* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15982
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 83
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 54
I alt: 54

Forfatter Emne: Kolloid sølv i Kongsberg.?  (Læst 19294 gange)

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Dato: 08, Marts 2016 - 17:19 »
Kongsberg var kendt for Astmahjem for primært danske børn. Hjemmet var bygget ovenpå en sølvmine. Jeg har stiller spørgsmål på FB gruppen derfra (time siden),om hvad vi drak og badet i af vand den gang. Men det er 50 år siden og som børn.
Spørgsmål er:? Kan man forestille sig en mængde sølv i det vand vi drak og badede i ?
Marek.

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #1 Dato: 09, Marts 2016 - 01:45 »
I Kongsberg er der enorme slaggebjerge efter sølvudvndingen.
De kan vel stadig indeholde en mikroskopisk mængde metallisk søvl, som har kunnet afsættes  i brøndvandet.
svage sølvkoncentrationer er kendt for den antibakterielle effekt.
Det bruges bla. a i sårsalve.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #2 Dato: 09, Marts 2016 - 11:19 »
Mit svar tenderer i samme retning som harbsts.
Dog tror jeg ikke på "metallisk sølv" i brøndvandet, derimod små mængder sølvioner.
Og det vigtige i forhold til astma har næppe været en antibakteriel effekt - ingen af de  astmaformer, jeg kender til, er bakterielt betingede; derimod kan sølvioner i høj grad medvirke i diverse former for kemisk katalyse.
Sølvioner er uvelkomne i spildevand, da de kan "forstyrre" det biologiske miljø i recipienten.
Jeg tror det samme er på spil her. Men hvis udgangspunktet er en sygelig tilstand som astma, kan "forstyrrelsen" meget vel være gavnlig
Mvh. Morten Jødal

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #3 Dato: 09, Marts 2016 - 13:12 »
På astmahjemmet var ca. halvdelen med hudproblemer. Vi blev behandlet af læge og nogen mener, at der blev lavet forsøg med os. Sølvstumper fandt vi rundt omkring på overfladen. Jeg var der i 1965. Som jeg læser var sølv vigtig lægemiddel før penicillinen kom.
Det ku være sjovt og kontakte selve ejendommen som er i dag en sundhedsklinik og giver behandlingsophold til private. Der er i øvrigt utal af materiale om "Kolloid sølv" og nærmest genopfundet lægemiddel. Har bestilt par 1,5 mm Ø 10 cm. lange 99,99 % sølvstænger for 100,- kr.

Nu løber der jo strøm i jorden og lur mig om ikke ioner kommer den naturlig vej.

Marek.

Nu har jeg sendt spørgsmål om vand til hjemmets nuværende ejer.
« Senest Redigeret: 09, Marts 2016 - 13:38 af chrismark »

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #4 Dato: 09, Marts 2016 - 15:38 »
Held og lykke med forespørgslen!
Vi vil gerne indvies i svaret, hvis der kommer et med fornuftigt indhold og ikke bare bla-bla-fortid ...

Sølvproduktionen i Kongsberg foregik jo ved en klassisk udsmeltning af ertsen i digel, og den kan sagtens efterlade sølvioner i affaldsbjergene, såvel som småstumper af metallisk sølv. Men kolloid sølv, som du nævner i overskriften, er næsten den eneste form jeg ikke tror på som produkt af denne proces ...
Mvh. Morten Jødal

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #5 Dato: 11, Marts 2016 - 17:49 »
Nu er jeg sgu blevet selv mere nysgerrig og har sendt mail til Kommunen i Kongsberg.
Husker, at jeg fandt gule klumper på ca. 5x10 mm. og som jeg troede var guld.  ;D Det blev sidenhen forklaret som krystaller af kobber. Der var også flere andre krystaller som vi fandt eller bankede ud af sten og klipper. Området er altså rigt på mineraler der autonomt kan skabe diverse ioniserede forbindelser.
I gamle dage fandtes der kursteder hvor man skulle drikke noget stinkende vand, da det var meget sundt. :D

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #6 Dato: 11, Marts 2016 - 21:19 »
I gamle dage fandtes der kursteder hvor man skulle drikke noget stinkende vand, da det var meget sundt. :D

"Stinkende vand" har gerne et højt svovlindhold - men er ikke typiske for Kongsberg. Og ja, jeg er bekendt med, at svovlrige kilder er bevet betragtet som gode for helbredet.
Jeg afstår fra at vurdere rigtigheden af de historiske påstande ...

Til gengæld kan jeg bekræfte, at Kongsbergområdet producerer mange krystallinske bjergarter. Jeg har selv kun været der en enkelt gang på et kort turistbesøg, men fik et klart billede af området, herunder mange entreprenante unge mennesker, der solgte mineraler ved vejsiden - og jeg købte en flot bjergkrystal (kvarts i krystallinsk form).
Mvh. Morten Jødal

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #7 Dato: 12, Marts 2016 - 13:56 »
Ja det stinkende vand har jeg nok fra Polen.

