Styring af fjernvarme

[E. Tranberg]

De fleste telestater virker ved hjælp af et varmelegeme der varmer noget voks op.

Fordelen er at de ikke kan brumme og at processen med at åbne og lukke går langsomt, så der med lidt held indtræffer en ligevægt ved den rette temperatur.

Teknologien bruges også til modulerende ventiler, og nogle gange bruges der gas i stedet for voks.

[Mikael Boldt]

De fleste telestater virker ved hjælp af et varmelegeme der varmer noget voks op.

Fordelen er at de ikke kan brumme og at processen med at åbne og lukke går langsomt, så der med lidt held indtræffer en ligevægt ved den rette temperatur.

Teknologien bruges også til modulerende ventiler, og nogle gange bruges der gas i stedet for voks.

Du har sikkert ret,
men jeg kan ikke se det for mig hvordan det virker?
strømløs - lukket, pres mod ventil-stiften, intet "smil"
strøm - åben, intet pres mod ventil-stiften, stort "smil"

[E. Tranberg]

<a href="http://www.youtube.com/watch?v=410duDeljno" target="_blank">http://www.youtube.com/watch?v=410duDeljno</a>
<a href="http://www.youtube.com/watch?v=sApyrDEXGAI" target="_blank">http://www.youtube.com/watch?v=sApyrDEXGAI</a>

[Mikael Boldt]

Inspireret at ovenstående youtube videos har jeg, udstyret med en skruetrækker, en hammer, og en hårtørrer, skilt min ødelagte telestat ad:


Telestaten er strømløs (intet smil).




Kappen er fjernet (billedet er spejlvendt for at vise indmaden i samme retning som hele telstaten ovenfor)


motoren 20 mm lang, Ø: 14 mm /11 mm


Læg mærke til at der er et stempel i midten (Ø 2,5 mm) med et guide udenom (Ø 9 mm)


Her ses motoren sammen med bund-stykket af telestaten. Bundstykket er stillet i åben position - motoren lukket. 
På bundstykket ses 2 ben som trykker på guidet. Mellem de 2 ben er der fast bund.


Når telestaten er lukket er de to ventil halvdele samlet.

Når strømmen er sluttet,  presser motoren med stemplet de 2 halvdele fra hinanden, ca 7 mm.
Stemplet i motoren har derfor en vandring på de samme ca 7mm.

Endelig er der fjederen som ses på billede 3. Det kræver ca 8 kg tryk på fjederen for at trykke den sammen til den viste position.

[miksen]

Det er glimrende, jeg takker for al hjælpen!

[harbst]

Nu må vi vel holde niveauet her i en ingeniørdebat.
Tryk kan ikke måles i kg.
det ville være bedre at angive det i N, dyn eller til nød i kP

[Mikael Boldt]

Nu må vi vel holde niveauet her i en ingeniørdebat.
Tryk kan ikke måles i kg.
det ville være bedre at angive det i N, dyn eller til nød i kP

Undskyld!!!
til mit forsvar vil jeg blot sige at jeg lagde vægtlodder oven på fjederen og ved 8 kg var fjederen trykket sammen til udgangspunktet.

[chrismark]

 

[SuperClaus]

  jeg lagde vægtlodder oven på fjederen og ved 8 kg var fjederen trykket sammen til udgangspunktet.

Det må være acceptabelt hvis du oplyser hvor i verden du udførte denne måling (incl. højde over havet og tidspunkt for målingen), foruden vinklen til jordens massecentrum, tolerancen på dine vægtlodder og fastgørelsesmetoden af dine vægtlodder.

Mon ikke det er tæt på 80N +/-5N kraft der er tale om (hvordan specificerer man tryk vs. kraft?).

[chrismark]

 

[carstenl]

Tryk opgives i Pascal, Pa, og er Newton pr. kvadratmeter, N/m²
Tyngdeaccelerationen gør at et kg yder en vertikal kraft på 9,807 N. (Masse gange g)

[harbst]

Nej Carrsten

tryk og træk er blot en måde at angive kraftens retning.  Den måles i N , dyn, eller kP alt efter hvilket målesystem man nu anvender.

Det er det hydrostatiske tryk,som kan angives i Pa .  Det er noget helt andet.
størrelsen 9,807 m/s2  er forkert i den sammenhæng, hvis Boldt lavede målingen i Danmark.

Vi må snart have omdøbt Ingeniørdebat til noget andet.

[carstenl]

Det danske sprog kan være mangelfuldt eller endog misvisende når det kommer til fysik. Jeg forsøgte at besvare Claus' spørgsmål om hvordan man specificerer tryk vs. kraft.
Forestil dig en ballon fyldt med vand. Lad os sige 1 kg, som "vejer" 1 kg +- 0,28% alt efter hvor på jordoverfladen vi foretager vejningen. Massen er dog stadig 1 kg.
Nu skubber vi til ballonen (trykker?) med fingeren med en kraft på 1N. Ballonen flytter sig i kraftens retning. Den accelererer med 1m/s^2.
Vi gentager forsøget, denne gang med en nål i stedet for fingeren, stadig 1 N. Hov! Ballonen flytter sig ikke. Den revner og vandet løber ud. Hvad er forskellen? Det er det TRYK vi har påført.
Nålens spids sætter vi til 25 µm diameter. Altså har vi påvirket ballonens overflade med godt 2 GPa, som langt overstiger gummiets flydespænding.
Sætter vi fingerens diameter til 10 mm giver det et TRYK på knapt 13 kPa, og det holder ballonen sagtens til hvis den ikke er spændt til bristepunktet i forvejen.
Tryk og skub er ikke det samme.
Og nej, jeg har ikke defineret at ballonen skubbes horisontalt, bordets friktion mm.

