* * *
Medlemmer
  • Total antal medlemmer: 615
  • Sidste: Lennert
Statistik
  • Total antal indlæg: 14927
  • Total antal emner: 1446
  • Flest online idag: 54
  • Flest på samme tid: 179
  • (26, Januar 2011 - 01:35)
Brugere online
Besøgende: 1
Gæster: 22
I alt: 23

Forfatter Emne: Vi mister Merkur  (Læst 49966 gange)

HVH

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 110
    • Vis profil
Vi mister Merkur
« Dato: 22, November 2014 - 12:04 »
Som resultat af min årelange forskning, - for af afdække hvorvidt såkaldt Mørkt Stof kunne have en naturlig årsag, -  kom jeg frem til at to naturlove er ringe forstået.
Korrekt forståelse er tilstrækkelige for at løse dette gamle mørke mysterium (og som sidegevinst meget mere).

Den ene naturlov er en u-opdaget anisotropisk acceleration, som er grundlaget for Dark Flow, og i øvrigt potentielt påvist af Allais Forskning.
Dark Flow (hastighed såvel som acceleration) er meget vanskelig at måle på, fordi alt påvirkes, og vi kan derfor vanskelligt måle i forhold til noget andet som er mere eller mindre upåvirket.

En undtagelse er når Dark Flow Accelerationen (hereafter DFA) er delvis eksponeret ved solformørkelse. 
I disse tilfælde kan et måleinstrument under specielle omstændigheder befinde sig i en anden accelerations reference ramme end Jorden.

Den anden naturlov som er meget ringe forstået, - betyder at rejse i rummet ikke (som hidtil troet) er modstandsfrit. 
Det burde vi egentlig også i bagklogskabens klare lys, - være udmærket klar over - (men af ukendt årsag undertrykkes det der burde være iskoldt objektiv fakta).
Vi ved at en konstant (i det mindste menneske frembragt) acceleration kræver stadig større energitilførsel, - for at kunne opretholdes.
Vi har aldrig rigtigt forstået årsagen hertil, eller at denne naturlov (modstand mod bevægelse) også omfatter konstant hastighed. 
Der refereres i det følgende til Relativistisk Modstand Mod Bevægelse (RMB)
Denne naturlov er ikke begrænset til visse fænomener og gælder også for al acceleration og bevægelse frembragt af tyngdefelter.

I de andre tråde (her på forum) findes de matematiske udredninger for at forstå de matematiske konsekvenser.  I den følgende post er der fx beregnet hvilke kræfter der I nogle periode kan påvirke Merkur http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=2704.msg26181#msg26181

Uanset hvordan man vender og drejer alle de nævnte faktorer vil man altid få en perihelion præcisions anomali i ethvert ellipse formet kredsløb. Og netop her har relativitetsteorien taget munden for fuld.

Lad os se på lidt historik. 

1.
Vi ved i dag at Jupiters atmosfære må være skabt meget længere væk fra Solen end Jupiter er nu http://www.reasons.org/articles/jupiter-s-migration-miracle
Hvad bragte Jupiter her?

2.
I Saturns kredsløb knirker det også http://arxivblog.com/?p=702

3.
Vi har flere gange opdaget gasplaneter endnu tætter på en stjerne end tilfældet er med Jupiter.
Disse planeter burde slet ikke eksistere, (milliarder af år efter en stjerne er dannet) fordi de burde (pga. tidekraf) være styrtet ned på deres moder stjerne umiddelbart efter de blev skabt (efter få millioner år). http://articles.latimes.com/2009/aug/27/science/sci-planet27

Et eksempel kan være Wasp-18.  Man kan ufatteligt nemt få den mistanke at ’noget ukendt’ må have tvunget denne gasplanet ind mod moderstjernen (i milliarder af år), og længe før tidekraften har kunnet ’overtage’ og tvunget den til den sidste dødsdans.

4.
Vi ved også at mange asteroider må være skabt længere væk fra Solen end de er nu. 
http://articles.economictimes.indiatimes.com/2014-01-30/news/46828596_1_asteroids-mars-and-jupiter-solar-system
I artiklen mistænkes Jupiter for engang at have været endnu tættere på Solen, og så på mysteriøst vis fjernet sig igen, og således bragt asteroiderne med sig.
Men sådan spekulation hænger ikke sammen, fordi den synes hinsidigt hvad der kan have været fysisk muligt, (der rejses flere spørgsmål end der bevares)


5.
Vandet på Jorden (og Venus) er også skabt længere væk fra Solen end hvor det nu befinder sig.

Man kunne i modsætning til den desperate spekulationen overfor fristes til at tro at asteroiderne (som ikke burde være så tæt på Solen) såvel som solsystemets meget små indre planeter, alt sammen blev bragt hertil af en gigantisk planet på størrelse med Wasb-18, -  som styrtede ned på Solen.
Fire (af dens i  alt hundredvis af måner), såvel som dens asteroider, - overlevede moderplanetens styrt, i og med at disse havde held til at gå i kredsløb om Solen.

Vandet blev altså ikke bragt til Jorden og Venus, (som der bruges gigantiske milliard beløb på at finde ud af) men derimod, - bragt hertil af en gigantisk gasplanet, - hvoromkring  Jorden (og Venus) engang var kredsende is-måner.

Gasplanetens sidste dødsdans, har derefter haft den side-effekt at de (4) store måner (de nu indre planeter)  der overlevede styrtet, - kunne accelereres ud i rummet igen, på samme måde som fly-by accelererer sonder længere ud.
Til alt held for os, - fordi ismånen, -vi kalder Jorden, -  dermed fik lidt ‘lånt tid’.
Men kun en stakket frist.  Planet-perturbation og de perioder hvor solsystemets kredsløbsinklination ligger hovedsagligt lineært med DFA, -  fremtvinger periodevise elliptiske kredsløb, - og netop disse betyder at planeterne igen taber højde og ’falder’ mod Solen, - i de perioder hvor elliptiske kredsløbs sker hovedsagligt vinkelret på DFA aksen.

6.
Sidst og ikke mindst skal nævnes at istidernes mysterium ikke er endelig løst. 
Der mangler ’noget’, - hvis årsag nu burde stå ganske selvindlysende klart.

7.
For slet ikke at glemme, - de sonder vi har sendt ud har i en god del tilfælde afsløret kredsløbs- anomalier, hvor det pudsigt nok kun er registreret anomalier i de tilfælde hvor der har været tale om langstrakte sonde baner, eller  elliptiske kredsløb.

8.
Nu var jeg lige ved at glemme den røde tråd der ledte til denne dramatiske tråd, - udgangspunktet for denne påstand, - nemlig at også galaksernes mærkelige kredsløbsanomalier og mange andre mysterier forbundet med galakser,  - fx at nogen kollapser og andre udvides,  - hører alt sammen med ind under en og samme pippe tobak.

9.
Bemærk her navnlig at heller ikke omkring en galaksers såkaldte sorte huller går tingene som vi mener de ”skal”, - her fortsætter stjernerne at styrte ind mod de sorte huller, selvom de ”burde” opretholde stabile kredsløb. http://www.dr.dk/Videnskab/Videnskab/2006/06/27105328.htm

10.
Lige så selvindlysende logisk burde der nu stå skrevet på himlen, hvorfor nogle galakser har aktive sorte huller og andre åbenbart slet ikke. 
Skulle konteksten ikke stå så klart nok, - er det sikkert tilstrækkelig at gentage begrebet ”kredsløbs inklination relativ til DFA ” - og de to noget forskellige konsekvenser det har.


11.
Billedet nederst viser 2 galakser med samme masse. Men densiteten er vidt forskellig.
Hmmmm mystisk ?
Nej slet ikke så mystisk,-  set i bagklogskabens klare lys.

12.
Og her kan man se smukke Susan som er forvirret over at spiral galakser udvides som de jo ikke burde pga. indholdet af såkaldt mørkt stof. https://www.youtube.com/watch?v=RwdQbKufsDI 
Hvorimod ellipsegalakser I modsætning ligner noget sammenkollapset kaos..

13
For several years, astronomers have observed that a handful of the small icy bodies that lie in the so-called "scattered disc" beyond the orbit of the planet Neptune, including the dwarf planet Sedna, deviate from the paths around the sun that would be expected based on the gravitational pulls of all the known objects in the solar system.
http://www.livescience.com/20583-planet-edge-solar-system.html

14.
The discovery that many small galaxies throughout the universe do not 'swarm' around larger ones like bees do but 'dance' in orderly disc-shaped orbits is a challenge to our understanding of how the universe formed and evolved
"Everywhere we looked we saw this strangely coherent coordinated motion of dwarf galaxies. From this we can extrapolate that these circular planes of dancing dwarfs are universal, seen in about 50 percent of galaxies," said Professor Geraint Lewis.
"This is a big problem that contradicts our standard cosmological models. It challenges our understanding of how the universe works including the nature of dark matter."
http://www.sciencedaily.com/releases/2014/07/140721100418.htm


Dette var blot nogle konsekvenser, som skal kunne ses på himlen dersom de nævnte påstande er rigtige, -  der er langt flere.

