Ladespænding, mobiltelefonbatteri.

[Mads Aggerholm]

Hej!

Sitter her med en mobiltelefon hvor opladeren er stået af; der er ingen spænding på stikket.

At købe en ny oplader er jo ingen sag, og man får dem jo nærmest i nakken på vej ud af forretningen. Men i årenes løb har jeg altid beholdt adaptere fra diverse apparater, fordi man jo aldrig ved hvornår man får brug for en jævnstrømskilde til et eller andet selvbyg.

Og så er det jo nærliggende at tage sådan en, og så sætte stikket fra den defekte lader over på den, og så køre videre derfra!

MEN!
På selve opladeren står der ikke en dyt om hvilken spænding den skulle give, og internettet er heller ikke hjælpsomt med det.

Batteriet i mobilen siger "3.6 volt", så det er jo nemt nok.

Men skal der så lades med 3.6 V ? Jeg mener at have set/læst/hørt noget om at der skal lades med lidt højere spænding(?)

Er der nogen som kan give mig ret i dét? Og i givet fald hvor meget højere skal den være?

[Kusco]

Jeg har rep. adskillige tlf. ladere i min tid.

... det er altid samme problem.
Brugeren hiver i ledningen istedet for i stikket når den skal frakobles, derved knækker de små tynde ledninger inde i kablet.
Prøv at klippe ledningen tæt på laderen, split lederne ud, sæt laderen i netstikket, mål på udgangen..

[Mads Aggerholm]

Tak for svaret, men det er ikke dét der er problemet her (havde skam tænkt på det ;-)

Næh, jeg har haft laderen skilt ad, og målt både på om der kom 240 V ind i den (hvilket der gjorde) og om der var spænding på den del af printet hvor ledningerne til telefonen sad loddet på (hvilket der ikke var).

Ingen af komponenterne så ud til at være i stykker eller brændt af, og der var ikke nogen (synlig) sikring (som kunne være sprunget).

Så jeg vil hellere bare tage en strømforsyning der virker og bruge den, frem for at måle den her igennem på kryds og tværs.

[harbst]

I alle de mobiltelefoner med lithiumelement jeg kender sidder  laderegulatoren i selve telefonen. Derfor er det ret ukrititisk hvilken spænding den eksterne lader leverer. Men den skal selvfølgelig være høj nok , og ikke så høj at regulatoren ødelægges.

Jeg vil tro at 5 v vil bekomme din telefon godt.

Men  jeg kan da ikke give garanti for din ukendte telefon.

[Mads Aggerholm]

Ja, fjolset her har jo glemt at give så banal en oplysning som hvilken telefon det er; nogle gange går det lidt hurtigt 

Nå, men det er en Motorola C139.

Men jeg tror jeg prøver at fodre den med 5 V.

Det værste der kan ske er vel at den sprænger huset i luften, at USA derefter konkluderer ud fra et sattelitbillede at Nordkorea har angrebet et NATO-land og derefter udløser 3. verdenskrig baseret på A-våben.

.
.
.

 

[SuperClaus]

Sidste forår købte jeg sådan en solcelle-oplader til div. formål.

Denne "gadget" har en lille solcelle der lader et indbygget batteri op, som man så kan lade f.eks. mobiltelefoner op med. Der sidder også en lille dc-dc konverter indbygget med 3 forskellige spændinger 3,xV, 5,0C og 5,5V.

I manualen står der at de fleste mobiltelefoner skal lades med enten 5,0 eller 5,5V. På min egen "Wozniacki-telefon" har jeg prøvet med begge ladespændinger og den lader uanset om det er 5,0V eller 5,5V. Så prøv dig bare frem, hvis du kan finde en transformator der leverer 5-5,5Vdc.

[John Larsson]

Man bør ikke ukritisk bruge adaptere med samme spændingsmærkning. Det det handler om er jo at der skal gå en passende STRØM i den ønskede retning! Langt de fleste originale adaptere er meget enkle i sin opbygning. De har en tomgangsspænding langt over den ønskede ladespænding. Den virksomme ladespænding indstiller sig ved modstanden i den akkumulator man oplader. Hvis man bruger adapter med en helt forkert kapacitet, risikerer man nemt at den virksomme ladespænding ikke bliver høj nok, eller at den ødelægger akkumulatoren/brænder evt. ladereguleringssystemer i apparatet af!

[harbst]

Kære John.

Jeg forstår ikke hvad du mener.
Hvad er en laders kapåcitet ??

Har det monstro noget med spænding eller strøm at gøre ??

Nu er lithium batterier meget sårbare og kritiske for ladestrøm og spænding afhængig af den aktuelle temperatur. Derfor har de flete moderne apparater med den slags en dedikeret computer og termometer i elementet, til at tage sig af den sag. Den eksterne del af ladekredsen bliver derfor ret ukritisk.

[John Larsson]

Kære John.

Jeg forstår ikke hvad du mener.
Hvad er en laders kapåcitet ??

Har det monstro noget med spænding eller strøm at gøre ??

Jo, mon ikke!  ;-)

Du ser det på adapterens "output", hvor både spænding og maks. strøm er angivet. Hvis spændingen er givet, og det er den vist i denne diskussion, er der kun strømmens størrelse tilbage at overveje! ;-)

Igen, pas på med at bruge en lader med forkert kapacitet! Hvis du har brugt en 10 A mc-lader til at lade mobilen op, så er det ikke sikkert at det går godt, selv om spændingsoutput er den samme!

[harbst]

Nå er det det du mener .

Når man i elektroteknikken skriver kapacitet menes normalt værdien af en kondensator.

Den strøm sådan en er mærket med,  er den nominelle strøm, som er  den største strøm, som den vedvarende kan tåle. Om spændingen er tomgangsspænding eller klemspændingen ved den nominelle strøm, står hen i det uvisse.

Modstanden i lithiumelementet er i denne sammenhæng forsvindende lille og uden betydning for ladestrømmen. Det er den computerstyrede laderegulator, som tager sig af den sag.

[Morten Jødal]

Jeg har ingen forstand på at oplade mobiltelefoner med andet end den normale lader - indtil nu har alle mine ladere holdt længere end telefonerne.

Men da hovedparten af debatten ovenfor går på korrekt brug af fagudtryk, vil jeg da lige minde om, at laderen for at virke skal yde en passende effekt.

Harbst har overbevisende gjort rede for, at tomgangsspændingen og den mulige effekt (inden for rimelighedens grænser) bare skal være stor nok, så tager elektronikken sig af at begrænse effekten, og det tror jeg på.

Men jeg vil gerne slå et slag for at huske dette begreb, som det af uransagelige årsager er næsten umuligt at lære gymnasieelever, journalister og andre ignoranter.
Journalister har det med at kludre, når de skal beskrive en ny kraftværksinstallation, som ifølge dem altid yder et antal Megawatt i timen. Gymnasieeleverne forsøger som regel helt at undgå begrebet (hvad der ikke altid er muligt, når de skal regne deres fysikopgaver).
Effekt kan komme af mange kræfter, men taler vi om elektrisk effekt, er effekt = spænding gange strøm (P = U*I); vi glemmer naturligvis alt om vekselstrøm, kapacitans, induktans og cosinus phi, som gør det hele indviklet ...
Det har alligevel ingen relevans for en mobillader.

[John Larsson]

Når man i elektroteknikken skriver kapacitet menes normalt værdien af en kondensator.

Det er vel kun dem der ikke ved at man måler en kondensator (tak fordi du ikke kalder dÉn dims for noget andet!  ;-)) i KAPACITANS, der finder det "normalt" at udtrykke sig sådan!

[John Larsson]

Men da hovedparten af debatten ovenfor går på korrekt brug af fagudtryk, vil jeg da lige minde om, at laderen for at virke skal yde en passende effekt.

Det var nu ganske bevidst at jeg netop undgik dét udtryk her, Morten. Det er nemlig en uhensigtsmæssigt stor STRØM, der kan dræbe en akkumulator eller et beskyttende elektronisk kredsløb. Derfor er det strømmens størrelse man må styre; spændingen er faktisk blot en afledt størrelse, som man ikke kan styre ladning/afladning sikkert med. Jeg brugte blot "kapacitet" i ordets almindelige sproglige betydning, altså "største mulige strøm", hvilket fagligt indsatte sikkert også har forstået, når det der nu ikke er noget andet der stikker dem! ;-)

[harbst]

Navnet kommer fra latin . Capacitas betyder ifølge mit opslag ydeevne.
Som med så meget andet fordanskning af latinske ord erstattes C med k.
Godt gammel elektrofagsprog er kapacitet  . Det bruges både om lederes gensidige ladning (kondensatorer) og om den ladning man kan gemme i en galvanisk celle (akkumulator).

Ikke fagfolk kan godt tale om en maskines kapacitet, så ved man ikke nøjagtig hvad der menes.
De kan også tale om et kraftværks kapacitet, som måles i MW.
Det er heller ikke forkert at tale om en laders kapacitet, men man ved ikke præcis hvad der menes. Derfor mit spørgsmål.


Kapacitans , capicitance og lignende er hverken dansk eller latin.
Det ses dog ofte i oversatte brochurer og lignende.
Selv om jeg nødigt indrømmer det , er det dog sådan at når tilstækkeligt mange laver samme fejl, bliver det til sidt til gældende sprogbrug. Det står dog endnu heldigvis ikke i den grønne ordbog.


Mit indlæg om ordet gik ikke på en kritik. Det var bare af rent opklarende karakter.

Men det er ikke korrekt at en lader, som kan yde en stor strøm virker ødelæggende. Det er jo ikke laderen der bestemmer strømstyrken, det er laderegulatoren ,når vi taler moderne mobiltelefoner. Ved ældre systemer var det batteriets tilstand, som i højere grad bestemte strømstyrken, ved en given sænding.  

[Morten Jødal]

spændingen er faktisk blot en afledt størrelse, som man ikke kan styre ladning/afladning sikkert med.

Her er vi 100% uenige!
Spændingen er den primære størrelse - uden tilstrækkeligt høj spænding går der ingen strøm! Eller i værste fald går strømmen den gale vej, så batteriet aflader i stedet for at oplade.
Primitive batteriladere til bilakkumulatorer kan fint være udelukkende spændingsstyrede - de bedste til dette formål indeholder også elektronik, men de billige gør ikke.

Jeg gentager, at jeg tager harbsts forklaring vedrørende elektronikken til efterretning. Det er altså blot vigtigt, at spændingen og den mulige effekt er STOR NOK, så klarer elektronikken strømreguleringen.

Jeg brugte blot "kapacitet" i ordets almindelige sproglige betydning

Jeg kender ordet "kapacitet" som betegnelse for et meget vidende eller dygtigt menneske, som et alternativt udtryk for en beholders volumen, og på det seneste om kloakledningers evne til at bortlede vand. Men i elsammenhæng KUN som den gamle oprindelige form af det begreb, der nu kaldes kapacitans - en ændring, jeg har taget til mig lidt mindre tøvende end harbst, fordi det nye ord er fagligt entydigt.

hvilket fagligt indsatte sikkert også har forstået

Læs højere oppe i tråden, at harbst heller ikke forstod dig i første omgang!  
Hvis du nu bevidst ville undgå det korrekte fagudtryk "effekt", kunne du jo i stedet have anvendt det gode danske ord "ydeevne", så var du nok blevet forstået ...