* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1406
  • Flest online idag: 88
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 56
I alt: 56

Forfatter Emne: TV2 bliver betalingskanal 11 Januar 2012  (Læst 13350 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
TV2 bliver betalingskanal 11 Januar 2012
« Dato: 01, September 2011 - 08:10 »
Jeg har "kun" antenne på taget men kan i dag modtage alle DR kanaler, TV2, og lokaltv-kanalen, samt 6-8 svenske kanaler uden at betale mere end min licens.

Men fra 11. januar er det slut, så skal jeg betale for TV2, hvis jeg stadigvæk vil se kanalen (regional programmet vil stadig være frit da det er dækket af licensen.)

For at hjælpe sine kunder har TV2 oprettet siden: http://behold.tv2.dk/ Efter at have gennemlæst siden var der stadig et spørgsmål som jeg vil have svar på, så jeg skrev til siden:

Hvorfor skal jeg betale 100 kr til Boxer for at tv2 kan få 10kr?
Jeg har ikke noget imod at skulle betale for TV2's udsendelser - på hoved-kanalen, men som dette er beskrevet, er det jo en støtte til et privat monopol "Boxer" og ikke en støtte til TV2's programmer.

Jeg vil sikkert få flere tv2-kanaler tilbudt i en pakke og det vil blive argumentet for at betale til monopolet Boxer  - men jeg i dag valgt ikke at have disse kanaler fordi jeg allerede har rigeligt med tv-kanaler (Danske og Svenske) og desuden føler jeg ikke at jeg er i målgruppen for hverken Charlie eller Zulu, ligesom "News" ikke har min prioritet udenfor det faste aftenprogram kl 21:00.


og jeg har fået svar:

Citér
Kære Mikael Boldt,

Tak for din henvendelse - og for dit spørgsmål, som jeg gerne vil besvare bedst grundigt, selv om mit svar måske bliver lidt langt (beklager...).

Når TV 2 overgår til at være en betalingskanal i 2012, skal de forbrugere, som ønsker adgang til TV 2, indgå en aftale med en distributør. Akkurat som det er tilfældet for alle andre tv-kanaler, der bl.a. finansieres af abonnement.

I den forbindelse kan man frit vælge mellem de muligheder, man har i sit lokalområde, f.eks. Boxer (antenne-tv) eller Viasat / Canal Digital (parabol) eller f.eks. en IPTV-leverandør, en kabel-tv-leverandør eller en antenneforening.

Hvis du modtager dine tv-signaler via egen antenne og gerne vil fortsætte med det, er Boxer den eneste mulighed for dig. Det skyldes, at Boxer af den danske stat har fået koncessionen til at drive og udvikle den del af det jordbaserede sendenet, der indeholder betalingskanaler o.l.

Så når Boxer har "monopol" på denne lille del af den samlede tv-distribution, er det sket, fordi det er politisk besluttet, at det er en rationel måde at udnytte de begrænsede sendemuligheder i Danmark på.

Boxers priser må nødvendigvis afspejle, at der er betydelige udgifter forbundet med teknisk at udsende fjernsynssignaler (sendeudgifterne for DRs kanaler, der ligger uden for Boxers del af sendenettet, betales af DR over licensen), og Boxer skal have dækket disse udgifter. Boxer har brugt et meget stort beløb på at udbygge hele infrastrukturen til antenne-nettet (master, sendestationer mv.) og har tabt et stort trecifret millionbeløb i 2010. Så det ikke nogen guldrandet forretning at have dette "monopol".

Hos Boxer bliver der mulighed for at købe adgang til TV 2s hovedkanal alene ("TV 2 a la carte" eller "TV 2 Solo") eller for at købe adgang til forskellige tv-pakker (der alle inkluderer TV 2s hovedkanal).

Du skal være opmærksom på, at Boxer og Boxers forhandlernet endnu ikke har offentliggjort deres priser for 2012, herunder prisen for "TV 2 Solo"-produktet. Så du kan ikke regne dig frem til en pris ved at tjekke priserne på Boxers hjemmeside på nuværende tidspunkt.

Boxer har tidligere tilkendegivet, at prisen for "TV 2 Solo"-produktet bliver væsentligt lavere end de formodninger på 1.000-2.000 kroner om året (eller 100 kroner om måneden, som du nævner), der har verseret i medierne.

Samtidig er det vores forventning, at de danske tv-distributører i efterårsmånederne september-oktober- november vil komme med en række gode og attraktive tilbud på tv-løsninger, der giver adgang til TV 2s hovedkanal i 2012.

Jeg håber, at dette giver svar på dine spørgsmål. Ellers er du velkommen til at vende tilbage til mig eller til løbende at tjekke vores informationssite http://behold.tv2.dk/, der udbygges og opdateres, når der sker nyt på området.

Med venlig hilsen
Michael Hansen
T V  2 | K o m m u n i k a t i o n


[ironi]Hvor er det synd for Boxer at de ikke kan tjene penge på at sælge tv-signaler[/ironi]
Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: TV2 bliver betalingskanal 11 Januar 2012
« Svar #1 Dato: 01, September 2011 - 12:56 »
Egentlig troede jeg ikke det var lovligt  - i disse EU-tider - at give en monopolkoncession som den Boxer åbenbart har fået  ???
(om det burde være det, er et rent politisk spørgsmål, som jeg ikke vil tage op her).

Jeg har ingen løsning på dit problem, Mikael, men dit indlæg minder mig om, at jeg skal have henvendt mig til min egen TV-udbyder for at sikre, at jeg til januar fortsat kan få en "minimalpakke" med kun gratis kanaler.  8)
Jeg får mit signal fra en fiber, som jeg har valgt for at få hurtigt internet og IP-telefoni, hvad der ellers er umuligt så langt ude på landet, men jeg har TV nok. Jeg tilhører målgruppen for TV2 Charlie, men finder ikke den er pengene værd, og amerikanske serier ser jeg aldrig, så det er heller ikke blevet til mange minutter på hovedkanalen ...

Men tak for påmindelsen!
Mvh. Morten Jødal

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: TV2 bliver betalingskanal 11 Januar 2012
« Svar #2 Dato: 03, September 2011 - 08:00 »
Så er Boxers tilbud om betaling for TV2-kanalen efter nytår kommet frem.

Set på Politiken:Boxer vil sælge TV 2 for 35 kroner om måneden

Artiklen er ikke helt klar omkring om prisen er med eller uden kort afgift.

På boxers egen hjemmeside er prisen:
199 kr i årlig kortafgift + 19 kr/måned = 436 kr/året eller 36,33 kr/måneden.

bemærk: 12,50 kr et til TV2

Alle priser er inklusiv moms
Ha en god dag

Mikael Boldt

Leeberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 171
    • Vis profil
Sv: TV2 bliver betalingskanal 11 Januar 2012
« Svar #3 Dato: 03, September 2011 - 11:40 »
Artiklen er ikke helt klar omkring om prisen er med eller uden kort afgift.

På boxers egen hjemmeside er prisen:
199 kr i årlig kortafgift + 19 kr/måned = 436 kr/året eller 36,33 kr/måneden.

bemærk: 12,50 kr et til TV2

Alle priser er inklusiv moms

Sådan som jeg læste/forstod artiklen er det med kortafgift, da der også nævnes at Boxer har har valgt kun at tage 1/4 af normal kortafgift hvis man vælger TV2 som eneste kanal.

Med hensyn til Mortens bekymringer omkring en monopolkoncession kan jeg forstille mig, at der argumenteres ned at Boxer ikke har monopol. Du kan frit vælge mellem Antenne- (Boxer), Parabol- (Viasat og kanal digital), kabel- (Yousee m.fl.) og IP-TV (Stofa m.fl.).
Med venlig hilsen
Casper Leeberg

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk