Hvad kan man gøre for at undgå sur mælk?

[Hartsteen]

Kære forumdeltagere

Vi kender alle den ubehagelige fornemmelsen af at hælde sur, gammel mælk over vores cornflakes eller ned i kaffen. Den sure smag der spreder sig i munden og den kvalmende duft, der rammer næsen.
Når vi skal identificere sur mælk, involverer det at tage et sip, se på mælken eller lugte til kartonen. Men er det de bedste/eneste muligheder?

Vi er en gruppe kandidatstuderende der researcher brugerinnovation på CBS. Vi undersøger sur mælk, og har brug for dine svar på disse spørgsmål for at løse vores opgave.

Hvordan identificerer du sur mælk?
Hvad han gøres for at undgå at drikke sur mælk?
Hvordan kan ubehagelige oplevelser med sur mælk mindskes?

På forhånd tak
   Hans Christian, Julius, Morten, Rune and Hans Peter

[B Mønnike]

Ungkarle måden 

Man starter med at åbne køleskabet og prøver at finde kartonen

Når den er fundet så ryster man den lidt, kigger mistroisk ned i den og så komme lugtesansen i brug og er man så i tvivl hældes lidt ud i vasken for at se om der er klumper i den. Er der hældes den ud og erstattes med med anden væske

Så er den sikre måde at undgå problemet

Man tager mælken fra sin plads i køleskabet. Så konstaterer man om kartonen er åbnet eller lukket.

Så kigger man på tappedatoen. Er kartonen lukket, kan mælken uden problemer, holde sig i 10 dage ved +5 grader i køleskab. Er den åbnet, kan den holde to - tre dage i køleskab, dog højest til sidste brugs dag.

Anvendes mælken inden for dette interval, ingen sur mælk.

Vejledningen står forøvrigt på kartonen

[gerda vilholm]

I min forretning - blandt andet Østgrønlands førende isvaffelkiosk- laver vi masser af flødeskum til isvaflerne, men også milkshake.
Til dette bruger vi langtidsholdbar UHT-fløde og letmælk.
Jeg gør mit yderste for at indprente mine medarbejdere at når man åbner en karton, skal man skrive dato på den. Åbnet må den ikke være mere end fire dage gammel, derefter skal den kasseres. Desværre er det svært at overbevise alle medarbejdere om det praktiske i at skrive åbningsdatoen på kartonen, men det ville være en katastrofe for forretningen hvis en kunde fik en isvaffel med surt flødeskum på.

Det er iøvrigt min erfaring at når mælk fordærves, begynder det med at velsmagen forsvinder, og først et par dage efter sætter surheden ind. Der er ingen grund til at bruge mælk der har mistet velsmagen , så ud med den.

Venlig hilsen

Gerda

[Hartsteen]

Tak for jeres svar.

Ud fra jeres svar kan jeg forstå, at I ikke ser sur mælk som n gene

Grunden til dette spørgsmål blev langt op på forumet er for at afprøve "bruger-styret-innovation" dvs. at poste en problemstilling (som en række almindelige mennesker er bekendt med) på en række forums og se hvilke løsningsforslag brugerne (jer) kommer med til løsning af problemet. Dette da det ifølge flere teorier ofte er brugerne (jer), der faktisk kommer med de mest nuskabende ideer til en problemstilling og ikke eksperterne i "hvide kitler" ude i erhvervslivet.

Det vi søger (for at specificere vores spørgsmål) er derfor ikke løsninger som "... sæt mælken i køleskabet" eller "brug dine sanser", da dette er standardmetoder de fleste skulle kende, men nærmere hvordan en produktet, indpakningen el. lign. kunne forbedres for at gøre dette mere brugervenligt for alle.

Håber at på at få nogle spændende og kreative indlæg...

Mvh.
 Hans Peter

[Mikael Boldt]

Med undtagelse af min yoghurt, så overlever ingen åbnet mælk i mit hus mere end 1 dag - det skal 2 teenagere nok sørge for.

Mine forældre - begge pensionister og min far er mejeri-ingeniør - køber kun uhomogeniseret sødmælk. Har mælken stået åben mere end to dage laver min far gl.dags tykmælk og spiser det i stedet for sin daglige yoghurt.

Men, i efterlyser kreative løsninger.

Min yndlingsdrik kan jeg nu købe i 3 liters alu-pose i en papæske med tap. Denne vidunderlige indpakning gør det muligt at et glas vin engang i mellem uden at resten bliver sur.

