Gruekedel

[eigilw]

Man skal nok ikke være helt ung for at huske sådan en. Et stort jernkar på ca. 100 liter indbygget over en lille brændeovn. De blev især brugt til at vaske tøj inden vaskemaskinernes tid.
Nu er sagen, at min søster og svoger har anskaffet sådan en til deres torp i Sverige. De overvejer at installere den i et lille vaskehus med trægulv, der evt skal forstærkes. Jeg mener at den skal stå på et fast underlag, beton eller lignende, og skal boltes fast for ikke at vælte. Der er ikke meget grundflade og karret er ca. dobbelt så stort i diameter. Er der nogen af jer, der har erfaring inden for dette lidt specielle felt?

[B Mønnike]

Nej.

De gruekedler jeg husker fra min feriedrenge tid stod på deres ildsted som havde et fundament i jorden omgivet af et betongulv

[efry]

Mine forældre havde en gruekedel stående indtil jeg var omkring 14 år. Jeg var ofte 'fyrmesteren' når der skulle vaskes.

Den var fremstillet i støbejern og inderkarret var løst og kunne tages ud med besvær.

Den stod direkte på et betongulv med sine 4 støbejernsfødder og var ikke boltet fast, men egenvægten betød, at der skulle mange kræfter til, hvis man ville skubbe den.

Et trægulv skal i hvert fald forstærkes, hvis det skal kunne bære en gruekeddel, og af brandhensyn vil det nok være nødvendigt, at der i hvert fald er en metalplade under selve fyret.
 

[Morten Jødal]

Fra jeg var 3 til jeg var 14 boede jeg i et rækkehus med egen vaskekælder. Huset var opført 1948, og gruekedlen stod på et betongulv i en nøje tilpasset "skal" af beton, som også omfattede brændkammer og fyråbning. Måske var den ligefrem støbt fast - jeg har aldrig set den taget af. Ved siden af var forøvrigt et ligeledes betonstøbt skyllekar. Der hørte et løst trælåg til, og det er meget nødvendigt for at holde på varmen. Ligeledes en kraftig rørestok af træ.
Jeg husker tydeligt gruekedlen i brug - men mest at Mor altid var sur på storvaskedagene! Ellers omfatter min erindring bare, at man tændte op under kedlen med pindebrænde og ventede til vandet kogte.
Jo, og så husker jeg, at man fyldte vand på dagen før, tilsatte soda og rørte rundt. Så kalken i vandet på selve vaskedagen havde nået at bundfælde sig, inden man brugte den dyre sæbe (det er nok ikke så nødvendigt med det bløde svenske fjeldvand).
Derimod husker jeg intet om tømningen - men vaskekælderen rummede diverse løse slanger, så mon ikke et sådant stykke har fungeret som togrenet hævert?
Det hjalp meget på Mors humør, da vi i de sidste år lod gruekedlen stå ubrugt og i stedet lejede en vaskemaskine ("lille Ferm") hos købmanden, som kom med den på en trailer og hjalp med at bære den ned i vaskekælderen.
Som 14-årig forlod jeg huset og gruekedlen for at flytte til et nybygget hus, som mine forældre stadig bebor - og der har de slidt ca. 4 vaskemaskiner op, men aldrig haft en gruekedel.

[harbst]

Man slipper ikke godt fra at lave et ildsted ovenpå et trægulv.

Det hjælper ikke meget med en jernplade med mindre der kommer en temperaturstabil isolering under. Asbest ville være ideelt.
I mangel heraf kan bruges en conlitplade. Den er at rockwool uden brændbar lim eller olie.

[Morten Jødal]

Siden jeg sendte mit første svar har jeg opdaget, at gruekedler stadig forhandles - nok mest brugte. De bruges ofte til alt andet end tøjvask, fx ølbrygning eller plantefarvning.
Den type, der er beskrevet i det oprindelige indlæg, lader til at være bred foroven og smal forneden og bør alene af den grund fæstnes til et ikke brændbart gulv.
Hertil kommer en vægt på ca. 200 kg, når den er i brug, med en ret lille understøttelsesflade.
Så uden at mine gamle erfaringer kan bruges i denne sammenhæng, ville jeg også mene, at den bør boltes fast til et støbt gulv.

[efry]

Jeg har prøvet at google på Gruekedel og må konstatere, at der findes mange forskellige udformninger, lige fra nogle ret fikse med gasbrænder til store opmurede stativer.

Vi må nok have et billede eller en mere nøjagtig beskrivelse af den aktuelle kedel, for at kunne give nogen som helst råd.

Den, jeg kendte, stod på fire støbejernsfødder, så ildstedet, der også var i støbejern, var omkring 20 cm over gulvet. Den kunne i hvert fald rent brandteknisk sammenlignes med en brændeovn, så en metalplade burde være tilstrækkeligt.

Den var ikke boltet fast for jeg har været med til at skubbe den, da der skulle foretages bygningsarbejder.

[eigilw]

Tak for alle svarene. Jeg får fat i et billede af den aktuelle gruekedel med mål.

[harbst]

Jeg har oplevet flere tilfælde af brand i huse , hvor gulvet under en brændeovn er antændt fordi der kun var en jernlplade uden isolering under. 
Træ som i lang tid opvarmes til omkring 100°C eller mere nedbrydes langsomt til noget som til sidst selvantænder.
Fænomenet går ofte under betegnelsen pyrofor antændelse.

Der er megen misinformation om emnet. Læser man bygningsreglementet og visse andre steder kaunne man tro at træ kan antændes ved godt 80°C.  Man skal over 200°C før der sker noget på kort tid. 

[eigilw]

Tak for bidragene. Jeg har foreløbig kun fået et billede uden mål, men det følger. Lige nu står den på en terrasse, som det fremgår
http://picasaweb.google.com/lh/photo/WpekF0tRE4G34M0xMPBnCw?feat=directlink

[eigilw]

Nu har jeg fået nogle flere billeder med mål, de ligger alle sammen her:
http://picasaweb.google.com/eigilwinkel/MyPictures?feat=directlink

Målene er:
Gryden er 61 diameter foroven
42 cm fra top til bund
25 cm nede er diameteren 55 cm
bund 37 ca. lidt vanskeligt at måle da den buer.

Hvis man tager stykket på 25 cm. i højden og 55 i diameter (konservativt) giver det tæt på 60 liter. Plus det løse