Fysikkens love brudt !

[Kusco]

Akkurat min tanke Jødal, da jeg læste harbst's indlæg.
Hvis dæk er så ledende, (hvad jeg aldrig har målt på), så burde problemet med statisk elektrisk opladning på vore køretøjer vel langt mere begrænset.

[harbst]

Morten får stød ved at røre ved bilen. Andre får stød ved at røre ved radiatoren.
Det er fordi personerne er opladede og rører ved noget jordforbundet.

Man bliver opladet ved at sidde på sine uldne bukser og gnide på betrækket i bilsædet. Det kan give en betragtelig ladning, som bindes af en modsat på indvendig side af bilen.

Når personen stiger ud bliver der lige pludselig et betragtelig ladningsoverskud og man oplever en gnist fra hånden til bilens yderside.
Det kan også forklares bedre med gensidig kapicitans potentialer og mekanisk arbejde med ladningstransport. Men så er jeg alvorlig bange for at blive totalt misforstået.

Jeg har prøvet at ggogle for at finde en ordentlig forklaring på luftfartøjers opladning. Det er fantastisk vås ellers tilsyneladende flykyndige disker op med.
Typisk er det forklaringer med ladninger på et antal tusinde volt.
De er ligeså dårlige som dem med at fåen spænding gennem sig.

Så for mig står det stadig hen i det uvisse hvordan opladnigen sker. Derimod er der så mange beretninger, at der næppe er nogen tvivl om at i hvert fald helikoptere oplades i luften.
 

[Uffe Kaagaard]

Statisk elektricitet
Tankfly og f.eks. jagerfly vil ofte have et forskelligt elektrostatisk potentiale. Kort før jagerflyet og tankflyets bom eller slange får fysisk kontakt, kan der springe store gnister, svarende til 10 kilovolt. Især propelfly som C-130 Hercules vil inducere statisk elektricitet, men også interkontinentale fly vil opbygge høje spændinger. På grund af fartvinden vil brændstofrester blive blæst væk imellem tankningerne og den tynde luft vil ligeledes umuliggøre brande. Ved HIFR derimod skal brændstofslangen jordes til helikopteren før tankning.

Ovenstående er sakset fra: http://da.wikipedia.org/wiki/In-flight_refueling

Hilsen Uffe

[harbst]

Kære uffe

Du konstaterer at fly kan blive opladet under flyvningen, og det er der ikke noget nyt i.
Det er noget bævl at måle gnister i kV.
Du, eller din wikipediakilde kan ikke skelne mellem spænding og ladning.
Endnu et eksempel på at man ikke kan stole ubetinget på wikipedia.

Derimod søger vi stadig en forklaring på hvordan flyet bliver opladet.   

[Morten Jødal]

Det er noget bævl at måle gnister i kV.

Ikke ubetinget!
For "svarende til 10 kV" kunne være en måde at angive den mulige gnistlængde på. Luftens "isoleringsevne" (det præcise fagudtryk har jeg glemt, men I forstår mig nok) kan angives i V/m, og så giver Uffes/Wikipedias udsagn mening, selv om det ikke er en fuldstændig beskrivelse.

For en sikkerheds skyld: Jeg ER klar over, at de værdier, man kan slå op, gælder for tør luft og er langt lavere i fugtig luft eller luft med diverse forureninger.

Jeg skal undlade at gå dybere ind i forklaringen på, at fly oplades under flyvning - men at det sker, er jeg ikke i tvivl om.

[harbst]

Det kaldes luftens gennemslagsfeltstyrke. Den er ved normaltryk 3MV/m.
Luftens ledningsevnen er noget lidt andet. Den hænger sammen med antallet af forskellige ioner, deres bevægelighed, og frie elektroner, som igen er stærkt afhænging af tilstedeværelsen af  makroskopiske partikler, som f.eks røg-aerosoler. 
Cerberus udviklede for ca. 60 år siden en fantastisk følsom røgdetektor baseret på måling af ledningsevnen i luft ioniseret med en radioaktiv isotop.  Den er først i de seneste år blevet afløst af andre principper.   

Paschen er berømt for at have fundet gennemslagsspændinger for forskellige gab.  Hermed menes "gnistgab" af forskellig form, som forskellige kuglediametre og afstande.
Sammenhængene er ikke så indlysende , og i almindelighed gælder at fugtig luft holder lidt bedre end tør. Det er, så vidt jeg husker, fordi vandmolekyler indfanger frie elektroner. Endnu bedre virker SF6, som derfor bruges som gasisolator i højspændingaanlæg. 

Den enste enkle sammenhæng er at gennemslagsspændingen i et ga b er proportionalt med lufttrykket.
Derfor er det ret værdiløst at konstatere et tændrørs funktion i fri luft, når det skal virke vet 10 til 15 bar i cylinderen. 

[SuperClaus]

Så er den gal igen.....;o)

http://epn.dk/samfund/article1911389.ece

- men overskriften rigtig og kun en gang i løbet af teksten, har personen overtrådt fysikkens love!!

Mener også at det var Ritzau der stod for den oprindelige historie for dette emne, så jeg bilder mig selv ind at de har lært 50% af det jeg skrev til dem dengang.......