Det brev jeg har sendt til Kongsberg kommune er;
***************************
Hej med Jer i Kongsberg.
 
Jeg er Dansk borger, mand  på 60 år. Har kontakt til dansk Facebook gruppe "Venner fra Astmahjemmet i Kongsberg", men vi børn fra den gang er blevet lidt gamle.

Jeg har været på Astmahjemmet (i dag Fredheim) i 1965 i 8 måneder.

Mine spørgsmål er tekniske, men også historiske om stedet og omgivelser.

1. Hvor kom drikke, vaske, og andet vand til huset fra den gang?


2. Var det en boret brønd, eller overfladevand?
 

3. Var der den gang lavet vandprøver og for hvad.?

 
4. Blev vandet renset og hvordan?

 
Overordnet drejer mine spørgsmål sig om en eventuelt indhold af sølv i vandet på stedet. Før pennicilinen kom i 1945-1950 var sølv vigtig middel mod infektioner og virkede som antibiotikum.

 

Ja det er mange spørgsmål, men håber på, at I vil hjælpe.

 

Med venlig hilsen og på forhånd tak;
************************************
ALTSÅ;
1.Nogle syge børn bliver sendt til Kongsberg.
2. De bliver raske efter opholdet der og bliver sendt hjem.
3. De bliver syge igen efter hjemkomsten og sendt til Kongsberg igen.
4. De bliver raske i Kongsberg og bliver sendt hjem.
5. GOTO 1.

Det er lidt uhyggeligt, Men hvorfor flyttede forældrene ikke der over ?

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #8 Dato: 12, Marts 2016 - 17:26 »
Lidt overordnet;
Vi gik ikke i bad i Kongsberg, vi brugte vaskeklude til personlig rengøring.
Vi var ekstremt udendørs børn. På ture drak vi bare det vand vi ku finde. Nogle af os kravlede  på klipper som de ikke kunne komme ned af igen. Men hvad gør man ikke for en krystal der blinker i solen oppe på bjerget?
Vi var ikke under konstant opsyn af voksne.
Og vi overlivede ! ;D

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #9 Dato: 12, Marts 2016 - 20:11 »
Lidt overordnet;
Vi gik ikke i bad i Kongsberg [ ... ]
Og vi overlivede ! ;D

Endnu mere overordnet:

Astma er betegnelsen for et syndrom, der især omfatter vejrtrækningsproblemer, men har komplekse årsager.
Nogle udløsende faktorer er biologiske, andre psykiske.
Du beskriver, hvad jeg kun kan betegne som en sund og utvungen levevis (godt at ingen blev efterladt på de alt for store klippeknolde og døde af sult!  :)).
Det betyder, at helbredelsen på stedet kan skyldes:
- stedets klima og andre naturfaktorer, herunder muligvis noget med vandet på stedet
- den levevis, I fik lov til at have på dette sted
- fravær af psykiske belastninger, der var til stede i hjemmemiljøet.
De to sidste pinde ville ikke nødvendigvis være til stede, hvis hele astmafamilier flyttede til Kongsberg ...

Lidt off-topic:
Jeg kan jo regne ud, at du er født længe efter penicillinens opdagelse, så din henvisning til dette er ikke helt relevant. Sølv (især sølvioner) har en direkte giftvirkning på mange bakterier og vira ved kontakt, penicillin virker kun på bakterier, men kan til gengæld føres ind i blodbanen og kan bekæmpe mange infektioner. Astma er imidlertid ikke som udgangspunkt en infektionssygdom, selv om den generelle svækkelse kan åbne for infektioner, som så kan bekæmpes med penicillin.

