16
Alt det andet, diverse / Sv: Miljøbelastning fra en kaffeske
« Dato: 10, Januar 2020 - 15:44 »
Kære Mikael.
Jeg har en fornemmelse af, at du med denne tråd er ude på at lokke os på glatis og indse, at engangsmaterialer måske alligevel er de mest miljøvenlige. Dit lidt hånlige svar på min fraregning af opvaskeudgifter tyder på det:
Men altså: Jeg drikker ALDRIG en kop kaffe på en café, så mit svar var baseret på hjemmeopvask. Jeg har googlet, at en hjemmeopvask i maskine bruger i gennemsnit 1,4kWh eller 5 MJ energi. Mine gode (arvede) rustfri stålteskeer vejer 20 g hver, så hvis jeg lægger 5 stk i maskinen (mere er det aldrig!), skal de varmes op fra 20 til 60 grader ca. 3 gange i processen. Det vil koste ca. 6 kJ – altså 1,2 %o af opvaskens energiforbrug. Det burde jeg selvfølgelig ikke have kaldt NUL, men ”forsvindende”.
Du tænker altså på en cafés beregninger, og de er selvfølgelig klart anderledes.
Dels er hygiejnekravene til opvasken højere (højere vasketemperatur), dels udgør bestikket en væsentligt større del af opvasken.
Og så kræver opvasken også en del arbejdskaft.
Mht, de to engangsmaterialer, så er det væsentlige vist sagt – bortset fra, at det jo er utroligt svært at lave vugge-til-grav-analyser, så ingne af os kan på stedet afgøre,m om en mængde olie, der går til at producere plastpinden, i virkeligheden er ”forsvindende” i forhold til de øvrige processer. Men er de to sammenlignelige vil cafeen afgjort sende et grønnere signal med en birkepind end en plastpind.
Og vi er jo enige om, at ”graven” i begge tilfælde er et dansk forbrændingsanlæg med den delvise energigenvinding, der er i et sådant – og det er ikke så ringe.
Jeg har en fornemmelse af, at du med denne tråd er ude på at lokke os på glatis og indse, at engangsmaterialer måske alligevel er de mest miljøvenlige. Dit lidt hånlige svar på min fraregning af opvaskeudgifter tyder på det:
Selvfølgelig har opvask af teskeer en miljø-belastning - Vi kan ikke bare kigge på grænseomkostningen og sige at den er nul.
Men altså: Jeg drikker ALDRIG en kop kaffe på en café, så mit svar var baseret på hjemmeopvask. Jeg har googlet, at en hjemmeopvask i maskine bruger i gennemsnit 1,4kWh eller 5 MJ energi. Mine gode (arvede) rustfri stålteskeer vejer 20 g hver, så hvis jeg lægger 5 stk i maskinen (mere er det aldrig!), skal de varmes op fra 20 til 60 grader ca. 3 gange i processen. Det vil koste ca. 6 kJ – altså 1,2 %o af opvaskens energiforbrug. Det burde jeg selvfølgelig ikke have kaldt NUL, men ”forsvindende”.
Der indgår i beregningen af om hvorvidt det er profitabelt for kaffebarer andet end blot miljøet (timeløn til opvasker, utilsigtet tab af teskeer i skraldespanden, osv.)
Du tænker altså på en cafés beregninger, og de er selvfølgelig klart anderledes.
Dels er hygiejnekravene til opvasken højere (højere vasketemperatur), dels udgør bestikket en væsentligt større del af opvasken.
Og så kræver opvasken også en del arbejdskaft.
Mht, de to engangsmaterialer, så er det væsentlige vist sagt – bortset fra, at det jo er utroligt svært at lave vugge-til-grav-analyser, så ingne af os kan på stedet afgøre,m om en mængde olie, der går til at producere plastpinden, i virkeligheden er ”forsvindende” i forhold til de øvrige processer. Men er de to sammenlignelige vil cafeen afgjort sende et grønnere signal med en birkepind end en plastpind.
Og vi er jo enige om, at ”graven” i begge tilfælde er et dansk forbrændingsanlæg med den delvise energigenvinding, der er i et sådant – og det er ikke så ringe.