* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15985
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 119
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 45
I alt: 45

Forfatter Emne: Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges  (Læst 8190 gange)

Scientaøerne

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 3
    • Vis profil
Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges
« Dato: 12, Oktober 2015 - 21:08 »
Hej alle dygtige ingeniører,

Jeg er i gang med at skrive første bog af en trilogi, der hedder Scientaøerne. Ganske kort handler fortællingen om en gruppe vikinger, som da asatroen bliver udfordret af kristendommen vælger at udnytte tvivlslommen til at finde andre græsgange. De forkaster al religion, og lander på Island og bygger deres imperium op derfra.

Denne første del af historien fungerer blot som en forklaring på den historiske ændring, der danner grundlaget for hoveddelen.

Hoveddelen er nutiden og handler om et darwinistisk samfund, som tror på survivor of the fittest, kort og godt, hvilket står i skærende kontrast til den europæiske tilgang, der bygger på kristendommens næstekærlighed.

Og det er den kamp, som bogen handler om. Undervejs sker der nogle ting, som jeg ikke kan røbe, men som gør, at jeg har brug for informationer om optimering af naturens ressourcer. Nedenstående eksempel er afledt af en diskussion, jeg så til en artikel på Ingeniørens hjemmeside, ing.dk, og som jeg anvender i bogen.

Eksempel: Ude i naturen ligger en masse træ, som man kan smide i en mose, og så bliver træet mere værdifuldt som årene går. Efter måske 30-40 år er træet blevet til moseeg pga nogle processer med noget jernoxidering i vandet, og har straks en højere værdi. Altså, værditilvækst uden menneskelig indblanding, andet end at smide træet i mosen = God udnyttelse af samfundets ressourcer.

Spørgsmål 1: Hvilken proces sker der ved ovenstående, kan nogen fortælle mig det? Det er noget tid siden jeg læste det, og jeg har ikke været i stand til at lokalisere artiklen.

Spørgsmål 2: Hvilke andre tiltag kender jer ingeniører til, hvor man på samme måde som ovenstående kan skabe værdi blot ved enkle tiltag? Det må meget gerne også bare være stikord og referencer eller links.

Tak for hjælpen, og videnskaben længe leve.

Venlig hilsen,
Claus Mathiesen

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges
« Svar #1 Dato: 12, Oktober 2015 - 21:23 »
Til spørgsmål 2:

1963: køb en ny Ferrari 250 GTO for 18500 US$
2015: sælg samme Ferrari 250 GTO for ~40 mio US$

Bedre går det vel ikke med en investering.

Bent.

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.107
    • Vis profil
Sv: Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges
« Svar #2 Dato: 13, Oktober 2015 - 19:49 »
Citat fra: Scientaøerne
Hoveddelen er nutiden og handler om et darwinistisk samfund, som tror på survivor of the fittest, kort og godt, hvilket står i skærende kontrast til den europæiske tilgang, der bygger på kristendommens næstekærlighed.

Der er andre opfattelser, som måske kan interessere dig?

The Sad Truth About Denmark
https://www.youtube.com/watch?v=vYywExij4BM

The truth about Denmark "The Happiest Country in The World"
https://www.youtube.com/watch?v=BL0L6n75eLw

Citat fra: Scientaøerne
Spørgsmål 1: Hvilken proces sker der ved ovenstående, kan nogen fortælle mig det? Det er noget tid siden jeg læste det, og jeg har ikke været i stand til at lokalisere artiklen.

Moseeg - Wikipedia, den frie encyklopædi.
https://da.wikipedia.org/wiki/Moseeg

Bog-wood - Wikipedia, the free encyclopedia.
https://en.wikipedia.org/wiki/Bog-wood

Citat fra: Scientaøerne
Spørgsmål 2: Hvilke andre tiltag kender jer ingeniører til, hvor man på samme måde som ovenstående kan skabe værdi blot ved enkle tiltag? Det må meget gerne også bare være stikord og referencer eller links.

Steen Bagger skabte værdier ved enkle tiltag :)
Det samme gjorde kejserens skrædder :)
Der selvfølgelig også nogle, som har skabt specielle værdier:

Podfather - Robert Noyce and the Rise of Silicon Valley (2009)
https://www.youtube.com/watch?v=GvGVGcWS3Pg

Jack Kilby and the Integrated Circuit
https://www.youtube.com/watch?v=vXDRF5wvp-o

Citat fra: Scientaøerne
Tak for hjælpen, og videnskaben længe leve.

Selv tak! -Håber du dæmper baggrundsmMuzakken når den bliver filmet? :)

Top 10 Reasons Science Is Another Religion - Listverse.
http://listverse.com/2012/12/15/top-10-reasons-science-is-another-religion/

Mvh jj

Bent Andersen

  • Gæst
Sv: Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges
« Svar #3 Dato: 13, Oktober 2015 - 20:38 »
"Top 10 Reasons Science Is Another Religion - Listverse."

Ærgerligt at forfatteren i dit fine link ikke forstår forskellen mellem en teori og en hypotese. Temmelig uvidenskabeligt.  8)

Bent.


Scientaøerne

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 3
    • Vis profil
Sv: Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges
« Svar #4 Dato: 14, Oktober 2015 - 19:33 »
Hej JJ,

Tak for dit svar. Jeg mente, at jeg havde slået moseeg op på wiki for noget tid siden, men lidt trist, at jeg ikke havde styr på den. Tak for din henvisning.  :)

Resten virker mere eksistentielt, end det jeg lige var på udkig efter. Hvad jeg leder efter, er noget til en gruppe mennesker, man alligevel har i en skov som ekstra ressourcer. Som i eksemplet med moseegen.

Og til Bent Andersen, det var faktisk ret muntert, det du skrev med bilen. Men med mindre du har en tidsmaskine, så er det ikke rigtigt noget, jeg kan jo  ;)

Endnu engang tak.

Venligst,
Claus

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.107
    • Vis profil
Sv: Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges
« Svar #5 Dato: 14, Oktober 2015 - 19:42 »
Citat fra: Bent Andersen
Ærgerligt at forfatteren i dit fine link ikke forstår forskellen mellem en teori og en hypotese. Temmelig uvidenskabeligt.


Flere fine link :)
Science is just another religion.
http://www.critical-thinking.org.uk/critical-thinking/bad-arguments/science-is-just-another-religion.php

Dawkins  why science isn’t a religion « Why Evolution Is True.
https://whyevolutionistrue.wordpress.com/2011/07/19/dawkins-why-science-isnt-a-religion/

Citat fra: Scientaøerne
Hvad jeg leder efter, er noget til en gruppe mennesker, man alligevel har i en skov som ekstra ressourcer. Som i eksemplet med moseegen.

OK! -Måske kan du forklare det lidt bedre?
Hvorfor rejser de til Island?
Hvad vil de leve af?

Mvh jj

Scientaøerne

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 3
    • Vis profil
Sv: Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges
« Svar #6 Dato: 15, Oktober 2015 - 02:33 »
Hej JJ,

Ja det kan jeg godt se. Jeg starter lige forfra.

Bogen er en trilogi, en eksistentiel spændingsthriller, der har en forhistorie. Denne forhistorie er, at da Ansgar kommer og siger, at vi i Danmark skal have kristendommen, siger han nej tak, og beregner sig frem til, at de må forlade danernes rige, hvis ikke de vil opsluges af kristendommen, som kommer med raketfart sydfra.

De tager nordpå, fordi de mener, at man tænker bedre i kulden. De lander naturligt nok på Island, som bliver Scientaøernes (deres lands navn) hovedø.

Herefter stopper første del af historien, som vel fylder 50 ud af 350 sider, og den går herefter over til nutid.

Kapitel 10 "Videnskab versus Religion" er overgangen, fra forhistorien til nutiden. Det er kun på nogle få linjer, så jeg gengiver det lige:

"Survivor of the fittest" - Charles Darwin, evolutionens grundlægger

"All lives are sacred" - Jesus, søn af Gud

Dette er historiens præmis. Forholdet mellem Europa, der har det enkelte menneske i centrum med dets menneskerettigheder, og så Scientaøerne, som har en total darwinistisk tilgang til tingene, nemlig menneskeheden i centrum.

Jeg kan sige så meget, at de har en anderledes opfattelse af, om man må bruge mennesker til forsøg, hvorfor de i øvrigt er førende indenfor medicinalvareudvikling.

Historien handler derfor om, hvordan de derop gør det meget anderledes, på godt og ondt, end vi gør det i den vestlige verden. De går ikke ind for at redde alle. For hvordan skal vi komme i mål med at redde planeten, når I bruger ressourcerne på at redde uduelige mennesker. Så er det jo klart, at man både opnår overbefolkning samt en produktmasse, der er værdiløs.

For mange kul, for få diamanter, som de siger.

Mit eksempel med moseegen var, at Scientaøerne bruger det som eksempel på at vise, hvor ineffektive vi er i vores verden. Vi har masser af ressourcer, men vores indretning af systemet giver andre motivationsfaktorer.

Så, hvis du har forslag til, hvordan man kunne udnytte arbejdsløse til direkte at skabe en positiv samfundsværdi. Som eksempelvis hvis man kunne udnytte nogle af de frie hænder til at få ledige til at bære træstammer ned til moser og smide dem i og krydse det af i et skema.

 :)

Venligst,
Claus

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.107
    • Vis profil
Sv: Bog om optimal anvendelse af ressourcerne - hjælp søges
« Svar #7 Dato: 15, Oktober 2015 - 19:57 »
Citat fra: Scientaøerne
Så, hvis du har forslag til, hvordan man kunne udnytte arbejdsløse til direkte at skabe en positiv samfundsværdi. Som eksempelvis hvis man kunne udnytte nogle af de frie hænder til at få ledige til at bære træstammer ned til moser og smide dem i og krydse det af i et skema.
Jeg har ikke et forslag af den type du efterlyser :(

Men måske er der andre, der har et forslag? :)

Held og lykke med projektet :)

Mvh jj

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk