køleskabes startstrøm

[gerda vilholm]

Som bekendt trækker køleskabe og dybfrysere en startstrøm som er betydeligt større end strømmen de trækker efter igangsætningen.

Dette kan give problemer hvis man vil forsyne sine enheder ved egen elproduktion ved solceller eller vindmøller. Inverteren (og solceller/batterier)  må nødvendigvis være stor nok til at levere den store startstrøm.

Jeg har målt på mit køleskab: starteffekt 986w, konstant forbrug 86w

fryser: starteffekt 1024w, konstant forbrug 80w.

jeg har tænkt på om det er muligt at konstruere en igangsætter som bevirker at enheden kun trækker en mindre effekt i startøjeblikket, f.eks en passende modstand i serie, som derefter kortsluttes når kompressoren begynder at rotere. Måske kan en glimtænder fra et lysstofarmatur bruges til kontaktfunktionen?
Eller hvad med en triac af en slags?

Jeg tænker på de elmotorer man i min landbrugsungdom brugte til at trække kværne og tærskeværker.
Disse motorer havde en stor igangsætnings-drejemodstand ved hælp af hvilken man langsomt (i løbet af 5-10 sekunder) forøgede belastningen efterhånden som motoren kom op i omdrejninger.

Venlig hilsen   Gerda

[John Larsson]

Nu ved jeg ikke hvad du har målt med, men for de relativt små kompressorer er jo spændingsdykket ganske kortvarigt. W = UxI og når U falder voldsomt i nogle mikrosekunder, bliver den reelle effekt en hel del lavere end de ca 1000 watt som du har målt! Når solcelleanlægget kun har en begrænset effekt, sker der formentlig ikke andet end at spændingsdykket måske bliver noget forlænget og i realiteten får du samme virkning som med startmodstanden til motoren til tærskeværket!

[gerda vilholm]

Jeg har målt med en billig energimåler som kunne angive max-effekten som for fryseren var 1024 watt.

Denne maxeffekt har sikkert kun optrådt i nogle mikrosekunder. Alligevel har jeg konstateret at fryseren ikke kunne trækkes af en inverter som kunne yde 300 watt - inverteren gik ned. Det kunne derimod lade sig gøre med en 1000 watts inverter som jo til gengæld er temmelig overdimensioneret når man ser på det konstante forbrug 80 watt.

Venlig hilsen   Gerda

[Bent Andersen]

Jeg tror ikke der er ret meget at gøre, Gerda.
Motoren i køleskabene er enfasede asynkronmotorer (med startvikling).
Så længe de ikke er oppe i omdrejninger trække de en voldsom strøm p.gr.a. slippet.
En "sløvere" start gør bare problemet meget værre, så trækker de den store strøm i længere tid.

Den større inverter er nok den eneste mulighed.

Motorerne fra tærskeværker osv. var sandsynligvis med slæberinge til rotoren, hvilket er en helt anden historie, her kan man fint regulere starten.

MvH,

Bent.

[harbst]

Bortset fra de helt store køleanlæg bruges i dag udelukkende  motorer indbygget i et gastæt hus sammen med kompressoren. Det har den indlysende fordel at der ikke bliver nogen gastæt gennemførsel af en motoraksel.

Til gengæld bliver motoren utilgængelig og typer med kommutator eller slæbering er udelukket. Også fordi de kræver omgivende luft med ilt og vanddamp.

Der bruges derfor altid asynkronmotor uden vikling på rotor. vil du vide mere om typens teori ,så søg på sqirrel cage.

Typens moment er afhængigt af slippet, på en ikke lineær måde.  startmomentet er meget lille og sådan en motor er i virkeligheden uegnet til start af en kompressor , som er fast tilkoblet på motorakslen.

Men det kan alligevel lade sig gøre at få den i gang ved at bruge en  relækobling (eller noget andet smart) og en særlig startvikling, men den optagne  effekten bliver meget høj i et sekund eller så.

Der er ikke tale om mikrosekunder.  Der ville effekt også være en tåget størrelse al den stund strøm og spænding ændrer fortegn 100 gange i sekundet og  200 gange ændrer effekten sig mellem maksimalværdien og nul.

John Larssons formel og udsagn om spændingen er forkert.

Din måling kan godt være nogenlunde rigtig.

Bent Andersens korte forklaring og konklusion er korrekt.


Hvis man  vil have en form for akkumulator i et system som kan klare en momentan spidslast.  Så kunne man have en motor, gerne med svinghjul kørende i tomgang på elnettet. Ved pludselig stort forbrug vil den virke som generator og tære på rotorens kinetiste energi.  Det koster et lille dyk i frekvensen, men det kommer jo hurtigt op igen.





 

[John Larsson]

John Larssons formel og udsagn om spændingen er forkert.

Nu glemte jeg at skrive hvad bogstaverne stod for, og du ville måske bruge et andet bogstav hist og pist, men hvad er det der er forkert med at spændingen dykker? Gør den ikke det hos dig?

[Bent Andersen]

John, dit udsagn om spænding etc. er ikke forkert (bortset fra at man normalt bruger bogstavet P for effekt, sammenblanding af symboler og enheder er en uting!)

Men det er fuldkommen irrelevant.

Gerda skriver at hun har brugt en effektmåler, og selv de billigste måler både spænding og strøm. Så selv om spændingen dykker er det ligemeget. De helt billlige målere har dog ofte problemer med effektfaktor, men det er heller ikke så vigtigt her, måleren giver i det mindste en indikation af størrelsesordenen af problemet.

Bortset fra det: hvor jeg bor har jeg aldrig oplevet blinkeri når køleskabet starter, men jeg ved det kan være problem i ældre huse.

MvH,

Bent.

[John Larsson]

Bortset fra det: hvor jeg bor har jeg aldrig oplevet blinkeri når køleskabet starter, men jeg ved det kan være problem i ældre huse.

Jeg har heller ikke noget blinkeri her i mit 7 år gamle hus, men hvis man måler på tilledningen, lige foran køleskabet, og det er vel der man skyder en effektmåler ind, er jeg ret sikker på at spændingsdykket kan ses, hvis man bruger et viserinstrument!

[Bent Andersen]

Det er stadigvæk irrelevant.
Gerda har målt effekten, ikke spændingen.

Bent.

[gerda vilholm]

Bent Andersen skrev:

Motorerne fra tærskeværker osv. var sandsynligvis med slæberinge til rotoren, hvilket er en helt anden historie, her kan man fint regulere starten.

Rigtigt. Disse motorer havde 3 slæberinge, som sad frit fremme, ingen sikkerhedsforanstaltninger.
Når man afbrød motoren, skulle man huske at køre startmodstanden ned, ellers ville sikringerne springe når man næste gang ville starte motoren.

Venlig hilsen   Gerda

[harbst]

Jeg skylder John Larsson at fortælle hvad der er galt i hans formel.

Når man stanger en formel ud ,uden at forklare hvad symbolerne betyder , skal det være almindeligt anvendte symboler. Her er W ikke så godt, men det er set før, og de fleste forstår det som  den aktive effekt målt i MW.
U og I  med store bogstaver står for effektivværdien af henholdsvis spænding og strøm målt i kV og kA.

Der hvor den er gal er at der mangler en effektfaktor.  Selv med en effektfaktor gælder den ikke for mikrosekunder.
Under motorstartens første perioder sker et overgangsforløb hvor strømkurven afhænger af hvor på spændingskurven der kobles til. Den vil i almindelighed ikke være sinusformet og også have en jævnstrømskomponent.  Spændingskurven  derimod er givet af elværket og vil være fin  og konstant på nær et lille spændingsfald givet ved strømmen og  ledningernes impedans. 
Hvis man kun ser på en lille del af en periode , som dine mikrosekunder er , så er effektivværdi slet ikke defineret på sædvanlig vis.

Man taler under kortslutninger og overgangsforløb undertiden om den prospektive strøm, hvormed menes effektivværdien af strømmen hvis den med øjebliksværdien fortsatte en fuld periode , som om den var sinusformet.
Men selv om du mener prospektiv strøm er din formel uden effektfaktor forkert, ligesom det er forkert at spændingen dykker til nul.



Hvis kompressoren kun forsynes fra en lille utilstrækkelig inverter kan den da være indrettet så den stopper ved overbelastning. Så kommer kølekompressoren aldtig i gang, Det svarer jo til Gerdas erfaring.

[John Larsson]

Men selv om du mener prospektiv strøm er din formel uden effektfaktor forkert, ligesom det er forkert at spændingen dykker til nul.

Nu har jeg aldrig skrevet at spændingen dykker til nul, men hvis du med et voltmeter og en normal amperemåler måler på tilledningen (med normale ledningstværsnit!) til køleskabet, vil du se at strømmen stiger og spændingen dykker! Hvor meget er afhængigt af tilledningens tværsnit og længde, men hvis du bruger et tværsnit på 0,1 mm2 (som måske ikke er normalt eller lovligt, men som rigeligt kan trække en normal  køleskabskompressor!), vil udslagene på viserinstumenterne være temmelig voldsomme! Grunden til at man ikke mærker "blinkeri" i moderne huse, er jo at der er installeret en ret saftig strømmotorvej i husets vægge!

[harbst]

Det er korrekt at du ikke skrev at spændingen dykkede til nul.
Men det bliver din formel stadig ikke rigtig af.
Med normalt dimensionerde ledninger er spændingsfald ved start af mindre kølekompressorer minimalt.

[chrismark]

Husk også på, compressoren skal have tid til og trykudligne, ellers bliver der kludder med start strømmen. I kender nok lyden "Pssssssssssssst" fra luftmaskiner, men den automatik findes ikke på de små køleanlæg.
Marek.

[chrismark]

Jeg kommer nok til og rode selv med dette emne, da jeg næsten har 500W solcelle fidus. I min fantasi skal køl/frys starte på nettet (startstrøm) og derefter skifte til ø-drift når motoren er i gang. Jeg ved, at det kan lade sig gøre, men om jeg selv kan klare det er mere tvivlsomt.
Marek.