* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 83
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 64
I alt: 64

Forfatter Emne: Elendig billedkvalitet på dansk TV  (Læst 8992 gange)

Bent Andersen

  • Gæst
Elendig billedkvalitet på dansk TV
« Dato: 21, November 2010 - 23:43 »
Jeg bor siden adskillige år i udlandet (Tyskland), hvor vi stadig modtager analogt fjernsyn.
Mit gamle Nokia/ITT fjernsyn lever endnu og viser fortrinlige billeder.

En gang i mellem er jeg i Danmark, men da jeg som regel træffer familie og venner har jeg ikke beskæftiget mig med fjernsyn i DK.

Men sidste gang jeg var i landet (for et par måneder siden) tændte jeg for fjernsynet på hotellet.

Det var et chok.
Ren YouTube-kvalitet! Udtværede håndbevægelser ved et interview, udviskning af baggrunden ved panorering, altsammen typiske digitaliserings-"artifacts".

Efterfølgende efterforskede jeg lidt, og hvis ikke jeg tager fejl, så udstråles de danske DVB-T signaler med 2 Mbps.

MPEG-2 "broadcast" kvalitet (dvs. nogenlunde sammenligneligt med analog) foreskriver minimum 6 Mbps. Det er også den bitrate jeg anvender når jeg laver DVD-skiver.
MPEG-4/H.264 er efter sigende "bedre", men trods alt:

Den "deal" man har givet danskerne er 100+ programmer i elendig kvalitet i stedet for 30+ i god kvalitet. Og derefter kan man så købe "HD" for at få samme billedkvalitet som før?
Har jeg misforstået noget her? DRs teknikere, som jeg altid har haft stor respekt for, må vel være skaldede nu efter at have revet deres hår ud...

MvH,

Bent

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Elendig billedkvalitet på dansk TV
« Svar #1 Dato: 22, November 2010 - 00:55 »
Du tager fejl. Eller rettere du har været ude for et elendigt hotelfjernsyn.
Vi andre får fine billeder også i mpg2. Man skal ret tåt på og helst med lup for at se forskel på det og den såkaldte HD med mpg4.

Det forudsætter selvfølgelig et godt fjernsyn, og der sværger jeg til plasma, som er næsten ligeså godt som de gode billedrør. LCD er dårligere.
Jørgen Harbst

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Elendig billedkvalitet på dansk TV
« Svar #2 Dato: 22, November 2010 - 09:16 »
Tak for svar.
Du har nok ret, hotellet har sparet båndbredde.
Næste gang jeg er i landet må jeg prøve at kigge hjemme hos bekendte.

MvH,

Bent.

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 536
    • Vis profil
Sv: Elendig billedkvalitet på dansk TV
« Svar #3 Dato: 22, November 2010 - 09:44 »
Hotellet har nok eget "fællesantennesystem" med forstærker og fordelere til alle værelser. Omkostningerne ved at skulle købe digitale versioner af dette, foruden også at skulle opgradere TV på hvert værelse, er nok betydelige.

Ved først at konvertere det digitale signal om til et analog signal, før det fordeles ud til hotelværelserne, slipper man for denne udgift. Det er der mange antenneforeninger der stadig gør, således at medlemmerne ikke behøves at hoppe på den digitale vogn endnu. Antenneforeningerne sender dog typiske både digitalt og analogt ud til deres medlemmer.

Jeg er selv koblet på et sådant fællesantennesystem, men har først købt et TV med digital modtager for en måned siden. Jeg kan sagtens se forskel på det analoge og digitale signal (mit nye TV kan vise begge dele). Jeg kan også se forskel på DR-HD og en rigtig HD kanal, som f.eks. Discovery HD og Animal Planet HD - det er virkelig fantastisk - også selvom man ikke er en tv/hifi-nørd.
vh.
Claus

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk