* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1407
  • Flest online idag: 64
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 31
I alt: 31

Forfatter Emne: Push-pull transformator brugt som single ended  (Læst 17357 gange)

Søren Basbøll

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 233
    • Vis profil
Push-pull transformator brugt som single ended
« Dato: 11, Marts 2015 - 18:58 »
Som nogle af jer måske kan huske, så er jeg musik- og audionørd.

Jeg har længe haft lyst til at lege med single endede udgangstrin, SE, men kan/vil ikke poste en masse penge i det. Nu har jeg imidlertid nogle push-pull, PP, transformatorer af meget herskabelig kvalitet liggende (Tamura) og ville gerne prøve at anvende dem i et SE udgangstrin hvor idéen er, at man kommer en konstant strøm igennem den ene halvdel af primæren og så har et almindeligt triodetrin i den anden halvdel af primæren således at der ikke sker nogen jævnstrømsmagnetisering af kernen.

En i mine øjne utrolig elegant løsning på dette problem er den der går under kælenavnet Farber fig.2 som med lidt held skulle komme frem her:

http://www.diyaudio.com/forums/tubes-valves/52175-dc-compensated-se-output-transformer.html

Jeg kunne ikke få diagrammet frem som billede, men den ligger ca. midvejs på den side hvis I ellers kan få billedet frem.

Grunden til at jeg spørger er at i den lange tråd på et par hundrede indlæg mener et flertal at den ikke kan virke, mens et mindretal mener at det kan den godt. Selv hører jeg til mindretallet.

Er der i øvrigt nogen af jer den kender et enkelt program til at tegne (rør)diagrammer med som kører godt under Linux (Ubuntu p.t.)?

Hilsen
Søren Basbøll


harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #1 Dato: 12, Marts 2015 - 13:14 »
Jeg kan ikke få lov at se billedet uden login med password.
som du beskriver det , kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle virke, når triodens klasse A jævnstrømskomponent balanceres af med en andenjævnstrøm så kennens totale  MMK er nul uden signal.
Noget andet er at jeg ikke tror på at al det med rørtrin skulle forbedre lyden. Tværtimod .
Jørgen Harbst

Søren Basbøll

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 233
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #2 Dato: 12, Marts 2015 - 17:29 »
Tak for svaret, og jeg må virkelig se at få fundet et passende program til diagrammer, men papir og blyant har indtil nu virket fint.

Hvad der undrede mig i den lange debat jeg henviste til er at man bruger rigtig mange indlæg på at diskutere hvovidt kredsløbet virker, stor uenighed, men ingen overvejer at bygge en forstærker baseret på princippet. Det kan de gøre på en god times tid når man har det hele liggende. 1 rør hvis man har gain nok, 1 trafo, 2 modstande og 1 kondensator + lidt anode- og glødeforsyning. Enklere kan det ikke blive!

Min egen begrundelse for at bygge en sådan er dels at det at have så dejlige ting liggende uden at vide hvordan de lyder i passende opsætning, dels - og det er meget værre - jeg lytter en del til P2 og her i Tasiilaq foregår det efter MPEG4-standarden og i vores opsætning betyder det ca. 100 MB i timen eller en syvendedel af en CD. En virkelig god DA-konverter med signaler taget fra SPDIF-udgangen gør mirakler her blandt andet ved at fjerne jitter, men helt godt bliver det aldrig.

Her er det så at jeg har lyst til at prøve at tilsætte en kontrolleret form for harmonisk rigdom, også kaldet forvrængning, for at se om det kan narre min hjerne til at kunne leve mig ind i et musikalsk/akustisk univers som jeg kan tro på. Det er langt nemmere at lave med rør end med transistorer og jeg har næsten det altsammen liggende. Hertil kommer at jeg kun har brug for en watt eller to på grund af den ret høje følsomhed på mine snart 40 år gamle højttalere (104dB/W/m).

Det minder meget om mit forhold til strygeinstrumenter, de gode oplever jeg som givende en tredimensional lyd, de dårlige oplever jeg som et fladt glansbillede, jeg kan simpelthen ikke forstå musikken.

Hilsen
Søren Basbøll
« Senest Redigeret: 12, Marts 2015 - 17:33 af Søren Basbøll »

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #4 Dato: 13, Marts 2015 - 11:46 »
Nu kom jeg til og trykke KØB.  ;D

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #5 Dato: 14, Marts 2015 - 10:46 »
"Er der i øvrigt nogen af jer den kender et enkelt program til at tegne (rør)diagrammer med som kører godt under Linux (Ubuntu p.t.)?"
*********************************

http://www.diyaudio.com/forums/tubes-valves/249827-eagle-tube-library.html


Søren Basbøll

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 233
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #6 Dato: 15, Marts 2015 - 08:24 »
Marek,

jeg har prøvet Eagle fra cadsoft.de men min computer vil ikke kendes ved den. Nu tror jeg at jeg under alle omstændigheder skal opgradere lidt, det skulle ikke undre mig om problemet ligger der.

Den lille forforstærker ser meget pudsig ud, hvad der først slår mig er at transformatoren skal være på 12 V, og da jo skal være en vis anodespænding gætter jeg på at det er lavet med spændingsfordoblere (mange dioder).

Nu ved jeg ikke hvor meget erfaring du har med det, men bare du er klar over at der er høje spændinger nogle steder skulle der ikke ske noget ved det; byggevejledningen er nok ikke den allerbedste efter sproget i annoncen at dømme.

Held og lykke!

Hilsen
Søren

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #7 Dato: 15, Marts 2015 - 10:05 »
Har li installeret Eagle 6.5.0 Light via Ubuntu softwarecenter. Noget arduino virker, men jeg har intet forstand på det.

Rør har jeg bygget 1 og sidste gang da jeg var 12-13 år uden hjælp. Det virkede og kørte 67 volt batteri.

Marek.

P.S. Det jeg har købt er som jeg forstår ikke forstærker, men en slags filter hvor det digitale signal bliver tvunget gennem et rør. Det vel det samme Du vil Søren?
« Senest Redigeret: 15, Marts 2015 - 17:31 af chrismark »

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #8 Dato: 16, Marts 2015 - 21:45 »
Fik installeret eagle-lin-7.2.0 via denne side; http://www.awesomeweirdness.com/projects-diy/install-eagle-cad-ubuntu-13-04-14-04/
!GIVER IKKE IKON, men startes fra biblioteket manuelt !!!!!!!!!!!


samt rør lib. med hjælp herfra;
https://learn.adafruit.com/eagle-tutorial-how-to-add-a-new-package-to-a-component/new-library

Det lader til, at her kan jeg starte med og bygge noget der blinker.! ;) http://www.instructables.com/id/PCB-Creation-with-Eagle-for-Beginners/?ALLSTEPS

Rør-lib fandt jeg ved og søge "eagle tube lib".

Marek.
« Senest Redigeret: 16, Marts 2015 - 21:49 af chrismark »

Søren Basbøll

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 233
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #9 Dato: 17, Marts 2015 - 18:35 »
Tak for links, der var lidt flere end jeg har prøvet, og jeg vil se om jeg kan få dem til at virke når jeg får lidt mere tid.

Med hensyn til din rørkonstruktion, så mener jeg at det er et buffertrin med indbygget volumenkontrol. Det vil sige at hvis du har en programkilde med en analog linieudgang som for eksempel en tuner eller  CD-spille og en effektforstærker uden volumenkontrol, så kan du sætte den ind mellem den og effektforstærkeren.

Fordelen skulle så være at du får en høj indgangsimpedans, en volumenkontrol og nogenlunde lav udgangsimpedans så du problemløst kan have ret lange ledninger hen til effektforstærkeren.

Nu ved jeg ikke om det var det du havde brug for, men under alle omstændigheder skulle du kunne få nogle hyggelige timer og den økonomiske risiko er til at overse.

Hilsen
Søren

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #10 Dato: 17, Marts 2015 - 19:19 »
Hej søren
Jeg har nu set fig 2 fra dit oprindelige link.

Det design duer ikke.
Hvis du ser signalmæssigt på det, er  den en vikling kortsluttet. Så der kommer kun det svage signal ud, som kan henføres til spredningsreaktansen i trafoen.
Jørgen Harbst

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #11 Dato: 18, Marts 2015 - 10:49 »
Jeg har en gang hentet men IKKE prøvet Tina-ti ; http://www.tina.com/video_tutorials , MEGET informativ; Prøv !

Rør til den; http://www.diyaudio.com/forums/tubes-valves/176645-ecc88-symbol-problem-tina-ti.html

Den har analyse af kredsløb hvis man er bange for lodekolbe. ;D og røg.

*********************************************
Min Buffer bliver omtalt som meget god af dem som har testet, men som dårlig af dem der IKKE har. ! 8)


Hvad er fidusen med 12Vac ? Hvorfor ikke 24Vdc direkte? ???

Marek.
« Senest Redigeret: 18, Marts 2015 - 13:12 af chrismark »

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #12 Dato: 18, Marts 2015 - 12:19 »
Byggesættet ser ud som om det indeholder ensrettet og filterkondensator.  Det vil med en 12v trafo give ca. 20 V DC . Den spænding kan blive højere hvis man bruger en spændingsfordobler kobling med dioder og kondensator.

Jeg er ikke sikker på om det jeg kan se på siden du først linkede til er det rigtige diagram.

Med det jeg ser som fig2, kan analyseres sådan.
DC mæssigt: Anodestrømmen løber gennem to modsatviklede retning spoler i trafoen. Den bliver så ikke magnetiseres, hvis den var ideel. I en reel trafo  omslutter de to spoler ikke fuldstændig samme magnetiske flux, så der bliver en svag magnetisering svarende til de to spolers separate flux. Den reaktans som knyttes hertil kaldes spredningsreatansen. I sædvanlig forstærkersammenhæng ser man bort fra den ved kredløbsanalysen.

