Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - John Larsson

Sider: 1 [2] 3 ... 66
16
Nu diskuteres det vildt om landmændene ikke skal have et fast låg på deres gylletanke for at forhindre metanudslip!

Hvad er det for noget sludder? Skal man holde metan indelukket i en beholder, så kræves der tanke som kan tåle et temmelig stort tryk. Jeg er godt klar over at gasarter, også metan, kan opløses i væsker, og et låg der standser ventilationen kan selvfølgelig holde metanudslip noget nede, forudsat at metanproduktionen konsekvent ikke er så stor at væsken ikke er er mættet mht metan, men jeg forestiller mig at metanproduktionen i gylletanke er så stor, at væsken netop altid er mættet mht metan!

Har jeg misforstået noget?

17
Brændeovne og motorcykler ville aldrig blive godkendt, hvis de blev opfundet i dag! ;-)

Ved vindstille vejr er alle brændeovne problematiske.  Skorstenene i 1-planshuse med fladt tag er jo reelt ikke mere end ca. 3 m. Forlængelse med 0,5-1 m betyder stort set intet, når vejret er "problemet"! Det er den satsvise afbrænding med meget forskellig temperatur i forbrændingsforløbet som er problemet i brændeovnene. En pillefyr med konstant forbrænding og som fyres med godkendt brændsel, giver ikke mere problemer end et oliefyr!

18
John Larsson: Tror du har misforstået noget. Min test går ikke på løftet baghjul men på en cykeltur ved lav hastighed, derfor er bevægelser i stellet heller ikke i spil, den der kører trægt er den med størst og mest stabilt stel.

OK, men det er nu alligevel "bakketesten" du skal lave, for at få en idé om forskelle i hjullejernes friktion! Jeg går ud fra at dækstørrelse og dæktryk er ens på de to cykler. Stellets stivhed spiller først rigtig ind ved kraftigt pedaltryk!

19
Man kan ikke sammenligne på den måde! Der er sandsynligvis forskel i alle de lejer og gearet, men den uhensigtsmæssige friktion der måtte være disse steder er stort set proportional med det udførte arbejde; derfor er der ikke meget at mærke når baghjulet roteres i fri luft!

Hvis dækkene er ens (også samme tryk!) er den eneste sikre test du kan lave, at trille neded en bestemt bakke i vindstille vejr og sammenligne tiderne for at cyklen ruller fra A til B, uden at du tilfører energi ved at træde. Da vil man sammenligne rullemodstanden i hjullejerne, men evt, friktion i gearet, kædetrækket og kranken, vil ikke kunne måles på denne måde!

20
Som jeg skrev så hjalp det ikke at skifte batteri..!

21
Hej Jørgen!

Jo, man kan sikkert bruge noget a la det der, men tænkte bare at fx et radioapparat ville knitre en smule, lige som når der kommer trafik på ens mobiltelefon, hvis man aktiverer fjernstyreren i nærheden!

22
Tak Jørgen, men det tror jeg at vi kan udelukke! Fjernbetjeningsfunktionen svigter uanset hvor bilen står parkeret. Der er kun to muligheder. Enten svigter senderen eller modtageren. Det er for at kunne udelukke senderen jeg gerne ville få bekræftet at det er modtageren med alt hvad det indebær af muligheder for "løse forbindelser", som der er noget galt med. Der burde være et eller andet almindeligt elektronisk apparat, som kunne forstyrres en smule ved de signaler som senderen udsender.

23
Den begyndte at svigte for en uge siden. Først ville den slet ikke lystre, så var der et par dage med skiftende held, hvor det nogen gange lykkedes at få den til at virke hvis jeg stod meget tæt på bilen eller brugte tricket med at holde den op ved tinningen; det kan ofte fordoble rækkevidden!

Jeg skilte den ad og målte på batteriet. Det viste 3,04 volt ubelastet; det er lidt svært at måle mens den sender et signal. Jeg skiftede batteriet selv om 3,04 volt vel ikke tydede på ekstremt dårligt batteri. Det hjalp over hovedet ikke. Jeg har efter bedste evne tjekket sikringer, som var OK!

Er der en nem måde at teste om senderen sender et signal? Jeg har holdet den tæt på dab-radion og aktiveret knapperne men har ikke kunnet registrere nogen forstyrrelse!

24
Alt det andet, diverse / Sv: Hvad er en skomagerdreng?
« Dato: 02, August 2013 - 19:06 »


Til sidst: Jeg har ikke nogetsteds fundet belæg for, at "skomagerdrenge" skulle være små søm. Men hvis du fortsat mener det, så prøv at spørge Dansk sprognævn http://www.dsn.dk/
De har bl.a. en spørgetelefon.
Hvis du får et brugbart svar, vil vi da gerne høre om det her bagefter ...


Prøv at google på [Lehrling Stift] og der dukker en stor mængde links op, de fleste yderst troværdige, Duden fx. At vi har lånt udtrykket fra tysk er givet, men det virker altså som at det er "Stift" der har dannet broen over til Schusterjungen og regnvejr!

De tørvetrillere der sidder i Dansk Sprognævn kan overhovedet ikke sammenlignes med Liberman, en ægte sprøgforsker, som ikke bare citerer "scholars" fra hine tider. Det er lidt det samme med "Videnskabens Verden" i DR P1, kun citater, ingen selvstændig tænkning, , selvfedhed hedder det vist nu om stunder!  ;-) Prøv en gang at få dem til at korrigere selv tydelige "bøffer"!  ;-) Jeg har totalt opgivet og det er længe siden!