Engang kunne Galileo se at der var noget med Venus der ikke stemte.
Alle der måtte ønske det kunne ved selvsyn se det.
Men ingen kunne se andet end det som kirken havde bestemt at der skulle være derude. 

I dag er der sådan cirka (heldigvis) en lille forskel, -  på nu og dengang, - paver og biskopper er i dag udskiftet med lektorer og professorer, men religionen har aldrig rigtigt forladt videnskaben.
Tænkt for eksempel på skabelsesberetningen  (BigBang) der reelt objektivt set ikke er andet end en række på hinanden overbyggede spekulationer, der nu bogstavelig talt er gennemhullet (af gigantiske huller), - skal man tro de sidste nye WMAP data fra ESA / Cambrigde.  (Ups hvad nu ?) 
Men fortsat falder folk og navnlig fæ på knæ for de nye ”herskere” og deres tro, uden at der reelt er nogen grund til det, andet end selvfølgelig massiv sammenspidst rettroende propaganda, som der sikkert også var mere end rigelig af i middelalderen.

Edit.. Se siden http://science27.com/paper.pdf denne er opdateret flere gange efter at dette er skrevet
« Senest Redigeret: 21, Februar 2016 - 10:01 af HVH »

HVH

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 110
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #1 Dato: 30, November 2014 - 13:07 »
Jeg synes også lige jeg vil nævne at Pioneer Anomalien påstås at være løst, dermed er det der kunne have været en vejviser til ny fysik, - ret og slet fejet ind under gulvtæppet.

I 1998 var John D. Anderson og G. Turyshevf begge selv med til at afvise at Pioneer anomalien kunne skyldes varme stråling, -med orderne;
Citat
A possible systematic explanation of the residuals is non-isotropic thermal radiation. Pu238 (half life of 87.74 years) radioactive thermal generators (RTGs) power the Pioneers.
At launch the RTGs delivered 160 W of electricpower. Power has decreased approximately linearly ever since. By 1997 a little less than 80 W were available.
The excess power and the heat generated by the plutonium has been thermally radiated into space.
The power needed for this to explain aP is ∼ 85 W. There is almost that much available, but presumably the radiation was approximately isotropic.
Further, if it were not, and wasthe cause of aP , this acceleration would have decreased with time. After 1980, no such (linearly decreasing) acceleration was observed
Kilde http://arxiv.org/pdf/gr-qc/9808081.pdf


Men nogle år senere blev netop varme udstråling, (og denne gang ikke-isotropis) - påstået at skulle være årsagen.
Til trods for at en relative stor del af anomalien fortsat måtte anses for uopklaret, blev sagen aligevel lukket.

Citat
We still have an uncertainty in our study of less than 18 percent. But for me, this is the answer.
Some may argue it is not final, but in my mind we did a good job, and it's very clear what happened.”
Kilde http://www.slate.com...eep_space_.html


Hertil kommer så at man ikke kunne forklare følgende, citat:
There are two features of the anomaly, as originally reported, that are not addressed by the thermal solution: periodic variations in the anomaly, and the onset of the anomaly near the orbit of Saturn.
Kilde http://en.wikipedia.org/wiki/Pioneer_anomaly



Som man kan se så opstod anomalien på Pioneers 11 rute først da sonden bane blev lineær, (efter Saturn passage) hvilket netop er helt i tråd med at RMP da ikke udligner med KRE


Og her ser man at decelerationen er/var aftagende, og dermed en identifikation på at påvirkningen var hastighedsbetinget (modstand mod bevægelse).
http://arxiv.org/abs/1107.2886
« Senest Redigeret: 30, November 2014 - 22:39 af HVH »

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 490
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #2 Dato: 30, November 2014 - 22:24 »
Så længe vi ikke har styr på årsagen til neutrino oscilliationerne tror jeg ikke på cirkulære kredsløb af Merkur, ej heller symmetriske sorte huller.
vh.
Claus

HVH

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 110
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #3 Dato: 30, November 2014 - 22:42 »
Så længe vi ikke har styr på årsagen til neutrino oscilliationerne tror jeg ikke på cirkulære kredsløb af Merkur, ej heller symmetriske sorte huller.
Hvor vil du hen med de neutrino oscillationer, - da ?
Lige en anden ting, - hvilken dokumentation ligger egentlig bag ved påstanden om at varmeudstråling (foton bombardementer) har en bremsende effekt på en sonde ??

