* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15985
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 82
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 29
I alt: 29

Forfatter Emne: Windows 10 - godt eller skidt?  (Læst 25640 gange)

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Windows 10 - godt eller skidt?
« Dato: 19, August 2015 - 20:20 »
Jeg er den lykkelige ejer af en 3 år gammel bærbar af mærket Asus, som er født med Windows 7. I den seneste tid har jeg fået mange opfordringer til at installere den gratis Windows 10-opdatering, og for et par dage siden slog jeg så til.
Selve installationen forløb problemfrit.

Så kom brugen, og den har i de første 48 timer ikke været ubetinget positiv!
Det skal siges, at for at installere Windows 10 skal man klikke et antal gange til de forskellige trin; men det sidste klik, som jeg på ledsageteksten opfattede som klargøring af den downloadede kopi, satte i stedet processen i gang, og da jeg skulle bruge min PC til et møde kort efter, måtte jeg vælge blot at klikke ja til standardinstallationen - fintuning må vente lidt endnu.
Opstart forløber glat, vistnok lidt hurtigere end jeg har været vant til, og det må også kaldes et mindre problem, at den stopper ved et flot skærmbillede af et bornholmsk (?) strandparti med et par klipper ude i vandet set fra en ovn. Det viser sig, at når jeg venstreklikker på musen, kommer jeg straks videre til mit normale loginbillede. Som jeg ser det et overflødigt omsvøb - men det skal jeg nok vænne mig til.

Jeg er blevet begavet med en helt ny browser, Edge, som tilsyneladende kan alt muligt - den virker god.

Jeg er også blevet udstyret med en stribe apps, som jeg aldrig kommer til at bruge - men det er en klar fordel i forhold til Win 8, at de let kan klikkes frem eller skjules (og enkelte af dem er vist gode nok).

Og så mine kvaler:

Min touchpad virker ikke mere. Jeg er vant til at kunne tænde og slukke den med Fn+F9, og jeg får også besked om "enable" eller "disable", men der sker ingenting! Jeg bruger mest musen, som virker fint, men af og til har jeg været glad for pladen ved møder, hvor pladsen er trang.

Jeg savner enormt "Seneste elementer" på højre spalte af Start-menuen - kan den findes et sted?

Jeg kan slet ikke få søgningen til at makke ret. Da "Seneste elementer" ikke virkede, prøvede jeg at søge navnet på det Open Office-dokument jeg lige havde haft fat i inden jeg lukkede ned sidst, men søgningen var blank! jeg fandt det hurtigt ved at åbne Open Office og vælge "Seneste", men det burde være en unødvendig omvej. Søgning er som standard indstillet til "Mine steder" - er det i virkeligheden Microsofts steder? Der er et utal af apps til "musik", "videoer" m.v., som jeg aldrig vil bruge denne computer til - men er mine egne mapper ikke med i "mine steder"?

Jeg konstaterer, at min ældgamle MS Office 2000 er bevaret og kører fint også på den nye Windows, men samtlige links på Office-programlinien er døde - jeg har ikke nået at undersøge grunden. Det kan selvsagt løses på andre måder og er derfor en mindre fejl, hvis den ikke kan rettes.

I underholdningsafdelingen er jeg blevet udstyret med en "Gamer"-afdeling - intet af det virker fristende, men det er nok også meningen at jeg skal foretrække den nye app til X-box (som jeg ikke har!)
Jeg savner derimod Hjerterfri, som jeg ofte har hygget mig med i en ledig stund - og ikke mindst det gode skakprogram "Chess Titans", som ser ud til at være forsvundet.
Der er en afdeling med "Microsoft Solitaires" - og disse kabaler er sikkert gode nok - men det virkede mere overskueligt på Win 7, hvor alt var samlet under "Spil".

Min opfattelse lige nu er mere negativ end positiv (og dermed i modstrid med de fleste anmelderes!), men jeg hører meget gerne fra jer andre.

Har I prøvet Windows 10?
Genkender I problemerne, eller er der enkle løsninger på dem?
Skal man holde en så gammel PC langt væk fra det nye styresystem, eller er det bare mine begyndervanskeligheder?
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.461
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #1 Dato: 20, August 2015 - 19:39 »
Jeg har fået Windows 10 og er ret tilfreds med det jeg har set, i de tre uger jeg har haft det.

