV Tommy

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #8 Dato: 03, September 2010 - 15:32 »
I forlængelse af TommyRumps seneste indlæg:

Man kan udfylde felter i formularen, men man kan kun printe den

Uden at jeg overhovedet kender den nyeste Acrobat-udgave, fortæller Gerdas indledende indlæg mig, at programmet kan danne en FORMULAR, som kan PRINTES med tilføjelser - ikke ændringer - i udvalgte felter.
Det betyder altså, at dokumentet som sådan ikke er printbeskyttet, og derfor kan CutePDF håndtere det uden videre - en speciel "hackerfunktion" er overflødig.

"Redigere og gemme" en PDF-fil er noget mere, og ikke nødvendigt for at danne den ønskede arkivkopi. Det tror jeg gerne er umuligt uden originalprogrammet (og måske endda med, hvis man ikke kan cracke det kodeord filen er gemt under).
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #9 Dato: 03, September 2010 - 16:49 »
Den formular, som tommy linkede til kunne jeg umiddelbart skrive i felterne og gemme den som fil.

Gerda har problem med visse formularer, som hun ikke kan gemme.

Måske kunne Gerda sende et link til sådan en, så vi kunne prøve.
Jørgen Harbst

Peter Stig Hansen

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 174
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #10 Dato: 03, September 2010 - 18:59 »
Den formular, som tommy linkede til kunne jeg umiddelbart skrive i felterne og gemme den som fil.

Gerda har problem med visse formularer, som hun ikke kan gemme.

Måske kunne Gerda sende et link til sådan en, så vi kunne prøve.

Harbst, jeg tror du har misforstået Gerdas problem. Hun har kun Acrobat Reader og den kan ikke gemme noget som helst (bortset fra en identisk kopi).

Jeg prøvede netop at åbne dokumentet fra Grønlandsskat med Acrobat Reader og i det samme jeg sat musen/cursor'en i et af formularens felter, fik jeg en melding om at man ikke kan gemme den udfyldte formular.  Jeg kan derimod udmærket skrive den ud med PDFcreator (som er en "ikkeadobe" PDF-printer) og da får jeg indtastede formulardata med i den nye PDF-fil, men formularfelterne er væk, så man kan ikke rette mere.

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #11 Dato: 03, September 2010 - 19:27 »
Du har sikker ret Peter. Den forskel har jeg ikke været opmærksom på, fordi jeg aldrig bruger reader udgaven.
Jørgen Harbst

TommyRump

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #12 Dato: 03, September 2010 - 22:35 »
Og lige til sidst svar på en mulig undren: Hvorfor har jeg TO PDF-printere, når den ene klart er den bedste?
Svaret er, at PDF995 kommer som del af en suite, hvortil hører et andet program - PDFedit - som tillader at håndtere PDF-filer på flere sider - enten klippe en enkelt side ud eller modsat samle en stribe selvproducerede PDF'er til 1 stor fil. Det har jeg brugt meget.
Der er også en mulighed for at konvertere til Wordformat, men som de programmer der er nævnt tidligere i tråden virker det ikke overbevisende. Så jeg bruger det normalt kun, hvis jeg skal bruge teksten fra en lang PDF-fil i anden sammenhæng.


Til Morten
Lidt ude af kontekst og så alligevel... Til at samle, adskille, omrokerer eller andre funktioner i den stil kan jeg klart anbefale PDFsam (PDF Split And Merge) der kan hentes her --> http://www.pdfsam.org/.
Jeg er for ca et års tid siden begyndt at indscanne alle papirer jeg modtager da jeg finder det lettere at organiserer (og ikke mindst finde frem igen) når jeg har det på min computer fremfor i en mappe.
Jeg har en printer med automatisk arkføder der selv kan scanne til PDF over netværk. Det betyder at jeg ind i mellem scanner 10-20 sider på en gang som jeg så efterfølgende adskiller / samler med PDFsam. Det mest geniale for mig er funktioner der tilllader at samle to dokumenter, de ene forfra det andet bagfra. Hvis jeg har noget der er tosidet skal det scannes hver for sig og derefter samles hhv. forfra og bagfra for at blive til et dokument der er samlet i den rigtige rækkefølge.

Brug det eller lad være :-)

MVH Tommy

gerda vilholm

  • Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 456
    • Vis profil
    • http://www.neriusaaqbooks.com
Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #13 Dato: 04, September 2010 - 05:07 »
Den grønlandske skatteformular som Tommyrump linker til er netop en af de formularer som jeg ikke kunne gemme med indtastede data i felterne.
jeg ser nu at den mest praktiske løsning er at printe (altså gemme) den udfyldte formular med PDF-creator som jeg har, og resultatet kan så også vedhæftes i mail.

Der ser ikke ud til at være nogen fordele i at investere i den dyre fuldstændige Acrobat version 9.

Venlig hilsen  Gerda
Venlig hilsen

Gerda

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Redigere/gemme PDF-filer
« Svar #14 Dato: 04, September 2010 - 09:19 »
Den fulde acroba har skam mange fordele. Det drejer sig mest om at danne og redigere pdf dokumenter. Jeg har fået min version7 meget billigt. 
Man skal nok have et udtalt erhversmæssigt behov for at købe version 9 til ordinær pris.

Jørgen Harbst

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk