Træbeskyttelsesmidler - typer

[HP]

I det man i dag kalder "gamle dage" brugtes til udvendig træbeskyttelse (og imprægnering af presenninger (til brug på lastbiler)) nogle giftige midler, som var effektive som beskyttelsesmidler men samtidig så giftige at de blev forbudt at anvende til disse formål.
I slutningen af tresserne beskyttede jeg en udvendig ru (ikke høvlet) træbeklædning med fjer og not med et brunt tyndtflydende middel (teakfarvet). Det holder utroligt godt og har næsten ikke ændret farve siden det blev påført.
Andre udendørs (ru) træfacader og (høvlede) vinduer og døre er senere blevet behandlet med dækkende beskyttelse i farverne grøn og hvid - både oliebaserede og vandbaserede - og de holder ikke nær så godt (på alle flader) og længe som de giftige gamle midler.
Behandlingen fra tresserne vil jeg snart opfriske og jeg vil helst bruge et godt indtrængende middel, som er lige så holdbart (og pænt af udseende), som det gamle middel.
Jeg bruger helst betegnelsen beskyttelsesmidler - det de er - nemlig beskyttelsesmidler - i stedet for den nu mest brugte betegnelse maling.
Vil nogen give mig råd med hensyn til valget af beskyttelsesmiddel?

Hilsen
HP

[harbst]

Jeg har haft samme overvejelser som du og har for år tilbage brugt lang tid på at undersøge emnet, og også afprøvet forskelligt.

Man kan ikke vedpenselpåføring få noget middel til at trænge ind og imprægnere bygningstræ.
Hvis man lægger et bræt ned endefladen i en balje så midlet kan trække ind langs sikar er det en lidt anden sag.

At smøre imprægnering på er  umuligt, men alligevel noget reklamerne omtaler, 
Grænsen mellem hvad der er træbeskyttelse, og hvad der er maling er ikke klart defineret.

For at beskytte træet mod lys og opfugtning , er det også nok med et overflade lag.

Vedhæftning, lystæthed og holdbarhed er vigtigst. Vedhæftning er bedst på ru brædder. forbehandling med grundingsolie er ogå af vigtighed. Må dog ikke bruges på krydsfiner.
Slutlagett påføres efter ca 2 døgn. Det er bedst med en fuldt dækkende  olieemulsionsbaseret næsten malingsagtig træbeskyttelse.  Den ticotrobe er nem at arbejde med.    Den holder ca. 10 til 15 år, hvis man giver to lag.  Den er vand"fortyndbar", men skal ikke fortyndes . Pensler rengøres med vand og rigtig fast brun sæbe.  Efterlades indgredet i sæben , som skal vaskes ud før genbrug.

[Sophiante]

Tja, det er et emne alle os med eget hus kan nikke genkendende til.

Da jeg byggede for 24 år siden gik debatten for eller imod vandbaseret eller oliebaseret. Jeg kunne altid finde fortalere for det ene eller det andet.
Malerbøtterne reklamerede tydeligt med olie eller vand.

Siden da er det som om forskellen er blevet udvandet. Nu skal man lede længe efter forskellen på bøtternes tekst. Jeg mener endda at have set vandbaseret maling med olie!

Nu til dags vælger jeg som regel vandbaseret heldækkende, og på ru træ holder det rigtigt mange år. Meget mindre på høvlet - hvorfor forresten?

Og så benævnelsen træbeskyttelse eller maling. Er forskellen ikke også formindsket med tiden?

[Morten Jødal]

Mine få forsøg (for mange år siden) med vandbaseret udvendig træbeskyttelse faldt ikke heldigt ud, da den dækkende maling dannede en hinde, der hang bedre sammen end den bandt på træet. Og det gjaldt ganske særligt på høvlet træ.
Selv om de oliebaserede produkter ikke trænger ret langt ind, hæfter de dog bedre og slides derfor både langsommere og mere jævnt.
Jeg har ét og kun ét sommerhus, der skal behandles udvendigt med nogle års mellemrum - så jeg betragter ikke organiske opløsningsmidler som noget problem i denne forbindelse.
Det er rigtigt, at man tidligere brugte både tjæreprodukter (med fremragende vedhæftning!) og ganske giftige fungicider, som nu er forbudt. Ved hjælp af lidt juridisk fiksfakseri lykkedes det dog konservatorer at få lov til fortsat at bruge trætjære på historiske materialer. Det er givetvis kræftfremkaldende - men det har man kun målt for stenkulstjære, og den forsker, der forsøger at gentage målingen på trætjæreprodukter, vil blive lynchet af hele konservatorflokken!

[Uffe Kaagaard]

Det er rigtigt, at man tidligere brugte både tjæreprodukter (med fremragende vedhæftning!) og ganske giftige fungicider, som nu er forbudt. Ved hjælp af lidt juridisk fiksfakseri lykkedes det dog konservatorer at få lov til fortsat at bruge trætjære på historiske materialer.

I sommeren 2016 besøgte jeg en lille museums-landsby i Sverige med 200 - 300 år gamle træhuse, som alle var beskyttet med trætjære, ligesom de gamle norske stavkirker.
Så vidt jeg kan se i nedenstående link er det ikke længere forbudt, for private, at bruge trætjære.
Jeg har ikke læst hele teksten, men i "Sammenfatning og konklusion" side 7 er der stor forskel på de sundhedskadelige risici, afhængigt af produkt/producent.

Har jeg misforstået noget m.h.t. forbud/tilladelse vil jeg allerede nu beklage.

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/09/978-87-92903-50-1.pdf

Se også: http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/Bygningsbevaring/9.11_Traetjaere.pdf

[Morten Jødal]

Hej Uffe.
Godt fundet!

Jeg kan nu ved genlæsning se, at "tjæreprodukter" og "ganske giftige fungicider" i min tekst kan opfattes som det samme.
Det var ikke ment sådan - der var tale om to forskellige tiltag.

Mht. tjære, så er sagen den, at EU for en del år siden forbød al brug af tjære til en række formål, herunder træbeskyttelse, på grund af indholdet af kreosot, som er et kræftfremkaldende stof. Det medførte et ramaskrig blandt konservatorerne, der absolut ikke kunne ndvære deres tjære!
Protesten førte til, at man ikke tilbagekaldte forbudet, men "opdagede", at den tjære, man havde brugt som grundlag for det, var stenkulstjære, så der blev givet plads til de ønskede anvendelser af trætjære.
I Uffes link nr.  2 står der:
Trætjære er ikke et biocid, d.v.s et stof, der anvendes til bekæmpelse aflevende organismer, herunder bakterier,
svamp eller insekter. Det blev eftervist ved en større officiel undersøgelse i 2006. Det er derfor ikke forbudt at
sælge eller anvende trætjære, men det må ikke markedsføres som et biocid.
Jeg går ud fra, at den omtalte undersøgelse var den, der fulgte i kølvandet på EU-balladen.

Uffes første link omtaler en række risici ved trætjære, herunder er der PAH i den. Sjovt nok er dette ikke udspecificeret - kreosot er faktisk en PAH, men netop dette må endelig ikke påvises - det vil tvinge EU til at fjerne et miljødirektiv og tabe ansigt.

Jeg er sikker på, at Uffes to gode links dækker retstilstanden, og det vil sige, at ikke kun museumsfolk må bruge trætjære. Jeg anbefaler private at bruge engangshandsker under brugen - og fjerne tilfældige stænk på huden med smør. Det er et gammelt husråd, som er fuldt på højde med diverse kemiske emulgatorer til lignende formål.

[bovbjerg]

Bonusinfo:
Trætjære kan købes i Biltema: http://www.biltema.dk/da/Byggeri/Kemikalier/Ovrigt/Agte-tratjare-2000019304/

/Jens