Liberman har et enormt overblik over alle indoeuropæiske sprog, men hans store specialitet er de germanske sprog, selv om han er russer og først forlod Leningrad 1975, 38 år gammel. Han har sikkert jødiske rødder, så den germanske interesse kommer vel fra jiddisch! Hans blogindlæg er uhyre interessante; prøv at tage fat i et enkelt, det er næsten ligegyldigt hvilket og følg linksene fra det til tidligere blogindlæg! Jeg har købt et par af hans bøger og også brugt dem som fødselsdagsgaver til ældre mennesker der "har alt!

Tak for den fine videolink!

25
Alt det andet, diverse / Sv: Hvad er en skomagerdreng?
« Dato: 31, Juli 2013 - 21:58 »
Ja, den med at skomagerdrengene skulle være særlig aktive i regnvejr er vist langt ude, men det engelske "cats and dogs" er sandsynligvis en forkortet version af "catbolts and dogbolts". "Catbolt" og "dogbolt" er begge ældre udtryk for håndsmedede søm, ikke så små som til træskolæderet, men åbenbart med den samme mening som svenskernes "det regnar småspik", Se videre http://blog.oup.com/2007/03/raining_cats_an/ og http://blog.oup.com/2013/07/spelling-reform-goths-if-you-will/

26
Formålet med aircon i biler er naturligvis behagelig kølighed i varmt vejr.
Der spares brændstof (anslået 2-3 pct.) ved ikke at tænde for aircon.
Hvis anlægget ikke anvendes (tændes) nogenlunde regelmæssigt mister anlægget kølemidlet gennem udtørrede tætninger i kompressoren.
Det mærker man ved at skulle udskifte kompressoren efter ca. 2 år.
Det koster kroner.
Jeg har prøvet det nogle gange fordi jeg også gerne ville spare på benzinen.

HP

Den med pakningerne tror jeg at jeg har været ude for! Jeg købte min Liana for tre år siden (brugt, den var 6 år gammel) og ved servicen et år senere skulle den have kølemiddel (noget der hedder R134a) på. Ved servicen et år senere, var den ikke helt uden kølemiddel, men køleeffekten var nedsat, så der blev igen fyldt på. Jeg fik tilbuddet at få en ny radiator for 4000 kr. på, men valgte at få væskepåfyldning for 700 kr. Jeg har ikke været til service i år, men den køler stadig udmærket. Jeg har faktisk i det sidste år testet køleevnen ret tit, så det kan godt vre at pakningerne er holdt friske. Normalt bruger jeg ellers ikke aircon, da den tørre luft ikke bekommer mine slimhinder særlig godt!

Om åbne vinduer "æder" mere end aircon, tør jeg ikke udtale mig om, men ved høj fart kunne jeg godt tænke mig at fuldt åbne vinduer forøger benzinforbruget med mere end 2-3 %!

27
Jo, men hvis køretøjet nedbremses, hvor det ellers ikke var påkrævet, så taber man jo brændstof! Man skal selvfølgelig koble, lige så snart man slipper gaspedalen, og hvor man ikke ønsker nedbremsning af køretøjet.

28
Alt det andet, diverse / Hvad er en skomagerdreng?
« Dato: 31, Juli 2013 - 16:56 »
"Skomagerdrenge" er ifølge det jeg har lært af dansk håndværkersprog et lille søm som navnlig har været brugt af skomagere i fabrikationen af træsko. I dag er det vel mest "blå kamsøm" man kalder "skomagerdrenge?

I forklaringen af udtrykket "det regner skomagerdrenge", både i Ordbog over det Danske Sprog(ODS) og andre steder, har sprogfolkene misset betydningen "lille søm", som vi vist har fra tysk, som så meget andet inden for håndværkssproget. Tyskerne har i hvert fald udtrykket "Es regnet Schusterjungen" for kraftigt regn. Svenskerne siger "det regnar småspik". Det er når store regndråber falder i vandpytterne, man "ser" små søm med hovedet nedad i vandoverfladen.

Det jeg er ude efter er om det på dansk findes på skrift et sted hvor det står, fx. i ældre lærebøger, at disse små søm kan kaldes "skomagerdrenge"?

29
Computer / Sv: Slumreforhindringer??
« Dato: 12, Juli 2013 - 09:47 »
Så kan jeg meddele at lige nu slumrer computeren helt korrekt, med lavt strømforbrug etc., vel at mærke uden at jeg har foretaget mig andet end også begynde at bruge dvale; Herren Gates' veje ere uransagelige!  ;-)

30
Computer / Sv: Slumreforhindringer??
« Dato: 11, Juli 2013 - 15:51 »
Jeg må indrømme at jeg aldrig har brugt systemgendannelse; jeg tror at jeg er blevet en "kylling" med årene, lidt bange for at MS laver for meget om på ting som jeg ikke har bedt om, men jeg har nok taget fejl der!

Forskellen mellem "dvale" og "slumre" er jo at computeren er "død", nul strømforbrug, når den er i dvale, mens "lillehjernen" lever, når den slumrer og der kan sendes signaler til diverse softwareudbydere om at man sagtens kan vågne rigtig, hvis de har noget de mener skal ajourføres! At vågne op fra "slumre" tager selvfølgelig kortere tid end fra "dvale", men forskellen mellem "dvale" og "koldstart" er enorm!

Sider: 1 [2] 3 ... 66