ror og flaps på flyvemaskiner

[Sophiante]

Før anden verdenskrig blev de fleste flyvemaskiner fremstillet af et skelet beklædt med lærred. Senere gik man over til aluminiumsbeklædning, men selv mange år senere blev ror og flaps stadigvæk beklædt med lærred, hvorfor?
Var det barfe på grund af lavere vægt, eller er der en anden aerodynamisk grund?
 

[Bent Andersen]

Nærmere aluminiummangel blandt flere nationer.
F.eks. var De Havilland Mosqito bygget af træ (og lærred).

Bent.

[John Larsson]

Nærmere aluminiummangel blandt flere nationer.
F.eks. var De Havilland Mosqito bygget af træ (og lærred).

Bent.

Jeg tror nu ikke at det skyldtes mangel på aluminium, men det er vel rigtig at aluminiumsprisen relativt set er faldet i lang tid. Den stigende anvendelse af aluminium har betydet at bearbejdelsesprocesserne også er blevet billigere og mere udbredte, hvilket utvivlsomt har påvirket anvendelsen også inden for flyindustrien. Der er dog også en anden meget væsentlig grund til at man bruger andre materialer end lærredsbeklædte fuselager og aerodynamiske flader. Lærred er ikke holdbart nok til de hastigheder flyene i dag har!

[B Mønnike]

De bevægelige rorflader skulle med de størrelser man anvendte tidligere være så lette som muligt for at undgå flutter i vingerne.
Flutter er uønskede hurtige svingninger i vinger(se link neden under tekst)

 Forestil jer at en turblent luftstrøm(termik) ramte den ene vinge nedefra og at balanceklappen var relativ tung og styret af wirer.
Der ville ske det Balanceklappen ville klappe nedaf, strækkewirerne og forstærke opdriften på vingen der bare ikke kan vippe flyet så meget på grund af den anden vinge stritter imod, så vinge ville lige som en ketcher svippe ned igen og klappen ville så klappe opad og forstærke neddriften og så havde man sat en et svingningssystem igang der der har været fatalt for mange fly.

For at modvirke dette fænomen, så afbalancerer man klapperne sadan, at der er ligeså meget vægt foran hængslerne, som klapperne vejer efter hængslene. Det gav ro i systemet, men da høj vægt var uønsket i ældre fly med begrænset motorkraft, så valgte man at bibeholde de lette lærreds beklædte klapper, da de sagtens kunne holde på fly, der fløj 4-500km/t. Og de fleste fly, også dem med aluminiumsvinger, fra WWII perioden har lærredesklapper. DC3 har lærredsklapper.

Idag er balanceklapperne på vinger, højde og sideror blevet relativt mindre, men alle er stadig forsynet med en kontravægt. På de store passagerfly er disse kontravægte ofte bestående af kasseret Uran der som bekendt er billigt..ja billigt og har en massefylde på om kring 19 der gør at deres volumen er lille, så de ikke fylder så meget i vingekonstrutionerne.


 

http://www.youtube.com/watch?v=ca4PgyBJAzM&feature=related

 

http://www.youtube.com/watch?v=ImSuZjvkATw&NR=1

[Sophiante]

Jeg er netop hjemkommet fra teknisk museeum hvor man selv kan se/føle på ror og flaps på bl.a. DC3

Mønnike, jeg køber din forklaring indtil videre!

[John Larsson]

Idag er balanceklapperne på vinger, højde og sideror blevet relativt mindre, men alle er stadig forsynet med en kontravægt. På de store passagerfly er disse kontravægte ofte bestående af kasseret Uran der som bekendt er billigt..ja billigt og har en massefylde på om kring 19 der gør at deres volumen er lille, så de ikke fylder så meget i vingekonstrutionerne.

Det burde nu hedde "kontramasse" eller bedre stabiliseringsmasse, men da jeg ved, at DU ved, at flybranchen er meget konservativ, er dine begreber ikke helt ude i skoven! 

Og, mens vi er ved det: Udarmet ("depleted") uran er på ingen måde billigt. Bly kunne sagtens bruges mht. vægtfylden, men adarmet uran er mere stift, så man ved hvor man har det! Og en punktformet masse har nu en vis fordel i disse sammenhænge!

[B Mønnike]

John indforståede fagudtryk skal man begrænse til fora
hvor alle forstår dem 

Her kan du se et billede af Polyt 5 hvor man kan se højderorets " kontravægt", hvis man ser efter den dråbeformede udvækst foran forkanten. Det var en nødvendig tilføjelse efter bygningen.


http://www.pfg.dk/gallery/displayimage.php?album=39&pid=1156

[John Larsson]

Her kan du se et billede af Polyt 5 hvor man kan se højderorets " kontravægt", hvis man ser efter den dråbeformede udvækst foran forkanten. Det var en nødvendig tilføjelse efter bygningen.

Ja ja, det er jo ikke alle konstruktører der rammer plet første gang! ;-)

[Morten Jødal]

Og, mens vi er ved det: Udarmet ("depleted") uran er på ingen måde billigt. Bly kunne sagtens bruges mht. vægtfylden, men adarmet uran er mere stift, så man ved hvor man har det! Og en punktformet masse har nu en vis fordel i disse sammenhænge!

