* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15981
  • Total antal emner: 1403
  • Flest online idag: 52
  • Flest på samme tid: 479
  • (21, September 2024 - 03:32)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 50
I alt: 50

Forfatter Emne: Religionen der aldrig blev til noget!  (Læst 86205 gange)

Mikker

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 155
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #15 Dato: 28, December 2009 - 21:35 »
"På DR2 har der lige været et program om "Band Aid"
Da de samlede ind i 1984 var der 7 millioner hungersramte i Etiopien.
20 år efter var befolkningen fordoblet og antallet af hungersramte ligeledes."

Ja men det er da underligt at man har ku læse dette i en 6000 år gammel bog kaldet Bibelen i Mattæus 24 vers 7, selv om vi har rigelig med føde til alle?

Forresten: For 20 år siden blev vi fortalt at vi var på vej mod en ny istid? Er du klima forvirret?

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #16 Dato: 29, December 2009 - 16:02 »
Forresten: For 20 år siden blev vi fortalt at vi var på vej mod en ny istid? Er du klima forvirret?

Hvis du har hørt denne teori fra en seriøs kilde for kun 20 år siden, må det være fra en person, der ikke havde fulgt med i den nyeste udvikling.
Teorien er muligvis i princippet rigtig, men bygger på fremskrivninger af fortidige temperatursvingninger, som de er estimeret gennem palæontologiske studier af flere hundrede tusind års klipper (ikke iskerner - den er fra før man beherskede den teknik) - og den har dermed ikke taget hensyn til industrialderens brug af fossilt brændsel.
Jeg hørte også om den teori i skolen - men det er mindst 45 år siden. Og kort tid efter mødte jeg på universitetet de første fremskrivninger af CO2-indholdet i atmosfæren - som man jo begyndte at måle uhyre præcist i forbiondelse med det internationale geofysiske år 1957-58. Præcisionen blev så god, at men med sikkerhed kan iagttage årsudsving (som skyldes, at den nordlige halvkugle har et langt større landområde end den sydlige, og landplanterne optager CO2 fra atmosfæren om sommeren) og efter ret få års målinger også kunne se en signifikant stigende tendens (som ingen længere benægter).
Allerede dengang sidst i tresserne mente fysikerne, at den isolerende virkning af den ekstra CO2 skød istiden ud i en fjern fremtid ...
Siden er så computerne blevet gode nok til at kunne håndtere klimamodeller med komplekse input, selv om nogle af dem fortsat er usikre. For eksempel forventes det først i 2010 at blive muligt at måle præcist på massen af iskapperne omkring polerne, de hidtidige satellitmålinger kan ikke nøjagtigt fastlægge grænsen mellem fast is og isflager.

Jeg kan godt forstå, at man kan blive klimaforvirret - præcis som man kan blive kostforvirret, hvis man læser pressens sundhedsråd, hvor man skiftevis skal leve af kartofler, gulerødder, bananer, the, bønner osv.
Men lige så galt som det er at tro på et enkelt af de mange højt udskregne sundhedsråd, er det at tro på, når pressen gør en enkelt forsker med en yndlingsteori til "klimaprofet".
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #17 Dato: 29, December 2009 - 23:26 »
Nåeh hvad!
Dagens ekspert er normalt den nar, der bliver spurgt, fordi andre ikke vil nøjes med, at svare ja og nej, til journalisters ledende spørgsmål.

Ligesom købmændene har "næse" for, hvad der er sælgeligt og forsyner deres varer, med de mest forunderlige egenskaber, i deres præsentationer af samme, så gør Jounalister det samme, ved at anvende "eksperters" udsagn, som troværdigheds elementet, i deres håbløst uresearchede artikler.

I denne flodbølge af "ekspert" hjulpne artikler, vil jeg mene, at man skal holde hovedet meget koldt, for at kunne skelne mellem skidt og kanel.

Der er ingen der bestrider Mauna Loa målingerne. Der heller ingen der bestrider at vi udleder enorme CO2 mængder til atmosfæren og så kan man give sig til, at regne på det.........men engang imellem, bør man gøre sig selv den tjeneste, at regne efter og tænke selv.

Vi har lige overværet COP 15, hvor hovedformålet med G77 landenes aktion var, at skaffe leopardskindshuer og kontier i Svejts, ved at sabotere til fordel for Kina.

Vi har set "Hokeystaven" knække.

Vi har oplevet "Klimagate" med CRU´s manipulationer af originale data unden at backuppe, så man kunne finde tilbage.

Jeg har det ønske, at videnskab er noget, hvor man kan eftervise ting og undgå, at ting bliver så religiøse, at de ikke kan modbevises med mållelige resultater.

Jeg mener, at det er her IPCC befinder sig, fordi der bliver politiseret på bekostning af fagligheden, som jeg ser det.

Her skiller også vandene. CO2 får hele skylden for den påståede globale opvarmning.

Der er lige mange....hæderlige videnskabsmænd...der der er for og imod og ikke er enige om dette forhold....det antages af alle, at CO2 kan være medvirkende, men det er også kendt at virkningen af CO2 varmeegenskaber ikke linært følger stigende volumenprocent( noget alle vinduesfabrikanter har brændt nallerne på).

Det er også erkendt, at vanddamp har en langt større indflydelse på klimaet, end alle de andre drivhusgasser tilsammen....men det betyder da ikke at de andre ikke medvirker.......her er det at ...jeg tror( jeg er ikke klimaforsker).... at for mange såkaldte resultater er trosbekendelser, sådan at forstå, at de er fremkommet som et jounalistisk provokeret udsagn,netop for at glæde en journalist



 
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #18 Dato: 30, December 2009 - 16:04 »
Der er lige mange....hæderlige videnskabsmænd...der der er for og imod
Det bør du - i hæderlighedens navn - dokumentere!
Min opfattelse er, at INGEN videnskabsfolk med relevante fagområder benægter sammenhængen, og at 95% af disse mener, at CO2 er hovedansvarlig for klimaforandringerne.
Naturligvis er der - som i alle andre forhold - uenighed om betydningen af detaljer, ligesom usikre målinger kan tolkes forskelligt.
Da Al Gore for nogle år siden lavede sin propagandafilm, var en af de dokumenterede påstande, at mere end 90% af samtlige videnskabelige artikler over en længere periode (så vidt jeg husker 5 år) om CO2 og klima holdt CO2 som hovedansvarlig for den konstaterede opvarmning, mens fordelingen i presseartikler var ca. 50-50. Der er bestemt ikke kommet flere CO2-tvivlere siden!
Hvor har du dine tal for fordelingen af synspunkter fra?
NB! Jeg ønsker ikke med dette at starte en debat om Al Gore og hans film generelt. Jeg ved du ikke kan lide den, og den er klart lavet med et politisk ærinde. Men dette ene faktum blev dokumenteret.

Forøvrigt er det velkendt, at stigningen i CO2-indhold i atmosfæren ikke bremser udstrålingen med lineær virkning, men stort set logaritmisk. Denne viden er naturligvis lagt ind i samtlige klimamodeller.

Det er også erkendt, at vanddamp har en langt større indflydelse på klimaet, end alle de andre drivhusgasser tilsammen

Fuldstændig korrekt .. men helt uden betydning som primær forklaring!
Sagen er, at fordi hovedparten af kloden er dækket af hav, er mængden af vanddamp i atmosfæren styret af en ligevægt. Lokalt kan man komme ret langt fra ligevægt - men globalt sker der en hurtig udligning.
Derfor indeholder alle klimamodeller en kraftig vanddamp-faktor - men vel at mærke er det en sekundær faktor, som forstærker virkningen af temperaturforandringer, der skyldes andre faktorer (idet varm luft jo kan indeholde mere vanddamp end kold luft).
Det er dog ret kompliceret at indregne vand i klimamodellerne, idet skyer - som jo er flydende vand i form af fine dråber - har en afgørende betydning for både ind- og udstråling, og for at beregne skydannelse skal man både kende vindsystemer, lokale overflader og aerosolindholdet i luften.
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #19 Dato: 30, December 2009 - 17:52 »
Jeg ønsker heller ikke at debattere om antallet er korrekt, jeg meddeler mit indtryk, af at være deltager på mange debatsider.

Jeg kunne sagtens fylde siden med link, det ville give mig en masse arbejde der alligevel ikke ville overbevise dig om ret meget.

Det der mangler, er den temperatur som jorden påstås, at have som en konstant. Jorden har ikke og har aldrig haft en temperatur der har ligget fast. Den har svinget i et interval hvor middelværdien er antaget at være "jordens temperatur".

Denne temperatur påstås, at have fulgt CO2 procenten med op med 0,4 grad siden man begyndte at måle i 1800 tallet(1852 vistnok). Der fandtes en målingsserie der gik længere tilbage, men den har de dygtige videnskabsmænd på CRU fået forlagt grundigt, så den ikke generer deres modificerede serie. Men det der sker er at stigningen af CO2  nogenlunde følger industraliseringen og man antager så, fornuftigt nok at vi kunne have andel i den stigning. Det er ret sandsynligt, men det vides ikke. Man ved at CO2 procenten er stigende og man ønsker ikke at den stiger yderligere, men gør man noget for at stoppe den andre steder end i Europa????

Problemet er så, hvor lang skal en målingsserie være, før man taler  om klima og ikke om vejr. De sidste 10 år har givet en middelværdi som ikke viser tendenser til stigning.

Denne utidige mangel på temperatur stigning, har de gode modeller ikke kunne forudsige  ;D .....jeg har stor respekt for viden....og modelforudsigelser.....men må konstatere at de fleste har nogle utilgivelige mangler....blandt andet om oplysninger om de data de gode modeller bliver fordret med......vi er ifølge de økonomiske modeller ude af den krise som de meget dygtige og ret så højtlønnede økonomer ikke kunne forudsige.

Vi har lige overværet en FN konferance hvor man stemte sin egen agenda ud på herrens mark ...stor videnskab...det er i det lys jeg ser IPCC og de deraf afledede resultater.





Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #20 Dato: 31, December 2009 - 14:59 »
Bjarke, du taler udenom!
De relativt få gange jeg har hørt hæderlige klimaforskere (d.v.s. personer, der har et forskningsområde, der relaterer til klimaet - der er mange forskellige) i debat, har det altid vist sig, når der kom kød på debatten, at de var enige om hovedlinien, men derudover havde hver sin kæphest at forfølge - så debatten drejede sig om det ene betød lidt mere eller mindre, eller om den anden konstaterede effekt er lidt højere eller lavere. Men ingen benægter de menneskeskabte klimaændringer.
Derimod er det kendetegnende for diverse debatfora, herunder Ingeniørdebat, at jeg som regel er i mindretal, når jeg forsøger at fastholde debatten på videnskabelige iagttagelser fremfor på at være "tilhænger" af den ene eller den anden forsker.

Jeg skrev tidligt i tråden til John, og nu skriver jeg det igen til dig:
Målinger af fortidige temperaturer er kun en mindre del af grundlaget for klimaforudsigelserne.
Siden termodynamikken blev grundlagt midt i det 19. århundrede har drivhuseffekten været erkendt som en væsentlig forklaring på det behagelige klima, vi har på en stor del af jordkloden (uden den ville temperaturen ligge omtrent som i en dybfryser).
Målinger af CO2s indflydelse har været kendt siden 1895, og de er blevet forfinet, så vi nu ikke kun har en effekt, men også en meget præcist kendt virkningsmekanisme.
Det er en fuldstændig elementær kendgerning, at når der på et områd ikke er ligevægt (her mellem ind- og udstråling fra Solen), vil der ske en forskydning mod en ny lgevægt på et andet niveau.
I dette tilfælde er Solens indstråling varierende i ringe grad, men udstrålingen er en del mindsket pga. den stigende mængde CO2.
Uanset om begrebet "Jordens middeltemperatur" giver mening eller ej, vil den mindskede udstråling føre til sigende temperatur.
Så langt er det elementært, og du vil næppe finde en eneste fagperson, der benægter sammenhængen. En enkelt (Henrik Svensmark) har forsøgt at hævde, at en anden efffekt, nemlig vaiation i Solens indstråling, er dominerende, men selv han har trukket i land og hævder nu kun sin "solpleteffekt" som et væsentligt bidrag til klimaet (hvormed der er åbnet for en mere saglig debat end i udgangspunktet).
Det er korrekt, at Jordens middeltemperatur tidligere har varieret meget (hvor meget er der i virkeligheden større uenighed om end om virkningen af de nuværende ændringer, men det får ingen offentlighed, for det er mere ukontroversielt).
Nyt er det imidlertid, at CO2-indholdet i atmosfæren er steget med over 50% i løbet af en ret kort årrække, ikke som følge af andre faktorer, fx stigning i havtemperaturen (der får havet til at frigive en del bunden CO2, hvilket er set flere gange før), men som primær, menneskabt faktor.
For Verdens dyre- og planteliv er det tilmed to selvstændige problemer, at ændringen går hurtigere end noget man har set tidligere, og at de store ubrudte flader af mere eller mindre ensartet natur, der kendetegnede jordoverfladen i tidligere perioder, nu overalt er afbrudt af byer, landeveje og agerjord - der er altså ofte ingen steder for en art at migrere hen, når dens sædvanlige habitat bliver uegnet for dens levevis, og det vil helt logisk føre til betydelig udryddelse af mange arter, når/hvis klimaet ændrer sig.
Når man konkret skal forudsige, hvad den ændrede strålingsbalance fører til, og hvor hurtigt, bliver det kompliceret. Og det er her, uenighederne mellem de forskellige klimamodeller optræder.
Derfor er det godt med et uafhængigt organ, hvor tilhængere af de forskellige skoler kan mødes og veje deres forskning mod hinanden. IPCC er et sådant organ - og arbejdet har som bekendt ført til stor konsensus.
Men politikere (og offentlige debattører) er jo svære at råbe op!
Mvh. Morten Jødal

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #21 Dato: 01, Januar 2010 - 10:39 »
Hej Morten

Din argumentation i ovenstående er enkel koncis og nok for mange overbevisende.

Du fastslår det selvfølgelige at en mindre udstråling ( ved en given temperatur) vil føre til højere ligevægtstemperatur.
Dernæst at CO2 (seoto)koncentrationen er steget.

Men det følger ikke deraf, at det giver højere temperatur.
Din argumentation mangler den elementære logik.

Det kunne f. eks være sådan at seoto kun til en vis koncentration påvirkede udstrålingen. Ved en vis værdi, hvor virkningen i det pågældende bølgelængde område er total, må der optræde et mætningsfænomen, så yderligere seoto er ligegyldig, hvad udstråling angår.
Jørgen Harbst

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #22 Dato: 01, Januar 2010 - 13:21 »
Jeg må have mangler i mine udtryksformer, når det væsentlige i mine indvendinger, efter så mange år vi har været på banen, at det jeg har sagt gennem hele perioden på forskellig måde, ikke respekteres som min mening

Det kan ikke være en hemmelighed, at jeg går ind for Akraft.

Er der nogen der kan huske hvorfor?

Det kan heller ikke være en hemmelighed at jeg anser FN(UN) som den mest dubiøse organisation der findes, hvis produkter(rapporter) skal betragtes i det lys, at diktaturet Sudans stemme har samme værdi som Frankrigs og at sikkerhedsrådet har medlemmer der holder hånden over diktaturer, som de anvender som det er set her ved COP15.

FN er udgiver af menneskerettighederne  og overholder dem ikke selv.

FN opretter Israel og promoverer fjenden

Jeg har bekendte der har arbejdet for FN som konsulenter, med deres viden. De havde en indstilling til denne verden, som Henrik den fjerdes der er tillagt udsagnet " Frankrig er nok en messe værd". Altså ret "flexible", bare der var penge i udsigt.
 
Det eneste forsvar der findes for FN, er at vi har ikke et alternativ.

Men det gør ikke FN til et større sandhedsvidne end Wikepeda.
Alt fra disse skal vejes på en guldvægt.

Når den samme organisation samler hele verden for at løse GW er det så organisationens formål......eller...... er der nogen, der som vi siger det på dansk", der har talt til 90 og har fundet ud af at de rige lande er i undertal og at en stemme er en stemme....og at man
på kongressen derfor blev ved med at snakke procedurer....træde vande...for at få nogle tal på bordet som aflad i nutiden  for fortidens synder......

For når det største problem, overbefolningen, ikke er på bordet, på anden måde at disse stater, der er ramt af overbefolknings syndromet som Egypten ,der til fulde har opbrugt sit habitat og Ethiopien der ikke kan komme ud af fattigdommen, på grund af befokningstilvæksten.
Disse stater forlanger at få CO2 kvoter der svarer til deres befolkningsmængde uden at de agter at begrænse den......er at sammen ligne ønsket med en oprettelse af Ebberød bank.

Jeg skælder ingen ud, heller ikke dig Morten jeg konstaterer bare at alt i denne verden skal kontrolleres. Jeg har levet i den verden, hvor tillid til velkontrollerede personer, produkter, metoder ofte ville have haft dødelige afslutninger hvis de anvendes forkert med hensyn til vurdering,data forkerte blandinger.

Man kan finde en morder og spore ham til Spanien og få ham hjemsendt. Man kan ikke få stillet Amdi Petersen for retten på trods af man ved hvor han er.

Man har lavet en knivlov der kriminaliserer hele befolkningen, men pressen må gerne kolportere terroristernes budskaber...som om det ikke også er terror.

Men tror man på cement fabrikken og stålleverandøren uden at tjekke.


Men tilbage til emnet IPCC optræder i min optik lige som "Jeg er læge Quarashi".
Jeg kan ikke anerkende et produkt af en organisation som FN og vil altid holde en distance koncencive udsagn. For i den verden der er min, ligger der altid en mængde problemer der er fejet ind under gulvtæpperne, når folk med store himmelvendte øjne erklærer sig enige om en løsning.

Det ændrer ikke på at der ikke er en stigning i temperaturen på trods af stadig stigende CO2 gennem de sidst 10 år.

Men du nærmest antyder, Morten, at jeg nærmest forsager den kendte fysiske og kemiske viden, hvilket jeg naturligvis ikke gør.

Men jeg nægter at tage resolutioner om at ophæve tyngdeloven alvorligt.

For hvis den etablerede IPCC elite mener at CO2 er et problem så kan jeg ikke forstå, at samme elite ikke anbefaler Akraft som løsning på problemet, istedet for det totale hjernedøde CO2 kvotebegreb.

Men en stemme er en stemme.




Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #23 Dato: 01, Januar 2010 - 13:38 »

Skulle nogen have glemt FN´s menneskerettigheder så er der et udpluk her her:


FN'S VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE (1948)

INDLEDNING
Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,
Proklamerer PLENARFORSAMLINGEN

Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.

Artikel 29.
2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #24 Dato: 01, Januar 2010 - 17:36 »
Bjarke, jeg har et mere nuanceret syn på FN end du.
Organisationen har mangler, javel, men er i en del sammenhænge den eneste mulighed for at samle folk fra forskellige nationer om fælles faglige ærinder.
Gode eksempler på dette er fx WHO og IPCC (samt en del andre).

Sikkerhedsrådets ofte besynderlige krumspring (og jeg ved fra tidligere debat, at vi er ret enige om, at Israel behandles dårligt af dette organ) forhindrer ikke, at en lang række af underorganisationerne fungerer godt og som nævnt ofte er eneste mulighed for internationalt samarbejde på de pågældende områder.

Helt generelt ser jeg heller ikke alternativet - at vi alle løber i hælene på en verdensleder, der dikterer spillereglerne - som et reelt alternativ. Jeg brød mig ikke om det, da Bush's USA forsøgte sig, og jeg vil bryde mig endnu mindre om det, hvis det i løbet af næste årti bliver Kina, der er Verdens førende supermagt - hvad der er en reel risiko for.

Men UPS!
Nu er vi igen i fuld gang med at debattere alt andet end menneskeskabte klimaforandringer, så jeg må hellere atter forlade tråden!
Jeg vil denne ikke gang love ikke at komme igen. Men jeg vil ikke diskutere religion eller politik, derimod gerne videnskabelige kendgerninger og deres betydning (som i visse tilfælde kan kræve politisk handling).
Mvh. Morten Jødal

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #25 Dato: 01, Januar 2010 - 17:50 »
Hej Morten

Din argumentation i ovenstående er enkel koncis og nok for mange overbevisende.

Du fastslår det selvfølgelige at en mindre udstråling ( ved en given temperatur) vil føre til højere ligevægtstemperatur.
Dernæst at CO2 (seoto)koncentrationen er steget.

Men det følger ikke deraf, at det giver højere temperatur.
Din argumentation mangler den elementære logik.

Det kunne f. eks være sådan at seoto kun til en vis koncentration påvirkede udstrålingen. Ved en vis værdi, hvor virkningen i det pågældende bølgelængde område er total, må der optræde et mætningsfænomen, så yderligere seoto er ligegyldig, hvad udstråling angår.

Harbst, dette har vi diskuteret før, og dit argument er simpelthen for primitivt.
Jeg har allerede i tidligere i tråden gjort opmærksom på, at virkningen af yderligere CO2 i atmosfæren forholder sig logaritmisk til koncentrationsøgningen.
D.v.s. mætningen optræder ikke i ét hug, men gradvis.
Du er jo ret god til matematik, så du kan uden tvivl let gennemskue, at dette er helt analogt med en stribe andre fysiske fænomener.
Jeg kan oplyse, at den nuværende virkning af CO2 i atmosfæren er beregnet til 18 W/m2, og en fordobling vil øge opvarmningen med 3,6 W/m2.
Disse tal er der videnskabelig enighed om.

Jeg finder det forøvrigt besynderligt, at de fleste tilsyneladende fortsat kræver et "bevis" for, at der sker noget ved ændring af atmosfærens sammensætning.

For mig at se har vi
1. En effekt med en nøje kendt mekanisme, der giver opvarmning
2. En konstateret voldsom stigning i niveauet af den gas, der giver hovedeffekten.

Disse to ting tilsammen bør efter al logik flytte bevisbyrden over på dem, der hævder, at dette ingen betydning har! Eller hvad?

Dertil kommer en allerede konstateret ændring i klimaet (især havstigningen er umiskendelig). Hvorfor leder I hele tiden efter alle mulige andre forklaringer på dette, i stedet for at acceptere den oplagte?
Mit svar: Fordi det oplagte svar vil føre til, at vi skal handle og ændre vores levevis, og det vil vi nødig ...
Mvh. Morten Jødal

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #26 Dato: 01, Januar 2010 - 21:57 »
Nej Morten

Jeg har intet imod at ændre levevis.

Men det er ikke nødvendigt for mig, for hvis alle gjorde som jeg, så var der ret meget færre problemer med CO2. Det betyder ikke at jeg ikke udleder CO2, men at jeg anvender den energi som er absolut nødvendig og ikke kører med hele hytten oplyst.

Dong har meddelt mig, at jeg kun bruger 65% af den energi(el og gas) som  andre tilsvarende (200 stk) boliger med samme husholdning(2 personer) anvender(guldbryllupskvarter.

Jeg har ikke brændefyr og alle mine havemaskiner er elektriske! Mine vinduer er vedligeholdelsesfri. Jeg har ikke sommerhus, men kører på ferie med campingvogn til Sydfrankrig, dertil anvendes mindre energi end den energimængde der er bundet i og til at holde et sommerhus !

Så hvis alle nedsatte deres energiforbrug tilsvarende så ville meget være vundet.

Jeg smider heller ikke væk, men reparerer  ting, Min Flymo er fra 1967 og kører stadig. Jeg har lige solgt min 35 årige reservecykel af pladsmangel, min nuværende er 12 år gammel. Jeg har lige købt en bærbar PC, men har stadig min første 486 fuldt køreklar. Mine mellemliggende PC´er, er nogen jeg har arvet fra min søn. og iøvrig passe familien på deres ting.

Avendelse af Berlingoen, som om en måned bliver 10 år, bliver anvendt struktureret og helst til flere ting indkøb og besøg i et hug og ikke til at køre til bageren efter to THEbirkes.

Mit stue TV har jeg fået af min svigersøn, der fandt at hans tre år gamle 32 tommers skulle udskiftes til fordel for en Fladskærm. ::)

Så jeg mener at det ikke er mig der skal foran døren ;)



Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #27 Dato: 01, Januar 2010 - 21:59 »
Trykkede på forkerte knap, tilgiv slåfejl!
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #28 Dato: 01, Januar 2010 - 23:30 »
Hej igen Morten.
Du plejer da ikke at være så tungnem.

Det med mæt5ningen, var bare et eksempel på en effekt som kunne være der ,og som din logik ikke tager højde for.
Det jeg ankede imod var den manglende logik i din argumentation. Det var ikke så meget om mætningseffekten var indtrådt eller ej.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Religionen der aldrig blev til noget!
« Svar #29 Dato: 02, Januar 2010 - 12:43 »
Beklager!
Men kun en smule, for det giver mig anledning til at præcisere, at hvis en dialog ikke skal blive alt for teknisk med det samme, må man begynde med det grundlæggende argument:
Mindre udstråling må nødvendigvis føre til øget temperatur, når indstrålingen er nogenlunde konstant
I dette tilfælde er der videnskabelig enighed om, at afbrænding af fossilt materiale har ført til en kraftig stigning i niveauet af CO2, og ligeledes om, at CO2 bremser varmestråling fra Jorden ud i Verdensrummet.
Altså er det fremhævede argument gyldigt som første input.

Du anfører så et modargument:
CO2-koncentrationen er så høj, at absorptionen er gået i mætning

Jeg kunne ikke læse af dit indlæg, at det kun var hypotetisk ment, men jeg vil gerne tage stilling til modargumentet:
Effekten kan beregnes rimeligt præcist, og den er IKKE lineær med et fast mætningspunkt, men logaritmisk

Jeg kan slutte med at anføre et link til en mere grundig forklaring i en af de absolut bedre engelsksprogede Wikipedia-artikler:
http://en.wikipedia.org/wiki/Radiative_forcing

Her kan interesserede så følge med og regne videre - der er videre links til effekten af andre drivhusgasser end CO2.

- og alt dette er på ingen måde religiøst, men følger af naturvidenskabelig forskning - ligesom der naturligvis på tilsvarende vis kan anføres andre effekter, der OGSÅ har betydning (nogle af dem evt. modsatrettede).
Mvh. Morten Jødal

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk