Jord

[B Mønnike]

Nu du er inde på Morten skyldes gøningsværdien af kloakslam fosfatrester fra vaskepulvere?

[Morten Jødal]

Delvist ja.

Men også fækalier indeholder en del P, og urin indeholder ganske meget N. Noget af kvælstoffet går tabt under udrådningen, men ikke alt.

Jeg kan lige tilføje, at det en overgang meget moderne "phosphatfrie vaskepulver" viste sig at være et miljømæssigt flop, da erstatningen EDTA ikke blev nedbrudt i rensningsanlæggene og derfor fortsatte ud i diverse vandløb, hvor det opløste tungmetalrester, som ellers var forsvundet ud af fødekæden, fordi de lå lidt nede i bundslammet.
Man bygger nu om dage alle steder rensningsanlæg med phosphatfældning, og det er problemfrit (kun en beskeden ekstraomkostning) at fjerne noget mere phosphat.
Men eksemplet illustrerer meget godt, at problemerne for landmænd med at aftage kloakslam ikke skyldes rester efter de naturlige biologiske processer - dem har rensningsanlæggene styr på - men industrielle tilsætningsstoffer, som nok i sig selv er uskadelige, men nedbrydes for langsomt. Da jeg var kemikonsulent, var LAS (populært navn "sulfo") det mest bekymrende; siden har andre stoffer stjålet opmærksomheden.
Jeg bør vel lige tilføje, at LAS er biologisk nedbrydeligt, bare lidt langsomt - det må ikke forveksles med den "50'er-sulfo", der revolutionerede vaskeprocesserne i hjemmet, men omdannede alle vandløb til skumbade! Den forsvandt ud af produkterne for mange år siden.

[John Larsson]

Blot denne tilføjelse: "Kloakslam" og "latrin" er to helt forskellige produkter. Den termiske behandlig er afgørende for, at slam må udbringes i Danmark. Andre steder i verden er man endnu mere forsigtig.
Men latrin er selvsagt billigere at producere - og det har været anvendt både på kinesiske marker og i danske kolonihaver.

Urin og fækalier kan godt bruges ubehandlet som gødning ved dyrkning af stråafgrøder, og i hvert fald majs, men forskrækkelsen for recirkulerende colibakterier er bare overvældende; det bare er FY og forbudt. Nogen gange får diverse grupper med meninger der maner til totalt overdreven forsigtighed lov til at "sætte" sig på lovgivningen lige lovlig meget!

[Morten Jødal]

forskrækkelsen for recirkulerende colibakterier er bare overvældende

For en del år siden var drikkevandet dårligt i Klarup øst for Aalborg. Det varede et par måneder - længe nok til, at der blev dannet en lokal vittighed:
En bankrøver kommer ind i en bank og peger på kassereren med en pistol: "Giv mig pengene!"
Kassereren ser på pistolen og griner: "Ha, det er jo bare en vandpistol."
Bankrøveren: "Ja, men det er vand fra Klarup!" 
Det viste sig siden, at problemet skyldtes en brøndborer, der ikke havde set godt nok på ledningskortet og havde lavet en drikkevandsboring gennem en kloakledning ...

Der er siden løbet meget vand i kloaken - eller drikkevandsledningen - og hver gang de to bliver blandet (hvad der sker ca. en gang om året et eller andet sted i landet), er der nogle, der bliver syge af det.
Med andre ord er fækale bakterier ikke helt uskyldige, selv om de fleste colityper er ganske fredelige, blot så lette at dyrke, at de bruges som indikatorbakterier for fækal forurening.

D.v.s. der er i det mindste den grund til at undgå fækalier i dyrkning af afgrøder, at de folk, der skal udbringe gødningen, næsten ikke kan undgå at komme i berøring med den.

Men bortset fra dette er man faktisk mere bange for parasitter som - i stigende alvorlighed - børneorm, spoleorm, piskeorm og bændelorm (men ikke trikiner, som kun overføres ved spisning af inficeret kød).
Der er derfor god fornuft i ikke at tillade latrin, men kun termisk behandlet kloakslam ved dyrkning.

[harbst]

Og visse vira kan være mere smittefarlige end bakterierne.

Huske I ikke affæren med de polske inficerede frosne hindbær.

[gerda vilholm]

Det glæder mig at du har fundet min boghandel på Google Earth, Bjarke,
Det er rigtigt at lige vest for mit hus på den anden side af vejen er der et ret frodigt areal. Frodigheden skyldes de mange lig der ligger der, det er nemlig den gamle kirkegård.
Jeg tror at man vil blive forbavsede hvis jeg begynder at lægge kartofler mellem gravene....

Ideen med at hente sedimenter op fra havbunden er ikke dårlig.
Hver sommer kommer der en sandpumper og henter sand til byggeformål. Sandet hentes et sted inde i fjorden og losses i et stort sandbjerg her i byen. Jeg er ikke klar over hvordan det er til støbeformål, med saltindhold etc. men blandet med trækulsmuld kan det måske danne et rimeligt dyrkbart jordlag, Regnen vil i løbet af et år eller to vaske saltet ud af sandet. Hertil skal der tilføres plantenæringsstoffer, og den træaske der også vil fremkomme ved trækulfremstilling vil sikkert være gavnlig..

Med hensyn til fækalier. Idag bliver al latrin hældt ud i havet. En del af byen er kloakeret, og kloaken løber direkte ud i havet. I resten af byen har man lokumsspande der tømmes et par gange om ugen, og dette latrin tømmes også ud i havet. Det eneste latrin der ikke ender i havet er det fra mit komposttoilet, om sommeren graver jeg det ned og om vinteren lægger jeg det indpakket i dagrenovationen.

Vi har ingen form for affaldsforbrænding, omend man har talt om det i mange år.
Alt affald hældes ud på en åben losseplads. På Google Earth kan den ses på koordinater 65,36,37,93  og 37,36,45,18

Da affaldet ikke brændes af (det sker kun utilsigtet en gang i mellem, hvorved byen indhylles i et røgslør), er der masser af affaldstræ som kan anvendes til trækulfremstilling.

Så mangler jeg blot at fremstille en trækulsovn, men der er også masser af jernaffald på dumpen.
Det skal være en ovn hvor man kan regulere lufttilgangen således at der sker en ufuldstændig forbrænding, og fra røgafgangen skal der muligvis laves et rør som fører den dannede gas (det er vist overvejende CO) ned til brændkammeret så gassen genanvendes.

Ideen med gasgeneratorerne på bilerne under krigen var jo at den dannede gas førtes til bilmotoren som så kørte på kulmonoxid.

Venlig hilsen    Gerda

[B Mønnike]

Glædelig Jul Gerda

Det vil så nok ikke være så heldigt at dyrke det omtalte areal op

Gasgeneratorer laver ikke trækul men aske idet kulstoffet bliver til den kulilte(bygas) der forbrændes i motorene.

Trækul lavei i miler med næsten ingen tilførsel af ilt i slutfasen hvor det alene er varmen der forkuller træet.

Se her

http://da.wikipedia.org/wiki/Tr%C3%A6kul

[Morten Jødal]

Trækul lavei i miler med næsten ingen tilførsel af ilt i slutfasen hvor det alene er varmen der forkuller træet.

Bjarkes link er også det bedste jeg har fundet.
Men jeg vil anfægte ordet "mile".
Det traditionelle kulsvieri har teget udgangspunkt i, at man kun brugte materialer, der kunne findes på stedet. Derfor opbyggede man en mile af bøgetræsklodser, ofte med lidt hø eller halm til at hjælpe med optændingen, og dækkede det hele til med et tykt lag græstørv. Det var kulsvierens erfaring, hvor få og små lufthuller, der skulle være, for at milen kunne brænde i 3-4 dage uden at gå ud, men også uden at for stor en del af træets carbon brændte.

Moderne trækulsproduktion foregår i en retort af jern eller stål, og som Gerda beskriver sit område, er der rigelig tilgang til affaldsmaterialer, også til at bygge retorten af. Derfor er der ingen grund til at efterligne fortidens kulsviere.
Og det er ganske rigtigt, at der afgasses CO, som kan recirkuleres til den flamme, der holder temperaturen oppe (i gamle dage gik det meste af denne gas tabt og udbyttet blev derfor lavere).

Jeg har ellers ingen hverken praktisk eller teoretisk viden om bygning af trækulsretorter.

Jeg bemærker to rigtig interessante ting i linket:

1.  At brændingstemperaturen har stor betydning for kullets kvalitet. Som jordforbedrende middel vil jeg tro, at kul brændt ved høj temperatur er det bedste.

2. At der - hvad jeg egentlig godt vidste i forvejen, men havde fortrængt - altid opstår et biprodukt, trætjære, som er EMINENT til vedligeholdelse af træbåde.
Jeg husker, at Gerdas gode ven Søren Basbøll tidligere har spurgt om netop dette, og jeg gør derfor opmærksom på, at har du først en ovn/retort, kan du også producere en artikel, der sikkert vil være lokal efterspørgsel på.

Men da jeg har konstateret, at du, Gerda, er rigtig god til selv at forfølge de nyttige spor, vil jeg ikke gå dybere med et område, hvor min viden kun strækker til at vide, at der er en vigtig specialviden, som har stor betydning for resultatet.

[harbst]

Træets forkulning er en eksoterm proces som ikke behøver ilt.
Antæntelse og forbrænding ved traditionel kulsvidning er kun for at komme op på den temperatur, som sætter processen i gang.
Når rette procestemperatur er nået behøves hverken varmetilførsel udefra eller forbrænding.   

[B Mønnike]

Men Harbst!
der skal da være en afgang for damp og og tjære.

[Morten Jødal]

Hvor exoterm processen er, afhænger i høj grad af træets fugtighedsindhold - og dertil har milens/retortens isoleringsgrad betydning for, om det er nødvendigt at tilføre ekstra varme.
Der skal naturligvis være åbninger for dampafgang - men tjæren samles op i bunden som en tyktflydende væske.

Desuden spørger jeg (af uvidenhed): Er du sikker på, at processen også er exoterm, hvis den dannede CO ikke brænder?

[harbst]

Jeg har det fra en gammel lærebog i kemi at proessen er eksoterm.
Det afhænger selvfølgelig af mængden og varmeisoleringen om processen kan holde sig i gang uden forbrænding.

Husker i "branden" i siloerne med træpiller i Esbjerg. Alle forsøg på at kvæle den var forgæves. Gassen kom ud med en enorm stiflamme gennem siden, sa man sprængte hul.

[John Larsson]

Hvor exoterm processen er, afhænger i høj grad af træets fugtighedsindhold - og dertil har milens/retortens isoleringsgrad betydning for, om det er nødvendigt at tilføre ekstra varme.
Der skal naturligvis være åbninger for dampafgang - men tjæren samles op i bunden som en tyktflydende væske.

Desuden spørger jeg (af uvidenhed): Er du sikker på, at processen også er exoterm, hvis den dannede CO ikke brænder?

Jeg tror at Harbst har lidt ret,. i hvert fald for tørdestillationens vedkommende, men om hele kulsvierprocessen er exoterm, er jeg nu lidt tivivlende overfor! Jeg har fulgt kulsviernes arbejde i praksis, da jeg var barn, men det gav selvfølgelig ikke den rette teoretiske indsigt! Hvis man læser http://runeberg.org/nfbn/0309.html , fra ca 1911, får man et ret godt indtryk af at man allerede den gang havde styr på det teoretiske!

[harbst]

Indholdet i John Larsons link passer udmærket med det jeg erindrer at have læst i en gammel dansk lærebog. Jeg mener at den hed "teknisk kemi" eller sådan noget lignende. Kopier af de pågældende sider ligger et sted i mine gemmer, hvor jeg ikke lige kan huske hvor er.

Det er underligt som gammel viden kan gå tabt, og som moderne teknikkere kan spilde megen tid på fejltagelser, som kunne være undgået, hvis man slog op i faglitteraturen  og også agtede det, man fandt ud af for længe siden.

Jeg har oplevet det før, og kunne en dag godt spinde en lang ende om det.

[B Mønnike]

Her er jeg meget enig med dig Harbst.....den dybe tallerken skal opfindes mindst en gang i hver generation.....jeg oplever tit spørgsmål som ; Hvad fodrede du dine dinosaurer med da du var ung? For i det næste øjeblik at få ret og få spørgsmålet; Du har ret ,hvor har du det fra?