Fremstilling af Bio Ethanol

[B Mønnike]

Når der fremstilles bioethanol af korn og planterester, forårsager processen også et udslip af CO2

1/3 Ethanol
1/3 CO2
og 1/3 rest, der påstås at kunne anvendes som dyrefoder.

Det er en god måde at fremstille et drivmiddel på, siges det, fordi denne proces er CO2 neutral.
 
Fint nok, men denne fremgangsmåde medvirker ikke til, at nedsætte CO2 procentstigningen i atmosfæren. Da man fortsat vil afbrænde fossile brændstoffer, vil denn fremgangsmåde kun nedsætte stigningstakten.

[evp]

Det er vel også acceptabelt. Det behøver dog ikke dermed at være en brugbar begrundelse for at bruge stoffet.
Kan de bestående motorkomponenter holde til det ?  Der er flere ting i en bilmotor, der ikke kan tåle f.eks. acetone, som detteher "nye" brændstof måske minder lidt for meget om (jeg er ikke kemiker - har blot en mistanke). Så bruger de slet ikke brændstof og SÅ er det jo en GOD ide. (Staten tjener MOMS på reparationerne)

CO₂ belastning af miljøet er jo så meget IN, at Staten skal have TILSKUD - DSB har netop lavet en studehandel med DONG (statsejet indtil det bliver solgt) så EL-driften bliver GRØN. 
Det betyder vel at DSB så kører som vinden blæser og må holde stille når det er vindstille. Strømmen (energien) skal komme fra Jylland (og dét kan den ikke  ) og derfor kører S-togene m.m. videre på KUL og GAS-strøm. DONGs indtjening stiger og bliver mere værd når det skal sælges. (Vi har IKKE koruption i Danmark - Vel)

Det er da en slem gang GAS vi skal leve med.
Også på andre måder, da Kbh. Energi´s største gaskunde er MILJØET. Gassystemet (beholderne) er så utætte at gassen går af ballonen.

[B Mønnike]

Sprit-Etanol = EtOH,CHHH,CHH,OH
Acetone      = CHHH,(CO),CHHH

De er begge flydende kulbrinter og opløsningsmidler, men med noget forskellige egenskaber.

Alle biler kan tåle at køre på alkoholer...methanol..Ethanol etc. da man altid har anvendt karburatorsprit.

Ford T var konstrueret til at køre på alkohol, for så kunne farmerne selv fremstille deres brændstof. Den blev ændret til at køre på bensin da tankstationer med bensin blev tilgængelige overalt.

[harbst]

Nej Bjarke.
Hverken sprit eller acetone er kulbrinter .  Kulbrinterne har udelukkende kulstofatomer og  og brintatomer i molekylet, ikke ilt.

Det skulle vel være muligt at få en Ottomoter til at køre både på ethanol og acetone.  For acetonens vedkommende vil materialevalget til brændstofsystemet, dog blive indskrænket, da dette stof er ret agressivt overfor sædvanlige materialer til slanger og pakninger.


Det ville nu være mere interessant med en bilmotor, som kunne få energi ved at forbrænde det rå plantemateriale; uden forudgående behandling og forgæring.   Det kunne være et lille effektivt og lidet forurenende fyr, som opvarmede en dampgenerator. køretøjet kunne så drives ved en lille robust dampturbine eller en dampmaskine.


Bare at fremstille ethanol ved en forurenende og energiforbrugende proces, for bagefter blot at brænde det af, kan jeg ikke se nogen vision i. 

[B Mønnike]

OK Harbst

Men Etnanol er i familie med Ethan hvoraf sidstnævnte med garanti er en kulbrinte
Ligeledes forholder det sig med Methan og Methanol...osv

Men rigtigt nok er acetone ret rå mod de forskellige plast og gummi elementer i en motor.

[Morten Jødal]

Nu er ethanol jo særdeles velkendt som motorbrændstof. Mindst siden 1950'erne har det været brugt i stor stil i Brasilien, så der er langtidserfaringer - og de omfatter ikke væsentlige problemer, men muligvis er der enkelte pakninger, der skal fremstilles af andet materiale end ved ren benzindrift - jeg er slet ike ekspert på dette område, kun kender jeg til den meget omfattende tidligere anvendelse.
"1. generations bioethanol" er gæringsethanol, der kan fremstilles ved flere konkurrerende processer, men altid af et stivelsesholdigt produkt, som også kunne være anvendt til andre formål. Den er derfor i en konkurrencesituation med andre afgrøder.
Teknisk set er der ingen særlig fordel ved denne proces - men argumenterne kan være politiske, som at være uafhængig af importeret olie (Brasiliens oprindelige formål med at gå i gang), eller i den nuværende situation snarere at gøre nye erfaringer med produktet og opbygge et marked.
Skal vi nemlig snakke miljømæssig gevinst, må vi vente på "2. generations bioethanol", som er fremstillet af de dele af afgrøderne, der ikke umiddelbart er anvendelige til andre formål.
De plantedele er mere kompliceret opbygget, og processerne har vanskeligheder. P.t. kan de ikke konkurrere med olieprodukter - men nogle af forskerne på området er optimister og hævder at være klar om bare 3 år.
Tiden vil vise, om de får ret!

