3D-film

[Morten Jødal]

Jeg har netop været i biografen og set film i 3D - for første gang i nyere tid.

Teknikken har ændret sig siden jeg sidst så 3D-film.
Dengang var det med et rød og et grønt (eller, da TV2 sendte Pyrus i 3D, blåt) brilleglas.
Nu er det med to ens udseende glas.

Er der nogen der ved, hvad fysikken bag det nye 3D-system er?
Mit første bud var polarisation, men jeg har prøvet at se gennem det ene brilleglas mod lysreflekser og synes ikke jeg kan få dem til at ændre sig ved at rotere glasset - hvad der ellers plejer at være meget let med et polarisationsfilter.
Men hvad er der så på færde?

Effekten var overbevisende!

[harbst]

Du drejer polarisationsfilteret for langsomt. I biografen er brillerne med en slags elektrisk aktiverede flydende krystaller som skifter retning mange gange i sekundet. Formentlig over 25 gange

[Morten Jødal]

På hvilken måde er brillerne "elektrisk aktiverede"?
De har et simpelt plasticstel og sælges for 10 kr./sæt.
Ved billetbestillingen blev der skrevet 2 billetter ud pr. person: 1 til filmen og 1 til brillerne, og kontrolløren, der udleverede briller, gav besked om, at næste gang jeg skal se 3D-film, skal jeg blot huske at medbringe dem. Så kan jeg få refunderet brillebilletten i billetlugen. 10 kr. er altså brillernes fulde værdi - der er vist ikke plads til megen elektronik?

Den anden type har jeg set på Aalborg Universitet for nogle år siden, hvor studerende arbejdede med 3D modeller på computeren. Men de var væstentligt mere klodsede og så dyre ud.

[Faurbye]

Her er lidt om 3D-briller:
http://ing.dk/artikel/114442-split-en-gadget-aktive-3d-briller-til-biograf-og-tv-hvad-indeholder-de

I videoen omkring ved 1 minut nævnes 10 kr's briller med cirkulært polariserede glas...det kunne jo tyde på at det er dem du har prøvet, Morten?

Mere i denne artikel:
http://ing.dk/artikel/105198-saadan-faar-avatar-3d-effekter-i-de-danske-biografer



Jens

[Morten Jødal]

Cirkulært polariserende giver mening.
Tak.

Jeg har travlt idag, men vil gerne senere fordybe mig i de to links.

Morten

[Morten Jødal]

Nu har jeg fulgt de to links og efterfølgende nærstuderet mine briller.
De indeholder decideret ikke nogen elektronik, som dem de to nørder skiller ad på videoen i det første link.
Til gengæld er brillestængerne mærket med Nordisk Films logo (ikke overraskende, da de kommer fra BioCity Aalborg, som er en Nordisk Film-biograf), hvilket stemmer med oplysningerne i det andet link om, at teknologien i Nordisk Films biografer er cirkulær polarisering. Vi må så leve med, at meget af teksten i denne artikel er forvrøvlet - ifølge den efterfølgende debat. Den del, der besvarer mit spørgsmål, ser ud til at være OK.
Men jeg vidste ikke, at der også i moderne biografer vises 3D-film med konkurrerende teknologier.

Nu vi er i gang, bemærkede jeg beskrivelsen af det specielle lærred, som bevarer polariseringen:
Overfladen er SØLV.
Hvordan mon et sådant lærred bortskaffes, når det er udtjent? Det sætter debatten om de ikke længere lovlige lapisstifter, som vi netop kører i en anden tråd, lidt i perspektiv! For hvor meget sølv er der mon i sådan et kæmpelærred? Og mon ikke det alligevel er en så lille del af det samlede materiale, at al tale om genvinding af sølvet bliver økonomisk dybt godnat?

[gerda vilholm]

Jeg har også tidligere læst om sølvskærme, før 3-D.
jeg forstod at biograflærreder oftest var sølvskærme, hvorimod hjemme-lærreder oftest var såkaldte perleskærme.
en perleskærm er et lærred der er besat med tusindvis af små glasperler som reflektere lyset.
Perleskærmen er meget lysstærk men kan til gengæld kun betagtes i en ret smal vinkel.

Venlig hilsen   Gerda

[Morten Jødal]

Hjemmelærreder fås både som "sølvskærm" og "perleskærm" - med de forskelle, du angiver, men derudover, at perleskærmen er bedst til nogen afstand, for perlerne er så store, at hvis man sætter sig sammen i en lille stue og ser "lysbilleder" (ak ja, det var dengang - men min skærm er anskaffet, da det endnu var aktuelt!), går det ud over skarpheden. Den giver simpelthen "for få pixels".

Jeg har selv en "sølvskærm", men prisen var omtrent den samme som for en perleskærm og mere end antydede, at der er lige så meget sølv i den som i "sølvpapir".
De fine biograflærrreder er derimod med ægte sølv, og linket angiver prisen til 100.000 kr. (det må selvfølgelig afhænge af størrelsen).

[efry]

Hvordan undgår man, at sølvet bliver mat med tiden. Jeg går ikke ud fra, at skærmen pudses jævnligt, således som man gør med sølvtøjet.

[Morten Jødal]

Jeg går ud fra, at der er tale om fine sølvpartikler indkapslet i et organisk materiale.

[harbst]

Men så er overfladen jo ikke af sølv.

er du sikker på at det ikke er et andet metal, som folk bare kalder sølv.  Tænk på hvor tit aluminium kaldes sølv.
Jed har oplevet en isenkram hvor galvanisererede skruer blev skiltet som sølv.

[Morten Jødal]

er du sikker på at det ikke er et andet metal, som folk bare kalder sølv.  Tænk på hvor tit aluminium kaldes sølv.

Nej, jeg er ikke sikker!

Blot kan jeg konstatere, at til små lærreder, der bruges hjemme (well - brugtes), i skoler, kirker og foreninger, er der ingen væsentlig prisforskel på et "sølv"-lærred (formentlig aluminium) og et "perle"lærred (som heller ikke indeholder ægte perler).
Til biografformål fremgår det til gengæld af Faurbyes link nr. 2 (som ganske vist er det, der er kritiseret for at være forvrøvlet), at sølvlærrederne er mange gange dyrere end normale biograflærreder.

Mht. overfladen, så er det jo intet problem med cirkulær polarisering, hvis den organiske overflade roterer polarisationstretningen - blot det er med en konstant vinkel, som det vil være normalt, hvis lagtykkelsen er konstant.
Det giver produktionsmæssige problemer, som ikke er uovervindelige, men kan forårsage en del af den ekstra pris.