Er det ikke det samme vi skal gøre med mælken? indpakning som forhindrer luften og bakterierne i at komme i berøring med mælken og dermed sætte gang i nedbrydningen?

God debat

Mikael Boldt

[Morten Jødal]

Dit pakningsforslag lyder særdeles kreativt og godt, Mikael.
Kun skal der nok tænkes lidt videre vedrørende taphanen, som i vinkartonerne stritter en del, når de er taget i brug, og det kan være et problem i køleskabet.
Desuden har mælk betydeligt større adhæsion end vin til flere plasttyper, så måske bliver dråberne omkring hanen ulækre og kan ødelægge indtrykket - i værste fald også smagen - af det aftappede.
Jeg kan tilføje et andet forslag: at mælkekartonen påføres en farveskiftende klat på et let synligt sted. Jeg forestiller mig en klat grøn farve, som ved oxidation i luft gradvist bliver rød - og da kemiske reaktionshastigheder er stærkt temperaturafhængige, ligesom bakterievækst, kunne man sikkert let få skiftet til at ske i takt med, at mælken faktisk bliver sur.
Som uorganisk kemiker er min personlige erfaring med farveskiftende materialer yderst begrænset, men de findes! Muligvis ikke nødvendigvis grøn til rød, men det er selvfølgelig ideelt, da det er kendte signalfarver.
I denne udformning tager forslaget ikke højde for, at kartonen åbnes, men man kunne måske videreudvikle det med en delvis penetrerbar beskyttelsesfolie, som sinker oxidationen i den lukkede karton, men som man automatisk river af, når man åbner kartonen. I en karton med skruelåg vil det være ret let at udføre rent teknisk. For eksempel kunne farven være påført i en ring uden om skruelåget, og folien påført både skruelåg og ring, så det hele ryger af, når man drejer på låget.

Jeg kan forøvrigt tilføje som personlig forbrugererfaring:
Jeg drikker ikke mælk, men bruger en del i madlavning. Min sædvanlige letmælk bliver sjældent sur for mig, men sker det, er jeg ikke i tvivl! Og jeg mindes ikke at have brugt sur mælk til noget ved en fejltagelse.
Piskefløde derimod harskner og får dårlig smag, længe før den bliver sur. Og jeg har faktisk fornylig oplevet, at en klat efterladt flødeskum, som jeg siden brugte til at jævne sovs med, gav sovsen en ikke helt rigtig smag - skønt jeg omhyggeligt havde snuset til den først ...
Så jeres projekt er lidt mere kompliceret end som så: Både vandfasen og fedtfasen i mælk/fløde bliver dårlig, men på hver sin måde: vandfasen bliver sur, fedtfasen harsk. Hvad der betyder mest, afhænger af fedtindholdet i produktet.

[harbst]

Jeg undrer mig lidt over sprogbrugen.

Min gamle biologilærer, som var ekspert ud i gær, bakterier og andre lignende planter, fortalte os at man traditionælt sørgede for at mælk blev surt (tykmælk), for at den ikke skulle fordærves.
Mælkesyrebakterierne holder anden mikrovækst i ave.

Sur mælk er en udmærket spise , som mange, men ikke alle sætter pris på.

Hartsteen bruger åbentbart betegnelsen sur i betydningen fordærvet. Det må da være forkert, når det drejer sig om mælk.

[Morten Jødal]

Hartsteen bruger åbentbart betegnelsen sur i betydningen fordærvet. Det må da være forkert, når det drejer sig om mælk.

Jeg har spist en del tykmælk, men er holdt op med det. Mikael Boldts forældre gør det åbenbart stadig. Men tykmælk må betragtes som en selvstændig spise, der adskiller sig fundamentalt fra almindelig mælk.
I gamle dage spiste vi også øllebrød, som smager dejligt, men er fundamentalt forskellig fra rugbrød, og før fryserens tid indeholdt vintermaden masser af salt flæsk. Disse spisevaner er stort set ophørt med ændrede produktions- og konserveringsmetoder.
Jeg ser mælkeprojektet i lyset af moderne madvaner. Det handler om sædvanlig anvendelse, ikke om sur mælk i sig selv er biologisk skadelig - for det er den ganske rigtigt ikke.

[B Mønnike]

Men i en fortsættelse af dit forslag Morten, om et kemikalie der skiftede farve, kunne man måske lave en måler, ligesom den der findes på kaninbatterierne(Duracell), der kunne vise et mål  for hvilken stade mælken befandt sig. Når en sådan måler befindersig på et batteri ja så må den være billig.

[Morten Jødal]

Helt enig, Bjarke - det er samme tankegang.
Der er blot den forskel, at et Duracell-element i sig selv er en kilde til elenergi, og den lille måler bruger faktisk en anelse af elementets energi. En karton mælk kan ikke levere elenergi, hvorfor jeg i stedet kikker på kemisk energi - og en proces drevet af et "kemikalium", som er til stede overalt, nemlig O₂. Idet jeg ved, at sådanne farveskiftende stoffer findes, selv om jeg ikke personligt har arbejdet med dem.

[Mikael Boldt]

Mærkater der advarer fødevarers friskhed findes vist allerede.

Jeg har hørt at nogle supermarkeder har mærker på deres dyre bøffer som skifter farver efter bakterie indholdet i kødet.

løse tanker:

Kunne man forestille sig, at man kunne købe en rulle "lakmus-papir" i supermarkedet ved sin af mælken, som kan dyppes i mælken til test af dens "surhed"?

Mælk kunne i gamle dage købes i plastposer - hernede i Rumænien er det stadig emballagen for almindelig mælk.

Måske man skulle opfinde en tap-hane som kan klipses på en fyldt mælkepose uden at spilde og lukke luft ind, og som tåle rengøring i opvaskemaskinen - den kunne jo også bruges på andet end mælk.

god debat

Mikael Boldt

[FIDDOO]

Når mælk bliver sur, for gammel, fordærvet eller hvad man kalder det, ændres PH værdien. Det må derfor være muligt at lave en PH indikator, som så placeres på mælkekartonen.

[Hartsteen]

Hej,

Tak for alle jeres indlæg. Det har været til stor gavn for os.

Vi er nu nået til den endelige fase af eksperimentet som indebærer et sidste spørgsmål til jer.

Vi har indsamlet en masse idéer som vi gerne vil have at i giver os jeres feedback på, så vi kan se hvilke nogen der i realiteten er de bedste.

Nedenfor ses de 5 kategorier som repræsenterer de indsamlede idéer. I skal give hver kategori en karakter fra 1-6 (6 = bedst , 1 = dårligst) (den samme karakter må godt gives flere gange).

Vi ser frem til at se jeres besvarelser.
på forhånd tak.


Ide Kategorier

1.Funktionelle tiltag – brugerens metoder for at undgå problemet
Eksempel:
Brugeren kan eksempelvis selv benytte sig af remedier der kan hjælpe med at oplyse dem om mælken er drikkelig. Evt. PH strips eller et køkken redskab specielt designet til at måle mælkens friskhed


2.Teknologiske forbedringer – Emballage - producentens metoder for at forebygge problemet
Eksempel:
Mælkens friskhed vil blive forlænget gennem brug af et mere effektivt materiale. Evt. bedre isolering så mælken ikke udsættes for temperatur udsving samt lys.


3.Teknologiske forbedringer – Indikatorer - producentens metoder for at forebygge problemet
Eksempel:
Emballagen vil være udstyret med en indikator der måler mælkens friskhed eller om mælken har været opbevaret ved for høj temperatur


4.Midler der kan hjælpe/informere brugeren om metoder for at undgå problemet
Eksempel:
Der kan findes information om opbevaring af mælken på kartonen eller et den kunne være udstyret med et skrabefelt så man let kunne notere hvornår den er blevet åbnet.


5.Alternative produkter
Eksempel:
Substituerende produkter der kan erstatte mælk samt løse problemstillingen med holdbarheden.
 
?

[Morten Jødal]

Hej.

Det ser ikke ud til, at dette forums deltagere ligefrem står i kø for at prioritere jeres ideer, men jeg vil gerne give mit personlige bud på hver af dem - først tal efter jeres skala, derpå min kommentar tilknyttet.

1.Funktionelle tiltag – brugerens metoder for at undgå problemet
Eksempel:
Brugeren kan eksempelvis selv benytte sig af remedier der kan hjælpe med at oplyse dem om mælken er drikkelig. Evt. PH strips eller et køkken redskab specielt designet til at måle mælkens friskhed

Karakter: 1.
Jeg bliver betragtet som en nørd, når jeg anvender laboratoriemetoder hjemme i køkkenet - selv af min nærmeste familie, som ellers efterhånden har set det mange gange.
Det er simpelthen ikke trendy at bruge "gør-det-selv-kemi".
Det specielle køkkenredskab kunne være et pH-meter (husk pH med lille p og stort H - altid!). Det eksisterer allerede i lommeudgaver til ca. 200 kr. og kunne let forsynes med en anden skala, som gik fra "frisk" til "sur", evt. i farvekode. Men jeg tror ikke man kunne få forbrugerne til at anskaffe det.

2.Teknologiske forbedringer – Emballage - producentens metoder for at forebygge problemet
Eksempel:
Mælkens friskhed vil blive forlænget gennem brug af et mere effektivt materiale. Evt. bedre isolering så mælken ikke udsættes for temperatur udsving samt lys.

Karakter: 4.
Dette er et glimrende tiltag, men kun til at forlænge mælkens holdbarhed, ikke til at afsløre den glemte karton bagest i køleskabet. Den vil man fortsat skulle snuse til!

3.Teknologiske forbedringer – Indikatorer - producentens metoder for at forebygge problemet
Eksempel:
Emballagen vil være udstyret med en indikator der måler mælkens friskhed eller om mælken har været opbevaret ved for høj temperatur

Karakter: 6.
Det er forbrugerens drøm at kunne afsløre problemet med et hurtigt blik - og blot kunne sige "ØV!" til den ugegamle karton, man havde glemt, for så at kassere den inden noget af mælken kommer i maden.

4.Midler der kan hjælpe/informere brugeren om metoder for at undgå problemet
Eksempel:
Der kan findes information om opbevaring af mælken på kartonen eller et den kunne være udstyret med et skrabefelt så man let kunne notere hvornår den er blevet åbnet.

Karakter: 2.
Dette tiltag rammer kun de forbrugere, der i forvejen er vant til at læse varedeklarationer m.v. - og de er normalt også oplyste om de andre ting. Skrabefeltet står måske til 3 - for det kan den bevidste forbruger selv tilføre ekstra værdi ved at skrabe det.

5.Alternative produkter
Eksempel:
Substituerende produkter der kan erstatte mælk samt løse problemstillingen med holdbarheden.

Karakter: 4.
Et i og for sig fint forslag, som nok skal have sin niche.
Men mange forbrugere er af mange grunde ivrige efter at få "den ægte vare".
Jeg kan tilføje, at i en del andre lande er UHT-mælk et højst salgbart produkt, og der er problemet jo løst indtil der tages hul på kartonen. Men i Danmark forbliver denne type mælk en niche. Ligeledes sælges tørmælk kun i små kvanta her - modsat mange andre markeder.

[Mikael Boldt]

For mig vil overvejelserne altid have samme prioritet:
a) produktet
b) processen
c) opbevaringen og
d) tilbehør.

ad a) det er komælk vi snakker om, det kan vel ikke erstattes med ged, hest, får, æsel, kamel, så derfor er dette ingen mulighed.

ad b) UHT - pastuerering ved højere temperatur kendes, men giver mælken en "kogt" smag, som jeg ikke kan lide.

ad c) hvem siger den optimale køleskabstemperatur er 5 ºC? nede i Netto er nogle af deres kølemontre 2 ºC. I denne kategori hører også emballagen.

ad d) gasmaske, sikkerhedssko, åndedrætsværn

med ovenstående vurderer jeg så de 5:

1 Funktionelle tiltag: 3
2.Teknologiske forbedringer - emballage: 4
3.Teknologiske forbedringer - indikator: 4
4. information - 2
5 Alternative produkt - 1

Bliver der solgt 1 million kartoner mælk om dagen i Danmark? ændringer i emballagen skal derfor være billige for producenten.

Der er ikke nogen løsning i denne debat, hvor jeg siger wauw, derfor ingen højere end 4.

forskellen på 1 og 3 er vel kun at indikatoren sidder kartonen, integrerede løsninger.

jeg har smagt gede-mælk og jeg kan ikke fordrage UHT - så jeg kan simpelt hen ikke se noget alternativ til almindelig sød, let eller skummemælk.

Min søn sidder hver morgen og læser intens informationerne på mælkekartonen, og alligevel glemmer han at sætte den i køleskab efter brug.

PS. ARLA forsvarer i dag, at mælkeprisen for forbrugerne ikke falder som i Tyskland med : "Vi sætter priserne i forhold til vores konkurrenter" (ARLA har 90% af markedet)

god debat

Mikael Boldt