Seebeck flammesikring.

[Kusco]

Inspiret af "Flammesikring ..." tråden..

I blev enige om at sådan en sikring har sin funktion der grunder i hvad jeg kender som Seebeck effekten.
Samme effekt der ligger til grund for termoelementer, som jeg har en del kendskab til eller i hvertfald elektronik der interfacer til dem.
Det undrer mig lidt at man kan lave dem med en indre modstand så lav at omtalte strømstørrelser kan opnåes. Men nuvel det hænger nok sammen med materiale valg.

Jødal nævner et eksempel med en elektromagnet der kan løfte et 1kg lod.
Der omtales: MagnesiumOxid. Der er et pulver der kan modstå ret høje temp. Men hvor/hvordan indgår det ?

[harbst]

Termoelementlenedningen skal isoleres og kapsles i en materiale, som er mekanisk stabilt og kan tåle højetemperaturer.

Dertil bruger man ydre kappe af kobber og isolering af magniumilte.  

Lederne er af kobber til almindelig ledning. Fås også som varmekabel (kan indstøbes i beton)  og med termoelementledere.

Firmaet Pyrotenax fremstiller dem.

Det er nok verdens mest solide kabler.

Driftstemperaturen kan være omkring 800°C og kortvarigt tåler de en del mere.

Man kan bukke dem og banke den flade med en hammer. De fungerer stadig.

De fremstilles ved at et  kort tykt kobberrør med kobberstænger fyldes og stampes tæt med magnesia pulveret.

Derefter valses det ud til en den længde og ledersdimension
man ønsker. Pulveret ligger  tæt pakket imellem og omkring lederne, og det bliver det ved med næsten uanset hvordan man mishandler det.

NB  Der er ikke et kemikalie med respekt for sig selv,som ikke har mindst fire forskellige navne. Det er kun visse nørder, der tør påstå at deres foretrukne er det eneste rigtige.

[Morten Jødal]

magniumilte.  
[...]
NB  Der er ikke et kemikalie med respekt for sig selv,som ikke har mindst fire forskellige navne. Det er kun visse nørder, der tør påstå at deres foretrukne er det eneste rigtige.

Harbst, det var dig selv, der i den anden tråd om flammesikring introducerede begrebet "ulovlige" stavemåder. Og dem findes der en del af. Men det er åbenbart kun et problem, hvis man som professionel kemiker holder sig til den stavemåde, der er anerkendt af IUPAC - i dansk sammenhæng repræsenteret af Kemisk Forenings nomenklaturudvalg. Den er i visse tilfælde i uoverensstemmelse med Dansk Sprognævns forslag - det drejer sig mest om anvendelse af C eller K og i enkelte tilfælde F/Ph. Derimod anerkender sprognævnet fuldt og helt, at kemisk formelsprog anvendes af kemikere, og at disse fastlægger reglerne for det.

Det eneste vigtige tilfælde, hvor en kemisk formel er indgået i dagligsproget, er CO₂, som under sit formelnavn optræder i klimadebatten.
Du har fuldstændig ret i, at det er en smule (men ikke mere) besværligt at skrive 2-tallet sænket, hvorfor de fleste journalister opgiver at gøre det. Det gør ingen kemiker, da et tals placering i en formel er betydningsbærende. Men gider man ikke skrive formlen rigtigt, bør man skrive carbondioxid (med C eller K) - eller bruge den ældre og stadig kendte betegnelse kuldioxid.

Jeg kan tilføje, at dit seneste forslag til navnet på det stabile og isolerende kemikalium MgO har mistet sin professionelle anerkendelse allerede inden Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955. Og dette nævn har siden kun beskæftiget sig med justeringer af navne, der har været gældende efter nævnets oprettelse.

[John Larsson]

magniumilte.  
[...]
NB  Der er ikke et kemikalie med respekt for sig selv,som ikke har mindst fire forskellige navne. Det er kun visse nørder, der tør påstå at deres foretrukne er det eneste rigtige.

Men gider man ikke skrive formlen rigtigt, bør man skrive carbondioxid (med C eller K) - eller bruge den ældre og stadig kendte betegnelse kuldioxid.

Jeg synes at man skal være lidt konsekvent, og da jeg aldrig kunne finde på at skrive andet end karbonpapir og karbontid, bliver det også karbon- i sammensætninger. For selve grundstoffet har jeg svært at sige andet end "kulstof", så OK lidt inkonsekvent måske!  ;-)

[Morten Jødal]

En (fra min side) sidste krølle på debatten om stavemåder.
Man KAN ikke være konsekvent, da historiske og sproglige tilfældigheder ofte betyder, at ord skifter betydning eller stavemåde i dagligsproget, som derved kommer til at afvige fra et fagsprog.
Dit karbonpapir burde logisk set hedde "kulpapir", da kulstof var det danske navn på det sortfarvende grundstof samtidig med, at papiret havde sin storhedstid.
Men sproget er ikke logisk!

Det egentlige problem med kemisk stavning er, at der en gang i firserne opstod en strid mellem den kemiske myndighed og den sproglige, som begge mente at kunne bestemme, hvad der var "den eneste rigtige" stavemåde for de få kemikalier, som ikke-kemikere kender.
Det er så hvad det er, men Dansk Sprognævn havde den tætteste forbindelse med lovgiverne og lavede en uren tackling ved at promovere en lov om, at alle offentligt ansatte skal stave efter sprognævnets regler. Den gik glat igennem Folketinget, hvis politikere næppe fattede det bagvedliggende problem og heller kke gad protestere over en i øvrigt totalt overflødig lov, der nu kriminaliserer alle dårlige stavere, hvis de er offentligt ansatte (vi er dog endnu ikke nået til at fastsætte en minimumsstraf på 1 uges fængsel for forkerte stavemåder!  ). Men da næsten alle kemikere i undervisningssektoren staver "på kemisk" og ikke "på dansk", er også de gode stavere i denne gruppe nu kriminelle. Dette er baggrunden for harbsts hentydning (i den anden flammesikringstråd) til kemikere, der begår ulovligheder
I virkeligheden svarer det til, hvis Folketinget vedtog en lov om, at ordet "ebbe" fremover er synonymt med "lavvande", for det er det i dagligsproget, hvorimod det for geografer betyder "den halvdel af tidevandsperioden, der fører til lavvande". Den vedtagelse ville gøre det umuligt for geografer at kommunikere med fagfæller om fænomenet ...

[John Larsson]

I virkeligheden svarer det til, hvis Folketinget vedtog en lov om, at ordet "ebbe" fremover er synonymt med "lavvande", for det er det i dagligsproget, hvorimod det for geografer betyder "den halvdel af tidevandsperioden, der fører til lavvande". Den vedtagelse ville gøre det umuligt for geografer at kommunikere med fagfæller om fænomenet ...

Det er nu et endnu større problem, at sige flod (eller stormflod) i stedet for højvande!  I de indre farvande og i Østersøen er det andet end tidevandet der betyder noget for vandstanden, men selv i Vadehavet betyder skvulp fra lavtryksbølgen til tider langt mere end tidevandet.

Du har da ret i at sproget til tider er ulogisk, men at netop kemikerne skulle have en særlig "ret" til at stave afvigende, er jo noget vås! Det handler jo mest af alt om at bruge den engelske stavemåde, og sådant sjusk accepteres jo ikke ubetinget inden for nogen fagfelter!

[Kusco]

...at netop kemikerne skulle have en særlig "ret" til at stave afvigende, er jo noget vås!

Hvem der er "afvigende" her afhænger vist af hvilken side man står på.

Et eller andet sted er det vel logisk at det er dem der er i faget der sætter benævnelserne.

[B Mønnike]

John

Hvis du laver ting der skal have et professionelt tilsnit så overholder man de formalia som de standarder man opererer indenfor foreskiver. ISO er ikke ASA.

Morten forsvarer bare, at han prøver at holde en standard, hvor han som moderator, holder sig indenfor det der er oppe i tiden "God Skik", netop for at gøre en forskel, fra det vi brød udfra i sin tid, hvor "din ven RAC" nu residerer.

[John Larsson]

...at netop kemikerne skulle have en særlig "ret" til at stave afvigende, er jo noget vås!

Et eller andet sted er det vel logisk at det er dem der er i faget der sætter benævnelserne.

Det er ikke benævnelserne det drejer sig om (de er jo stort set alle sammen af udenlandsk oprindelse!), men stavemåden! Jeg fornemmer da i hvert fald klart, at de fleste danskere har det helt fint med at man på dansk skriver "svejse" i stedet for "schweisse"!

[Kusco]

Ok Larsson så tager vi den gang til for prins Knud.. :

Et eller andet sted er det vel logisk at det er dem der er i faget der sætter benævnelserne og deres stavemåde.

Ordet "svejse" (og stavemåden) er dannet af dem der begår sig i den branche og lad det forblive sådan...
Hvordan Tyskere, Englændere, eller Svenskere vil skrive/benævne er det er totalt ligegyldigt.

[John Larsson]

Et eller andet sted er det vel logisk at det er dem der er i faget der sætter benævnelserne og deres stavemåde.

Ordet "svejse" (og stavemåden) er dannet af dem der begår sig i den branche og lad det forblive sådan...
Hvordan Tyskere, Englændere, eller Svenskere vil skrive/benævne er det er totalt ligegyldigt.

TYSKERE, netiop! Benævnelsen ER kommet til os fra en sydligere kultur, men vi har på DANSK tilpasset stavemåden og skriver "sv.." i stedet for tyskernes "schw..". På samme måde hedder det på dansk "metanol"; vi har overhovedet ikke stumme "h" midt i ord i moderne dansk! Dansk Sprognævn er meget lidt normativ, men hensigten, at beholde en dansk stavningstradition, er skam alvorlig nok!

Jeg håber ikke du tror at svejsningen er opfundet i Dannevang!  ;-)

[Kusco]

Jeg håber ikke du tror at svejsningen er opfundet i Dannevang!  ;-)

... hvad forøvrigt er ordet "svejse" ligegyldigt.

[B Mønnike]

Stort set al klassisk svejsning er svenske og russiske opfindelser

Essesvejsning kan ikke med sikkerhed bestemmes
Gas svejsning AGA ved Dahlen
Elektrodesvejsning Oskar Kjellberg
Termitsvejsning russisk
CO2 svejsning russisk
TIG svejs russisk
Magnetisk bevæget lysbue russisk
Punkt svejsning amerikansk
Friktions og stuksvejs tysk

[Morten Jødal]

vi har overhovedet ikke stumme "h" midt i ord i moderne dansk!

Hvordan udtaler du da ordet "enhver"? 

Dansk Sprognævn er meget lidt normativ

Heri er jeg uenig med dig - ihvertfald når det gælder hensigterne.
Samtidig med striden om kemifagsproget havde vi den noget mere presseomtalte "majonæsekrig", hvor kun undervisningsministerens personlige indgriben forhindrede, at en række meget lidt anvendte stavemåder blev eneste norm ved den lille retskrivningsreform i 1986.
Jeg hørte i den forbindelse en ledende medarbejder ved sprognævnet udtale, at normen skulle sættes af "sikre stavere med bopæl i postnumre under 4000". Forslaget om "majonæse" antyder for mig, at selv definitionen af denne indskrænkede gruppe burde tilføjes ordene "under 30 år".
Som det vist fremgår, har jeg siden disse stridigheder været noget skeptisk i forhold til sprognævnets praktiske virke, men bestemt ikke uenig i den overordnede intention!

Forøvrigt er dansk kemiskrivning langt mere påvirket af tysk end af engelsk - blandt andet på det vigtige punkt, at et dansk kemikalienavn (også et kompliceret af slagsen) altid er ét ord, hvorimod englændere ikke kan fordrage sammensatte ord.

[bovbjerg]

Må jeg komme med det ydmyge forslag, at man  i stedet for at afspore en tråd med mere eller mindre off topic indlæg, så som endeløse diskussioner udtale eller skrivemåder, i stedet starter en ny tråd med det pågældende emne. Måske skulle moderatoren træde lidt i karakter.

m.v.h.
Jens