Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Morten Jødal

Sider: [1] 2 ... 173
1
Computer / Sv: Useriøse reklamer i Chrome
« Dato: 01, Juli 2019 - 14:23 »
Tak for hjælpen, Kobbernagel!

Det ser ud til at virke.

Og ejg skal åbenbart være mere forsigtig med, hvilke websites jeg henter små hjlpeprogrammer fra ...

2
Computer / Useriøse reklamer i Chrome
« Dato: 30, Juni 2019 - 23:36 »
Chrome er (alt i alt) min foretrukne browser.
Jeg bruger 4 forskellige: udover Chrome bruger jeg Opera, Internet Explorer og Avast Safezone Browser  derimod absolut ikke Edge, som jeg har afprøvet og kasseret, mest fordi den vil "erobre" alle de områder, jeg synes andre programmer klarer bedre - og så er der et par stykker, jeg aldrig har prøvet.
Men jeg foretrækker altså Chrome - afhængigt af hvilken PC, jeg åbner!

Jeg bruger regelmæssigt to computere: dels en stationær med en primitiv hardwarebestykning, men yderst pålidelig, og dels en nyere bærbar.
Begge kører Windows 10, og de genkender hinanden, så søgninger i Google på den ene maskine registreres i den anden. Men Chrome opfører sig forskelligt!

På den stationære fungerer alt glat og fint, men på den bærbare kommer der masser af uønskede - og indimellem usmagelige -  annoncer i nederste højre hjørne af skærmen, i området "meddelelser". Typisk 5-6 stykker få sekunder efter,, at jeg har startet Chrome. Udelukkende hvis jeg bruger denne browser, og altså kun på den ene computer, selv om de to ellers er søgemæssigt synkroniserede.
Jeg har vedhæftet to eksempler. Nr. 1 er en typísk spil- eller seriereklame, nr. 2 er lidt mere tricky. De forsvinder af sig selv efter en vis tid, så på et tidspunkt nåede jeg ikke at tage et skærmdump af nr. 2, men forsøgte at kalde den frem igen som meddelelse - hvorpå mit AV-program (Avast) straks blokerede den som malware. Derefter havde jeg fred indtil næste gang jeg havde haft min PC helt slukket. men nu er den gal igen!
Jeg har prøvet at køre en grundlæggende scanning, jeg har haft Chrome afinstalleret i 3 måneder (og savnet den), og jeg har eftersøgt systemindstillinger - men uden held.
Kan nogen i dette forum hjælpe mig med et godt råd?

P.S. Mit AV-programs største fejl er, at det regelmæssigt fortæller mig om småproblemer med min computer, som det gerne vil løse for mig, men når jeg klikker på "Afhjælp" er svaret et tilbud om opgradering til betalingsudgaven. Og jeg vil ikke betale en månedlig fast ydelse for at afhjælpe engangsproblemer!

3
Ingeniøruddannelserne / Sv: Højt at flyve
« Dato: 30, Juni 2019 - 20:08 »
For mange år siden, da Molslinien åbnede, blev jeg dybt imponeret over, at de uden problemer kunne tømme og fylde en færge på 10 minutter, så de kun behøvede at regne et kvarter fra ankomst til næste afgang.
Jeg sejler sjældnere med Molslinien nu, men har hver gang konstateret, at de fortsat er mere effektive end alle andre færgeselskaber på dette område. Molslinien åbnede i 1966, så de andre har da ellers haft god tid til at lære det ...

I flybranchen er problemet nok snarere, at man gør sig umage med at give folk med penge merværdi for de dyre billetter, som selskaberne tjener mest på.
Og - alle gode bortforklaringer til trods: det ER nu sådan, at det meste af tiden på en flyrejse går med at vente! Og ventetid i et trangt flysæde er ikke morsom! Så hvis man kan lokke folk til at betale mange ekstra penge for den behagelighed det er at sidde nær udgangen og hurtigt kunne snuppe sin (alt for store)  kabinekuffert og forlade flyet uden at skulle vente i bagagekøen - så er det en bedre forretning end at effektivisere!

Det næste som jeg som regel griner af er at når så flyet er landet og "ding" lyder rejser folk sig op i hele flyet og står krumbøjet i op til 5 minutter for at komme ud, jeg selv sidder på min plads og venter til der er plads til at jeg kan rejse mig.
Jeg rejser også altid på "monkey class", og sidste gang i et charterfly med, hvad jeg vil kalde "bavianklasse" (bavianer er ret små aber).
Når man har siddet sammenkrøllet i et alt for lille sæde i 3-4 timer, er det en stor befrielse at få lov til at stå op, så hvis jeg på nogen måde kan komme til at stå oprejst i midtergangen, så gør jeg det! Den ene af vejene i charterflyet var pladsen ud til midtergangen desværre spærret af en passager der udbredte sig højlydt om, hvor meget bedre det var at blive siddende til der var god plads! Mit adrenalinniveau steg til uanede højder!!!
Jeg skulle ikke nå et andet fly, så ventetiden i sig selv betød ikke så meget - men sammenkrølningen i sædet var forfærdelig ...

4
Alt det andet, diverse / Sv: DAB+ signal
« Dato: 31, Maj 2019 - 09:21 »
Jeg bor i et signalmæssigt hul og har derfor en DAB+tuner med ekstern antenne tilsluttet mit gamle stereoanlæg. Da den begyndte at lave mange udfald, adskilte jeg antennestikket (på ledningen) og gensamlede det meget grundigt.
Nu har jeg perfekt signal!
Mit bedste bud er, at du også har en dårlig forbindelse mellem antenneledning og radio.

I mit sommerhus har jeg en billig DAB+radio, hvor antennen er en tynd ledning, der ikke kan tages af. Her har jeg af og til også haft støjproblemer. Men de forsvinder som dug for solen, når jeg tager fat i ledningen og lægger den på den måde jeg forlængst har konstateret er optimal. men som den kan blive skubbet væk fra.
Det er mit andet bud.

Dit eget forslag kan måske/måske ikke hjælpe - men overvej de andre muligheder først.

5
Computer / OCR-program
« Dato: 21, Maj 2019 - 09:32 »
Det er ikke min vane at rose Microoft, men enne gang gør jeg det!

Der fulgte ikke noget OCR-program med min scanner, så jeg afsøgte nettet efter et og fandt det af alle steder i Microsoft Store - som freeware!

Programmet hedder a9t9 og er utroligt let at anvende.
Det kan kun læse enkelte billedformater - jpg og pdf går fint,men sjovt nok ikke tif. Og det kan bedst lide en opløsning i scannet, der ikke er alt for stor (300 dpi er vist standard).
Men så er det til gengæld hurtigt og læser også dansk stort set uden læsefejl.

Det kan absolut anbefales til det lejlighedsvise behov.

6
Tjah ...
Jeg kan godt se du skriver under et emne med bl.a. "hus og have", men dit spørgsmål er jo nok på kanten af, hvad der er ingeniørrelevant!

Der er mange lokale forhandlere af planter, og jeg ved ikke hvem der er billigst. Men jeg gætter på du skal ud i specialiteterne før nethandel kan svare sig på netop dette område.
Ellers anviser Mikael jo en metode.
Mere uorganiseret har det altid været god skik at tigge stiklinger af gode venner og naboer - evt betale med en kop kaffe.
Eller simpelthen samle op fra jorden.
Min ældste søn kom som lille skoledreng hjem med et par kviste gæslingepil, han havde fundet på vejen og ville have sat i vand. De slog rødder og blev plantet ud. 20 år senere. da han var flyttet hjemmefra, måtte jeg møjsommeligt fælde de to kæmpestore piletræer, der var ved at tage magten fra alt andet i haven!

Og den helt gode:
For mange år siden fandt en fynsk gartner et lille æbletræ på en baneskråning han var sat til at holde ren. Da træet så godt ud, gravede han det op med rod og plantede det hjemme i haven.
Det gav gode æbler, så han podede og lancerede en ny sort, som han opkaldte efter sin afdøde datter - Ingrid Marie.
Alle æbler af denne sort nedstammer sandsynligvis fra et æbleskrog, der er smidt ud af et togvindue - det kunne man dengang.

7
Konstruktioner / Sv: Akryl - glas tætning
« Dato: 29, April 2019 - 19:50 »
Har du prøvet at se her?

https://acrylplader.dk/spoergsmaal-og-svar/limning.aspx

Deres anvisninger af to slags siliconefuger virker seriøs.

Metylenchlorid er noget stads, som du nok skal holde dig fra. Jeg har selv i min ungdom limet akryl med kloroform, som er nærtbeslægtet med methylenchlorid, men er endnu giftigere og ikke til at få fat i for almindelige mennesker.
Og som jeg fostår det, er dit problem jo også at lime akryl til et andet materiale, så det duer slet ikke.

8
Alt det andet, diverse / Sv: Nostalgi: Ølkasser fra "Gamle Dage"
« Dato: 25, Marts 2019 - 09:51 »
"50 flasker à 33 cl".
Ja, det var rigtigt i de gamle kassers sidste år - men fra min tidlige barndom husker jeg øl på 37,5 cL (og de gamle kaldte den "en halv øl", for en "rigtig" øl var på 75 cL) - men det var vistnok som regel hvidtøl.
Er der nogen der ved, hvornår indholdet i ølflaskerne blev reduceret - og hvad vejede ølkasserne med 50 37,5 cLflasker? Der jo havde samme ydre mål som de nyere, de var bare "bredskuldrede" og rummede lidt mere i stykket lige under halsen.

9
Klik her for et sikkerhedsdatablad på Sterling Teakolie (bemærk hvad producenten mener, at produktet "hedder") til indendørs brug.

Jeg bemærker, at der er organiske opløsningsmidler (råoliefraktioner) og nogle organiske tilsætningsstoffer.
Der er adskillige millioner kendte organiske stoffer - og de to her angivne indgår ikke i min paratviden.
Men det ser ud til, at de er "lettere" giftige. Nok til, at der kræves en arbejdspldsbrugsanvisning, men ikke nok til at begrænse salget eller sætte grove advarsler på.

HP har åbenbart været i gang i for lang tid med for lidt udluftning - og har måske glemt de påkrævede plasthandsker?
Jeg har mest mistanke til det sidste - altså optagelse af de giftige stoffer gennem huden.

Forøvrigt kan jeg tilslutte mig carstenl's advarsel mod kombinationen olie, træ og ståluld. Det er dog værst ved egetræ, som indeholder store mængder garvesyre, der danner et sort farvestof ved reaktion med jern. Det var faktisk sådan man i gamle dage lavede sort blæk!. Så brug ikke ståluld, men en form for finkornet slibepapir.

10
Jeg har selv en Nilfisk højtryksrenser i den billige ende. Den fungerer fint, og den ene dyse kan sprede strålen lidt, så den ikke bliver for kraftig - fint til rensning af et udestuetag af polycarbonat.
Jeg har som tilbehør købt en "patio cleaner", som kan bruges til rensning af fliser. Her fordeles trykket i tre roterende børster, så det er ikke "rigtig" højtryksrens - ti gengæld kan jeg ikke se skader på fliserne!  :)
Den er vist 12 år gammel.

11
Computer / Sv: Spammer
« Dato: 19, Februar 2019 - 21:14 »
Ja, jeg har modtaget samme besked på to mailadresser - dels min ægte, dels en anden, som udelukkende viderestiller, så der ligger der 100% sikkert ikke noget snavs.
Jeg har endda modtaget beskeden i to versioner, første gang forsøgte afsendeen at overbevise mig om, at alene det, at min mail stod som afsender, beviste ægtheden af angrebet. Men jeg har naturligvis mødt falske afsenderadresser før. :o
Der ligger nu heller ikke snavs på adresse på nr. 1, for jeg har ikke lavet noget af det de antyder!"

Men jeg vil benytte lejligheden til at fortælle, at jeg netop har afinstalleret en af mine tre browsere (nå nej, fire, hvis jeg medregner Microsoft Edge, som er det argeste l... dette firma nogen sinde har lanceret!). L..., især fordi browseren forsøger at erobre ALLE funktioner, også en del, som andre programmer (non-M$) klarer bedre.

Men aktuelt gik det ud over Chrime, som i en uges tid har drillet mig med ulidelige reklamer i meddelelsesfeltet, hvoraf nogle decideret var underlødige: "Du har 3 virus - klik her for at afhjælpe problemet" (min virusscanner benægtede det) - eller: "Vil du kneppe mig i nat?"
Idag fik browseren så dødsstødet, da virusscanneren  (Avast) systematisk blokerede alt ca. 30 sekunder efter start af Chrome, på grund af malware, som utvivlsomt kom ind ad denne vej!
Lige i øjeblikket er Avast Secure Browser min standardbrowser, men Opera er nr 2 - og enkelte hjemmesider, der er tilpasset M$, foretrækker MSIE (men der går måneder mellem, at jeg bnuer Edge!).

12
Allerførst: RelativitetsTEORIEN er klart en teori, ifølge videnskabsteoretikeren Karl Poppers definition - da der er tale om en sammenhængende matematisk fremstilling, og der kan opstilles fysiske eksperimenter, der evt. kan falsificere den.
Det første af den type blev foretaget allerede i 1919, i forbindelse med en total solformørkelse 29. maj, hvor lysets afbøjning i Solens gravitationsfelt kunne påvises.
Jeg anvender med vilje ikke det mere præcise ord "verificeres", da der var så stor usikkerhed på resultatet, at der slet ikke var dækning for pressens ovenud begejstrede proklamation af, at teorien nu var "bevist". Men i trediverne, da partikelfysikken udvikledes, og man begyndte at anvende cyklotroner (opfundet 1929) til at accelerere ladede partikler, måtte man ved høje energier tage hensyn til effekten for at få maskinerne til at virke. En cyklotron er baseret på to halvcirkler med en sprække imellem, og der skal ske et skift i E-feltets retning hver gang en partikelpuls når spalten. Det passer kun, hvis man tager hensyn til relativistiske effekter - så man måtte videreudvikle maskinen til synkrocyklotronen.
Senest ligger der et gigantisk "eksperiment" vedrørende samme effekt i GPS-systemet, hvis positionsangivelser ville drive 11 km i døgnet, hvis man ikke tog hensyn til relativiteten.
Også andre af teoriens effekter har gennem tiden været udsat for masser af "mislykkede falsificeringsforsøg" - altså det, som ukyndige kalder "beviser for rigtigheden".
Du har ret så vidt at en fysisk teori ALDRIG kan bevises, men kun styrkes af ikke at kunne falsificeres ved mange eksperimenter.
Så der KUNNE være en alternativ teori, der giver samme resultater.

Relativitetsteorien har aldrig været testet i en absolut-bevægelses-referenceramme.
Nej, selvfølgelig ikke! For det er et af teoriens centrale paradigmer, at absolut bevægelse ikke fndes!

Der er jo også en grund til at den nu testes ombord på ISS, - det er her den går gruelig gal, -  fordi vi meget snart tvinges til en noget nuanceret erkendelse af hvad relativitet egentlig betyder, -  for at sige det mildt.
Vi kan jo ikke undvære: ”en relativitetsteori”, - ISS test tvinger os til at revurdere hvorvidt det er "den rigtige" "model" vi har fat i. .

Du fremsatte her på sitet den 17. oktober 2015 følgende påstand:

Relativitetsteorien Falder i 2016
Den må vist siges at være blevet falsificeret?  ;D
... medmindre du vil fastholde en konspiraitonsteori omfattende alverdens fysikere og kosmologer, bortset fra dig selv og 2-3 ligesindede - som vil skjule et ubekvemt måleresultat?

Dine egne fysiske teorier har jeg tidligere fundet så mange fejl i, at jeg ikke længere tager stilling til dem.

13
Tjah ... nu er det jo sådan, at trafikinisteriet/transportministeriet er et område med meget stort gennemtræk, så det er de færreste det lykkes at sætte sig et varigt minde med en bro/tunnel/motorvej.
Jeg har talt efter: I de seneste 50 år har 40 personer siddet på dette ministerium.
Til sammenligning har vi i samme periode haft 18 finansministre og 9 statsministre  ;)

14
Glæde og bekymring  Kattegat-bro splitter borgmestre _ Østjylland _ DR.
Læser man lidt bagom DRs nyhed, drejer den sig om at Samsøs politikere i virkeligheden befinder sig godt ved at være "udkant" og er bange for, at en for nem adgang til øen vil svække turismen.
Det tror jeg ikke er rigtigt, men det er en trossag.

Til jj-s øvrige argumentation kan jeg kun sige, at det givetvis er rigtigt, men min personlige opfattelse er, at DK er fodslæbende med højhastighedsbaner, og teknologien er udviklet, så de burde opprioriteres. En bane København-Aarhus med et enkelt stop i Kalundborg undervejs ville gøre Vestsjælland til mindre udkant end området har været i de senere år og gavne sammenhængskraften i landet. Måske kunne den endda med fordel udvides med en højhastighedsbane videre  til Hamborg?
Men igen: en sådan prioritering ville være til større gavn for andre egne end hovedstadsområdet, og det er i dansk politisk planlægning en hindring.

15
Dit oplæg handler jo i virkeligheden både om kattegatbro og kinesisk kontra vesteuropæisk trafikpolitik.

Bro først:

Der er ingen tvivl om, at en kattegatbro kan binde Øst- og Vestdanmark sammen - langt mere end den store omvej over Fyn. Så broen er grundlæggende en god ide.

Jeg kan underbygge den med en personlig historie, som er næsten 50 år gammel, fra da jeg netop havde fået arbejde og bopæl i Aalborg:
Jeg havde været på kursus i København, og jeg havde bestilt en flybillet hjem - reglerne dengang var, at det måtte jeg, hvis det var billigst for staten, og det var det, fordi jeg sparede diæter på at undgå den langsomme jernbane og storebæltsfærgen.
Men vejret var ikke godt, så jeg frygtede en flyaflysning og ringede derfor til lufthavnen fra Københavns hovedbanegård: Aalborg Lufthavn er åben, lød meldingen.
Jeg og en kollega tog så en taxa til lufthavnen - som ved ankomsten meldte, at nu lukkede Aalborg lufthavn - øv!
Jeg havde imidlertid undersøgt togforbindelserne i forvejen:
20 minutter efter det tog, som jeg havde tænkt som reserve, men ikke længere kunne nå, kørte et andet til Kalundborg, og det nåede vi - mod at betale en taxachauffør gode drikkepenge for at køre som lyn og torden.
I Kalundborg korresponderede toget med færgen, så jeg kom til Århus Havnestation og kunne tage havnetoget til Århus H tidsnok til at hoppe på det tog, jeg havde misset i København - på trods af, at der lå en 3 timers færgesejlads imellem. Vel at mærke en færge, som man skulle gå ombord i til fods og selv forlade til fods, og der var afsat tid i begge ender til, at også de langsomtgående kunne nå det!
Hvilket siger noget om, hvor mget kortere ruten egentlig er.
Men planlægning i Danmark har altid gået på, hvor hurtigt københavnere kunne komme til den nærmeste grænse (Rødbyhavn, Flensborg, Esbjerg, alternativt over til Malmö) og ud af landet - ikke på at binde landsdelene sammen, hvilket er formålet med en kattegatbro.

Den anden del - kinesisk planlægning - handler om, at Kina er et nyt industriland.
Da jeg besøgte landet i 1995 var cykelstierne i Beijing endnu dobbelt så brede som bilkørebanerne!
Nu er der flere biler - men kineserne planlægger allerede med, at køber man en elbil, kan man få den registreret med det samme, hvorimod en benzin- eller dieselbil er der ca. 4 års ventetid på registerring af - og så er de altså vidt foran Europa med kollektiv langdistancetransport!

Om danske politikere kan lokkes til at planlægge for fremtiden i stedet for at analysere sig frem til, at "det kan ikke betale sig idag, så det kan det nok heller ikke i morgen" mangler jeg endnu at få bevist.
Så jeg tvivler stærkt på en kattegatbro med højhastighedsbane i min levetid. Men jeg er ikke i tvivl om, at den ville gavne sammenhængskraften i Danmerk.

Sider: [1] 2 ... 173