AC mæssigt skal man betagte spændingsforsyninger  og afkoblingskondensatorer som kortslutninger.
Der kommer derfor ikke signal spænding over den ene del  af trafoen , det forsvinder gennem kondensatoren.  Så skulle man umiddelbart måske tro at signalet gennem den anden vikling ville transformeres til sekundæren.
Men den ac mæssigt afkoblede vikling er jo direkte på spændigsforsyningen og derfor kortsluttet via kondensatoren.
En transformator med en kortsluttet vikling virker meget dårligt. Hvis alle komponenter var ideelle ville udgangssignalet være nul. Men spredningsreatans, viklingsmodstandog ,induktans i kondensator osv, kan gøre at et svagt og forvrænget signal når udgangen.
Jørgen Harbst

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #13 Dato: 18, Marts 2015 - 21:47 »
Nu er jeg sku blevet nysgerrig! Alt det fis med rør; er det spørgsmål om støj fra kilden til udgangen? Rør bruger current og ikke volt og derfor immune overfor forstyrrelser? Som fra russisk atombombe der snart kommer ? Hvad er forskel på rør og ren klasse A i ny teknik?
Kom lige til og bestille ;
http://www.ebay.com/itm/130672090391
http://www.ebay.com/itm/251678085874

 ;D

En god bøf smager godt en gang, mens klasse A kan nydes daglig for samme penge. :) Ja Ja det voldsomme strømforbrug interesser mig lige så meget som køer der prutter metan 500 meter herfra.  ;D

Søren Basbøll

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 233
    • Vis profil
Sv: Push-pull transformator brugt som single ended
« Svar #14 Dato: 19, Marts 2015 - 19:33 »
Harbst,

tak fordi du tog dig den ulejlighed det er at se på fig.2 og jeg kan heller ikke forstå at gæster ikke må se billeder.

Du har selvfølgelig ret, det er ikke løsningen på problemet, og jeg undrer mig efterfølgende over at jeg ikke så det med det samme, jeg må være gået i mental baglås.

Da jeg jo stadig er varm på tanken om noget 'single ended med snyd' når jeg frem til blandt andet to fristende løsninger:

At bruge en konstantstrømsgenerator for eksempel ved hjælp af en LM317. Det generer min rørpuritanske sjæl en lille smule, men den skulle have et godt ry i audiokredse. Nemt og billigt.

En anden mulighed er at udnytte at der er en lille luftspalte i transformatoren som skal tage højde for uperfekt parring af udgangsrørene, i det konkrete tilfælde er den tilladte DC strøm på 10 mA. Hvis primærvindingerne sættes i serie får jeg det til 5 mA i tilladt strøm, så jeg vil måske prøve det med en ECC82, på en god dag vil jeg måske kunne vride100-150 mW ud af den. Men der er adskillige andre mulige løsninger.

Marek,

nej, det er lige omvendt, modsat transistorer så arbejder rør med små strømme og høje spændinger, typisk 100-500 V.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om rør, så vil jeg anbefale dig at læse

http://www.diyaudio.com/forums/tubes-valves/38278-line-tube-learning-newbies.html

der er henvisning til mange sider på nettet på forskellige niveauer, alle på engelsk.

Den JLH effektforstærker du også har bestilt er en virkelig god og meget pædagogisk forstærker. Jeg byggede den selv for 40 år siden og kørte med den i mange år. Meget musikalsk og nem at få til at virke. Der er flere hjemmesider udelukkende om den og hvordan de har ændret den lidt mest fordi der er kommet nyere transistorer til og man kan let DC-koble den. Den du har er grundkonstruktionen vist fra 1969.

Du skal være opmærksom på visse ting, hvis jeg ser rigtigt, så følger der ikke køleribber med til udgangstransistorerne og de varmer! Der skal saftige køleribber til, drivertransistoren har også godt af en kølestjerne. Hertil kommer at huset på udgangstransistorerne  er en af elektroderne hvorfor de skal monteres elektrisk isoleret fra køleribberne.

Jeg har pindet det lidt ud fordi jeg har indtryk af at det er første gang du prøver det og fordi jeg ikke tror at den kinesiske byggevejledning er særlig grundig. Måske har de dog meget fornuftigt henvist til nogle af de mange hjemmesider der handler om denne meget vellykkede forstærker.

'Klassekampen' mellem især klasse A og klasse B er et udtryk for om røret eller transistoren arbejder i hele sinusperioden eller kun en del af den. I klasse A  dækker hver transistor hele perioden, altså både den 'øverste' og den 'nederste' halvdel. Det er ret ineffektivt, heraf varmeudviklingen, men det er nemt at få til at lyde godt.

I klasse B dækker den ene transistor den 'øverste' halvdel af sinusperioden og den anden transitor den 'nederste' halvdel. Det er mere effektivt, men sværere at få til at lyde godt, blandt andet fordi der kan ske mærkelige ting ved nulgennemgangen, crossover distortion.

Håber du kan bruge det, og du vil nu om noget tid forhåbentlig være i besiddelse af 2 forforstærkere og en effektforstærker!

Hilsen
Søren

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk