Strøm Øst-Vest

[B Mønnike]

Hvis man skal sende strøm fra A til et område B der mangler så er der ikke brug for to kabler, et er nok. Ligesådan hvis det er A der mangler så går strømmen den anden vej....så jordforbindelserne er elektroder.

[Morten Jødal]

så jordforbindelserne er elektroder.

Helt korrekt - men ved jævnstrøm opstår der polarisering, som gør de to elektroder (anode og katode) forskellige!
Vi er enige om, at vekselstrøm er smartere til de fleste anvendelser.

[harbst]

Der kan man bare se hvor svært det er.

Du har selvfølgelig ret i at polariteten af den isolerede leder ligesåvel kunne være negativ. Så vil effektretningen være modsat af strømretningen i ledningen, og da det er strømretningen som bestemmer navnet på elektroden bliver det så pomvendt.

Så kan man i princippet venne effekten ved at skifte polaritet og behøver så kun en anode og en katode i systemet.

Nu vi er ved de fjollede navne, så irriterer det mig at elektronikfolket også bruger navnene påde til to af elektonrørets og til halvlederdiodernes elektroder. Der er ikke noget med elektrolytter eller oxidation. Reglen er den at elektroden hvor strømmen går ind i lederetningen kaldes anode.

[John Larsson]

Nu vi er ved de fjollede navne, så irriterer det mig at elektronikfolket også bruger navnene påde til to af elektonrørets og til halvlederdiodernes elektroder. Der er ikke noget med elektrolytter eller oxidation. Reglen er den at elektroden hvor strømmen går ind i lederetningen kaldes anode.

He he, først forstod jeg ikke dit "brok", men det du tænker på er vel "historisk fejlnomenklatur"? Vi har jo også den med at den magnetiske geografiske nordpol på kloden, faktisk er en magnetisk sydpol!

[harbst]

Selv om vi er ved at komme for langt fra emnet vil jeg tage tråden om de mærkelige navne op igen.

Den ende af kompasnålen, som peger mod nor kaldte man logisk nok for magnetens norpol. At den så tiltrækkes af jordens sydpol, som nå kommer til at ligge nær den geografiske nordpol er der ikke noget at gøre ved.
Det er nu også ret ligegyldigt for man finder jo hurtigt ud af at de magnetiske poler ikke rigtig eksistere. De hører kun hjemme i de primitive forklaringer af magnetisme.

Mortens definition af anode -katode begrebet, kunne jeg genkende , og antog den for at være korrekt.
Efter at have googlet lidt rundt er jeg mindre overbevist.

Er der nogen som har en håndfast kilde til begrebets oprindelige definition ??
Det er ikke nok hvad en tilfældig person skriver på internettet ?

[John Larsson]

Selv om vi er ved at komme for langt fra emnet vil jeg tage tråden om de mærkelige navne op igen.

Den ende af kompasnålen, som peger mod nor kaldte man logisk nok for magnetens norpol. At den så tiltrækkes af jordens sydpol, som nå kommer til at ligge nær den geografiske nordpol er der ikke noget at gøre ved.
Det er nu også ret ligegyldigt for man finder jo hurtigt ud af at de magnetiske poler ikke rigtig eksistere. De hører kun hjemme i de primitive forklaringer af magnetisme.

Mortens definition af anode -katode begrebet, kunne jeg genkende , og antog den for at være korrekt.
Efter at have googlet lidt rundt er jeg mindre overbevist.

Er der nogen som har en håndfast kilde til begrebets oprindelige definition ??
Det er ikke nok hvad en tilfældig person skriver på internettet ?

[B Mønnike]

Nu er jeg ikke latinekspert men årsagen har nok en forklaring der bunder i noget der ligner Patrice/Matrice...han og hun part.

Jeg har kigget in min gamle Opfindelsernes Bog fra 1877 bind 3 side 383 hvor der står kort : "Elektroderne sænkes ned i vand og forbindes til et stærkt batteri og der vil så løbe strøm fra den positive elektrode kaldet anoden til den negative elektrode kaldet katoden"

[harbst]

Jeg er nu overbevist om at navnene ikke kommer fra latin og at det ikke har med polariteten men med strømretningen at gøre.
Nogle google kilder angiver Faraday som ophavsmand til navnene.

Men jeg ved ikke om de var hans egen opfindelse, eller om de var forbeholdt elektrolyse. 

[John Larsson]

Jeg er nu overbevist om at navnene ikke kommer fra latin og at det ikke har med polariteten men med strømretningen at gøre.
Nogle google kilder angiver Faraday som ophavsmand til navnene.

Men jeg ved ikke om de var hans egen opfindelse, eller om de var forbeholdt elektrolyse. 

Jeg kan se at jeg kom til at fumle min kommentar helt væk! Jeg er lige flyttet. Bøgerne, de vigtigste, er kommet med, men "biblioteket" er langt fra på plads, så jeg kan ikke dokumentere det nærmere, men jeg er ret sikker på at vi skal tilbage Musschenbroek og Kleists leidnerflaske ca. 1745-1746. Leidnerflasken var det egentlig startskud for elektricitetsudviklingen med en bøhmisk præst der lavede den første egentlige lynafledere (der findes eksempler på lynafledende konstruktioner under antikken!) Franklin osv.

[harbst]

Jeg har set i gamle lærebøger  at Farady angives som ophavsmand til anode katode navnene og at det kun var i forbindelse med elektrolyse. Det stemmer med Mortens definition.

Men jeg kan også se at navnene kort tid efter også bruges i forbindelse med elektriske udladninger i luft , som han også forskede i. Senere videreførtes navnene for udladning i vakuum.
Navne som anodelys og katodestråler er fra gammel tid helt indarbejdet. Jævnfør også radioteknikkens  anodespænding, anodebatteri, og katodefølger. Derfra har springet ikke været langt til også at kalde halvlederdiodernes elektroder for anode og katode.
Kun transistorerne er gået fri.

Mortens definition duer ikke på alle disse senere anvendelser af navnene . Jeg har meget svært ved i alle tilfælde at finde ud af hvad der er anode og katode, og undgår helst navnene.

Når en varacterdiode forspændes i spærreretningen, går lækstrømmen så ind i katoden ??  

[Morten Jødal]

Jeg har ikke tidligere spekuleret på oprindelsen til navnene anode og katode, men nu gik jeg også på jagt.

Jeg ved fra tidligere tråde, at nogle herinde ikke er begejstrede for Wikipedia, men de to artikler i den engelsksprogede udgave om hhv. anode og katode (se links bag ordene) virker nu meget gennemarbejdede (og har formentlig samme forfatter).
Ifølge disse er ophavsmanden den engelske polyhistor (bl.a. naturvidenskabsmand og anglikansk præst) William Whewell, som var blevet konsulteret af Michael Faraday - der blandt meget andet var foregangsmand inden for elektrolyse - for at finde ord, som kunne bevare deres entydighed, selv om det senere måtte vise sig hensigtsmæssigt at ændre definitionerne af "plus" og "minus" (betegnelser indført noget tidligere af Benjamin Franklin), når man engang fik styr på elektricitetens natur. Som bekendt varede dette så længe, at de indarbejdede benævnelser overlevede, selv om livet ville have været lettere for alle naturvidenskabelige novicer, hvis elektronens ladning havde fået fortegnet plus!
Betegnelserne anode og katode er afledt af græske - ikke latinske - ord for hhv. øst og vest. Se nærkere forklaring i linkene.
Forøvrigt har en masse af fysikkens begreber fået navn i det nittende århundrede, og næsten alle disse navne er afledt af græsk - måske fordi man ville vælge et andet sprog end kirkens latin, og alle "ordentlige folk" havde jo læst både latin og græsk i skolen!

Jeg forstår udmærket godt tilbøjeligheden til blot at kalde begge dele "elektroder", men jeg må påpege, at netop ved søkabler (trådens oprindelige emne) er det ikke ligegyldigt.
Anoden oxideres og skal derfor udføres af et materiale, der er bestandigt i forhold til dette. Til gengæld er påvirkningen af det omgivende miljø meget beskeden - der vil være et nærområde, som fisk vil undgå, men det basiske vand fortyndes hurtigt.
Katoden reduceres, hvilket i princippet bevarer ethvert metal intakt. Men der udvikles chlorgas omkring den, og det tåler langtfra alle materialer. Desuden har chlor det med at reagere med alt muligt andet, herunder organiske stoffer, og det betyder, at der af havets vegetation kan dannes diverse miljøgifte omkring katoden - som altså er langt den mest miljøskadelige af de to.
Dannelse af chlor kan naturligvis ikke undgås helt, da kilden til det er chloridioner fra havets salt.

[B Mønnike]

Du kan kun kalde elektroder for anode /katode hvis du kender strømmens retning. Hvis man har enstrenget leder hvor man sender strømmmen den vej der er behov for det så vil elektroderne skifte "opgave" 

[Morten Jødal]

Du har helt ret - jfr. mit tidligere indlæg i tråden.
Hvilket vel betyder, at på en linie som Konti-Skan, der skal kunne levere begge veje, alt efter om der er tørke eller regnoverskud i Norge, skal de to elektroder udformes ens og laves af samme materiale.
Men det ændrer ikke ved, at under drift er den ene elektrode katode med dertil hørende lokal miljøpåvirkning, den anden er den "mildere" anode.
... og dette er problemer, vi er lykkeligt fri for ved vekselstrøm!

[John Larsson]

Du har helt ret - jfr. mit tidligere indlæg i tråden.
Hvilket vel betyder, at på en linie som Konti-Skan, der skal kunne levere begge veje, alt efter om der er tørke eller regnoverskud i Norge, skal de to elektroder udformes ens og laves af samme materiale.

Den forstod jeg ikke helt, Morten! Om effekten skal den ene eller den anden vej, afhænger vel kun af spændingen? hvorfor skulle man skifte om på strømretningen?

[harbst]

Effektretningen ved jævnstrøm er bestemt af både spændigsretning (normalt kaldet polaritet) og strømretningen.
Man kan skifte den af dem man finder mest bekvem.

Men mig bekendt er alle forbindelser i Danmark lavet tofaset, således at der normalt ikke går strøm igennem jorden.

Til Morten . Jordelektroderne ligger ikke i havets saltvand, så klordannelsen må vel være begrænset.