Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - gerda vilholm

Sider: 1 [2] 3 ... 7
16
Miljøteknik / Aluminiumsproduktion
« Dato: 29, Juni 2014 - 14:30 »
Fornylig så jeg i TV en udsendelse om aluminium.

Man besøgte en stor bauxit-mine i Sydamerika og her så man især affaldsproduktet som er noget rødt mudder.
Det blev fortalt at dette mudder kan anvendes, f.eks kan man fremstille teglsten af det.

Derefter besøgte man en bauxitvirksomhed i Ungarn hvor man også fremstillede en masse affald i form af dette røde mudder. I Ungarn havde der været et udslip hvor det viste sig at det røde mudder var stærkt basisk og mennesker og dyr der kom i berøring med det blev stærkt forbrændte.

Nuvel, hvis man vil anvende mudderet, f.eks til at fremstille tegl, må man vel neutralisere basen, hvordan gør man det?

hvis dette materiale kan bruges til at fremstille byggematerialer må der være et stort behov?

Venlig hilsen   Gerda

17
Alt det andet, diverse / førerløse biler
« Dato: 29, Juni 2014 - 14:19 »
For nylig kunne man læse om at Google nu endelig har udviklet en førerløs bil der er ved at blive afprøvet. personer kan sidde i bilen og blive transporteret uden selv at skulle styre bilen.

Det undrer mig at konstruktørerne regner med at menneskene foretrækker at være passagerer fremfor selv at styre deres bil.

Derimod kan jeg forestille mig et helt andet område hvor førerløse biler kan gøre nytte: Varetransport.
Tænk hvis man kan spare lønnen til chaufføren på lastbilen, og hvad med hviletidsregler osv.

Venlig hilsen   Gerda

18
For nogen tid siden fik jeg en sodastream-maskine.
Den hedder i virkeligheden wassermaxx men det er den samme som sodastream.

Maskinen fungerer men jeg synes ikke at der kommer særlig meget brus i vandet.

Sammenlignet med en almindelig sodavand, f.eks appelsinvand eller cole er sodastream skuffende.

jeg blev fortalt at det skyldes at der ikke er så meget kalk i  vandet her i Grønland, men passer det?

har I andre erfaringer med disse maskiner? Hvis den ikke bliver bedre kan jeg lige så godt sælge den på loppetorvet.

Venlig hilsen    Gerda

19
Computer / Dropbox
« Dato: 28, Maj 2014 - 13:12 »
Som nævnt i en anden tråd bruger jeg dropbox og er glad for den.

jeg har installeret Dropbox på 4 computere men nu har jeg fået en bekymring:

hvis en af disse computere bliver stjålet vil tyven have fri adgang til mine data.

Mit spørgsmål er derfor; Hvordan kan jeg, efter at computeren er stjålet, koble den fra så den ikke længere har adgang til dropbox?

Jeg har søgt i indstillinger men ikke fundet løsningen.

Venlig hilsen   Gerda

20
Computer / faneblade i firefox
« Dato: 08, April 2014 - 11:50 »
jeg bruger firefox og jeg har indstillet til at den akal åbne med en blank side.

Det fungere fint når jeg åbner Firefox, men når jeg derefter åbner et nyr faneblad  går den hver gang på internettet  og henter en googleside med en adresse som denne:

http://www.google.gl/firefox?gws_rd=cr&ei=PsJDU6zSNeaBywPt_YG4BA

Det er noget der er begyndt helt af sig selv for nogen tid siden, og det er det samme på flere computere.

Det er irriterende og sinker, men hvordan slipper jeg af med det?

Venlig hilsen   Gerda

21
Computer / Dropbox
« Dato: 11, Marts 2014 - 02:03 »
For nogle måneder siden begyndte jeg at bruge dropbox.
Den kan hentes gratis på dropbox.com hvor man kan installere et drev på 2 GB i "skyen"
Det lyder ikke af meget i vore dage men når jeg ikke gemmer billeder i dropbox er der faktisk masser af plads.
Jeg kan gratis gemme op til 2GB. Mere plads kan købes for penge men det har jeg endnu ikke haft brug for. jeg har indtil nu brugt ca. 20% af pladsen.
Jeg har tilsluttet fire computere til dropbox.
På hver computer ses dropbox som et drev.
Jeg forstår nu at alle data i dropbox er spejlet på alle tilsluttede computere. Det betyder blandt andet at jeg kan bruge dropbox når jeg er off-line, f.eks sidder i et fly eller på et gudsforladt sted (dem er der mange af i Grønland). Så kan jeg åbne filer i dropbox og jeg kan også gemme i dropbox.
Næste gang jeg går online vil dropbox opdatere og sende de nye data til de øvrige computere i netværket.
Det er smart

Venlig hilsen    Gerda

22
Computer / wi-fi login
« Dato: 24, December 2013 - 11:51 »
I min forretning har jeg et wi-fi system hvor mine kunder kan gå på internettet.
Systemet har fungeret fint i flere år. Jeg har 4 computere, en enkelt kører XP og de øvrige kører windows 7.
For at logge ind på systemet åbner man browseren (det kan være explorer eller firefox) og taster i adressefeltet:   1.1.1.1/

herefter åbner min server et login-felt hvor man kan indtaste login og password som jeg har givet til kunden.

