Rengøring af vandflasker

[Mikael Boldt]

Jeg har investeret i 2 glasflasker med patent-prop til opbevaring af postevand i køleskabet. Når en flaske er tom genfylder jeg flasken, lægger i køleskabet og bruger fra den anden. Min kone og jeg skifter derved vand på flaskerne dagligt.

Vi drikker ikke af flaskerne, men hælder altid i et glas.

Flaskerne bliver fedtet på udvendig side af håndteringen, men egentlig er der vel ikke noget der forurener indvendigt? Rengøring er derfor let: aftørring med en hårdt opvredet klud.

Men, hvad med det indvendige? skal de rengøres? og hvor ofte?

god debat
Mikael Boldt

[PJB]

Selv om der næsten ikke er noget næring i postevand, kan du komme ud for alger. De lever faktisk også i vandrørene. Hvis de ikke for ret meget lys, vil det gå meget langsomt, før der er der. Ikke giftige men alligevel. Giv dem en gang klorin og skyl godt efter.

[Mikael Boldt]

Klorin? Det bryder jeg mig ikke om.

Jeg tænkte nærmere: Et par skefulde salt lidt vand og ryst kraftigt. En gang om måneden.

Lyspåvirkning er begrænset. Flaskerne står i køleskab, hvor lyset er slukket når døren er lukket (har dog ikke tjekket)

[Morten Jødal]

Jeg vil støtte PJB.

Almindeligt salt er ikke algedræbende - mange alger trives fint i saltvand.

Klorin er "næsten" det samme - og nedbrydes til almindeligt saltvand i dit afløb. Men Cl i et højere oxidationstrin end i natriumchlorid er en kraftig gift for både alger og mikroorganismer.

Du skal selvfølgelig ikke bruge det koncentreret, men tag en lille sjat, fyld så flasken op med rent vand og lad den stå en times tid i stuetemperatur. Derpå en grundig afskylning, så er du klar til igen at drikke af den.

Til gengæld synes jeg fint du kan nøjes med hver tredje måned med den beskrevne opbevaring.

[B Mønnike]

Professionelle flaske renserier (bryggerier) anvender en varm NAOH opløsning som efterlader flasken ren , da denne opløsning  fjerner bakterier og svampeogså fjerner kakkerlakker og muselig ( dog ikke knoglerne )

Nu er varm Natriumhydoxyd noget man ikke skal spøge med så man kan istedet anvende soda og varmt vand som man gjorde tidligere med syltetøjsglas og så kom man en sjat Atamon i sylte tøjet.

Men først soda og varmt vand , siden Vand med en teske Atamon pr liter i flasken.

Eller I kan gøre som min kone. Hun køber en danskvand på en plastflaske. Drikker danskvanden og bruger derefter flasken med postevand i et par uger, hvorefter flasken kommer i pantautomaten, hvorefter hun køber en ny flaske danskvand

[Morten Jødal]

Selv om jeg stadig selv ville vælge klorinløsningen - som ikke efterlader rester i flasken, men som jeg ikke selv bruger, fordi jeg elsker danskvand MED brus, og derfor køber en ny flaske til hver portion, må jeg anerkende en sodaopløsning som absolut brugbar.

Til gengæld er jeg fanatiker med hensyn til, at postevand skal være kemikaliefrit, så jeg kan bestemt ikke gå ind for atamon! Det hører kun hjemme i syltetøj (i ét ord, Bjarke!).

P.S. Når jeg nu snart skal fremstille brombærmarmelade af høsten fra min sommerhusgrund, bliver glassene skoldet i kogende vand. Det kan også bruges til vandflaskerne, men er lidt besværligere, da de har smal hals.
Konserveringsmidlet kommer jeg i selve marmeladen.

[Leeberg]

Jeg har et opfølgende spørgsmål. Jeg har altid to flasker liggende i køleskabet som jeg bruger til danskvand (sodastreamer). Disse flasker bliver nærmest aldrig gjort rent ... måske hver 3-6 måneder med opvaskevand, men bliver aldrig "snasket". Hvor godt virker danskvand som "rengøringsmiddel"? Tænker her på kulsyre/CO2?

[Morten Jødal]

Det virker ret godt, da næsten alle alger og bakterier er pH-afhængige i deres vækst - og pH er for lav i danskvand.

Jeg må også gentage, at jeg ikke anser problemet for stort, når flaskerne opbevares i køleskab - kulde og intet lys. Postevand i Danmark er faktisk meget rent, selv om det ikke er sterilt.

[Thomas Berenth]

Jeg bruger selv natriumhydroxid til vanskelige indvendige belægninger. Lad flasken stå natten over med ca .10% NaOH. Det tager alt organisk. bagefter kan flasken skylles med saltsyre til at tage kalkrester. Evt. vanskelige misfarvninger er ofte uorganiske, og kan tit fjernes med brintoverilte - så er flasken så fin som ny.

[harbst]

Man renser da ikke husinsstallationens vandrør nogensinde. Det er nok at vandet regelmæssigt skiftes ven aftapning. Det samme må da gælde flaskerne i køleskabet.
Lad være med at gøre noget. Hvis der engang skulle vise sig en algebelægning, kan flaskerne renses med en flaskerenser , eller udskiftes.
Skulle der endelig kemikalier til er der fortyndet  eddikesyre , for at fjerne kalk. Evt kaliumdikriomat med svovlsyre, det kan rense alt-næsten.

[Morten Jødal]

Det er rigtigt, at "chromsvovlsyre", som vi kaldte det dengang jeg kom i berøring med så skrappe kemikalier, kan rense alle glasvarer.
Men det bliver da vildere og vildere!
Chromater og dichromater er nu om dage stort set udfaset overalt - de er kræftfremkaldende og stærke allergener - og det drejer sig jo bare om at fjerne lidt grøn belægning af alger i en vandflaske!
Den første del af dit indlæg er fornuftig, harbst. Men når det kommer til at bekæmpe alger, skal der altså bruges base, ikke syre. Kalk er næppe noget problem i koldt vand.
NaOH vil virke - men jeg mener fortsat det mildeste effektive middel er en lille sjat klorin (som også er en basisk opløsning) - roteret i flasken, så det kommer i berøring med hele indersiden. Derpå fyldes flasken op med rent vand, og efter nogle minutters forløb hældes det hele ud og flasken skylles. Gerne med lidt husholdningseddike, hvis der også skulle være kalk.
Så bliver der udelukkende anvendt ugiftige kemikalier (i den fortynding), og eventuelle spor i vandet bagefter er velkendte for den menneskelige organisme.

[harbst]

kaliumdikromaten var nu kun ment som en spøg.
Men der er dog nogen ide i at bruge syre, for kalk kan udfældes af vand også ved lav temperatur, selv om det går langsomt.

[B Mønnike]

Chromsvovlsyre må ikke hældes i kloakken!
I i forbindelse med et forskningsprojekt brugteman chromsvovlsyre til at pickle (rense) aluminiumplader før end man limede dem til vinger i Polyteknisk Flyvegruppe. Man havde væsken (vædsken Morten  ) opbevaret i et blykar i mange år før end man fandt ud af at blive af med den....jeg skal på onsdag spise frokost med lederen af projektet og vil spørge ind til forløbet.....vingerne kan ses på Kalundborg Flyveplads, men de kommer aldrig ud flyve

[Morten Jødal]

Spøg eller ikke spøg - Mikaels oprindelige spørgsmål er blevet til en stor sag om noget helt andet end den lille portion ugiftig algerens, der (måske) kan være nødvendig med måneders mellemrum, når flaskerne opbevares i køleskab.
Min fornemmelse er, at så længe der ikke kan ses noget på dem, behøver de heller ikke rengøres.
Når det bliver nødvendigt, har tråden bragt mindst tre brugbare metoder - plus flere, som er overkill.

Men harbsts bemærkning om, at "kalk kan også udskilles af koldt vand, bare langsommere", trigger mig. Så her kommer en lille forklaring på, hvornår der er og ikke er kalk i vand.

Naturens vandkredsløb starter i en sky - deroppe er der IKKE kalk i vandet!
På vej ned gennem atmosfæren optager regndråberne lidt CO₂ fra luften - denne gas er vandopløselig.
I Danmark drikker vi mest grundvand, som yderligere har passeret gennem de øvre jordlag i 10-200 år inden det samles i vandårer, der er tilstrækkeligt porøse til at vi kan pumpe vandet op.
Under denne passage reagerer vandet med jordens mineraler.
CO₂ reagerer i nogen grad kemisk med vandet til "kulsyre", som ikke kan renfremstilles, men består af brintioner og hydrogencarbonationer. På vej ned gennem jorden udskiftes en del af brintionerne  med metalioner fra jordmineralerne, bl.a. - og i dansk jordbund især - calciumioner.
D.v.s. vandet rummer (for folk, der helst vil se alle kemikalier skrevet på stofform) en opløsning af calciumhydrogencarbonat, hvis formel er Ca(HCO₃)₂.
Bemærk her, at der er 2 hydrogencarbonatgrupper for hver calciumion.
Når vandet igen kommer ud til en fri overflade, kan CO₂ dampe af.
Det sker især af to grunde:
1. Hvis vandet opvarmes - idet alle gasser er mindre opløselige i varm væske end i kold.
2. Hvis noget af vandet også fordamper.
Herved sker der en forskydning, så der er "for lidt" carbonat i forhold til calcium, og der kan udfældes calciumcarbonat, CaCO₃, som er næsten uopløseligt i vand (bemærk, her er der kun 1 carbonatgruppe pr. calciumion). Det er de kalkaflejringer, vi ser.

Mikaels flasker indeholder vand fra den kolde hane i tilproppede flasker i køleskab. Køleskabet er koldere (ikke varmere) end vandledningen, og propperne i flaskerne forhindrer fordampning. Der er således ingen af de to ovennævnte betingelser for kalkaflejring, der er opfyldt, hvorfor det må være yderst beskedent, hvad der kommer af kalk i flaskerne.

[harbst]

Hej Morten
Din ellers udmærkede forklaring om kalk i vandet mangler to elementer.

Når nedbøren passerer de øverste jordlag  optages yderligere kulsyre fra henrådnet organisk materiale, planterøddernes ånding osv. kulsyretrykket i jorden er større end i atmosfæren. Grundvandet er ikke kulsyremæssigt i ligevægt med atmosfæren.
Kulsyre i jorden er et kendt faremoment i traditionelle brønde ved faldende barometerstand.

Opløseligheden af gassen i vandet afhænger både af tryk og temperatur. Når vandets tryk falder ved aftapningen giver det alene en kalkudfældning.Det gælder også koldt vand i flasker.  Hvis der til stadighed skiftes vand i samme flasker kan kalkudfældningen efterhånden blive mærkbar. Den var tydeligere da man brugte klare mælkeflasker til samme formål.