Jord

[Morten Jødal]

Diamanter fordamper ved opkring 4000 grader, men kan antændes med ilt ver omkring 800 grader.

Her er vi så reelt uenige om temperaturerne. I min ungdom lavede jeg et kollokvium om kunstige diamanter, og i den forbindelse læste jeg mange kilder om diamanters egenskaber, herunder deres termiske stabilitet.
"Med ilt" kan jo dække over meget, så jeg vil mene vi er omtrent enige, når min kilde - en gammel fagbog, jeg ikke længere har adgang til - angav antændelsestemperaturen i atmosfæren til 900°.
Derimod er der åbenbart vild uenighed om, hvornår diamant spontant dekomponerer uden ilt - men heldigvis for nytårsfreden ikke kun mellem os!
Min gamle kilde nævnte, at der sker en eksplosion, når diamanter opvarmes til 1800° i vacuum. Eksplosionen omdanner diamant til amorft C.
Det australske materialefirma Azom angiver temperaturen til 1500° i nitrogen.
Og spørgeportalen Answers.com mener at kende den præcise temperatur for dekomposition af diamanter ved sublimation til "apprx. 3726.85C". Hvilke omgivelser er mon nødvendige, for at diamanterne skal holde så længe?
Og mon det ikke gør en forskel, om vi benytter perfekte smykkediamanter (et dyrt eksperiment!  ) eller uperfekte industridiamanter til forsøgene?

[chrismark]

1/2 liter dåse fyldes med træ;


Derefter løs låg på og efter ca. 1 time inde i  tændt brændeovn  er resultatet; Det sorteste trækul jeg kan tænke mig.

Men sikke en stank da jeg bar det udenfor. P.g.a. vind var det ved og blive antændt, men låg på og ud i sneen til afkøling.




Marek

[harbst]

Jeg har set brandslukning demonsteret både med grafit og sod.

Selvantændelsestemeratur er der vist ikke noget veldefineret, som hedder på dansk.
Antændelsestemperatur er nogenlunde veldefineret for gasser, og dermed også for væskedampe, selv om der kan måles noget forskelligt afhængigt af metoden. Almindeligvis menes temperaturen af en  fast overflade, som gas/luft blandingen er i kontakt med når der dannes en flamme.  Overfladens art og størrelse spiller en rolle.

 Men når man kommer til faste stoffer er det ikke klart, hvad der menes, og man kan fremkalde forbrænding ved vidt forskellige temperaturer afhængig af omstændighederne.

[Morten Jødal]

Selvantændelsestemeratur er der vist ikke noget veldefineret, som hedder på dansk.

Nej, det har du vist ret i - det var en undersættelse fra linket af "Autoignition temperature", og jeg går ud fra, at der menes den temperatur, hvor pulveret (i firmaets kvalitet) antænder uden kontakt med en flamme, når det befinder sig i atmosfærisk luft.
Men jeg anerkender, at dette områdes fagsprog er dit og ikke mit.

Jeg kan dog ikke bare mig for at anføre, at historiens mest katastrofale grafitbrand skete den 26. april 1986 i Tjernobyl. Uden grafit til at nære en konventionel brand var spredningen af radioaktivitet ikke blevet slet så slem ...
Så selvfølgelig kan grafit brænde under de rette omstændigheder.

P.S. "Rette omstændigheder": En af mine studiekammerater demonstrerede under en pædagogikumprøve (hvilket vil sige, at der udover en hel gymnasieklasse sad 6 lærere, hvoraf de fleste var faglærere i kemi, og så på) at ren damp af diethylether (populært: "æter") ikke er brændbar!!!  
Han havde på forhånd ladet et glas med en sjat ether stå så længe tildækket med en glasplade, at hele det frie volumen var blevet mættet med etherdamp.
Når han nu hurtigt flyttede glaspladen væk og smed en brændende tændstik ned i glasset, gik den ud!
Jeg har ALDRIG turdet udføre dette eksperiment!!! Selv om jeg godt forstår dets teoretiske baggrund ...

[gerda vilholm]

Ak, der er intet nyt under solen.