Mvh. Morten Jødal

[harbst]

at lave ethanol af stivelse er jo bestemt ingen nyhed, og det er det heller ikke som motorbrændstof. Bare lidt ringere end benzin.,
Det hele  synes at være et politisk og firmaprofileringsflop på miljøets bekostning.

Kunne man ikke bare kalde benzinen for natur-bio-benzin. Den er da også af biologisk oprindelse og lige så naturlig som naturgassen.

Og fri os så for påstandene  om at naturgas skulle være ret meget mere miljøvenligt end andre petroleumsprodukter.

[Morten Jødal]

Jeg har forsket lidt videre i den brasilianske bioethanol.
Jeg hørte første gang om den ca. 1965, men kan ikke finde noget på nettet. Min egen hukommelse siger, at det dengang drejede sig om tilsætning til benzin - omtrent som den "miljøbenzin", man nu kan købe i Danmark hos Statoil.
Men i 1978 - direkte afledt af "den anden oliekrise" - begyndte et storstilet ethanolprojekt, som der er masser af info om:
http://www.cbsnews.com/stories/2006/03/29/eveningnews/main1454613.shtml
http://www.commondreams.org/views05/0417-23.htm
Den nuværende ambition - som er ved at være nået - er at køre på ren ethanol. Ifølge en af de hjemmesider, jeg har besøgt under min research, er nu over 30% af nybilsalget biler, der kan køre på både ren ethanol og på benzin.

Lidt om "bio"ethanol:
Ethanol er jo et stof, der har været kendt af mennesker siden Noa plantede den første vinmark kort efter Syndfloden (1. Mos 9,20).
Men vi skal hen omkring år 400 f. Kr. før det lykkedes at koncentrere blandingen til mere end vin. Og først den muslimske alkymist Geber fandt ud af at destillere til nær 100% ethanol (omkring år 900). Dermed var snapsen opfundet - ironisk nok af en muslim! Han anbefalede da oså selv stoffet som opløsningsmiddel for parfume og medicin.
Indtil et stykke hen i industrialderen var al ethanol "bio". Der er ingen kemisk forskel på bioethanol og teknisk ethanol - dog er der forskel på de typiske forureninger, og teknisk ethanol kan ikke anbefales som grundlag for drikkevarer.
Al ethanol har formlen C₂H₅OH - og det er en yderst dårlig ide at kalde ethanol for noget med "benzin", som er en velindarbejdet betegnelse for en kulbrintefraktion, som har formlen C_xH_y (x ligger i omegnen af 6 - y kan variere en del).

Ethanol og miljøet:
Som harbst anfører, har ethanol lidt ringere brændværdi end benzin - men ikke meget.
Til gengæld er udbrændingen bedre, og de uforbrændte rester er lettere nedbrydelige. Ethanol er således renere end benzin i et bymiljø, hvor der ofte er meget lattergas i luften på gund af kulbrinterester fra benzinudstødning.
Den brasilianske ethanol regnes for ekstra "grøn", fordi man i høj grad bruger planteresterne som brændsel i destillerierne.
Hvis man også bearbejder jorden og høster med ethanoldrevne maskiner, har man faktisk et fuldstændig CO₂-neutralt brændstof.
Det gør absolut en forskel for atmosfæren, om man recirkulerer den bundne carbon i løbet af ca. 1 år (sukkerrør og majs er enårige afgrøder) - eller man opsamler bunden carbon fra 100 millioner år og returnerer hele portionen til atmosfæren i løbet af nogle få århundreder!
Mine bemærkninger om 1. og 2. generations bioethanol anser jeg fortsat for gyldige for danske forhold -men jeg er altså blevet belært om, at forholdene er anderledes i Brasilien!
Derimod er jeg enig med harbst i, at naturgas kun på ganske kort sigt er at foretrække for olie eller kul. Der ER mindre CO₂-udledning pr. Gigajoule - men naturgas er OGSÅ et fossilt brændsel.

Mvh. Morten Jødal

P.S. Bemærk det nye konferencesystems langt bedre muligheder for at skrive kemiske formler korrekt!

[B Mønnike]

Morten du skriver

P.S. Bemærk det nye konferencesystems langt bedre muligheder for at skrive kemiske formler korrekt!
[/quote]

Kan du ikke lige lave en brugsanvisning. Jeg var lige ved at fatte de i det forrige forum men indlægget der beskrev det .....er jo forsvundet :'(

[TommyRump]

B Mønnike --> http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=1511.0
Prøv evt. at kigge lidt på knapperne over feltet til at skrive indlægget i 

MVH Tommy

[TommyRump]

Og så en historie der ligger tæt på emnet og som lugter et godt stykke væk af noget der kan afhjælpe mange miljø/kapacitets problemer.
http://www.post-gazette.com/pg/07252/815920-85.stm

MVH Tommy

[B Mønnike]

Hej Tommy

Tak for henvisningen, men Mikael Bolt kom dig i forkøbet. Så nu er det ingen sag at skriveNa+H₂O.

Når vi nu er ved Na+H₂O der kan brænde, er det jo en spændende sag dit link henviser til.....det lyder nærmest som evighedsmaskinen er opfundet

[Morten Jødal]

Jeg tror ikke på evighedsmaskinen - men jeg vil ikke benægte, at en skør amerikaner kan være faldet over en ny måde at spalte vand på.
Kun vil der i så fald være al mulig grund til at tro, at hans radiobølgegenerator skal fodres med den tidobbelte energimængde for at virke på vandet! 

[BCC]

Morten du skriver

P.S. Bemærk det nye konferencesystems langt bedre muligheder for at skrive kemiske formler korrekt!

Kan du ikke lige lave en brugsanvisning. Jeg var lige ved at fatte de i det forrige forum men indlægget der beskrev det .....er jo forsvundet :'(
[/quote]

Jeps - ligesom ufattelige mængder af andre UUNDVÆRLIGE guldkorn.

:-'{          }

[Morten Jødal]

Jamen det er så utroligt enkelt - enklere end i det gamle forum og langt bedre:
Når du har skrivefeltet åbent, har du ovenfor en række muligheder for at formatere din tekst - fed, kursiv osv.
Næste række indeholder kun "Ændre farve"
Tredie række indeholder en stribe ekstra muligheder, heriblandt "Indsæt image" og "Indsæt hyperlink".
Men længere henne i rækken kommer de to i denne forbindelse interessante: ^sup (hævet skrift) og _sub (sænket skrift).
Væk er al leg med bogstavstørrelser - og nu man man også skrive ioner som fx Ca²⁺ korrekt  - det kunne man ikke i det gamle forum!

* (se note til sidst)

Til slut en kort repetition af hovedreglerne for kemisk formelskrivning:
Hvert nyt GRUNDSTOF i en formel begynder med stort - hvis der små bogstaver imellem, er det altså bogstav nr. 2 i et grundstofsymbol.

Et ofte set eksempel:
Almindelig kalk (kridt, jordbrugskalk) skrives CaCO₃.
Der er tre grundstoffer i, nemlig Ca (calcium), C (carbon, kulstof) og O (oxygen) (sidstnævnte er der 3 atomer af).
Kemiske ignoranter er tilbøjelige til at bruge en hjemmestrikket regel: hvert andet bogstav med lille - og skriver CaCo₃. Hvorved de har skrevet formlen for en næppe eksisterende legering indeholdende 1 Ca og 3 Co (metallet cobalt).

De små "lave" tal angiver antallet af atomer af det grundstof, der står UMIDDELBART foran det lave tal - og KUN det!
I eksemplet ovenfor er der altså kun 1 Ca, 1 C, men 3 O.
Man kan godt bruge parenteser, hvis man vil angive grupper af atomer, der forekommer sammen i større antal end 1.
Eksempel: Ca(NO₃)₂ (calciumnitrat, norgessalpeter).

Hvis der forekommer ionladninger, skrives disse ALTID TIL SIDST (også efter et evt. sænket tal og efter modellen "antal" "fortegn", altså fx Ca²⁺

Under udarbejdelsen af dette indlæg er jeg stødt på en irriterende tendens til, at programmet gerne vil fremhæve hele "ord" (denne rædsomme funktion er også standard i Word, men kan heldigvis slås fra - det er vist ikke tilfældet her?)
Det betyder, at jeg af og til er nødt til at indsætte et "falsk" mellemrum for kun at får fremhævet det tal, der skal stå hævet eller sænket. Mellemrummet kan så fjernes igen bagefter.
Det giver mig anledning til at pointere:
DER ER ALDRIG MELLEMRUM I EN KEMISK FORMEL (i dansk kemifagsprog gælder det også kemiske navne - men det bliver ofte undersat forkert fra engelsk, hvor den sidste regel ikke gælder).

Endelig forekommer der også normalt store tal i kemisk fagsprog. De står i så fald FORAN den formel, de hører til, og angiver antal af HELE formelenheden.
Eks: 2 Ca(NO₃)₂ betyder to enheder calciumnitrat, ialt 2 calcium, 2*2 = 4 nitrogen og 2*3*2 = 12 oxygen.

Jeg skriver oftest et mellemrum mellem tal og formel for at øge læseligheden. Men det er et rent typografisk trick - der er ingen faste regler.

Note: Vejledningen i PROGRAMMETS funktioner stopper ved *
Resten er blot lidt elementær kemiundervisning