[Morten Jødal]

Nu bliver det nørdet - og i virkeligheden meget lidt ingeniøragtigt, for ingeniører har altid haft en tendens til at finde en praktisk jargon, der ikke altid er helt præcis 

Både harbst og jeg har indimellem harcelleret over ukorrekt brug af betegnelserne, men lad os lige fastslå, at der er forskel på at misforstå begreberne og at sjuske med enhederne.

Kraft og tryk er IKKE det samme. Tryk er kraft divideret med areal. Og jeg har i min tid som underviser jævnligt stillet en opgave, der påviser, at en stilethæl båret af en letfodet ung dame yder mere tryk på et gulv - men på et meget begrænset areal - når damen tager et skridt og et kort øjeblik i hvert skridt har ca. hele sin vægt på 1 hæl, end en tung hanelefant, som kan veje 5-6 tons, men til gengæld oftest står på 4 brede ben.
En sådan opgave kan forklare, hvorfor stilethæle laver huller i bløde gulve! Men vi er jo samtidig enige om, at kraften på et stort gulv, som bærer en elefant, er langt større end hvis samme gulv bærer en ung pige på stiletter.

At måle kraft i kg er en uskik - men meget udbredt blandt ingeniører. Og da Mikael Boldt kun opgiver sit resultat med 1 betydende ciffer, er det ikke så galt her som andre steder - for hvis vi bevæger os på jordoverfladen i en beboet del af verden, er usikkerheden på g kun ca. 0,5%. 80 N (+/-2%) ville være mere korrekt som angivelse af den kraft, der skal til at trykke ventilen ind, end 8 kg - men rent faktisk blive forstået af færre!

Til gengæld ser man af og til nogle fæle sammenblandinger, også hos folk, der burde vide bedre: fx en fartkampagne  hvor nogen havde regnet på, hvilket tryk menneskekroppen bliver udsat for ved et sammenstød med en fast genstand ved en fart på 50 km/h og fundet ud af, at det svarede til trykket fra en elefant, der stof oven på kroppen.
Lad nu ligge, at der bestemt må være indlagt forudsætninger undervejs om størrelsen af den negative acceleration under sammenstødet. De er måske/måske ikke rigtige. Men når annoncen fortsatte med: "Forestil dig at blive ramt af en elefant med 50 km i timen" - så må enhver med blot minimal forstand på fysik skrige højt, for her er begreberne sammenblandet på det groveste!

Min holdning er, at vi skal
1. forsøge at forstå grundbegreberne rigtigt
2. huske enheder
3 bruge enhederne korrekt

Og disse tre punkter er opstillet i prioriteret rækkefølge. Jeg er blevet for gammel til at hidse mig op over "kg" som trykenhed, hvis teksten i øvrigt er fornuftig.

[B Mønnike]

Ja kære begreber har mange navne.

Enhederne er fremkomme som et ønske om at kunne definere fysiske størrelser ens, men der er adskillige slanger i "paradiset"

Lad os tage nogle
I MKSA systemet er længden 1 meter. Massen 1 kilogram. Tid 1 sekund. Kraft 1 Newton. Energi 1 Joule = 1newtonmeter. Effekt 1 W = 1Joule/sek = 1Nm/sek. Strømstyrke ! Ampere og 0 grader Kelvin = 273, 16 grader K.

I dag anvender man SI sytemet

frekvens    hertz Hz,    1 Hz =1 s-1
kraft    newton  N,    1 N = 1 kgm/s2
tryk, spænding   pascal, Pa    1Pa    = 1 N/m2
arbejde, energi, varmemængde joule J,  1 J = 1 Nm
effekt watt    W, 1 W =    1 J/s
elektrisk ladning    coulomb C,   1 C =1 A s
elektrisk potential, elektromotorisk kraft, elektrisk spænding    volt    V    1 V     =    1W/A
elektrisk kapacitans    farad F,    1 F = 1 A s/V
elektrisk resistans    ohm    Ω,    1 Ω    =1 V/A
elektrisk konduktans    Siemens S,  1 S = 1 Ω-1
magnetisk flux    weber Wb,  1 Wb = V s
magnetisk induktion, magnetisk fluxtæthed    tesla    T, 1 T = Wb/m2
induktans    henry H,    1 H    = 1 V s/A
lysstrøm    lumen lm,    1 lm = 1 cd sr
belysningsstyrke, illuminans lux    lx,    1 lx =1 lm/m2
aktivitet (radioaktivitet) becquerel Bq,    1 Bq = 1 S-1
(absorberet) dosis gray Gy    1 Gy = 1 J/kg
dosisækvivalent    sievert Sv,  1 Sv = 1 Jkg

Men undervejs i mit liv Er jeg også stødt på CGS systemet
Længde 1 meter
kraft 1 kilopond
Tid sekund
 For masse 1 tekma

Og andre sjove størrelser som Dyn og Erg