Askeskyen fra Island

[gerda vilholm]

Her i Tasiilaq er vi naboer til Island og vi følger med i udviklingen af askeskyen fra vulkanudbruddet i Grimsvötn.
Lufthavnene i Island var lukkede igår og er endnu ikke genåbnede. Den grønlandske lufthavn Constable point er lukket, og asken nærmer sig vores lufthavn Kulusuk.

Det engelske meteorologiske institut udsender hver sjette time kort med prognoser for askens udbredelse, det kan ses her:
http://www.metoffice.gov.uk/aviation/vaac/data/VAG_1306129365.png
På kortet er vist tre overlappende områder, et rødt, et grønt og et blåt. Desværre er der ingen forklaring på disse markeringer.
kan nogen her på debatten fortælle hvad forskellen er?

Venlig hilsen  Gerda

[SuperClaus]

Hej Gerda

Det er udtryk for udbredelse af asken i forskellige højder, som er relevant for flytrafikken.

FL som de forskellige farver er markeret, står for Flight Level.

Tallet bagefter angiver højden. Du kan læse mere og begrebet her

http://en.wikipedia.org/wiki/Flight_level

[gerda vilholm]

Aha, endelig forstår jeg tallene der står på kortet:

Den røde linie markerer 0 - 20.000 fod
den grønne linie markerer 20.000 - 35.000 fod
den blå linie markerer 35.000 - 55.000 fod

så hvis en lufthavn ligger indenfor den røde linie er det formentlig forbudt at starte og lande der.

Tak for hjælpen    Gerda

[B Mønnike]

Så i morgen d. 24.5 vil Kulusuk måske være ramt, da den ligger lige på grænsen for udbrdelsen.

[harbst]

Kan nogen forklare mig hvorfor man i luftfart bruger de tvivlsomme enhede som fod og så videre.

Det er først for nylig gået op for mig at "flyhøjde" ikke betyder en bestemt afstand til jord eller havoverflade, men i stedet betyder et bestemt lufttryk.
Hvis alle flys trykmålere er kalibreret ens , betyder forskellig "højde" jo at de ikke flyver i samme niveau. Det er jo smart nok. Men hvordan sikrer man sig ens kalibrering, og hvorfor angiver man det ikke bare i en passende trykenhed, som eksempel i Pascal i stedet for i fod. 

[efry]

Der er vel tale om, at der ikke er nogen lineær relation mellem FL i fod og trykket i Pascal.

Hvis man ønsker en bestemt sikkerhedsafstand mellem fly og man målte i Pascal, så skulle afstanden udtrykkes ved en formel, der sagde, at i højden x Pascal skulle afstanden være y Pascal, og ingen normale mennesker ville være i stand til at forholde sig til, hvad de y Pascal betød i praksis. Med højden omregnet til fod er det nemt at forestille sig, hvad det betyder, hvis afstanden mellem to fly er 1000 fod.

I øvrigt kan man betragte fly, der lander i f. eks. Kastrup på
http://www.flightradar24.com/
og man vil se, at ved højtryk, så er deres FL på f. eks. -38 m, så ved lav højde giver FL i fod (eller m) ikke nogen umiddelbar brugbar indikation af den virkelige højde for et fly. FL kan derfor næppe bruges af piloterne ved landing.

[B Mønnike]

Hej Harbst

Flyvning anvender sømil som distance enhed.

En international sømil (også kaldet international nautisk mil) er en længdeenhed benyttet til søs og ved flyvning. Den danner grundlaget for hastighedsenheden knob.
 
En international sømil svarer til et bueminut (1/60 af en breddegrad) af en storcirkel på jordens overflade. Da der har hersket usikkerhed om omkredsens længde, har der også været variationer fra det ene land til det andet om længden af en sømil.

Da flyvning startede med balloner og luftskib i starten anvendtes de samme mål som søfarten anvendte herunder dybgang i fod og længder i fod.
Det har man fastholdt i alle engelstalende lande og produkterne derfra.

Men i Russiske Franske og svenske fly kan der forekomme højdemålere i meter. Men for at de kan flyve internationalt, skal de have en "fod" højdemåler ombord for at kunne overholde flightlevels. Fligtlevels  er ganske rigtigt trykhøjder, der vises på en kalibreret højdemåler. Den kan indstilles til at vise forskellige tryk, men skal når flyet flyver i Fligtlevels være indstillet på 29.92 tommer Hg eller 1013 milibar. Når alle fly har deres højdemålere indstillet således, kan de separeres i højderne de flyver i fohold til hinanden.

[Morten Jødal]

Kan nogen forklare mig hvorfor man i luftfart bruger de tvivlsomme enhede som fod og så videre. 

Min opfattelse er, at det simpelthen er den sædvanlige amerikanske selvtilstrækkelighed.
De internationale passagerflyvninger - og dermed behovet for et fælles kommunikationssystem - udviklede sig jo i tiden omkring 2. Verdenskrig, og i den tid havde USA rig lejlighed til at sætte sig på standarderne uden at forhandle med andre.
De sidder der så stadigvæk!
Bjarkes forklaring går jo også på, at det er historisk - men er mere præget af inerti end imperialisme. Det kan vi så skændes videre om uden at nogen dommer kan give det endegyldige svar.

Det er først for nylig gået op for mig at "flyhøjde" ikke betyder en bestemt afstand til jord eller havoverflade, men i stedet betyder et bestemt lufttryk.

Det er først gået op for mig nu.
Og så bliver det sat lidt i perspektiv, når et passagerflys infoskærm angiver flyvehøjden til fx 10438 m! Den præcision kan de på ingen måde leve op til.

Der er vel tale om, at der ikke er nogen lineær relation mellem FL i fod og trykket i Pascal.

Det er da uden betydning!
Jeg går ud fra, at sikkerhedsafstand alligevel bør udregnes i et længdemål, og sammenhængen er ret simpel (eksponentielt aftagende, se fx tabellen i denne matematikopgave (side 5 i samlingen).
Denne algoritme skal blot lægges ind i måleinstrumentet.
Men jeg finder det grundlæggende fornuftigt at angive resultatet i længdeenheder.

ved højtryk, så er deres FL på f. eks. -38 m, så ved lav højde giver FL i fod (eller m) ikke nogen umiddelbar brugbar indikation af den virkelige højde for et fly. FL kan derfor næppe bruges af piloterne ved landing.

Jeg har også oplevet at lande i negativ højde: -17m i Charles de Gaulle lufthavnen. Den var dog ikke oversvømmet!

Men landing foregår efter helt andre rutiner, og alle de store lufthavne har radiofyr, hvor signaler udsendt fra faste terrænpunkter på indflyvningsruten guider flyene ind på rette kurs.
Der er vistnok kommet flere systemer til - det skal jeg ikke gøre mig klog på.

[SuperClaus]

En del af vejrdata, som fly får oplyst ved landing, er det aktuelle lufttryk.

Ved indflyvningen skiftes højdemålernes kalibrerings-lufttryk fra de 1013milibar og til det aktuelle lufttryk på landingsstedet. Dermed passer højdemåleren altid på det aktuelle landingssted.

Jeg tvivler på, at den højde der oplyses vha. flyets infoskærme kommer fra den højdemåler der sidder i cockpittet og giver piloten informationer.

[harbst]

De nautiske sømil var naturlige dengang man navigerede med sekstant.
Men de er da en misforståelse i flyvemakiner.

Det er mange år siden at også amerikanerne indførte metersystemet officielt.
Så heller ikke for dem er det en brugbar forklaring.
Det er simpelthen forstokket gammel tradition uden fornuftig mening.
Desuden giver det basis for alvorlige misforståelser , da disse enhedssystemer er ret så indviklede, og meget nemt at tage fejl af.

Hvor mange fod er det nu der går på en mil. Tja det er ikke til at svare på, for der er både forskellige slags fod og mil.
Meget værre er det med enhederne for volumen og masse.
Der er short , long , imperial og endda flere systemer til at forvirre begreberne.


Det må da også kunne give alvorlige fejl, når der skal være to forskellige kalibreringer af FL måleren.
Tænk hvis man glemte at stille tilbage efter landingen.

[SuperClaus]

Tænk hvis man glemte at stille tilbage efter landingen.

-  man skal ikke huske at stille tilbage efter landingen. Derimod skal man indstille på ny, ud fra nyeste vejrdata, når det er tid at lette igen og så stille højdemåleren på 1013milibar, når flyhøjden er nået.

Alt dette er der både tjeklister og flyveledere der hjælper piloten med at huske. Flyvehøjden anvendes heller ikke til adskillelse af flytrafik.

[Sørensen]

Når flyets info-skærm angiver højden til f. eks 10668 m er det et udtryk for at den er omregnet fra 35000 amerikanske fod, ikke at nogen mener at kunne angive højden med 5 betydende cifre.

I øvrigt er det også nyt for mig at højden er et udtryk for lufttrykket. Da jeg i sin tid dyrkede faldskærmsudspring justerede vi højdemåleren til 0 før hvert spring. men for os var det også ret vigtigt netop at kende højden over landingspladsen fremfor højden over havet eller i.f.t. en eller anden standard

[harbst]

Hvis flyhøjdelufttrykket ikke bruges til at adskille flyene med, hvad er det så til ?

Det er da også noget rod at man skal flyve til en bestemt højde regnet efter lokalt tryk, for derefter at justere instumentet om , og derved ifølge instumentet skifte højde.
Så skal højdeangivelsen altså specificeres som før og efter jusering til standard 1013 millibar.

Og hvorfor netop millibar når alt andet er i mystisk mål. Ville tommer kviksølv ikke passe beder i systemer?

 

[SuperClaus]

Når man springer faldskærm, så lander man samme sted som man starter og så skal der ikke justeret på højdemåleren undervejs.

Højdemålere til fly og faldskærmsudspringere er baseret på ændring i lufttrykket, så uanset hvad man lægger til reference, er højden udtryk for et lufttryk.


Harbst:
Uden at kende alle begrundelserne for at kende sin flyvehøjde, så anvendes den blandt andet under indflyvning og landing, til at sikre sig at man flyvere højere end bjerge, indlandsis og andre høje objekter i landskabet, såfremt disse skal passeres og ikke mindst, til at sikre sig at man ikke flyver for højt!
 
- man kender jo heller ikke sin fart over landjorden, når man er oppe at flyve, hvis ikke det var for GPS-systemet. Alligevel har man en hastighedsmåler, der også er baseret på lufttrykforskel. Hvad tror du så man skal bruge den til?
 

[harbst]

Jeg forstår godt at det er værd at kende det absolutte luftryk , massefylde og farten i forhold omgivende luft. Det er dog basale aerodydaniske data.

Den fiktive højde i forhold til et standardtryk , troede jeg man brugte for at kunne holde sig fri af andre fly, som havde fået tildelt en anden fiktiv højde.