* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1407
  • Flest online idag: 107
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 81
I alt: 81

Forfatter Emne: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?  (Læst 9278 gange)

insomniacno1

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 3
    • Vis profil
Hejsa, som det er nu, så sidder der et oliefyrskedel i fyrrummet tilsluttet til isokerne skorsten(godkendt af statoil og kommune) og det opvarmer radiatorer(som har være fyldt med glycol i alle år) i hele huset - der er elektrisk varmefordeler på loftet.

I 2010 forlangte vores åndsvage kommune at vi omgående skildte os af med olietanken fordi vi ikke kunne finde produktionsår (tidligere ejer af huset havde ikke vedlagt dette ved købet, 20 år efter kom der nye regler og var for sent af få fat i), jeg siger åndsvage kommune, fordi vi ifølge reglerne havde til 2015 at gøre dette, men det havde kommunen overset.

Siden da har vi opvarmet med el og gas, det bliver dyrt i længden, også selvom vi kun er i huset fra juni til starten af december - derefter på filippinerne(ingen opvarmning nødvendig der).

Nu går vi og tænker på at lease huset ud for 10-15 år, og så skal der være en permanent varmeløsning - Der er brugte olietanke på nettet til en billig penge(300 - 800 kr.), fra år 2007 og frem - men her tænker jeg at det nok vil være en bedre løsning hvis det blev et pillefyr eller andet. Der er vist nogle regler på vej(hvis ikke allerede vedtaget) om at ikke-co2neutrale installationer skal udskiftes snarest(kan også være en vildand).

Som jeg læser det må man selv sætte pilleovn op, men skal det være et pillefyr til centralvarme i enfamileshus så skal der fagmand på.

Huset er på 185m2 med 6 rum + 2 køkkener, 2 toiletter, 2 indgange med gang, lille foretning/bryggers, men vi benytter ikke alle rum og kan sådan set bare lukke for radiatoren i de ubenyttede rum(tilførelsen vil dog stadig være der).

Hvad vil være den bedste/billigste løsning - når man tager ovenstående i mente?

Olie, gas, brænde, pillefyr eller andet.

Og hvad kan man få tilskud til?


Håber at høre fra nogle eksperter:)

Mvh

Jan
« Senest Redigeret: 06, Juni 2017 - 13:30 af insomniacno1 »

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?
« Svar #1 Dato: 06, Juni 2017 - 13:41 »
Det er lidt svært at svare på, når I vil lease huset ud.

Mit klart første bud vil være et pillefyr.
Det har jeg en del erfaringer med, og de er gode!
De spænder fra et pillefyr, der opvarmer stuehuset i et husmandsbrug til udskiftning af oliefyret på en efterskole med 90 elever. Sidstnævnte fik en simpel tilbagebetalingstid på 3 år, skønt vi måtte bygge et rum til det og fik et depotrum med i købet!
Fyret købes selvfølgelig hos et specialfirma, som også sætter det op og indregulerer den elektroniske styring.

Pillefyret har en askebeholder, som ind imellem skal tømmes.
Alt kører ellers fuldautomatisk - men påfyldning af piller og udtagning af aske er altså lejlighedsvise (meget langt fra daglige!) operationer, der skal foretages af brugeren. Hvis det skræmmer nogle, er pillefyr ikke en god ide.

Alternativet er et gasfyr.
Der skal betales tilslutningsafgift, men ellers er installationen ret let for en fagmand. Og brugeren behøver ikke bekymre sig om vedligeholdelse, bortset fra de lovpligtige eftersyn, som man tegner et abonnement på. Servicemanden fylder også ekstra vand på anlægget, om det er nødvendigt - og det bliver (forhåbentlig) meget lidt, ellers er der noget galt.

Priserne er svære at vurdere - træpilleprisen var jo under det halve på efterskolen, som havde en 12 m3 silo, så man kunne bestille et vognlæs med 10 m3 - i forhold til husmandsstedet, hvis ejer køber sække, når de er på tilbud.
Men jeg vil mene, at træpiller prismæssigt kan konkurrere med naturgas, også i de små anlæg.

De aktuelle tilskudsregler er en jungle, som jeg ikke har sat mig ind i.

Og så en lille ekstra tanke: Er jordvarme en mulighed?
Den kræver plads (stor plæne), man skal regne med en lav fremløbstemperatur, så radiatorerne skal dimensioneres ret stort (er de det?), og anlægsudgifterne er ret høje - men driften simpel og meget billig.
Mvh. Morten Jødal

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?
« Svar #2 Dato: 06, Juni 2017 - 13:46 »
Jan !
Køb en billig ny brændeovn for ca. 3K.
Kom forbi for og se en i drift.
Du kan bruge alt det ukrudt i din have til varme.
Marek.

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?
« Svar #3 Dato: 06, Juni 2017 - 14:20 »
Hvis huset kun skal bruges som sommerhus, så er varmepumpe det enkleste og mest effektive.

Pillefyr er i dag så automatiske at de næsten direkte kan sammenlignes med olie-fyr.
Der findes små og store træpille leverandører. De små skal have lidt mere for at levere - til gengæld kan du finde leverandører som bærer helt ind og fylder i beholderen, ligesom de også tømmer askeskuffen på vej ud.

Private husstande kan få tilskud til:
– Nye energivinduer og døre
– Hulrums isolering
– Loftisolering
– Skift til varmepumpe
– Nyt oliefyr
– Skift fra gasfyr
– Ny varmtvandsbeholder
– Ny cirkulationspumpe
– Skift af radiatorventiler
Der gives for eksempel tilskud til udskiftning fra oliefyr til varmepumpe på op til 8000 kr.

Du skal spørge din el-selskab/fjernvarmeforsyning, da det er dem som administrerer ordningen.

Læs mere på energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk
eller på dit energiselskabs hjemmeside.
Ha en god dag

Mikael Boldt

insomniacno1

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 3
    • Vis profil
Sv: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?
« Svar #4 Dato: 06, Juni 2017 - 14:54 »
Jan !
Køb en billig ny brændeovn for ca. 3K.
Kom forbi for og se en i drift.
Du kan bruge alt det ukrudt i din have til varme.
Marek.

Hej Marek, vil komme over en dag jeg har tid:) Jeg har ikke noget sted at sætte en brændeovn og den opvarmer ikke hele huset, ligesom et fyr(ikke ovn) vil kunne gøre.

Hej Morten, jeg har kigget lidt på varmepumpe, men synes ikke jeg har et sted at installere den.

Hej Michael, huset skal bruges af nye beboere som helårshus - og som jeg skrev ovenfor, så har jeg ikke rigtigt et sted at installere den, der er masser plads udenfor men ikke rigtigt en betonvæg indenfor hvor den kan hænge.

Så det bliver nok et pillefyr hvis jeg kan finde et billigt et, måske på afbetaling.

Tak for jeres input:)

Mvh

Jan

Mikael Boldt

  • Administrator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.150
    • Vis profil
    • Boldts Bornholmske Blog
Sv: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?
« Svar #5 Dato: 06, Juni 2017 - 15:51 »
2 bemærkninger:
1) Der findes flere varianter af varmepumper ud over Luft/Luft.
For eksempel vil en Luft/Vand pumpe kunne levere varmt vand til den eksisterende radiator-kreds og VVB.

2) I dag bygges træpillefyr med beholder som optager mindre end 1 m³ gulvplads.

Ha en god dag

Mikael Boldt

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?
« Svar #6 Dato: 06, Juni 2017 - 23:06 »
Hej Morten, jeg har kigget lidt på varmepumpe, men synes ikke jeg har et sted at installere den.

Hej Jan, det var ikke mig, men Mikael, der skrev om varmepumpe.
Jeg skrev om JORDVARME, som godt nok er en beslægtet teknologi, men normalt regnes for noget selvstændigt, og kun som et alternativ, hvis der hører en stor have til huset. Anlægsomkostningenre er høje, driften billig.
Mvh. Morten Jødal

insomniacno1

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 3
    • Vis profil
Sv: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?
« Svar #7 Dato: 09, Juni 2017 - 08:41 »
Den billigste installationsløsning for mig ser ud til at være enten Olietank eller EL vandvarmer. En brugt tank fra 2006-7 ligger lige under 900 kr. på nettet. En 100L vandvarmer kan fåes til lige under 1200kr. - det hele bruger EL så den kommer man ikke udenom, selv pillefyr bruger EL. Hvad man sparer på, er installationen da der ikke skal fagmand på at sætte vandvarmer op og Olietanken bare skal registreres hos kommunen.

Jeg er udemærket klar over at der er stor forskel på forbrug, men det bliver ikke mit problem og dem som leaser får frie hænder til at istandsætte som de ønsker og det bliver så trukket fra ved første fornyelse eller mulighed for køb af huset - såfremt der er dokumentation for det. Så hvis de ønsker anden opvarmningsmulighed, så kan de bare installere det selv.

Jeg har lige fået sat ny vandvarmer(fra Harald Nyborg) op, det er så nummer 4(+ plus 1 varmelegeme) i løbet af 10 år(de 3 andre satte jeg selv op med hjælp fra venner, men ryggen tillod ikke den her gang), enten er det alt det kalk som Lolland kommune kommer i vandet, eller også er det bare utroligt dårlig kvalitet, for varmelegemet bliver ved med at dø. Det er ikke strømmen, det er checket.

« Senest Redigeret: 09, Juni 2017 - 08:50 af insomniacno1 »

Leeberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 171
    • Vis profil
Sv: Udskiftning af oliefyr til pillefyr eller billigste løsning?
« Svar #8 Dato: 09, Juni 2017 - 11:19 »
Min mor skiftede i vinters fra oliefyr og solfanger til luft/vand varmepumpe (halvudtjent oliefyr og noget omkring alder på hendes nedgravede tank). Med hendes forbrug, med solfanger, der ikke kunne kobles på det nye system, var den beregnet tilbagebetalingstid på ca 7 år, og hun mener at forbruget indtil videre passer meget godt med det beregnet.
Med venlig hilsen
Casper Leeberg

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk