Vaskemiddel - hvidt bomuld

[HP]

Her i denne søde juletid 
opstår for mig igen et problem med valg af det rigtige vaskemiddel til hvide bomuldsstoffer som f.eks. håndklæder, viskestykker og kropsnært undertøj.

Jeg har bemærket, at efter flere ganges vask med et normalt mærke-vaskemiddel til vask af hvidt og kulørt tøj, bliver stoffet mere og mere gråt og kedeligt af udseende.

Flere forsøg på at skifte til et andet vaskemiddelmærke har ikke givet nogen synderlig forbedring af vaskeresultatet.
Hos en bekendt fik jeg det råd, at jeg skulle forsøge at vaske tøjet i Natriumhexametafosfat ved 60 grader. Jeg kender imidlertid ikke midlet og vil ikke udføre forsøget før jeg har fået en "ekspert" til at udtrykke en mening om forslaget. Nu er jo ikke alle eksperter rigtige eksperter, men i dette forum er der formentlig mange af den ægte slags?

Emnet er nok ikke særlig julepræget, men ved at knytte nogle dybtfølte ønsker om GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR til alle medlemmer, kan det vel glide ned i de få pauser i de mange juleglæder hvor man har behov for at "komme ned på jorden".

HP

Rolig nu!

[Mikael Boldt]

Blånelse.

Min mormor var så glad fordi min far engang arbejdede for et datter selskab til Rickett&Colman, fordi så kunne få hun blånelse af sin svigersøn. Blånelse var pakket i små breve pulver som blev tilsat sammen med vaskepulveret i Super Ferm'en - den åbne, halv-automatiske vaskemaskine.

Blånelse er en gammel betegnelse optisk hvidt

I disse miljø-tider reklameres der mere for at produkter ikke indeholder optisk hvid end at de gør det.

god debat

Mikael Boldt

[PJB]

Natriumhexametafosfat er godt til at fjerne kalksæbe, så hvis det er det dit tøj lider af så er det ok at anvende. Det er også et blidt middel at afkalke selve vaskemaskinen med.

Jeg kænder nogle der altid kommer en top spiseske af Natriumhexametafosfat i, sammen med sæben, da de har meget hårdt vand. Det virker godt siger de.
Ellers er forebyggelse af gråt tøj, altså af kalksæbe, korrekt dosering af vaskemiddel.

[Kobbernagel]

Min kone er uddannet materialist i Matas, så på hendes forlangende har vi altid brugt en halv deciliter Hexametafosfat i vaskemaskinen sammen med sæben. Da vaskemaskinen for noget tid siden gik i stykker, skilte jeg den ad, og kunne bl.a. konstatere at maskinen efter 7 års drift i meget kalkholdigt vand, havde et fuldstændigt blankt varmelegeme, uden skyggen af kalkbelægninger. Samtidigt kan man dosere vaskemidlet som til blødt vand, og det hvide vasketøj bliver ikke gråt.

Hexametafosfat kan bl.a. købes hos Matas

Jakob

[harbst]

fosfat virker som kalkbinder (ligesom sæben) . Uden fosfat nok vil kalken fældes med sæben og sætte sig i vaskemaskinen og i tøjer. Man kan modvirke det ved at bruge mere sæbe , eller bedre tilsætte ekstra fosfat, som pjb foreslår.
Blånelse er ikke en acceptabel udvej på det problem.

Hvis tøjet tåler det kan kalksæben i tøjet fjernes med iblødsætning med rigelig eddike , eller fortyndet eddikesyre.

[Morten Jødal]

De hidtidige debattører har jo skrevet fornuftige ting om natriumhexametaphosphat, så jeg kan kun tilføje, at du formentlig kan få midlet i ethvert supermarked under et handelsnavn a la "anti-kalk", og placeret sammen med maskinvaskemidlerne. Se på varedeklarationen. Jeg har ikke studeret prisen, da jeg selv har blødt vand.
Derudover fås vaskemidler stadig i "hvidvask"- og "color"-udgaver, og forskellen er, at "hvidvask"-midlerne indeholder et blegemiddel (oftest bruger man perborat).
Så til det hvide tøj er en gang vask ved høj temperatur, en skefuld "anti-kalk-pulver" og brug af et hvidvaskemiddel den probate løsning. Til farvet tøj må du nok nøjes med de første to tredjedele af rådet.
I denne søde juletid vil jeg også gerne minde om, at Christine Feldthaus og andre miljøfreaks jo anbefaler AL vask ved 40°. MEN DE VED IKKE HVAD DE TALER OM!
Af hygiejniske grunde bør undertøj og lagner vaskes ved mindst 60° (undertøj altid, lagnerne evt. kun hver anden-tredje gang). Og ALT tøj, der har været udsat for stearinpletter, SKAL vaskes ved 60° for at pletterne går af. Tåler tøjet ikke det, må man forøge sig med andre husråd INDEN vask, såsom at stryge fra bagsiden med pletten mod sugende papir.

[Morten Jødal]

Jeg bør vel lige supplere med, at især farvet stearin/specialvoks/paraffin (de tre materialer, "stearin"lys kan være lavet af) er næsten umulig at fjerne fuldstændigt fra stof.

Derfor er første husråd ALTID at brække/nulre/banke det mest mulige af før man forsøger noget som helst andet. En tur i fryseren gør det meget lettere at få pletten til at løsne sig fra stoffet.

Derpå har jeg af og til haft held med at lægge et stykke køkkenrulle vædet med sprit på et bord (med passende overflade), derpå stoffet med pletten nedad og endelig et varmt strygejern ovenpå. Men behandlingen skal foregå i korte ryk, og stoffet flyttes/køkkenrullen foldes om - ellers risikerer man at fordele farven jævnt over et større område.

Alt dette vel at mærke INDEN vask.

[gerda vilholm]

Jeg har også bemærket Christine Feldthaus´ påstande.
I min forretning bruger vi masser af klude og viskestykker bl.a. til at tørre spildt is op.
Alle disse vasker jeg ved 90 grader - kogevask. Jeg mener at det ikke er nok at det bliver rent. Eventuelle bakterier skal dræbes. Jeg vil dog ikke gå så vidt som til at anskaffe en tryk-autoklave der kan nå højere temperaturer. Mit private tøj vasker jeg ved 60 grader. Dette gælder også duge, som vi har på bordene i forretningen. Imidlertid sker det at der er spildt stearin på en dug, og så går den med i kogevasken.

Venlig hilsen

Gerda

[harbst]

Man dræber en del bakterier og ødelægger megen virus ved 60°

Selv ved 100° er der dog bakterier som kan overleve. Så vidt jeg lærte engang dog ikke nogle af de alvorligt smittefarlige.  

Ellers var der vel heller ingen grund til at bruge autoklaver til sterilisering.

[Morten Jødal]

Jeg synes det er prisværdigt i en fødevarevirksomhed at vaske alle klude m.v. ved 90°.
Men ellers er jeg enig med harbst.
I rensningsanlæg gennemgår spildevandsslam normalt bl.a. en termisk udrådning ved 60-70° og anses derefter for ufarligt ved udbringning på mark.
I en vaskemaskine er miljøet yderligere mere basisk end mikroorganismer normalt bryder sig om, ligesom de oxiderende blegemidler i et "hvidvask"-middel slår de fleste bakterier ihjel.
Jfr. en tidligere tråd er maskinopvask endnu grovere med hensyn til disse to ekstra hygiejnefaktorer.
Virus er i denne sammenhæng en del sartere end bakterier.

Hertil kommer forøvrigt, at en væsentlig virkning af al vask er, at sæbe eller anden detergent fjerner mikroorganismerne helt mekanisk fra de tilsmudsede overflader og skyller dem ud med vandet. Da et maskinvaskeprogram normalt har ca. 3 efterskylninger, er alene denne virkning meget effektiv, så der er ingen grund til at bruge autoklaver uden for hospitalsmiljøet - men nok til at vaske ved 60° eller højere temperatur.

P.S. Lidt off-topic, men tæt på:
Har I tænkt over, hvorfor man skal behandle en betændt finger med varmt sæbevand? Fordi bakterierne bliver tiltrukket af det dejlige nærende sæbevand og derfor bevæger sig ud af kroppen, så de hvide blodlegemer lettere kan få overtaget over de tilbageværende!
Det har naturligvis også betydning, at sæbevand blødgør huden og letter passagen - men sulfovand, som også blødgør huden, duer slet ikke til behandlingen, for det kan bakterier ikke lide!