Askeskyen fra Island

[Morten Jødal]

Det er mange år siden at også amerikanerne indførte metersystemet officielt.

Kan du dokumentere det?

Jeg ved, at NASA traf beslutningen omkring år 2000 efter at have mistet en marssonde - måske 2; det er uklart, hvad der blev af den, som bare forsvandt, men den skulle have kommunikeret med nr. 1, som decideret styrtede ned på Mars, fordi to afdelinger brugte forskellige enheder, og det udløste beslutningen.

Men NASA er ikke hele USA, og jeg har ikke opdaget, at der skulle være sket noget på regeringsplan.
Modsat Storbritannien, som nu bl.a. underviser i metersystemet i skolerne, selv om det ikke er slået helt igennem.

Bortset fra det betragter jeg det som et mindre problem i praksis, da nautiske miles og feet naturligvis kan betragtes som et fagspecifikt område blandt piloter. De der er i tvivl, har ikke reelt brug for det!

P.S. Gerda, jeg har forstået, at du har fået det ønskede svar på trådens oprindelige emne. Du kan jo evt. bruge din moderatorret til at splitte den, da vi nu diskuterer flyvning og ikke aske.

[John Larsson]

Du kan jo evt. bruge din moderatorret til at splitte den, da vi nu diskuterer flyvning og ikke aske.

Uha, så må jeg hellere undlade at komme ind på flyveaske! Vejbelægninger er også et område, hvor jeg har begået mig opfindermæssigt!  ;-)

[B Mønnike]

Du har da helt ret Harbst man anvender trykhøjderne, der som du har opfattet er fiktive og er relativt højere i højtryks områder og modsvaende i lavtryks områder. Tidliger var denne adskillelse på 2000 fod(600 meter) på modsat rettede kurser, men er idag indsnævret til 1000 fod( 300 meter) .

Der det forunderlige er at hvis man gider sætte sig lidt ind navigation opdager man at en sømil er 1852 meter hvilket modsvarer 1/60 del af en breddegrad på en storcirkel her på jorden. Hvis man så flyver med 300 knob så bevæger man sig 5 breddegrader på en storcirkel.

Så en sømil har en relation til Jordens omkreds og er lettere at håndtere end en grads længdemål på 111,120kilometer.

Derfor viser motorflys hoved fartmåler farten i knob

[Kusco]

Derfor viser motorflys hoved fartmåler farten i knob

Joh men hvordan stemmer det med dine luftfart logiske "jord mål" ?
Den fartmåler siger reelt kun noget om hastigheden iforhold til luften omkring flyet.
Ikke i forhold til jorden.

[Morten Jødal]

Som allerede nævnt opfatter jeg problemet som mindre væsentligt i praksis.
Men:

Der det forunderlige er at hvis man gider sætte sig lidt ind navigation opdager man at en sømil er 1852 meter hvilket modsvarer 1/60 del af en breddegrad på en storcirkel her på jorden. Hvis man så flyver med 300 knob så bevæger man sig 5 breddegrader på en storcirkel.

Så en sømil har en relation til Jordens omkreds og er lettere at håndtere end en grads længdemål på 111,120kilometer.

Denne argumentation er noget vrøvl!
Historisk er det uden tvivl korrekt, men det er da meget lettere at håndtere metersystemet, som jo netop også tager udgangspunkt i jordklodens udstrækning!
1 km er en titusindedel af jordkvadranten (afstanden fra Ækvator til Nordpolen). Og da vi er vant til at regne i et titalssystem, er det betydeligt enklere end tresindstyvendele af breddegrader.
De har rod i oldtidsmatematik fra Babylon, hvor man brugte et andet talsystem

Forøvrigt bliver det kun let at regne afstande på den måde, hvis man flyver stik nord-syd, og navigation efter storcirkler beregnet på flade søkort har altid været den vanskeligste del af styrmandsuddannelsen overhovedet!
Måske lige med undtagelse af længdegradsberegninger i ældre tid ...

[B Mønnike]

Korrekt Kusko. 
Farten i forhold til den omgivende luft  kaldes  det der vises på fartmåleren Indicated Airspeed  ...IA .  Ud fra denne IA  udregnes  True  Air Speed...TAS....True Airspeed bruges til at bedømme om man er ved at stalle fordi man flyver for langsomt eller er ved at gennembyde lydmuren.
Jo højere man flyver jo tættere kommer de to grænser på hinanden. Et problem U2 spionflyene kendte særdeles godt
TAS er forskellig  fra den distance man bevæger sig hen over jordoverfladen med, da denne forskel  er afhængig af om man har mod elle medvind. Jordhastigheden kaldes Ground Speed....GS. 
Nu er fartmåleren også tryk afhængig. Så jo højere man flyver jo tyndere er luften og IA bliver derved væsentligt langsommere end TAS, fordi flyveapparatet skal bevæge sig væsentligt hurtigere og en længere distance i højden, for at danne det samme dynamiske tryk som kan dannes i lavere højder.
Men for at holde sig flyvende skal TAS altid være over stallhastigheden så det er en vigtig detalje at udregne
http://en.wikipedia.org/wiki/True_airspeed

Man kan finde sin GS ved at tage tid på hvor længe man er at passere kendte punkter på jorden...terristisk navigation , eller gøre som det er gjort indtil, nu med Decca og Loransignaler. Decca og Loran bliver desværre nedlagt. Idag bruger man GPS. Men den hastighed GPSsen viser, kan man ikke bruge som flyve fartmåler, da opdriften på et fly er afhængig af hastigheden  i forhold til den omgivende luft og ikke af hvor hurtigt man bevæger sig hen over jorden.


Morten !
2 PI er stadigvæk 360 grader og der er stadigvæk 60 minutter i en time. 360 divideret 24 er lig med 15 grader som er lig 900sømil. Hvis man dividerer med 60(minutter) så kommer man frem til 1,5 sømil. dividerer man igen så fremkommer tallet 0.025sømil.

Det er tal der er lette at huske og dengang man ikke havde lommeregnere, var man nødt til at klare det i hovedet da man ikke havde mange hænder frie til at betjene andet end dette


http://cgi.ebay.com/WWII-USAAF-TYPE-G-1-TRUE-AIRSPEED-NAVIGATION-COMPUTER-/250810579063 WWII USAAF TYPE G-1

Historisk eller ej.  De "vovehalse"  der blev piloter eller kaptajner tidligere, manglede meget ofte interessen for introverte tankeeksperimenter, og andet iterationsgøjemøj, hvor de istedet foretrak det modsatte og brugbare der kunne læres extrovert.

At der så fandtes flådekaptajner, der på opfordringer af professor Henry Briggs  satte deres kadetter til at udregne logaritmetabeller og trigonomiske ditto til brug for navigatonen er så en helt anden sag.
http://www.thocp.net/biographies/briggs_henry.html
Nu er det 40 år siden jeg havde brug for at anvende navigation til noget. Når man flyver svævefly idag klarer man sig med  en Ipad og GPS og højderne man flyver i giver sjældent problemer. Men  man anvender både meter og fod højdemålere og fartmåleren er kilometer i timen baseret

[Morten Jødal]

2 PI er stadigvæk 360 grader og der er stadigvæk 60 minutter i en time.

Du har ret i, at det ikke lykkedes den franske revolution at reformere tidsregningen, så vi slæber stadig på de 60 minutter i timen og 360° på en hel cirkel.
Selv har jeg løbet orienteringsløb og nåede at opleve både skiftet til "nygrader" - hvor den rette vinkel er 100° - og tilbage igen. Konservatismen er stor, og forskellen betød ikke et hak for en løber, medmindre man forvekslede enhederne ...

Hvad jeg i virkeligheden anfægter er din implicitte påstand om, at det betyder noget at regne i en enhed, hvor afstanden mellem to breddegrader i retningen præcis nord-syd bliver et pænt tal.
Det vil alligevel være yderst sjældent, at to lufthavne ligger i præcis den rigtige retning.
Men før lommeregnernes tid kunne vi selvfølgelig allesammen udføre trigonometriske beregninger i hovedet: cos 30° = (KVROD 3)/2 osv. Så når lufthavnen ligger i retning 30°, skal vi bare gange den forventede flyvetid med 2/(KVROD 3) i forhold til, hvis den lå lige nord for - nemt, ikke? 

Den anden ting, som det ikke lykkedes de revolutionære og nationalstolte franskmænd at reformere, var fastlæggelsen af længdegrader. I alle franske almanakker i det 19. århundrede var længdegraden anført med nulmeridianen gennem Paris, men de blev slået af den femte kongelige britiske astronom Nevil Maskelyne, der udgav sin Nautiske Almanak i 49 udgaver mellem 1767 og 1811. Med den i hånden kan man bestemme sin længdegrad ud fra positionerne af sol, måne og stjerner - og han målte naturligvis i forhold til Greenwichobservatoriets meridianinstrument.
Da der ikke fandtes andre tilsvarende værker, blev dette mål internationalt anvendt - selv af franske kaptajner.
Nulmeridianen blev gjort officiel på den internationale meridiankonference i 1884, omend franskmændene først tilsluttede sig beslutningen i 1911.

P.S. For mig er det forresten naturligt at måle alle hastigheder i enheden meter pr. sekund. Omregning til km/h foregår ganske simpelt ved at gange med 3,6. Det kan jeg godt gøre i hovedet. Men omregning til knob kræver, at jeg ganger med 1,943844 ... det klarer jeg ikke uden lommeregner! 

[John Larsson]

Den anden ting, som det ikke lykkedes de revolutionære og nationalstolte franskmænd at reformere, var fastlæggelsen af længdegrader. I alle franske almanakker i det 19. århundrede var længdegraden anført med nulmeridianen gennem Paris, men de blev slået af den femte kongelige britiske astronom Nevil Maskelyne, der udgav sin Nautiske Almanak i 49 udgaver mellem 1767 og 1811. Med den i hånden kan man bestemme sin længdegrad ud fra positionerne af sol, måne og stjerner - og han målte naturligvis i forhold til Greenwichobservatoriets meridianinstrument.
Da der ikke fandtes andre tilsvarende værker, blev dette mål internationalt anvendt - selv af franske kaptajner.
Nulmeridianen blev gjort officiel på den internationale meridiankonference i 1884, omend franskmændene først tilsluttede sig beslutningen i 1911.

Nu var det mere reglen end undtagelsen at nationer med søfartstraditioner havde deres egen nulmeridian! Der var mindst en snes forskellige bud, også København (Runde Tårn), men Paris var blot den sidste "modstander". Månepositionstabellerne tog det rigtig nok lang tid at få lavet. Man var begyndt på det før Cassinis studier af Jupiters måner (hvor Ole Rømer jo lavede noget af et scoop med sin "spin off"-opdagelse!), men opdagede hurtigt at månens bevægelser er ret komplicerede, som vi fornylig var inde på i en anden sammenhæng!

I praksis var der jo ikke andre problemer ved at bruge fx de engelske månetabeller, end lidt simpel addition/subtraktion for at længdeangive ifølge sin egen standard i Washington, Paris. Amsterdam, Antwerpen, Berlin, København etc.

Svjh prøvede de revolutionære franskmænd også sig med en 10-dages uge. Vi har vores 7-dages uge fra den sumeriske tid, men der har i andre kulturer eksisteret "uger" med meget forskellige længder. Jeg kom til at berøre emnet i min artikel om etymologien af "viking" i Information i 1998 (se http://www.information.dk/16162), men pønser nu lidt på en opfølger om "uge". Ugens længde bliver kortere og kortede, jo længere man kommer mod varmere egne. Min hovedtese er derfor at ugen oprindeligt har været længden mellem to markedsdage, hvor man altså kunne forsyne sig med friskslagtet kød. Helt oprindeligt tror jeg at ugen har været afstanden mellem jagtdagene!

[B Mønnike]

Du var aldrig lettet i et fly Morten. Du er for omstændig  

Dine 1,943844 heder på almindeligt slag på tasken matematik 2 hvor du så skal trække en tyvendel fra resultatet, når du bruger hovedet
 
Storcirkler Morten, har intet med retningen at gøre. De er bare den korteste vej på en kugleflade og de er også på 2 PI når deforlænges 360 grader rundt om jorden

Her er et hjælpemiddel til beregning af sådanne
http://www.haddok.dk/storcirkel.htm

[Morten Jødal]

Du var aldrig lettet i et fly Morten. Du er for omstændig  

Dine 1,943844 heder på almindeligt slag på tasken matematik 2 hvor du så skal trække en tyvendel fra resultatet, når du bruger hovedet

Tak Bjarke, ligesom du selv har jeg levet i en tid, da regnestokken var et stort fremskridt - men alene på grund af dennes manglende evne til at sætte kommaet korrekt blev vi også øvet i overslagsberegninger udført i hovedet - for at få den rette 10-potens på.
Men dit udgangspunkt var, at de historiske enheder gav nemme runde tal direkte. Jeg har lige påvist, at det gør de ikke!

Storcirkler Morten, har intet med retningen at gøre. De er bare den korteste vej på en kugleflade og de er også på 2 PI når deforlænges 360 grader rundt om jorden

Igen: Jeg har lært sfærisk geometri og ved udmærket hvad en storcirkel er. Men skal dine sømil give noget pænt i forhold til breddegrader, skal den altså gå gennem polerne!
Fx den storcirkel, der passerer Eiffeltårnet i Paris og Frihedsgudinden i New York (og den er veldefineret, når der er fastlagt to punkter) passerer knap 8 breddegrader - men hvor mange sømil er der pr. breddegrad? Næppe noget pænt rundt tal!
Jeg gider ikke regne efter...  

[B Mønnike]

Det skal du sandeligt heller ikke Morten......men i samme åndedrag vil jeg sige dig, vi er også¨begge for gamle til at blive erhvervepiloter idag

Så lad piloterne, eller dem som flyver flyene idag, være dem som bestemmer hvilke ting de vil arbejde med som målestokke og standarder.

På lørdag skal jeg til fest for min flyveplads 50 års dag. Kaldred fylder 50 på Lørdag

[Karsten]

2 PI er stadigvæk 360 grader og der er stadigvæk 60 minutter i en time.

Du har ret i, at det ikke lykkedes den franske revolution at reformere tidsregningen, så vi slæber stadig på de 60 minutter i timen og 360° på en hel cirkel.

Men saa proev at se her, ca halvt inde i filmen, hvad Amerikanerne mener om et doegn paa 20 timer

Rick Mercer - Talking To Americans

   

Det var en serie paa TV fra foer Bush blev president, saa de er nok blevet klogere siden. Det forfaerdelige er at han ogsaa snakker med hoejtuddannede mennesker (og Bush). Den Lille dreng der retter sin mor da hun tror at Canada har stater, viser at der er et haab for en bedre fremtid.