efter 5 år får Ingeniørdebat.dk nu en ansigtsløftning
Jeg vil byde en sidste gang:Et gulv på strøer er ikke altid plant, men tynges gerne ned i midten af diverse møbler, hvorimod gulvet typisk er understøttet nær væggene. Derfor vil skift fra en hjørneplacering til placering på en langvæg typisk få uret til at hælde en anelse forover (jeg har personligt oplevet den samme effekt med bogreoler).John gør meget ud af at understrege, at ingen lodder støder på "selve urkassen" - men hvad med lågen? Den er jo åben når uret sættes i gang efter stop, og dermed er problemet usynligt under inspektion. Den forklaring vil også passe med, at John finder løsningen netop efter at have sat pendulet i gang og lukket lågen.Mine forældres gamle bornholmerur (som nu står - og går! - hos min datter) har lodder med afrundet bund, måske netop af samme grund. På andre standure har jeg set lodder, der er rent cylinderformede.
Jeg kunne godt se videoen ved at klikke på det direkte link, derpå TEST og urbilledet.Der er "pendulsvingsformede" skrabemærker på urkassens bagside og lyd af skraben, som træ mod metal Det er desuden tydeligt at det tunge lod delvis følger med i pendulsvingningerne og altså må være i uønsket kontakt med pendulets svinglod. Har jeg ret i at antage, at dit gulv er skævt modsat af hvad jeg troede, at pendulet hele tiden skraber lidt mod bagvæggen af kassen, men at dette ikke stopper uret før også gangloddet går imod forsiden af pendulets skive?I så fald burde uret også være begyndt at tabe en smule efter flytningen.Din video er jo desværre ikke i 3D, så placeringerne i frem-tilbageretningen er en smule uklare på den.P.S. Jeg tror en medvirkende årsag til problemet er, at du skiftede pendulsnoren. På cylinderen i urværket vil den jo typisk ligge pænt i en 1-lags spiral, og det betyder at pendulets placering frem-tilbage i urkassen faktisk flytter sig en smule i ugens løb. Åbenbart går loddet nu netop så langt tilbage, at det strejfer pendulskiven, når det er sunket ned i højde med denne?
P.S. Jeg tror en medvirkende årsag til problemet er, at du skiftede pendulsnoren. På cylinderen i urværket vil den jo typisk ligge pænt i en 1-lags spiral, og det betyder at pendulets placering frem-tilbage i urkassen faktisk flytter sig en smule i ugens løb. Åbenbart går loddet nu netop så langt tilbage, at det strejfer pendulskiven, når det er sunket ned i højde med denne?
Harbst er måske ikke vågnet endnu denne højhellige St. Bededag, men Morten, er der ikke lidt at hacellere over her? Pendulsnoren?
Citat fra: John Larsson efter 26, April 2013 - 11:30Harbst er måske ikke vågnet endnu denne højhellige St. Bededag, men Morten, er der ikke lidt at hacellere over her? Pendulsnoren?Ganske afgjort!Jeg mangler en smiley med "røde ører", men sender i stedet denne: Så kom vi begge harbst i forkøbet!Jeg tager din oplysning om manglende berøring til efterretning - men den unormale lyd var der nu på videoen!Ligeledes er det uomtvisteligt, at loddet på videoen svinger i takt med pendulet (selv om jeg godt kunne have brugt nogle sekunder ekstra til at analysere svingningen), så der må være en overførsel af energi fra pendul til lod, da du utvetydigt skriver, at videoen er taget INDEN pendulet gik i stå og du derfor satte det i gang igen.Ellers er jeg løbet tør for ideer - jeg har trods alt kun bifag i fysik!