Kalkfjerner virker ikke længere

[chrismark]

Når jeg laver te kaffe, bruger jeg en lille rustfri kasserolle Ca. 1 gang om måneden afkalker jeg den med kalkfjerner eller eddike.
Men forleden ringede telefonen mens jeg skulle have te og... .... alt vandet forsvandt, gryden og dens kalk blev svag brunlig. (ikke første gang). Standard procedure her ved afkalkning; gryden tørres til kalken er helt fri for vand, derefter i med kalkfjerner eller eddike. + evt. lidt varme, eller lade det står natten over.
Men det virker ikke mere
 Kalken er som meget hård beton og slipper kun gryden under anvendelse grov vold fra en skruetrækker. Tykkelse er ca. 0,25 mm.

Har jeg opdaget ukendt kemisk proces, eller blot kvajet mig?

Marek

[Morten Jødal]

Du har nok ikke opdaget en ukendt kemisk proces, men "kalk" kan være flere ting, og din utilsigtede varmebehandling har nok omdannet den til en mere stabil form.
Fortyndet salpetersyre er det bedste middel til at fjerne kalk, men din rustfri kasserolle er ikke nødvendigvis helt syrefast, så der vil nok blive mærker.
Citronsyre + vand, som står og simrer i lang tid, er et andet middel, der kan tænkes at have succes (citronsyre tåler langt bedre end eddikesyre at koge uden at fordampe, og den er også en stærkere syre).
Kalkfjerner til kaffemaskiner er ofte citronsyre - men køb det i en stor bøtte, det er alt for dyrt i små portionsbreve!

Men selv om jeg er kemiker, kunne jeg godt forestille mig, at du i dette tilfælde bør starte med en mekanisk behandling:
Vend kasserollen på hovede, læg den på et stabilt underlag af fx træ, læg så et lille stykke træ på bunden og slå forsigtigt på det med en hammer. Flyt træklodsen og slå mange gange - men ikke hårdt.
På den måde kan du have held til at løsne kalklaget i flager, så du kun har et tyndt lag tilbage til enten kemisk fjerning eller skuring med en grydesvamp.

Endelig bør du overveje at give op!
Hvad koster en ny tilsvarende ksasserolle?

[harbst]

Den måde med at slå på bunden kan måske nok fjerne betonen, men ikke før du har fået bunden væk fra dens plane facon, så kasserollen ikke er god på en kogeplade mere.

Som Morten skriver skal der nok indledes med en mekanisk metode . En boremaskine med roterende stålbørste og forsigtighed , kan måske anvendes, Husk sikkerhedsbriller.

Derefter pudse med wienerkalk eller et af de mange patentpudsemidler til rustfrit stål.  En kludeskive på maskinen letter arbejdet.

[John Larsson]

Den måde med at slå på bunden kan måske nok fjerne betonen, men ikke før du har fået bunden væk fra dens plane facon, så kasserollen ikke er god på en kogeplade mere.

Tjek lige først om kasserollens bund ikke allerede er blevet skæv pga den ublide behandling. Hvis man skal være "skævsikret" mht kogegrej skal man vælge støbejern, men det er vel ikke det mest tjekkede nu om dage!

[Morten Jødal]

Den måde med at slå på bunden kan måske nok fjerne betonen, men ikke før du har fået bunden væk fra dens plane facon, så kasserollen ikke er god på en kogeplade mere.

Metoden bygger nu på, at rustfrit stål er betydeligt mere elastisk end hård kalksten, hvorfor MANGE SMÅ slag godt kan få kalklaget til at krakelere uden at deformere bunden permanent. Det ville ikke virke med en aluminiumgryde.
Bortset fra det vil jeg bestemt ikke afskrive andre mekaniske metoder, men krakeleringen har den fordel, at den fjerner større stykker ad gangen end dem, der faktisk bliver skadet af behandlingen - med slibning skal man arbejde sig hele vejen ned.

[harbst]

De gode rustfri gryder har bund af aluminium eller kobber , med et tyndt lag stål omkrig. Det er fordi rustfrit stål har så dårlig varmeledning at man ellers ikke ville få en ordentlig varmetransport eller fordeling.

[Kusco]

Glem nu ikke denne gode pointe:

Endelig bør du overveje at give op!
Hvad koster en ny tilsvarende ksasserolle?

[harbst]

Nu ved vi ikke hvordan Chrismark har det.
Selv har jeg det sådan,at jeg hvis jeg har sat mig for at reparere noget selv, så skal det lykkes uanset omkostningerne i tid og besvær.
Min kone forstår det ikke.

[chrismark]

Tja, hvis jeg ikke kan fjerne kalken, vil jeg alligevel gemme gryden.!

Men med en meget skarpt lille skruetrækker og sandpapir sker der fremskridt. Slag virker ikke da den er tykbundet.

Jeg kikkede lige i wiki, og forklaringen er muligvis gemt under emne "brændt kalk" http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%A6ndt_kalk

Ork ja, jeg kom vist nok til og fremstille mørtel/cement i gryden pga. opvarmningen. NB. gryden udvendigt i bunden er anløbet mørk guld farve.