Det er en klar forbedring af alle de problemer jeg havde med Windows 8 og 8.1 (og Vista).  Der er dog stadigt dele der skal læres da de virker anderledes og ikke så godt ( anderledes er mere retfærdigt) som deres forgængere i office pakkerne.

Her skal man være opmærksom på, at hvis man har fået en gratis  opgradering, så følger de gamle aps man har tilkøbt med over i opgraderingen.......men køber man en  ny PC så skal man enten leje Office og Exel mfl. til en pris af omkring 80 kr/md.l eller slippe et par tusser pr. program, for at blive fri for lejeudgiften, sådan som jeg har forstået det. Man skal også tænke over når man får spørgsmålet om at rydde den forrige Windows version og hvis man gør de,t ikke kan vende tilbage til den forrige mere.

 Jeg har den opfattelse, som jeg mener med  mange andre, at Windows 10 kunne garanteret ikke blive værre end Windows 8.1, som jeg ikke kunne drømme om at vende tilbage til.


Jeg passer på mine3 gamle PCer med  Window 3.1, XP og Vista. De to første kommer aldrig i nærheden af en internetforbindelse og den med Vista anses ikke egnet til en opgradering af Microsoft
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.107
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #2 Dato: 20, August 2015 - 19:45 »
Citat fra: Morten Jødal
Min touchpad virker ikke mere. Jeg er vant til at kunne tænde og slukke den med Fn+F9, og jeg får også besked om "enable" eller "disable", men der sker ingenting! Jeg bruger mest musen, som virker fint, men af og til har jeg været glad for pladen ved møder, hvor pladsen er trang.
Måske kan du hente opdatering til din keyboadDriver hos ASUS eller MS?
Citat fra: Morten Jødal
Jeg savner derimod Hjerterfri, som jeg ofte har hygget mig med i en ledig stund - og ikke mindst det gode skakprogram "Chess Titans", som ser ud til at være forsvundet.
Chess Titans har jeg på Vista, men ikke på Win8.1 :(
Til gengæld har jeg en lignende 3D-Chess program på Android KITKAT :)
Citat fra: Morten Jødal
Har I prøvet Windows 10?
Jeg har ikke prøvet Windows 10 endnu, men jeg regner med at købe en desktop-computer når jer ser det rigtige tilbud :)
Indtil da prøver jeg at lære af andres erfaringer :)
Citat fra: Morten Jødal
Genkender I problemerne, eller er der enkle løsninger på dem?
Nyt styresystem kræver ofte opdatering af driver til gammel hardware.
Citat fra: Morten Jødal
Skal man holde en så gammel PC langt væk fra det nye styresystem, eller er det bare mine begyndervanskeligheder?
Nu har du valgt og mislykkes alle opdateringsforsøg - kan du vel altid geninstallere Windows 7?

Jeg har ingen problemer med at opdatere Vista :)

Mvh jj

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #3 Dato: 20, August 2015 - 22:37 »
Jeg er enig med Mønnike i, at Windows 10 er klart bedre end otteren - og Vista husker jeg som en ond drøm!
Jeg har været allermest glad for XP, men også Win 7, som jeg altså indtil fornylig havde på min bærbare, har fungeret godt.
Der er en tendens til, at for hver ny Windows skal jeg i højere grad gøre alting på Microsofts måde i stedet for på MIN måde - og herunder har jeg altid set det som god skik at have centrale programmer på C-drevet, men data på et helt uafhængigt D-drev (på den ene af mine to computere er D-drevet en fysisk uafhængig harddisk). At gennemføre den ide kræver flere og flere krumspring for hver ny version.
Jeg er i færd med at pensionere min stationære og har en ny i bestilling - født med Win 8.1; den er jeg ikke i tvivl om, at jeg vil opgradere, da den især er til arbejdsbrug.
Min bærbare er derimod til blandet brug, og det er faktisk et savn, at den ikke længere har mine "hyggespil".

Mest af alt er jeg dog ked af, at "seneste elementer" er forsvundet, og at søgefunktionen synes at fungere elendigt; det sidste bliver måske bedre, når man begynder helt forfra?
Er der virkelig ingen i forumet, der har erfaringer på dette punkt?