Imidlertid har jeg et mystisk problem: Af og til sker det at en computer midt på skrivebordet viser loginfeltet - uden at browseren er åbnet.
Man kan taste login og password ind i dette felt, men det har ingen virkning - man kommer ikke på nettet.
Desværre tror mange kunder at de skal taste ind i dette felt og klager til mig når der ikke virker.

mit problem er så: hvorfor dukker dette login-felt op på skrivebordet, og hvordan undgår jeg det?

Venlig hilsen    Gerda

23
Hus og have, køkken og bad, varme og ventilation / betonfliser
« Dato: 23, November 2013 - 21:39 »
Netop nu er jeg i København og jeg spadserer ad gaderne.
Jeg har bemærket at mange fliser på fortovene er knækkede.
ca. 5% af fliserne er knækkede, de fleste ligger lavt i midten og højt i kanten.
Dette fortæller mig at der burde være armering i bunden af fliserne.
Hvad kan vi gøre ved det?

Venlig hilsen  Gerda

24
Alt det andet, diverse / net-id og java
« Dato: 29, Oktober 2013 - 15:21 »
For nogen tid siden blev vi gennem pressen advaret mod at opdatere java, idet net-banksystemerne ikke kunne samarbejde med den nyeste javaopdatering.

Siden har vi ikke hørt noget, heller ikke om man nu roligt kan opdatere sin jave.

Hver dag, når jeg logger på min webbank,  bliver jeg advaret om at min java er outdatet. Hver gang sørger jeg omhyggeligt for at den ikke opdaterer.
men hvordan er det? Har man løst problemerne og kan jeg nu roligt opdatere min java?

Venlig hilsen   Gerda

25
Bil og båd, MC og alt andet transport / Friløb
« Dato: 10, September 2013 - 12:49 »
Jeg har bemærket at firhjulstrukne biler ofte har friløb på forhjulene. På nogle er der en lille vrider på navet i hvert forhjul, hvormed man kan til- eller frakoble friløbet. På min bil, en Mitsubishi van, er navene lukkede med et låg som har påskriftern automatic free.
jeg har spekuleret på hvorfor man har friløb på forhjulene, men nu tror jeg at årsagen er at når man drejer vil forhjulene køre i en større kurve end baghjulene og dermed køre lidt hurtigere. For at undgå at nogle af hjulene slæbes over underlaget åbner friløbet under drejningen.
Til gengæld er det kun baghjulene der trækker når man bakker.
PS: Her i Tasiilaq er alle biler firhjulstrukne idet vi har mange meget stejle bakker.

Venlig hilsen  Gerda

26
Her i Tasiilaq har alle huse tag af træ med tagpapbelægning.
Nogle huse har muret skorsten gennem taget, andre har stålskorsten gennem taget og enkelte hr skorstenen ført op udenfor taget.

Jeg har selv to huse med muret skorsten som er ført op gennem tagryggen.
Ved begge kommer der vand ind i stærkt regnvejr, og det selv om jeg for nogle år siden fik lagt nyt tagpap på.

Hvordan kan jeg bedst tætne omkring skorstenen. Det ser ud til at tætning med asfalt kun holder kort tid.

jeg tænker at silicone er det bedste at tætne med men hvad mener I andre?

Det er desværre et almindeligt problem her i byen, også ved stålskorstene.

Venlig hilsen    Gerda

27
Computer / Langsom computer
« Dato: 17, Juli 2013 - 01:56 »
Jeg har en Asus Eee Box som er blevet meget langsom.
Den kører Windows XP

jeg kører jævnligt Ccleaner, men det hjælper kun lidt.

For nogen tid siden prøvede jeg SlowPcfighter, men det hjalp ikke og den bliver ved at opfordre mig til at forny abonnementet.

Forleden prøvede jeg Uniblue.com.  Det hjalp ikke, og den opfordrede mig til at købe - dog uden at oplyse prisen.

Gode råd søges.  Hvad kan jeg gøre for at speede computeren op?

Venlig hilsen   Gerda


28
Computer / startindstillinger i windows
« Dato: 26, Februar 2013 - 20:09 »
I windows er der et antal programmer som startes automatisk når windows startes.
Hvor finder man disse programmer og hvordan aktiverer/deaktiverer man dem?

Jeg har en mistanke om at mange unødvendige programmer ligger og kører i baggrunden.

Det gælder både windows XP og windows 7

Venlig hilsen  Gerda

29
Alt det andet, diverse / mayonaissetuber
« Dato: 22, Februar 2013 - 01:07 »
Man er forlængst begyndt at komme tandpasta i tuber af plastic.
Imidlertid undrer jeg mig over at man stadig bruger tuber af tin til mayonaisse og remoulade. Det forekommer mig at være spild af en knap resource at bruge tin til disse tuber.
For det er vel tin?
mayonaisse findes godt nok også i plasticdåser med et noget større indhold, men opskriften må være anderledes, for jeg kan stadig bedst lide den i tube.

Venlig hilsen   Gerda

30
Det er en kendt sag at mange lommelygter har dårlig kontakt på batteripoler og afbryder og derfor blinker så man må banke og ryste lygten for at få den til at lyse nogenlunde konstant.
hvordan kan man forbedre kontakten.
Jeg har tænke på om det kan hjælpe at smøre kontaktfladerne med grafitpulver - eller er der noget bedre?

Venlig hilsen    Gerda

Sider: 1 [2] 3 ... 7