[Morten Jødal]

Tja, hvis jeg ikke kan fjerne kalken, vil jeg alligevel gemme gryden.!

Som souvenir? For det er en skidt de at lave mad i den
Kalksten har en meget dårlig varmeledning, så dit ekstra energiforbrug ved brug kan hurtigt overstige prisen på en ny gryde!

Jeg kikkede lige i wiki, og forklaringen er muligvis gemt under emne "brændt kalk"

Jeg burde måske have nævnt det første gang, men jeg tror ikke helt på forklaringen - Wiki nævner også temperaturen 825°, og det er MEGET! Desuden reagerer brændt kalk voldsomt med vand, så hvis du har haft det, har dine hidtidige rengøringsforsøg forlængst fjernet det. Jeg tror mere på en hård og stabil krystalform af CaCO₃ - med diverse forureninger.

Slag virker ikke da den er tykbundet.

Netop en rimeligt tyk bund er forudsætningen for, at elasticitet kan "vinde over" deformation. Men HUSK en mellemklods til at fordele trykket!
Og inden du overhovedet gør mere, må du også huske at holde en lineal på tværs ad bunden og se op mod lyset. Kan du se noget under linealen, enten i midten eller (værst) ved siderne - ja, så ER det for sent!  :'(

[harbst]

Jeg ved af erfaring at det er helt umuligt at rette sådan en sandwichbund. Den er kasabel hvis den buler efter overhedning.

Kan dog bruges til  bålgryde , eller som urtepotteskjuler.

[John Larsson]

Netop en rimeligt tyk bund er forudsætningen for, at elasticitet kan "vinde over" deformation. Men HUSK en mellemklods til at fordele trykket!
Og inden du overhovedet gør mere, må du også huske at holde en lineal på tværs ad bunden og se op mod lyset. Kan du se noget under linealen, enten i midten eller (værst) ved siderne - ja, så ER det for sent!  :'(

De buer aldrig indad, så man kan lige så godt bruge den glaskeramiske plade til at vippe kasserollen på, Morten. Det har noget med bimetalvirkningen at gøre!

Jeg er enig med Harbst. Din genopretningsplan dúr ikke, heller ikke i teorien! Når man trykdeformerer et metalemne, skal man trykke lidt længere end den facon man tilstræber, så dit værktøj skal være helt specielt. Dertil kommer at man arbejder med et stykke "bimetal", hvor man muligvis kan opnå en tilfredsstillende planhed i kold tilstand, men hvor opvarmningen giver problemer. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre at trykke bunden flad, koster det i hvert fald meget mere end en ny kasserolle!

[chrismark]

Der arbejdes på sagen.



Metode 1. skrabe ca 1 mm. ad gangen.
2. Trykke ca. 2 mm. inde på "kalken" hvorved den springer af. Der skal bruges meget kraftig tryk, 20 kg.?

Hvad angår skæv bund, jo, jeg bruger el, men hvis min kasserolle bliver skæv, vil jeg degrader den til camping brug. Der har jeg gas. I øvrigt har jeg i kamperings-vognen 2 stk. gamle konserves dåser der er fantastiske til og koge æg i, eller til en hurtig kop kaffe.
Marek.

[Morten Jødal]

Din genopretningsplan dúr ikke, heller ikke i teorien! Når man trykdeformerer et metalemne ...

Blot for at rette en misforståelse: Jeg er enig med dig og harbst i, at hvis bunden først er skæv, kan den ikke rettes op. Min metode beskrev en elastisk (altså reversibel) deformation, ikke en genopretning - læs dog hvad jeg skrev!
Det ser ud til på chrismarks seneste indlæg, at han kan få metoden til at virke. Jeg må dog medgive, at en sandwichbund med kobberlag absolut er mindre elastisk end rent stål, så vi mangler endnu at høre, om deformationen blev permanent eller elastisk.
God campingtur, Marek! 

[John Larsson]

Din genopretningsplan dúr ikke, heller ikke i teorien! Når man trykdeformerer et metalemne ...

Blot for at rette en misforståelse: Jeg er enig med dig og harbst i, at hvis bunden først er skæv, kan den ikke rettes op. Min metode beskrev en elastisk (altså reversibel) deformation, ikke en genopretning - læs dog hvad jeg skrev!
Det ser ud til på chrismarks seneste indlæg, at han kan få metoden til at virke. Jeg må dog medgive, at en sandwichbund med kobberlag absolut er mindre elastisk end rent stål, så vi mangler endnu at høre, om deformationen blev permanent eller elastisk.
God campingtur, Marek!  

For mig er problemet at du bruger et begreb som "elastisk deformation". Et deformeret legeme er et emne der har en anden facon, når trykket eller belastningen er fjernet. Et legeme som kun er belastet inden for proportionalitetsgrænsen genvinder sin facon, når belastningen er fjernet, og der taler man ikke om "deformation"!