Efter lidt googling fandt jeg frem til, at engrosprisen på forarmet uran (som jeg foretrækker at kalde det - da vi ikke har en uranindustri i Danmark, er der ingen officiel fordanskning af det engelske udtryk "depleted", men i alle andre sammenhænge er "forarmet" antonym til "beriget", og det er jo det sagen drejer sig om) ligger på ca. 13$/kg, hvilket er betydeligt lavere end prisen for råt uranmetal, der skulle ligge på 137$/kg - men ganske vist er forarmet uran 7 gange så dyrt som bly pr. kg.
Helt naturligt er det forarmede metal "billigt", da der jo er tale om de ca. 90% "affald", der opstår ved oparbejdning af naturligt uran til brændsel til A-kraftværker, som er beriget med ²³⁵U, men da der er et fast marked for metallet til mange anvendelser, ryger prisen ikke helt i bund.

Men til hovedpointen: Bly er på ingen måde lige så godt! Densiteten (eller massefylden - "vægtfylde" har været ukorrekt fagsprog i mindst 50 år) af forarmet uran er 19,1 g/mL. Bly har derimod en massefylde på "kun" 11,3 g/mL.
D.v.s. at en kontravægt af uran fylder mindre end 60% af en tilsvarende lavet af bly. Hertil kommer den øgede stivhed, som du selv påpeger.

[Kusco]

Den stivhed der omtales, skal det forståes som at depleted Uran er skørt som porcelæn ?

Kan man også udlede at det er vanskeligt at bearbejde ?

[B Mønnike]

Bly er som bekendt ret blødt.

Jeg har ingen erfaring med Uran, og vil overlade til eksperterne at udtale sig om dets egeskaber. Min interesse i dette materiale er massefylden.

[John Larsson]

Den stivhed der omtales, skal det forståes som at depleted Uran er skørt som porcelæn ?

Kan man også udlede at det er vanskeligt at bearbejde ?

Ja, det bruges jo bl. a. til panserbrydende granater, hvor den smeltede uranstråle bliver til ubehageligt og lungefarligt støv. Dét fortolker jeg som at det er skørt!

Mit indtryk er at det støbes i den ønskede facon!

[Morten Jødal]

Forarmet uran er i helbredsmæssig forstand ikke et entydigt produkt. En af mine kilder gør opmærksom på, at udrensningen af ²³⁵U kan foretages mere eller mindre effektivt, afhængigt af den øjeblikkelige pris på hhv. uran fra miner og oparbejdning. Derfor ser man også tal for "affalds"mængden, der veksler fra 85% til 92%.
Ideelt set burde der kun spildes 76% ved oparbejdning til 3% ²³⁵U.
Forarmet uran kan derfor også være mere eller mindre helbredsskadeligt, idet den egentlige giftvirkning er beskeden (ikke nul!), men der introduceres stråling i kroppen, hvis stoffet indtages - især pga rester af ²³⁵U, som er langt mere radioaktivt end ²³⁸U.
Kvaliteten af forarbejdningen har dog kun ringe indflydelse på densitet og mekaniske egenskaber.

Wikipedia har en ret god gennemgang af forarmet uran, men hvad angår stoffets mekaniske egenskaber, har jeg fundet langt bedre information HER.

Jeg bemærker, at anvendelserne omfatter BÅDE panserbrydende granater OG til pansring af kampvogne!
Sidstnævnte dog i en sadwichkonstruktion lagvis med blødt stål.
Den vigtigste civile anvendelse er til strålingsbeskyttelse omkring de store acceleratorer og andre radiokilder på fx hospitaler. Her er stoffets evne til at dæmpe gammastråling langt vigtigere end dets beskedne egenstråling.

Hvad helbredseffekterne angår, mindes jeg en undersøgelse af svenske soldater, der havde deltaget i Kosovo-krigen, hvor forarmet uran første gang blev diskuteret offentligt, fordi USAs militær anvendte stoffet.
Undersøgelsen viste, at indholdet af uran i urinen hos svenske soldater, der havde bevogtet Sveriges nordgrænse, var dobbelt så højt som hos Kosovo-veteranerne! Der er nemlig uran i den svenske undergrund ...

Men jeg benægter på ingen måde, at folk, der arbejder med stoffet, skal beskyttes på linie med dem, der oparbejder A-kraftbrændsel.

[John Larsson]

John indforståede fagudtryk skal man begrænse til fora
hvor alle forstår dem 

Her kan du se et billede af Polyt 5 hvor man kan se højderorets " kontravægt", hvis man ser efter den dråbeformede udvækst foran forkanten. Det var en nødvendig tilføjelse efter bygningen.


http://www.pfg.dk/gallery/displayimage.php?album=39&pid=1156

Jeg tror at man kunne lave denne dims i støbt bronze. Med samme funktion og lettere, hvis den gøres længere!

[B Mønnike]

Bstemt John.

Men nu er der kun en eneste Polyt 5 og det ville være at gå over åen at prøve at støbe noget som helst