Her gik jeg og mente at jeg havde fået en ny ide med hensyn til at forkulle træ, knuse det og bruge det som jordforbedringsmiddel.

Så læste jeg at sådan har man gjort for 1500 år siden i Amazonas.

Nu er jeg ved at læse Tor Nørretranders bog Vild Verden.
Langt inde i bogen fortæller Tor at han har besøgt Barritskov Gods (det er dem med Årstidernes grønthandel). Her har man allerede et anlæg hvor man fremstiller trækul af affaldstræ og hælder det i jorden...

Ved lejlighed kunne jeg tænke mig at besøge Barritskov.

Venlig hilsen    Gerda

[B Mønnike]

Jamen du kan da forberede dit besøg her Gerda.

http://www.balticnordic.com/godsejer-thomas-harttung-barritskov-gods-barrit/company.html

Godsejer Thomas Harttung Barritskov Gods
Barritskovvej 36
DK-7150 BARRIT
Region Syddanmark
Danmark 

Du kan enddog køre forbi med Google Earth billeder

[gerda vilholm]

På Aarstidernes netside kan man også læse om Barritskovs anlæg til trækulfremstilling.

Det leverer varme og el, samt koks(trækul) til jordforbedring.

http://www.aarstiderne.com/Om-aarstiderne/Ide-og-baggrund/Miljoet/Pyrolyse.aspx

Det leverer 3,5 m³ koks om dagen.

Spændende.

Venlig hilsen Gerda

[B Mønnike]

Det må da være dobbelt spændende for dig Gerda. Et firma der beskæftiger sig med grøntsager. Økologiske ganske vist og sandsynligvis for dyre til dine holdbarheds forsøg, men dog grøntsager.

Deres "koksalæg" ser også spændede ud og den termiske virkningsgrad  vil jo sikkert blive endnu bedre på Grønland. Varme,el, og koks, samt drivhus


Kan det være bedre.  Et problem tilbagestår dog. Heliummen til efterfylning på stirlingmotoren, skal jo komme fra danmark i stålflasker og helium er ikke billigt. Det er tilmed en luftart der næsten ikke er til at holde indespærret på grund af lille molekylestørrelse. Den diffunderer gennemnæsten alle materialer.Derfor skal man have opfyldningsmuligheder

Det er der en løsning på ....hvis du tør......og har konstrueret stirlingmotoren dertil ......brint i stedet for helium.....der er endnu bedre til stirligndrift. Det er lettere og bedre til varmetransport. Men den er endnu sværere at holde indespærret end helium. Brint bruges til køling af generatorer på de store kraftværker.......og så fremstiller I det jo Lokalt til jeres vejrballoner.

Mon ikke Søren kan overtales til at hjælpe her?

[John Larsson]

Det er der en løsning på ....hvis du tør......og har konstrueret stirlingmotoren dertil ......brint i stedet for helium.....der er endnu bedre til stirligndrift. Det er lettere og bedre til varmetransport. Men den er endnu sværere at holde indespærret end helium. Brint bruges til køling af generatorer på de store kraftværker..

Lidt petitesser i mangel på fornuftig beskæftigelse i det nye år, Bjarke! (Jeg skal dog snart i gang med middagsmaden for mig og konen! ;-)) Grunden til at man bruger brint i generatorer er ikke køling (så er jo fx luft eller kvælstof mere kølende!), men at brinten giver mindre friktion! Og....det med molekylestørrelser...er heliummolekylet ikke mindre end brintmolekylet?

[Morten Jødal]

Og....det med molekylestørrelser...er heliummolekylet ikke mindre end brintmolekylet?

Svar 1: JO!
Svar 2: Hvis vi VIRKELIG går i petitesser, er der ikke noget, der hedder et "heliummolekyle". Det er en ædelgas, som ikke danner molekyler, men består af enkeltatomer.

[John Larsson]

Svar 2: Hvis vi VIRKELIG går i petitesser, er der ikke noget, der hedder et "heliummolekyle". Det er en ædelgas, som ikke danner molekyler, men består af enkeltatomer.

Ja, det er vist så en ret "semantisk" skelnen! Det kan godt være at I kemikere har lært det på en anden måde, lige som I ofte staver på en "uautoriseret" måde!  ;-), men i min opdragelse har molekylet altid været den mindste enhed af et grundstof, ædelgas eller ej! Hvad mener du at molvægten er for He? ;-)

[Morten Jødal]

i min opdragelse har molekylet altid været den mindste enhed af et grundstof, ædelgas eller ej! Hvad mener du at molvægten er for He? ;-)

Heraf fremgår det klart, at du ikke er kemiker!
Den mindste enhed af et grundstof hedder et atom.
Og hovedparten af alle grundstoffer danner slet ikke molekyler - det gælder alle metallerne, som enten danner ioner eller bindes i et metalgitter.
Et molekyle består af 2 eller flere atomer, der er bundet med kovalente bindinger.
Din opdragelse er derfor simpelthen forkert!

Den molare masse af He er 4,00 g/mol. Atommassen af He er 4,00 u.
Den molare masse af H₂ er 2,02 g/mol, molekylmassen er 2,02 u, men atommassen er kun 1,01 u.

Kemikeres stavemåde er autoriseret af Kemisk Forenings nomenklaturudvalg, som er dansk faglig myndighed på området.
At Dansk Sprognævn blander sig i kemi uden at have forstand på det, kan vi ikke gøre for!  

[John Larsson]

Din opdragelse er derfor simpelthen forkert!

Og dermed mener du altså at fx Sulekh Chandra, som i Wikipedia citeres for:

"In the kinetic theory of gases, the term molecule is often used for any gaseous particle regardless of its composition. According to this definition noble gas atoms are considered molecules despite the fact that they are composed of a single non-bonded atom.[7]"

også er lidt skævt opdraget?

[harbst]

Nej Nej Nej.
Man bruger ofte brint i luftgabet i de store elektriske maskiner , oven ikøbet med flere bars overtryk.

Og det er ikke fordi det smører bedre,  men fordi det køler bedre end nogen anden gas. Det hænger sammen med den lille molvægt.
Det giver mulighed for større strømtæthed og dermed større effekt på maskinen. Det er kun de rigtig store maskinerpå flere hundreder megawatt,  hvor det svarer sig. Dobbelt tætteoliesystem, afbrintning af olien, genvindig, komprimering, sikkerhedssystemer  med mellemskylning med N2 eller CO2, nødafblæsning over tag osv gør systemet ret omstændigt.
Altenativet er vandkøling med vandkannaler i kobberet. Der er teknikken også noget komplicert for magnetiseringsviklingen på rotoren. Det var sådan en der splittede ad på Barsebækværket  for en del år siden.
 

Nu kan Morten jo mene og stave som han vil, så længe han ikke gør det for offentlige midler.

Vi andre kan så lige som, De fleste  andre regne med at den mindste udelelige del af et stof er et molekyle. At mnogle molekyler så kun har et enkelt atom, generer os ikke.   

[Morten Jødal]

Ja, det er jo altid et smart fif til at marginalisere andre, på forhånd at fastslå, at man selv hører til flertallet.
Jeg vil i samme tone følge Niels Hausgaard og spekulere over, om de fleste er de bedste eller bare de fleste?
Men jeg vil da ellers påpege, at harbst ofte i dette forum har fremhævet Wikipedias ufuldstændighed, så jeg vil i stedet henvise til Den Store Danske, hvor der bl.a. står:
molekyle, atomer sammenholdt af kemiske bindinger til den mindste enhed, som besidder alle egenskaber hos et stof. [...] at ædelgasserne kun vanskeligt indgår i molekyldannelse ...
Også hvad angår gasser er det vigtigt at forstå forskellen på enatomige ædelgasser og toatomige molekyler af de almindeligste uædle gasser. Fx er i ideale gasser den middelkinetiske energi = 3/2*k*T for enatomige gasser, men 5/2*k*T for toatomige gasmolekyler.

Mht. stavning er jeg ganske sikker på ikke at være den der laver flest stavefejl i dette forum - men alle danske kemikere har et problem, da to forskellige offentlige myndigheder har udstukket modstridende staveregler. Jeg følger mit fagområdes stavning.