Jeg har alvorlige overvejelser om at vende tilbage til Win 7 på den bærbare - men vil ikke lige springe ud i det efter en alt for kort afprøvning og uden at høre hvad andre har oplevet.

Her skal man være opmærksom på, at hvis man har fået en gratis  opgradering, så følger de gamle aps man har tilkøbt med over i opgraderingen.......men køber man en  ny PC så skal man enten leje Office og Exel mfl. til en pris af omkring 80 kr/md.l eller slippe et par tusser pr. program, for at blive fri for lejeudgiften, sådan som jeg har forstået det.

Det skal lige bemærkes, at M$ har fået alvorlig konkurrence fra Open Office og Libre Office, så de har måttet sænke priserne på deres Officepakker. Jeg ville ikke drømme om at leje mig frem, når versionen "Home and Student" kan købes for 619 kr.!
Den vil dog ikke dække mit behov, da jeg har et par vigtige databaser kørende på Access, der står til 939 kr. som separat program.
Jeg kan på længere sigt overveje kun at ofre det sidste beløb og i stedet køre med Libre Office, der er klart mindre brugervenligt end Microsofts pakke, men kan det samme. Databasen er noget anderledes opbygget end Access, så mine baser kan jeg ikke bare migrere - men tekst- og regnearksfiler går det fint med (begge veje).
Open Office/Libre Office er jo vel at mærke en gratis løsning.
Mvh. Morten Jødal

Leeberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 171
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #4 Dato: 21, August 2015 - 07:06 »
Har selv opgraderet min MSI bærbarer, og generelt virker 10 mere gennemført og hurtigere end windows 8. Men mit tastaturlys virker ikke længere (er rart om aftenen) og når jeg printer kommer windows med en besked om at udskrivningen mislykkedes (selvom den printer fint). Jeg går ud fra det er et spørgsmål om at driverne ikke er helt opdateret og tager det som et par "morsomme" indslag.
Med venlig hilsen
Casper Leeberg

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 219
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #5 Dato: 21, August 2015 - 13:17 »
Ang. tastaturproblemer.
Jeg har også opgraderet min ASUS (pc ?) fra win. 8.1 til win. 10 og havde den første uges tid nogle få funktionsproblemer. Disse problemer blev løst efter en automatisk opdatering blev installeret.

Virusprogram.
Mit dyrt betalte ”Kaspersky Pure” virker ikke sammen med Win. 10. Om det er  Microsoft eller Kaspersky jeg skal klandre ved jeg endnu ikke.

Scanner.
Min Canon 8600F er ikke kompatibel  med Win. 10.
Jeg har kontaktet Canon’s support, som oplyser at de ikke vil opdatere driveren til denne model.
-Har for år tilbage haft samme oplevelse (med Canon) i forbindelse med køb af ny pc/styresystem.

Windows 10: Microsoft støvsuger dine personlige data
http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/windows-10-microsoft-stoevsuger-dine-personlige-data

10 tips: Beskyt dine personlige data i Windows 10
http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/10-tips-beskyt-dine-personlige-data-i-windows-10

Og så er der lige denne, som ikke vil få nogen betydning for mig:
http://thehackernews.com/2015/08/windows-10-disables-pirated-games-microsoft.html

pc = personal computer  :)
M$-c = Microsoft-styret computer  >:(
« Senest Redigeret: 21, August 2015 - 13:23 af Uffe Kaagaard »
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #6 Dato: 22, August 2015 - 13:19 »
Virusprogram.
Mit dyrt betalte ”Kaspersky Pure” virker ikke sammen med Win. 10. Om det er  Microsoft eller Kaspersky jeg skal klandre ved jeg endnu ikke.
Umiddelbart vil jeg tro du skal kontakte Kapersky - sikkerhedsprogrammer er jo ofte specielle, men firmaet må da være interesseret i fortsat at have sine kunder, når Windows 10 om føje tid bliver standard?

Din bemærkning om din Canon scanner er interessant. Jeg har også tidligere haft en Canon scanner, der kun kunne fungere med min ældste computer og døde sammen med denne. Nu har jeg til mit beskedne (men uafviselige) scanningsbehov en Canon Lide 200, som er prisbillig og blot kobles på usb-stikket uden videre. Den har jeg principielt installeret på den opgraderede PC, men i praksis står den fast tilsluttet den stationære - som jo altså står for pensionering, så hvis driveren ikke virker til Windows 10, har det betydning i forhold til den bærbare, som jeg stadig tæller på knapperne med.

Forøvrigt er jeg mht. driveropdatering mest imponeret af HP, som ser ud til at vedligeholde selv sine ældste enheder i mange år via hjemmesidens supportdel.

Jeg kan ellers fortælle, at min touchpad nu virker igen. Jeg har ikke opdaget hvornår den er blevet opdateret, men har et par gange hørt "pling" fra computeren, som givetvis betyder en automatisk opdatering. Ugen har været travl, og fintuningen er udsat til efter den endelige beslutning om jeg vil beholde 10'eren. MS har jo selvfølgelig lavet et standardvalg, hvor de får lov til alt uden at spørge!

Til gengæld har jeg netop oplevet, at min trådløse mus ikke virkede - da jeg startede Windows først og havde slukket for musen under transport i tasken. Nu kunne jeg heldigvis bruge touchpad, men musen kom først igang igen efter en genstart, hvor den var tændt da Windows startede op.
Når jeg ikke er hjemme, har jeg mobilt internet gennem en usb-løsning hos Oister. Heller ikke denne virkede, da jeg satte den i gang efter at Windows var startet op. Vinduet åbnede, men aktivering med pinkode kunne ikke foretages. Igen virkede alt normalt efter en genstart med pinden sat i fra starten.
Disse to erfaringer i samme retning tyder på at det er et bevidst valg fra Microsofts side, at man kun vil aktivere enheder, der er tilsluttet ved start af Windows. Det finder jeg ret problematisk, især til bærbare enheder - men måske er det en af de ting man selv kan indstille?
Jeg har ellers været glad for de seneste indlæg i tråden, der har omhandlet konkrete erfaringer og links til andres oplevelser. Lad os gerne fortsætte i det spor!
Mvh. Morten Jødal

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.304
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #7 Dato: 23, August 2015 - 20:01 »
Windows 8.1 opleves som Win 7, hvis man installerer classic start.

Det gjorde Win 10 også, men den gratis prøveversion løb ud inden den gratis opdatering blev rullet ud.

https://ninite.com/classicstart/ninite.exe

HP

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 260
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #8 Dato: 25, August 2015 - 10:04 »
Efter et par dage med Win10 er jeg klar til at gå tilbage til min (nogenlunde) velfungerende Win7.
Win10 er for mig tilsyneladende for tidkrævende at "rette til", selvom det måske lader sig gøre.
Derfor: Hvordan får jeg Win7 tilbage - gennem systemgendannelse?
Er der måske ved installationen af Win10 lavet så mange ændringer, at det ikke er muligt at komme tilbage til en uændret Win7?

Hilsen
HP
p

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #9 Dato: 25, August 2015 - 10:31 »
I følge PC-Advisor How to downgrade Windows 10 skulle det være enkelt at gøre hvis du har haft Windows 10 mindre end en måned. (siden er på engelsk - kunne ikke finde forklaring på dansk.)

Men jeg vil i forbindelse med Windows 10 gerne gøre opmærksom på 2 artikler fra DR.DK:
http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/windows-10-microsoft-stoevsuger-dine-personlige-data
og
http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/windows-10-gratis-app-taemmer-privatlivet-i-et-snuptag

god debat

Mikael Boldt
« Senest Redigeret: 25, August 2015 - 10:34 af Mikael Boldt »
Ha en god dag

Mikael Boldt

Uffe Kaagaard

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 219
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #10 Dato: 25, August 2015 - 12:56 »

Windows 10: Gratis app tæmmer privatlivet i et snuptag

http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/windows-10-gratis-app-taemmer-privatlivet-i-et-snuptag

O&O Software som har udviklet app’en skriver nederst på download-siden:
“O&O ShutUp10 is entirely free and does not have to be installed – it can be simply run directly and immediately on your PC. And it will not install or download retrospectively unwanted or unnecessary software, like so many other programs do these days!”

-   Hvem kender til O&O Software? – Er de troværdige? - Nytter det noget?
-   – Se disse debat’er:
http://betanews.com/2015/08/18/lock-down-windows-10s-privacy-settings-with-oo-shutup10/
http://www.techpowerup.com/forums/threads/o-o-software-shutup10.215343/
http://www.bleepingcomputer.com/forums/t/586731/compilation-windows-10-tips-tricks-and-tools-to-enhance-your-privacy/
Med venlig hilsen
Uffe

Hvorfor sidde inde,
når alt håb er ude?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #11 Dato: 01, September 2015 - 01:05 »
Som ophavsmand til tråden vil jeg lige melde tilbage, at jeg nu har haft Windows 10 i 2 hele uger og fået lidt hjælp af et IT-indfødt barnebarn, og jeg har besluttet at fortsætte.
I mellemtiden har jeg også fået min nye stationære og har opgraderet den medfølgende Windows 8.1 til Windows 10.

Starten er klart bedre end med Windows 7, søgefunktionen er efter kort tid kommet til at virke fint - uden indgriben, men som barnebarnet siger: "den skulle bare have tid til at indexere filerne". Og forbindelsen til alle eksterne enheder fungerer problemfrit.
Jeg havde et lille problem med en Access-fil, men det kunne afhjælpes ved at indsætte den oprindelige installations-CD - så mit 15 år gamle Officeprogram kører altså også under Windows 10 og på en 64 bit-computer, selv om det er født som 32-bits. Det kan man vist ikke klage over!

Mine underholdningsprogrammer findes til gratis download på nettet. Her er Chess Titans:
http://chess-titans.en.softonic.com/download?ex=SWH-1608.8

Endelig har jeg gennemgået indstillingerne, og det er faktisk ikke så svært at stoppe M$s snagen i privatlivet. Skjulte bagdøre kan jeg ikke  afvise, det ville kræve langt større IT-kompetencer end mine, men den problematik er jo ikke ny.
Det er problematisk, at standardindstillingerne er så åbne - men altså ret let at komme om ved.

Endelig er jeg sluppet af med alle de irriterende apps i startmenuen og har til gengæld tilføjet nogle mere nyttige. Og metoden er uhyre enkel: Højreklik,og du får en menu, der lader dig gøre hvad du vil med den app du har klikket på.

Jeg mangler at lære at ændre standardprogrammer for nogle filtyper, som jeg ikke ønsker behandlet af de integrerede programmer, men af mine egne. Det kommer nok.Og jeg savner stadigvæk "Seneste elementer" i startmenuen. Men alt i alt blev min dom altså: mere godt end skidt.
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #12 Dato: 04, September 2015 - 19:02 »
jeg savner stadigvæk "Seneste elementer" i startmenuen

En lille ekstra mulighed:
Når man ikke har mapper åbne i Windows 10, kan man klikke på Stifinder - så kommer der et vindue frem, der hedder "Hurtig adgang".
Det rummer alle hyppigt anvendte mapper og de sidste 20 filer.
Det er ikke så dårligt - men blot der er en enkelt mappe åben på computeren, kommer hurtig adgang ikke frem!
Og jeg har ikke fundet nogen metode til at kalde den frem ad alternativ vej  :(
Mvh. Morten Jødal

Brandt

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 1
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #13 Dato: 15, November 2015 - 20:53 »

Jeg synes, at de seneste versioner af Windows har været forvirrende, eftersom de har ændret manuerne. Derfor har jeg installeret en "Classic Start Menu 3.6.8", så det er nemt at manøvrere rundt ligesom tidligere  :)

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.403
    • Vis profil
Sv: Windows 10 - godt eller skidt?
« Svar #14 Dato: 16, November 2015 - 18:21 »
Hej Morten
Du skriver at dit 15 år gamle officeprogram også kører på Win 10. Gælder det også den gamle outlook fra officpakken. Den kan til min store irritation ikke køre på Win 8.
Jeg kunne måske finde på at skifte , hvis den kan i win 10. En ny outlook er jo ret dyr , eller noget i skyen, hvad jeg bestemt ikke bryder mig om.
Jørgen Harbst

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk