* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1407
  • Flest online idag: 62
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 19
I alt: 19

Forfatter Emne: Off-line Browsing  (Læst 10157 gange)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Off-line Browsing
« Dato: 01, December 2014 - 14:04 »
Jeg har i øjeblikket en projekt-hjemmeside kørende og planen er at når projektet er slut, så vil jeg tage en kopi og brænde en DVD med indholdet.

Jeg havde engang et program som kunne forberede hjemmesider til offline visning i standard browseren, men kan ikke huske navnet.

Det er ikke kun at gemme en enkelt side, men muligheden for at navigere rundt på siderne jeg søger. jeg vil gerne gemme i 5 lags dybde, så billeder og dokumenter også bliver gemt offline.

Jeg har nu testet to programmer:
1) BackStreetBrowser som reklameres son freeware, men kræver 19USD for kode så det kan bruges.

2) PageNest som ser ud til kun at virke med programmet installeret.

Nogen ideer?

« Senest Redigeret: 01, December 2014 - 14:25 af Mikael Boldt »
Ha en god dag

Mikael Boldt

efry

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 278
    • Vis profil
Sv: Off-line Browsing
« Svar #1 Dato: 01, December 2014 - 17:21 »
Jeg forstår ikke dit problem.

Jeg har da flere DVD'er med HTML-sider, som jeg selv har oprettet med links på kryds og tværs, og disse kører da i enhver Browser incl. IE og FireFox. Med IE var der tidligere et problem, da en sikkerhedsindstilling ikke tillod en HTML-side at kalde en anden side, som lå på computeren, men det kunne løses ved at indsætte en linie i alle filerne med en tekst, der indikerede at den var downloaded fra nettet. Hvis du har brug for flere oplysninger finder jeg dem gerne frem.

For at få linkene til at fungere uanset hvilket drev DVD'en er monteret i, skal der selvfølgelig være en startside på DVD'en, som brugeren selv skal navigere hen til, eller der kan indlægges noget 'autorun' på DVD'en, der selv åbner browseren.


Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Off-line Browsing
« Svar #2 Dato: 01, December 2014 - 17:31 »
Min hjemmeside er skabt ved hjælp af php og MySQL database i Wordpress. Siderne skabes, når du besøger dem.

Når man ikke skriver direkte i HTML er man nød til at kopiere /oversætte siderne og gemme dem som færdige kopier - og det er det jeg skal bruge en offline browser til.
Ha en god dag

Mikael Boldt

PJB

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 151
    • Vis profil
Sv: Off-line Browsing
« Svar #3 Dato: 02, December 2014 - 08:14 »
Måske var det lettere at installere en lokal webserver.
Fx: http://adiriswan.blogspot.dk/2013/05/how-to-build-virtual-web-server-and.html

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Off-line Browsing
« Svar #4 Dato: 02, December 2014 - 08:33 »
Problemet er ikke manglende adgang til webhotel. Problemet er at når et projekt afsluttes skal der ryddes op og skrives rapport; Papirer og dokumenter skal arkiveres. Og jeg vil ikke bruge min fritid, resten af mit liv på at holde arkiv for internationale donor-organisationer.

Derfor skal der laves en DVD-skive med indholdet, og hjemmesiden skal lukkes.
Ha en god dag

Mikael Boldt

ahoj

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 28
    • Vis profil
Sv: Off-line Browsing
« Svar #5 Dato: 10, December 2014 - 08:17 »
Måske dette link kan anvendes:

http://www.httrack.com/

Mvh. A Høj

Laj

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 7
    • Vis profil
    • http://www.anthon.dk
Sv: Off-line Browsing
« Svar #6 Dato: 25, April 2015 - 11:18 »
Hej - fandt du en god løsning på dette problem? :)

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Off-line Browsing
« Svar #7 Dato: 25, April 2015 - 12:01 »
Jeg har forsøgt HTTrack, men det gik helt galt (det tog bla. 3 dage at hente alt indhold og det fyldte mere end 6GB). Så jeg har været ude og lede efter et alternativ.

Ja, jeg fandt en løsning, og løsningen er enkel og ligetil: opret en mikro-server og installer din hjemmeside i den. Server2Go.

Jeg har skrevet nedenstående vejledning på www.wp-danmark.dk/forum men nu kan i også se den:

Nedenfor kan du se, hvordan jeg har flyttet min WordPress installation først til min egen PC og derefter til en DVD. du kan også bruge løsningen til andre systemer, ligesom du kan bruge Server2Go på din PC som hjemmeside-udviklingsværktøj.

Jeg bruger WordPress til projekt-hjemmesider. Men når projektet er overstået skal hjemmesiden lukkes og arkiveres. Jeg arbejder for udenlandske donor-organisationer og her skal jeg overdrage hjemmesiden, hvis den er en væsentlig del af projektet.

Løsningen er enkel og ligetil: opret en mikro-server og installer din hjemmeside i den. Følg blot nedenstående anvisning - Den ser lang ud men, det er alt sammen små steps, som - når du gør dem en ad gangen - virker:

Du skal bruge:
• En kopi af din WP-database – i det følgende kaldes databasen: min-database, men du skal bruge/ beholde navnet på din database.
• En kopi af din WP-hjemmeside – i det følgende kaldes hjemmesiden: min-hjemmeside.dk, men du skal bruge/ beholde navnet på din hjemmeside.
• Og programmet Server2go (http://www.server2go-web.de/download/download.html - vælg: version af PHP 5.3.2, SQLite, MySQL 5.1.46 / Apache 2.2.15 / ZIP)

TRIN 1: Udpak og tilpas Server2Go:
1. Un-Zip Server2go
2. Højre-klik på Server2go mappen vælg ”Egenskaber” og fjern markeringen ved ”Skrivebeskyttet”
3. Åbn pms_config.ini (med Notepad eller Notepad++) og foretag følgende ændringer:
.a Linie 21: StartLocal = 1
.b Linie 33: HostName=localhost
.c Linie 52: BrowserType=DEFAULT
.d Linie 61: BrowserSize=MAXIMIZE
.e Linie 69: LocalMirror = 0
4. Gem pms_config.ini

TRIN 2: Placer og tilpas WP-hjemmesiden i Server2Go:

1. Placer hele din WP-hjemmeside i mappen server2go/htdocs/ så der findes en mappe kaldet min-hjemmeside.dk med alt WP-indhold ligesom du kender det fra dit webhotel.
2. Åbn server2go/htdocs/min-hjemmeside/wp-config.php (med Notepad eller Notepad++) og foretag følgende ændringer:
.a define ('DB_USER', 'root');
.b define ('DB_PASSWORD', '');
.c define ('DB_HOST', 'localhost');
3. Gem wp-config.php

TRIN 3: Placer og tilpas Databasen i Server2Go:
1. Klik på Server2Go.exe i mappen server2go
2. Din Browser åbner nu med Server2go’s velkomst-skærm.
3. I højre side på skærmen står der: Tools og MySQL: phpMyAdmin. Klik på: phpMyAdmin
4. Login på phpMyAdmin med brugernavnet: root (der er ingen adgangskode, så efterlad det felt tomt)
5. Opret ny database og kald den det samme som den oprindelige database (min-database)
6. Klik på ”Import”-fanebladet, klik på ”Gennemse” for at finde den oprindelige database, og klik på ”Udfør”.

Nu er din database indlæst, nu skal den tilpasses.
7. Klik på ”SQL”-fanebladet
8. Indsæt følgende (og ret hjemmesidenavnet: min-hjemmeside.dk) og klik ”Udfør”:
Citér
UPDATE wp_options SET option_value = replace(option_value, 'http://min-hjemmeside.dk', 'http://localhost:4001/min-hjemmeside.dk') WHERE option_name = 'home' OR option_name = 'siteurl';


9. Indsæt følgende (og ret hjemmesidenavnet: min-hjemmeside) og klik ”Udfør”:
Citér
UPDATE wp_posts SET guid = replace(guid, 'http://min-hjemmeside.dk', 'http://localhost:4001/min-hjemmeside.dk');


Nu er databasen opdateret.

TRIN 4: Tilpas Server2Go og kopier til CD/DVD

1. Åbn pms_config.ini (med Notepad eller Notepad++) og foretag følgende ændringer:
.a Linie 21: StartLocal = 0
.b Linie 39: DefaultFile=min-hjemmeside.dk/
.c Linie 69: LocalMirror = 1
2. Gem pms_config.ini
3. Check at alting virker ved at starte server2go.exe
4. Brænd en CD/DVD med indholdet af Server2Go mappen. (For en sikkerheds skyld lod jeg mit brænder-program definere autorun til at være server2go.exe).

Efterskrift
Server2Go er en lille server til din PC/USB-stik som du også kan installere en frisk WP installation på og derefter udvikle offline.

PS.
Spørg endelig – Det er ikke sikkert jeg svare, men det er der sikkert andre der kan.

NB.
hvor HTTrack skulle bruge mere end 6 Gb for at gemme en kopi af min hjemmeside, så kunne denne metode klare sig med 2,9 Gb - men der er også mange billeder på siden.
« Senest Redigeret: 25, April 2015 - 12:07 af Mikael Boldt »
Ha en god dag

Mikael Boldt

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk