Jord

[gerda vilholm]

Hvad er jord?
Hvad er det der gør forskellen på god frugtbar jord og mager ufrugtbar jord?

Jord består jo af noget mineralsk medie samt næringsstoffer, men det er mit indtryk at det ikke er så simpelt endda.

Man siger at vulkansk aske skulle være meget frugtbart - og det skulle være årsagen til at mennesker bosætter sig i farlig nærhed af vulkaner - Jeg forestiller mig at denne frugtbarhed skyldes at vulkansk aske indeholder mange zeolitter der kan holde på vandet og frigive det igen.

For nylig læste jeg en anmeldelse af Nørretranders´ nye bog Vild Verden.
her beskrives det at forfatteren anbefaler at man dyrker flere flerårige planter med et stort rodnet der kan optage CO₂ fra luften og afsætte det som kulstof i jorden.
Aha, tænkte jeg, det betyder nok også noget for jordkvaliteten at der er partikler af aktivt kul i jorden.

Ved Århus Universitet udfører man forsøg med forskellige typer af syntetisk jord. Formålet skulle være at finde den idelle jordtype til at opbygge jordbrug på Mars eller andre planeter. Hvad mon de finder ud af.

Min ide er at finde et rimeligt kompromis til at fremme dyrkning på Grønland - både i drivhus og på friland. Der er jo i forvejen kun begrænsede mængder af jord.

Venlig hilsen    Gerda

[B Mønnike]

Per A Hansen er Agronom og skriver også af og til her, Men han har en hjemmeside der er ret alsidig om landbrug....Per er Agronom


http://www.landbrug-ph.dk/

Start med den den er let tilgængelig og ret omfattende

[harbst]

Mange planter , som i naturen står i jord , kan dyrkes i vandkultur eller i et indifferent vækstmedie. Rockwool fremstiller en kvalitet, som kan opsuge vand, og som en del gartnere bruger.
Det forder blot at vandet indeholder gødning, med samtlige nødvendige mineraler. Der kan bøbes sådanne gødninger, til orkideer.

[John Larsson]

Mange planter , som i naturen står i jord , kan dyrkes i vandkultur eller i et indifferent vækstmedie. Rockwool fremstiller en kvalitet, som kan opsuge vand, og som en del gartnere bruger.
Det forder blot at vandet indeholder gødning, med samtlige nødvendige mineraler. Der kan bøbes sådanne gødninger, til orkideer.

Det kan sagtens lade sig gøre at få enkelte afgrøder, endda med stort udbytte! Problemet er bare at man ikke kan få alle mulige afgrøder på den måde. Selv det en gang lykkes at dyrke kantareller på denne måde, er steril substratdyrkning fint til overlevelse på rumskibe på vej til andre galaxer, men langsigtet er det den mest ekstreme form for monokulturdykning, som går ud over biodiversiteten og dermed kan skabe problemer med i dag ukendte mangelsygdomme etc. og dermed fremskynde en "clash" for mennesket som art!

Substratdyrkning er lidt som at overleve på vitaminpiller og planteolie. Det er fint i en nødsituation, men en rask menneskemave rummer ca 100.000 forskellige mikroorganismer; og det er ikke mange af dem der overlever på sådan en ensidig kost!

[harbst]

Jeg anbefalede jo heller ikke vandkultur til vores spiselige afgrøder i almindelighed. Til hjemmedyrkning af orkideer og til karse i vinduekarmen er det derimod fint.

Jeg ville kun påpege at et stort antal planter kan klare sig fint uden jord, bare de får det vand og de mineraler, der skal til.

[gerda vilholm]

Jeg har besøgt Per Hansens netside, men jeg finder ikke lige netop det, jeg er ude efter, omend netsiden er særdeles informativ.

Nu vil jeg kontakte Per Hansen.

Min tanke er som nævnt, hvordan man kan fremstille jord til et jordfattigt land som Grønland.

Jeg kom da til at tænke på om findelt trækul blandet med sand er et brugbart medie?
I Grønland har vi masser af træaffald som blot kastes på lossepladsen eller brændes (det er dog kun en mindre del der brændes).
Jeg kunne f. eks. fremstille en ovn hvor træet opvarmes uden luftens adgang, og drive gassen ud, så der bliver trækul tilbage - hvis nogen har en gammel bil-gasgenerator fra krigen liggende, er jeg interesseret.

I større stil under danske forhold har vi mængder af halm. I stedet for at brænde halmen af kunne man varme den op uden luftens adgang - gassen kan bruges til opvarmning. Det resulterende trækulssmuld kunne pløjes ned i markerne igen.
Herved deponerer man en masse kulstof i jorden, kulstof der er trukket ud af atmosfærens CO₂-indhold.

Findes der mon et sted et gammelt kul/koks-gasværk som kan startes op igen?

En del af ideen er at trækul kun omsættes meget langsomt i jorden, så det vil fungere som grundmedie i mange hundrede år, samtidig med at det har en zeolit-funktion (ja hvad kalder man det egentlig?)

Venlig hilsen    Gerda

[Morten Jødal]

Hej Gerda.

Det er en god ide at kontakte Per Hansen - han kan utvivlsomt give nogle gode og præcise råd.

Men et par hurtige input:

"Jord" er et vækstmedium, som har mange funktioner.
Den vigtigste er, at der skal være et passende dræn, altås en kornstruktur. Jeg går ud fra, at Klimaet i Østgrønland er sådan, at I ikke har vandmangel, men tværtimod i visse dele af sommeren ekstra vand, der skal afledes? Det kræver en porøs kornet jord.
Hvis I har længere tørkeperioder, skal jordens korn også gerne indeholde mange mikroporer, så de kan optage vandet når regnen falder, men holde på fugtigheden genenm tørkeperioden.
De fleste planterødder har desuden brug for lufttilgang ind imellem,  så en blanding af større porer, der tillader luftadgang, og mikroporer, der holder på fugten, er ideelt.
Trækul er i den forbindelse slet ikke noget dårligt tilskud, og jeg har da hørt om en del potteplantedyrkere, der blander det i deres pottemuld.
Men udover selve jordstrukturen er der også brug for mikronæringsstoffer, og de findes i betydeligt omfang i træaske, så et vist islæt af dette vil sikkert være godt - ikke ren træaske, da den har det med at klaske sammen og lukke for drænet i fugtige perioder. Træaske indeholder også hovednæringsstoffer, især kalium, men det udvaskes let. Phosphor holder bedre, og det tredie hovednæringsstof, kvælstof, kan man i heldigste fald få planterne til selv at producere i symbiose med bakterier på rødderne. Men skal man have stort udbytte, må det tilføres kunstigt. Og det udvaskes ret hurtigt.
Dertil er det en erfaring mange steder, at rester af tidligere afgrøder nedbrydes langsomt af diverse mikroorganismer og bidrager positivt til både jordens struktur og tilførslen af næringsstoffer.
Hvis du skal dyrke et stykke jomfruelig jord, kan det være en god ide at tilføre nogle skovlfulde jord fra et nærliggende område, hvor der i forvejen er plantevækst. Den vil sikkert indeholde mikroorganismer, der er tilpasset klimaet.
Men alt dette med mikroorganismer skal du netop have en agronom til at udtale sig mere om - jeg ved for lidt.
Jeg kan dog tilføje, at der er en meget betydelig forskel på frilandsdyrkning og avl af en monokultur i drivhus. Det sidste kan, som harbst er inde på tidligere i tråden, sagtens ske i vandkultur. Men afgrøderne bliver også derefter!
I Danmark spiser vi masser af salat, der er struttende og sprød, men ganske næringsfattig, da den er dyrket i vandkultur og "pumpet" op med nitrat (kvælstofgødning), men yderst næringsfattig sammenlignet med den, der har vokset i en rigtig køkkenhave.

[B Mønnike]

Hej Gerda

Når jeg af og til af nysgerrighed kigger på Tassilaq ved hjælp af Google Earth har jeg ikke sikkert kunne placere din boghandel, men af de mange billeder derfra kan man se at om sommeren er der større grønne områder hvorfra der måtte kunne skaffes anvendeligt vækstmedie som tørv der blandes op med grus og dit trækul.

Hvis jord er for dyrt at importere fra Danmark i containere, hvad så med fra Island? De har da rigeligt med vulkansk aske og jord der.

Nu er det jo ikke herregårdsmarker du tænker på at frembringe. Jeg antager at 10 M2 drivhus kan klare sig med 1,5 M 3 til at starte på, men Per er givet den rette at spørge, fordi han kender også undervisningsmaterialet.

[gerda vilholm]

Der er intet nyt under solen.

Jeg søgte på google og fandt dette på eurekaalert.org

'Black gold agriculture' may revolutionize farming, curb global warming
The raw materials involved in the production of biochar.
Click here for more information.

NEW ORLEANS, April 10, 2008—Fifteen hundred years ago, tribes people from the central Amazon basin mixed their soil with charcoal derived from animal bone and tree bark. Today, at the site of this charcoal deposit, scientists have found some of the richest, most fertile soil in the world. Now this ancient, remarkably simple farming technique seems far ahead of the curve, holding promise as a carbon-negative strategy to rein in world hunger as well as greenhouse gases.

og på videnskab.dk finder jeg:
http://videnskab.dk/composite-265.htm

og på forskning.no finder jeg:

http://www.forskning.no/artikler/2006/februar/1140304584.78

Jeg bemærker at denne sorte jord er skabt for mere end 1000 år siden og er stadig fertil - altså nedbrydes trækullet ikke men bliver en del af jordens grundmedie.

Det er rigtigt at der er grønne arealer omkring Tasiilaq, men jordlaget er ganske tyndt og hvis man fjerner jord bliver der blot en bar plet tilbage som forbliver der i mange år.
For tyve år siden byggede man ved museet en kopi af et traditionelt  overvintringshus med græstørvsvægge. Græstørvene hentede man fra et felt udenfor byen, og dette felt kan stadig ses som en bar, ubevokset plet.
I Island er der ikke meget jord at hente. Den dyrkbare jord er plejet i 1000 år, så de har vist ikke noget at eksportere. Desuden har Royal Arctic Line monopol på al søtransport til Grønland, de sejler kun fra Danmark, så jorden fra Island skal hele vejen til Danmark og op igen til Grønland.

Jeg har allerede et lille drivhus, på 1,5 kvadratmeter, men jeg ville gerne dyrke et større areal på friland - ja og hvorfor ikke herregårdsmarker under devisen gør Grønland grønt!
Og det kan jeg måske gøre med en blanding af grus, sand og trækul lavet i en hjemmefabrikeret trækulsovn.

På Google Earth kan man i Tasiilaq finde den femkantede kirke. umiddelbart vestnordvest for kirken er der tre huse, det vestligste og største af disse er min boghandel med en terrasse på sydsiden.

Venlig hilsen    Gerda

 

[B Mønnike]

Det var let at finde din boghandel Gerda, men den grund den ligger på, ser ikke dyrkbar ud. Derimod er der et større stykke rimeligt fladt jordstykke på den anden side af vejen vestfor dit hus, der måske kunne være egnet til grønlandske boghandler forsøg.

Nu har du forelsket dig i trækul fra affaldstræ, har du også overvejet om det er muligt udfor vandløb at finde lerlignende sedimenter på havbunden eller skråner bunden for meget og fjorden for dyb til ophentning af sedimenter. Endelig er kompostering af køkkenaffald jo også en mulighed....ikke at forglemme toiletslam....der giver alletiders porrer Jeg husker fra min bardom at de som tømte spanden i Løg og Porrebedene fik nogle formidable resultater.  En ting kineserne har anvendt så længe der har været kinesere.

Endelig en kommentar til jeres ømfindlige tørveområder.

Når kartoffel ejerne på Samsø ønsker tidlige kartofler dækker de marken med plast. I ligger noget syd for polarcirklen så kan ane solen hele året. Var det ikke et forsøg værd, at se om en plastdækning kunne øge jeres græs og mosvækst, eller er der forlangt mellem CO2 molekylerne oppe hos jer, at det ikke vil have indvirkning på væksten?

[Morten Jødal]

Når man siger at vulkansk jord er den mest fertile i verden, skyldes det især porestrukturen. De fleste former for vulkansk slagge og aske er mikroporøse - "porrer skal have porer".
Det er let nok at finde sedimenter stort set overalt, men uden et bidrag af mikro- og makroporøs karakter giver det ikke dyrkbar jord!
Dertil kommer et nødvendigt indhold af næringsstoffer. I sedimenter er de almindeligvis vasket ud.
Jeg kan kun tilslutte mig ideen med at bruge trækul, som ganske rigtigt er særdeles resistent; under passende forhold omdannes det til stenkul i løbet af nogle millioner år ...
Humus - gammel kompost - er også en af de sikre succeser som tilslag til god havejord. Men vi skal huske polarklimaet og den langsomme nedbrydning, så kompostering vil kræve en afgrænset og formentlig isoleret beholder af en vis størrelse; måske endda en gang "kompoststarter" i form af en spadefuld jord fra en gammel kompostbunke? Der er masser af liv i kompostbunken, og en del af de vigtige organismer er næsten specifikke for en kompostbunke. Men der skal andre fagfolk til at afgøre, hvad der lader sig transportere og hvad ikke.

Plastoverdækning findes i professionelt gartneribrug i to udgaver:
Man kan dække jorden med sort plast og prikle gennem plasten. Den metode sikrer, at jorden opvarmes mere af sollyset, og den hindrer fordampning af vand fra overfladen.
Eller man kan lave mistbænke ved hjælp af klar plast og ståltrådsbuer.
Den metode holder især luften over bedet varm og forhindrer frostsvidning af afgrøderne. Den er derfor god til at starte vækstsæsonen tidligt. Men til gengæld kan vanding være et problem, da den også holder regnvand borte fra afgrøderne. Så ofte fjernes overdækningen efter et par ugers forløb - eller den fjernes om morgenen og trækkes på igen om aftenen i en periode.
Igen et område, hvor der findes en betydelig ekspertise, som ikke er min ...

Mht. latrin, så er det ikke et egentligt jordforbedrende middel, men en kraftig gødning. Jeg har også haft min gang i en kolonihave, hvor låget til lokumsspanden bar teksten: "Små bidrag modtages med taknemmelighed - store med begærlighed"! Og jeg har ubekymret spist af de afgrøder, der kom ud af det.
MEN: Dyrkning med latrin som gødning giver anledning til overførsel af ganske mange parasitter, hvilket også kunne mærkes på sundhedstilstanden i de egne af Kina, hvor metoden var udbredt. Jeg tror nok det selv i Kina hedder "var", men jeg er helt sikker på, at man i Danmark IKKE må benytte latrin til afgrøder, der skal sælges. Om Grønland har særregler på området, ved jeg ikke - men den sundhedsmæssige begrundelse for forbudet er solid.

[B Mønnike]

Det er således at kloakslam fra København fordeles på marker idag .

Jeg ved ,at dette ikke var tilladt tidligere, at deponere det på marker og drihuse ( der lå hvor vestskoven nu ligger) der leverede afgrøder til husholninger.

Årsag; Polio,Bændelorm og trikinose. Jeg ved ikke præcist hvordan slammet er behandlet inden det kommer på markerne idag, men ved at en del af det bliver anvendt og afgasset i en bioreaktor der leverer gas til Lynettens gasmotorer.

Men læs her

http://www.lyn-is.dk/Forside_1_Column.aspx?M=News&PID=317&NewsID=112

Her koger man slammet inden det deponeres på marker!

Overalt, hovedsagligt indien, hvor man har afgasset fækalier fra dyr og menneske i simple anlæg har resultatet været at den anaerobe proces ved forgasningen har udryddet de værste af smittekimene, da processen kan forløbe/komme  over 70 gr.c.

Jeg ved ikke hvilke rensninger der er i Tassilaq af toiletslam, men hvis man fik et mini lynette kunne det anlæg jo medvirke til både opvarmning og jordforbedring.

Herlig blanding; Trækul ,sedimenter, kloakslam...og eventuelt makulerede bøger og aviser

[Morten Jødal]

Blot denne tilføjelse: "Kloakslam" og "latrin" er to helt forskellige produkter. Den termiske behandlig er afgørende for, at slam må udbringes i Danmark. Andre steder i verden er man endnu mere forsigtig.
Men latrin er selvsagt billigere at producere - og det har været anvendt både på kinesiske marker og i danske kolonihaver.

[SuperClaus]

Jeg kan huske at kloakslam tidligere har været i medierne. Dels fordi det kun var få landmænd der ville modtage det og så vidt jeg husker, måtte det ikke bruges til at gøde marker med afgrøder til føde.

Kan også huske en sag i Aalborg, hvor de afbrændte slammet i et forbrændingsanlæg, men omlagte afgifter gjorde dette uøkonomisk og i en periode eksporterede de så slammet til tyskland.

[Morten Jødal]

Jeg har i en periode været kemikonsulent for et firma, der producerede slamforbrændingsanlæg. Det måtte desværre lukke pga den ændrede afgiftspolitik.
Jeg skal dog lige præcisere, at problemerne med kloakslam er lidt off-topic, da de handler om kemikalierester, der kommer fra bl.a. vaskeprocesser og fra småindustrier. Disse er ikke i sig selv sundhedsfarlige, men landmændene er bange for ophobning og for fremtidige lavere grænseværdier. Gødningsværdien af kloakslam er ganske udmærket, og der er ingen smittefare knyttet til det.