Og ganske off-topic:
Det danske penicillineventyr er helt unikt, men meget overset i lægemiddelhistorien. Penicillin blev opdaget af Alexander Fleming i 1929, men han kunne ikke opskalere en produktion, så for ham var det et forskningshjælpemiddel uden praktisk anvendelse. Ved udbruddet af 2. Verdenskrig hjalp andre ham med at udvikle midlet til praktisk anvendelse - hvilket i løbet af krigen især foregik i USA og kostede millioner af arbejdstimer og endnu flere dollars. Men udløste en nobelpris lige efter krigen.
Inden da var direktøren for Løvens Kemiske Fabrik i 1941 på besøg i Sverige og faldt over en videnskabelig artikel om de tidlige forsøg. Hjemme i Danmark kontaktede han en lægeven (K.A. Jensen), som han lokkede til at eksperimentere i sin garage. Lægen vidste kun, at penicillin var en svamp, så han spurgte en god ven med ekspertise i champignoner (!) til råds om et dyrkningssubstrat, og så gik han i gang.
Mirakuløst producerede hans første svampekultur 20 gange så meget penicillin som Flemings indtil da bedste! Og ydermere var Jensen et overmåde stort geni til at klare sig med små midler, så han løste problemet med renfremstilling på et par måneder - alene!
Derpå gik Løvens kemiske i gang med "forsøg", som i rapporter til værnemagten løb ind i store problemer, men i virkeligheden var en opskalering til egentlig produktion, så man fra tidligt i 1944 kunne forsyne alle danske hospitaler!  Uden at tyskerne opdagede noget 8)
Ved krigens slutning havde man endda et stort overskudslager, som blev stillet til rådighed for sårede frihedskæmpere.
Denne fantastiske historie betyder, at "1950-55" er et alt for sent tidspunkt at sætte som penicillins gennembrudstidspunkt, for den danske produktion blev lynhurtigt udbredt til hele Kontinentaleuropa - kun Storbritannien støttede sig til den britisk-amerikanske udvikling. Min svigerfar blev allerede i 1948 sendt til Rom for at opbygge Italiens første penicillinfabrik (Leo Roma) med penge fra Marshallhjælpen. Da var den danske produktion altså allerede en eksportvare.
« Senest Redigeret: 12, Marts 2016 - 20:13 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #10 Dato: 12, Marts 2016 - 23:39 »


Min tilgang til penicillin er lidt anderledes end Mortens.

Min mor var sygeplejerske hos Lægeparret Erling og Karen Marghrete Schiøler, der havde praksis lige over for Løvens kemiske på Brønshøjvej (ved siden af Vandtårnet), fik kendskab til penicillin i denne praksis(1944), da lægen for at hjælpe min mor, skaffede noget penicillin, for at helbrede mig, der var blevet ret syg af en lungebetændelse, som var kritisk, da jeg også havde børneastma. Jeg var spæd og gengiver her mine forældres fortælling.

Begge mine forældre blev meget imponeret af virkningen på mig, så da min fader nogle år efter, omkring 1950 også fik det skidt, spurgte han lægen, Erling Schiøler, om han ikke også kunne få et skud penicillin.  Det fik han, men det havde nær taget livet af ham.
Det viste sig, at han var overfølsom over for netop penicillin. Han blev krebserød over hele kroppen og da huden begyndt at skalle, kom han på hospitalet.

Jeg kan dog stadig huske bygningen med løve skiltet med teksten LEO når jeg var med min mor på arbejde som barn. I dag er der to hovedsæder. Et i Ballerup og et i Malmø. og firmaet laver i dag hudmediciner.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #11 Dato: 13, Marts 2016 - 10:22 »
Bjarkes indlæg bekræfter jo tidsbestemmelsen for dansk penicillin.

Men også risikoen for bivirkninger. Og da astma er beslægtet med allergiske reaktioner, skal man være særligt opmærksom på evt. penicillinoverfølsomhed hos astmatikere.
Men ja: penicillin var et mirakelmiddel i forhold til specielt lungebetændelse, som gik fra at være en sygdom med dødelighed i 2-cifrede procenter til noget relativt ufarligt.
Bl.a. derfor er det essentielt, at vi nu om dage ikke "dyrker" resistente bakterier ved at bruge antibiotika alt for ukritisk.

Undskyld! Skal vi fortsætte ad dette spor, må vi vist splitte tråden op. Men det er spændende, om Chrismark hører noget fra Kongsberg.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #12 Dato: 13, Marts 2016 - 11:59 »
Vi skal nok fortsætte med "Kongsberg" før end vi bliver resitente :)

Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #13 Dato: 13, Marts 2016 - 12:00 »
Resistente! vi burde have en rettefunktion
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Kolloid sølv i Kongsberg.?
« Svar #14 Dato: 13, Marts 2016 - 17:23 »
Altså;
Nu startede jeg denne tråd om en bette-lille sølv ion i Kongsberg for over 50 siden. ;D

Der findes i dag folk med Psoriasis der efter ugers ophold bliver i bedring ved det døde hav.
1.Folk med denne hudsygdom ankommer til det døde hav hvor de bliver symptom frie.
2. Efter hjemkommensten kommer sygdomen igen efter ca. 0,5 år.
3. GOTO 1.

Jeg har været der og set det.

Riget har prøvet og efterligne forholdene der.

1. I Israel virker "behandlingen".
2. På Riget har man hentet "vand" fra det døde hav og skabt kunstig lys. Det virkede bare ikke.
3. Som en del af behandlingen i Israel var det forbudt og drikke nogen former af alkohol før kl. 17.
4. Men klokken 17.00-18.00 var der fri bar i lobbyen "happy hour", og gæt hvem sad der.? ;D
6. GOTO 4.
Riget har nok ikke tilbudt fri øl til alle? ;D
« Senest Redigeret: 13, Marts 2016 - 17:48 af chrismark »

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk