* * *
Medlemmer
Statistik
  • Total antal indlæg: 15975
  • Total antal emner: 1408
  • Flest online idag: 86
  • Flest på samme tid: 449
  • (30, Marts 2020 - 19:46)
Brugere online
Besøgende: 0
Gæster: 30
I alt: 30

Forfatter Emne: Limning af skrue i motorblok  (Læst 40800 gange)

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Limning af skrue i motorblok
« Dato: 04, April 2011 - 22:16 »
Først et rigtigt mekanisk ingeniør-spørgsmål (jeg er mere til elektronik):

Forestil jer en (stor) plade i aluminium hvori der er boret et hul. I hullet sidder en stålstang som akkurat passer i hullet.
Nu opvarmes hele herligheden og materialerne udvider sig, aluminium væsentligt mere end stål. Jeg ved godt der findes et utal af alu-legeringer og en masse andre parametre, men nu tager vi det helt principielt.
Bliver hullet større eller mindre - vil stålemnet sidde løst eller gå mere stramt?

Dette kryptiske emne fører til det praktiske - Jeg HAR gogglet emnet, men finder svaret overskueligt. Derfor tyer jeg til ekspertpanelet her.

En stålskrue M10 ønskes skruet i en motorblok af støbt aluminium og limet så den ikke kan skrues ud igen. Hvilken lim skal jeg anvende?
Der findes et hav af Loctite-lime samt epoxylime, men som sagt finder jeg svaret uoverskueligt.

Og så til sidst - hvorfor nu disse spørgsmål?
Jo, gevindet til min oliebundprop (M8) er ødelagt, derfor har jeg skåret det op til M10. Deri har jeg monteret en M10 bøsning med en mindre skrue i midten. Meningen er så at jeg bruger den lille skrue ved olieskift uden at den store skrues med ud.
Alt dette har jeg allerede gjort, men AK, den er ikke tæt selvom jeg smurte epoxylim på gevindet.

Jeg har nu planer om at starte forfra, men behøver en bedre lim, som naturligvis skal kunne tåle både olie og varme.


(I min ungdom rev jeg et hul i bundkarret på min Vauxhall Viva ved at køre rundt i Amager Fælled. Jeg lappede hullet med en stor klat Araldit og det holdt bilen ud til trods for at fladerne ikke kunne rense helt for olie. Ganske overraskende - jeg glemmer det aldrig)

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #1 Dato: 04, April 2011 - 22:54 »
Aluminium har omtrnt den dobbelte udvidelseskoefficent af Jerns.

Hvad er det for en motor?

Hvor langt er gevindet ?

Hvis du ikke skal have M10 gevindet ud igen hvorfor så ikke bruge en alubøsning og teflon paktape hvis gevindet er langt og eller lav en alubøsning med en krave hvorunder du kan lægge en pakning  eller noget plasticpadding(den hårde).
Teflon kan tåle højetemperaturer og det samme kan silikone. Silikone kan bare ikke tåle olie og benzin

Epoxy begynder at slippe aluminium ved omkring 70Grader. Plasticpadding(polyester) ved omkring 110grader
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.402
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #2 Dato: 04, April 2011 - 23:57 »
Sådan et bundkar , kan være af letmetal, selv om det er usædvanligt.
Ren aluminium har så dårlige støbeegenskaber, så det må være et andet legering eller metal.
Silumin eller magnesium er muligheder.

Uanset hvilket legering vil en stålindsats blive løsere ved opvarmning

En bøsning burde kunne sættes fast med araldit af den gode gamle langsomme og hårde type.  Husk et par døgns hærdning ved stuetemperatur inden belastning. kortere  tid ved højere temperatur.
udetemperatur nu duer ikke.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.596
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #3 Dato: 05, April 2011 - 00:29 »
Jeg har desværre ikke en god konstruktiv løsning på dit problem, men jeg kan svare på dit spørgsmål 1:
Et hul i et materiale har samme udvidelseskoefficient som materialet selv. Hullet vil altså blive større ved opvarmning.
Dette svar gælder "almindelige" materialer, hvortil metaller som aluminium hører - men naturligvis ikke termoplast eller stoffer, der er hærdet ved hurtig afkøling. De vil ved en given temperatur få tilbøjelighed til at udløse spændingerne, og så bliver deres egenskaber uforudsigelige. Men sådan kan dit bundkar ikke forventes at opføre sig. I dette tilfælde vil opvarmning få¨stålskruen til at løsne sig, jfr. harbsts svar.

Dernæst må jeg gøre opmærksom på, at den oprindelige Araldit fra ca. 1960 var fantastisk. Jeg har fornylig kasseret et par ski, hvoraf den ene knækkede, da den var næsten ny. Den blev araldittet og har holdt siden.
Men desværre havde epoxyen ubehagelige effekter på helbredet ved uforsigtig anvendelse, så recepten blev ændret få år senere. Ingen af de senere varianter er helt så gode som den gamle - heller ikke de langsomthærdende.
Mvh. Morten Jødal

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.302
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #4 Dato: 05, April 2011 - 19:43 »
Brug rød Loctite, type 262 til permanent skruesikring.

Eller brug en M10 olieprop i stedet.

8 mm bundprop er usædvanligt lille.

Kusco

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 533
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #5 Dato: 05, April 2011 - 19:55 »
Citér
..oliebundprop (M8)..
  :o

Er det et modelfly vi taler om ?

Udvidelse eller ej så er stål/jern bolte i alu.blok altså helt normalt. Så godt som alle biler har den konstellation uden synderlige problemer.

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #6 Dato: 05, April 2011 - 20:30 »
Nej det er gearkassen på en totaktsmotor.

Tak for svarene iøvrigt. Proceduren skal selvfølgelig ske udefra, altså uden adskillelse af motor.
Problemet er, at godstykkelsen kun er 5-6mm i skrøbeligt støbegods - ikke meget til at holde en M10 skrue, vel? Desuden er der ikke nok flade under hovedet til den fiberskive som skal sørge for tætningen, derfor skal den sidde så godt fast at jeg kan stramme den mindre skrue som sidder i centrum uden at den store løsnes.

Jeg har kigget på Loctite 262 og 2701, men på vej for at købe det faldt jeg over Loctite epoxy specielt til alle former for metal. Den købte jeg sammen med kemisk metal fra Plastic Padding. Det ene er epoxy, det andet polyester, men de få tekniske data på pakkerne er fuldstændig ens. Begge kan klare 150 grader og olie og benzin, og begge viser på tegninger, at man kan reparere motorblokke!

Så nu har jeg netop monteret 2 bolte i et stykke 5mm aluminium som en foreløbig test. I morgen vil jeg prøve hvilket middel der holder bedst!

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #7 Dato: 05, April 2011 - 21:36 »
Alternativt og iser hvis Du ønsker og udføre reparationen prof., kan Du prøve med DURAFIX til aluminiumslodning.
På YouTube findes der utal af eksempler i dets brug.


Thread repair

Jeg har sådan et set, til ca. 123.- kr. men ikke noget erfaring i dets brug.

Marek.
« Senest Redigeret: 05, April 2011 - 21:42 af chrismark »

E. Tranberg

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 1.302
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #8 Dato: 06, April 2011 - 15:01 »
Det må være på Vespaen

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 388
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #9 Dato: 06, April 2011 - 20:37 »
Tranberg, ja det er en 1961 Vespa - og jeg orker ikke lige nu at adskille den for at lodde/svejse det rigtigt.

chrismark, jeg kender godt dette alu-loddemiddel. For over 10 år siden prøvede jeg at lodde 2 stykker 3mm aluplade sammen, se billedet.
Jeg brugte en almindelig hobby-gasflaske, som var absolut marginal hvad angår temperatur. Et større emne vil kræve en varmere gasflamme.
Det er umuligt at vride pladerne fra hinanden, ret fantastisk.



Men som sagt min reparation skal helst laves "udefra".

Min limtest fra i går gik ikke så godt. To huller i en 5mm tyk aluplade blev skåret med M8 og to bolte blev skruet og limet grundigt.
Plastic Padding's kemiske metal, samt Loctite's epoxy specielt til alle metaller.

Begge bolte kunne jeg uden besvær skrue ud igen!
Hmm, tilbage til tænkeboksen.

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #10 Dato: 06, April 2011 - 21:30 »
Hvad med at affedte skruen og aluminiummen med....benzin....inden limningen ;)
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #11 Dato: 06, April 2011 - 22:22 »
Hvad med at affedte skruen og aluminiummen med....benzin....inden limningen ;)

Ja, det er faktisk lovkrav ved limning, samt grov ridsning af overflader og evt bearbejdning med en fil..

Jeg har noget "Loctite" 9492 høj temp. epoxy 180C ? spec. til alu. Mere husker jeg ikke. Søg selv på det. Det er normalt kun til prof brug om møg dyr.

Nu bruger man Loctite mange steder på biler, bla. mener jeg Fords calipper. Hvis du prøver og løsne uden opvarmning knækker hovedet. (smadrer torksen) .
Meget af dette 2-komponent er meget følsomt overfor temperatur samt blandings forhold og som i små mængder er næsten umuligt og afmåle uden precis vægt.
« Senest Redigeret: 06, April 2011 - 22:36 af chrismark »

akselj

  • Debattør
  • *****
  • Indlæg: 44
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #12 Dato: 07, April 2011 - 00:29 »
Den Youtube film der er linket til er da noget af det værste klamp jeg længe har set, men hvad kan man forvente af en der bruger en universaltang til at skrue en bolt ud?

chrismark

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 677
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #13 Dato: 07, April 2011 - 01:15 »
Den Youtube film der er linket til er da noget af det værste klamp jeg længe har set, men hvad kan man forvente af en der bruger en universaltang til at skrue en bolt ud?

 ;D Det er da altid nemmere og slå en skrue ind, end at skrue en søm ud.! :D

Marek.

B Mønnike

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 3.459
    • Vis profil
Sv: Limning af skrue i motorblok
« Svar #14 Dato: 07, April 2011 - 09:57 »
Bortset fra tangen som kan diskuteres, da bolten skal kasseres, hvori består så klampen ?  De af os der har svejst(loddet) aluminium med gas ved hvor let man overdoserer varmen, med et smeltet emne tilfølge.

Det er jo ikke udført med et TIG anlæg!
Med venlig hilsen
Bjarke Mønnike

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:



Nyt fra ing.dk