Morten Jødal

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.538
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #4 Dato: 01, December 2014 - 10:31 »
hvilken dokumentation ligger egentlig bag ved påstanden om at varmeudstråling (foton bombardementer) har en bremsende effekt på en sonde ??

Impuls og impulsbevarelse er centrale begreber i Newtons mekanik, fotoners impuls står centralt i Einsteins almene relativitetsteori - og kan forøvrigt let påvises eksperimentelt med en "lysmølle": et lille demonstrationsapparat, som mange gymnasier ejer, og som  består af en udpumpet glaskugle indeholdende en 4-vinget vandret mølle ophængt på en pinol.
Møllens blade er små aluminiumstykker, der på den ene side er sortmalede.
Belyses møllen, begynder den at rotere som følge af den udsendte varmestråling. At det er varmestråling, kan ses af rotationsretningen, der nemlig får de sorte flader til at "flygte" fra lyset. En overfladisk antagelse kunne være, at de blanke flader burde bevæge sig bort, da impulsændringen af reflekterede fotoner jo er dobbelt så stor som af absorberede. Men der absorberes altså så mange fotoner på begge sider, at de udsendte IR-fotoner fra den sorte flade tilsammen har større impuls.

Om en sonde reelt accelereres eller bremses, kan jeg ikke udtale mig om uden mere præcis viden om sonden, men effekten er mulig.

Trådens hovedemne agter jeg ikke at bidrage til.
Mvh. Morten Jødal

HVH

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 110
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #5 Dato: 01, December 2014 - 12:51 »
hvilken dokumentation ligger egentlig bag ved påstanden om at varmeudstråling (foton bombardementer) har en bremsende effekt på en sonde ??

Der er lufttom inde I denne mølle ikke ?

Impuls og impulsbevarelse er centrale begreber i Newtons mekanik, fotoners impuls står centralt i Einsteins almene relativitetsteori - og kan forøvrigt let påvises eksperimentelt med en "lysmølle": et lille demonstrationsapparat, som mange gymnasier ejer, og som  består af en udpumpet glaskugle indeholdende en 4-vinget vandret mølle ophængt på en pinol.
Møllens blade er små aluminiumstykker, der på den ene side er sortmalede.
Belyses møllen, begynder den at rotere som følge af den udsendte varmestråling. At det er varmestråling, kan ses af rotationsretningen, der nemlig får de sorte flader til at "flygte" fra lyset. En overfladisk antagelse kunne være, at de blanke flader burde bevæge sig bort, da impulsændringen af reflekterede fotoner jo er dobbelt så stor som af absorberede. Men der absorberes altså så mange fotoner på begge sider, at de udsendte IR-fotoner fra den sorte flade tilsammen har større impuls.

Om en sonde reelt accelereres eller bremses, kan jeg ikke udtale mig om uden mere præcis viden om sonden, men effekten er mulig.



Det har du ret i, det er den her du tænker på ikke https://www.youtube.com/watch?v=MtSUGYcEWAY

Men sagen er vist at det er fotoner der rammer antennen, der skulle være årsag til decelerationen.  Men disse er udsendt fra fartøjet selv.
Den kenetiske energi en foton ved sammenstød afleverer, vil den også være bagudrettet ved udsendelsen, - på same made som rekylen fra en revolver. Det må det vel betyde dersom Newtons mekanik skal ligges til grund ikke (?)

« Senest Redigeret: 01, December 2014 - 18:24 af HVH »

Morten Jødal

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.538
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #6 Dato: 01, December 2014 - 15:34 »
Ja, lysmøllen er indrettet som på videoen - der er flere modeller, og det er ikke den viste jeg har set. Men forskellene er uden for glaskuglen, så det er ligegyldigt for demonstrationen.

Kinetisk energi af masseløse partikler giver kun mening relativistisk, og kun som en formel afledet af impulsen. Se HER
Derimod tager Newtons mekanik udgangspunkt i IMPULS, og kraften er defineret som den tidsafledede af impulsen.
Skoleelever, der normalt ikke er så stive i differentialregning, bliver præsenteret for 2. lov i den forenklede form F = m*a - som virker i dagligdagen, men netop heller ikke giver mening for masseløse partikler.
Der er tilsvarende problemer i 3. lov - ligegyldige for golfkugler, men ikke for fotoner
Kraft er IKKE et primært begreb for Newton - det er impuls. Og den kinetiske energi er ikke altid bevaret - kun et systems totale energi.

I Newtons grundform er både 2. og 3. lov altomfattende, og Einstein har ikke anfægtet Newtons love, kun defineret impuls på en udvidet måde, der giver mening også for fotoner. Og så naturligvis totalt omdefineret energibegrebet
Jeg skrev derfor omhyggeligt om impulsbevarelse og ikke et ord om kinetisk energi.
Rækkeudvikler man Einsteins impulsformel, giver 1. ordens tilnærmelsen netop det klassiske led m*v, så for alle partikler med masse og hastigheder langt under c er der ingen forskel.

Jeg gentager, at jeg ikke vil bidrage til debatten om selve teorien - men vil dog lige minde dig om, at når lysmøllen drejer "den forkerte vej", skyldes det, at det ikke er de fotoner, der optages, der er hovedårsag til bevægelsen, men de NYE fotoner, der udsendes fra primært de sorte flader ved opvarmning (som indebærer, at de oprindelige fotoner forsvinder og veksles til varmeenergi, der sekundært udløser en ny emission især i IR-området. Disse fotoners retning (og dermed deres impuls) har intet at gøre med de indgående fotoners. Derimod afhænger den af de forskellige overfladers ulige egenskaber.
Jeg forestiller mig, at noget tilsvarende kan være tilfældet med Pioneer-sonden?
Men jeg HAR IKKE STUDERET og VIL IKKE STUDERE de nærmere detaljer.
« Senest Redigeret: 01, December 2014 - 15:37 af Morten Jødal »
Mvh. Morten Jødal

jj-

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 969
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #7 Dato: 01, December 2014 - 17:29 »
Citat fra: HVH
Lige en anden ting, - hvilken dokumentation ligger egentlig bag ved påstanden om at varmeudstråling (foton bombardementer) har en bremsende effekt på en sonde ??


Radiation pressure - Wikipedia, the free encyclopedia.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Radiation_pressure

Citat fra: Radiation pressure - Wikipedia
Solar Distance   µPa (µN/m2)
0.20 AU = close  227
0.39 AU = Mercury 60.6
0.72 AU = Venus   17.4
1.00 AU = Earth    9.08
1.52 AU = Mars     3.91
3.00 AU = asteroid 1.01
5.20 AU = Jupiter  0.34


Solar sail - Wikipedia, the free encyclopedia
http://en.wikipedia.org/wiki/Solar_sail
Citat fra: Solar sail - Wikipedia
perfect reflectance: F = 9.08 μN per square metre (9.08 μPa)  (normal to surface)


Citat fra: Morten Jødal
Møllens blade er små aluminiumstykker, der på den ene side er sortmalede.


Crookes radiometer - Wikipedia, the free encyclopedia.
http://en.wikipedia.org/wiki/Crookes_radiometer

Solar Radiometer
http://toysanno.com/media/files/l-en/fiz-1829-1.a.jpg

Mvh jj

HVH

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 110
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #8 Dato: 01, December 2014 - 18:16 »
Ja, lysmøllen er indrettet som på videoen - der er flere modeller, og det er ikke den viste jeg har set. Men forskellene er uden for glaskuglen, så det er ligegyldigt for demonstrationen.

Kinetisk energi af masseløse partikler giver kun mening relativistisk, og kun som en formel afledet af impulsen. Se HER
Derimod tager Newtons mekanik udgangspunkt i IMPULS, og kraften er defineret som den tidsafledede af impulsen.
Skoleelever, der normalt ikke er så stive i differentialregning, bliver præsenteret for 2. lov i den forenklede form F = m*a - som virker i dagligdagen, men netop heller ikke giver mening for masseløse partikler.
Der er tilsvarende problemer i 3. lov - ligegyldige for golfkugler, men ikke for fotoner
Kraft er IKKE et primært begreb for Newton - det er impuls. Og den kinetiske energi er ikke altid bevaret - kun et systems totale energi.

I Newtons grundform er både 2. og 3. lov altomfattende, og Einstein har ikke anfægtet Newtons love, kun defineret impuls på en udvidet måde, der giver mening også for fotoner. Og så naturligvis totalt omdefineret energibegrebet
Jeg skrev derfor omhyggeligt om impulsbevarelse og ikke et ord om kinetisk energi.
Rækkeudvikler man Einsteins impulsformel, giver 1. ordens tilnærmelsen netop det klassiske led m*v, så for alle partikler med masse og hastigheder langt under c er der ingen forskel.

Jeg gentager, at jeg ikke vil bidrage til debatten om selve teorien - men vil dog lige minde dig om, at når lysmøllen drejer "den forkerte vej", skyldes det, at det ikke er de fotoner, der optages, der er hovedårsag til bevægelsen, men de NYE fotoner, der udsendes fra primært de sorte flader ved opvarmning (som indebærer, at de oprindelige fotoner forsvinder og veksles til varmeenergi, der sekundært udløser en ny emission især i IR-området. Disse fotoners retning (og dermed deres impuls) har intet at gøre med de indgående fotoners. Derimod afhænger den af de forskellige overfladers ulige egenskaber.
Jeg forestiller mig, at noget tilsvarende kan være tilfældet med Pioneer-sonden?
Men jeg HAR IKKE STUDERET og VIL IKKE STUDERE de nærmere detaljer.


Det jeg fisker efter er ikke hvorvidt foton bombardementer kan aflevere kenetisk energi, men derimod om der også er rimeligt at antage om der er en "rekyl-effekt"
Det forudsætter løsningen af Pioneer anomalien.
Jeg læste lidt om den her glas mølle, men den er vist ikke et brugbart eksempel

4.The final piece of the puzzle, thermal transpiration, was theorized by Osborne Reynolds[4] in an unpublished paper that was refereed by Maxwell, who then published his own paper which contained a critique of the mathematics in Reynolds's unpublished paper.[5] Maxwell died that year and the Royal Society refused to publish Reynolds's critique of Maxwell's rebuttal to Reynolds's unpublished paper, as it was felt that this would be an inappropriate argument when one of the people involved had already died.[3] Reynolds found that if a porous plate is kept hotter on one side than the other, the interactions between gas molecules and the plates are such that gas will flow through from the cooler to the hotter side. The vanes of a typical Crookes radiometer are not porous, but the space past their edges behaves like the pores in Reynolds's plate. On average, the gas molecules move from the cold side toward the hot side whenever the pressure ratio is less than the square root of the (absolute) temperature ratio. The pressure difference causes the vane to move, cold (white) side forward due to the tangential force of the movement of the rarefied gas moving from the colder edge to the hotter edge.[3]
http://en.wikipedia.org/wiki/Crookes_radiometer

Findes der nogen egentlig bevis for at ikke isotropisk emission også frarister fotoner noget af deres energi, og som "rekyl effect" kan få fx en sonde til at bevæge sig ?
« Senest Redigeret: 01, December 2014 - 18:31 af HVH »

Morten Jødal

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.538
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #9 Dato: 01, December 2014 - 18:26 »
Findes der nogen egentlig bevis for at emission også frarister fotoner noget af deres energi, og som "rekyl effect" kan få fx en sonde til at bevæge sig ?

Jeg gentager (for sidste gang i denne tråd) at du skal tænke i IMPULS og ikke energi for at få noget meningsfuldt ud af vekselvirkninger mellem fotoner og materielle genstandes bevægelse.
Farvel og tak for denne gang.
Mvh. Morten Jødal

Sophiante

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 374
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #10 Dato: 01, December 2014 - 18:46 »
Morten - du er en tålmodig mand!

HVH

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 110
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #11 Dato: 01, December 2014 - 18:51 »
Findes der nogen egentlig bevis for at emission også frarister fotoner noget af deres energi, og som "rekyl effect" kan få fx en sonde til at bevæge sig ?

Jeg gentager (for sidste gang i denne tråd) at du skal tænke i IMPULS og ikke energi for at få noget meningsfuldt ud af vekselvirkninger mellem fotoner og materielle genstandes bevægelse.
Farvel og tak for denne gang.

Et energiregnskab er en udmærket fremgangsmåde, for at se hvilke størrelser man er oppe i mod.
En foton kan i teorien godt tabe noget af sin energi og bliver dermed rødforskudt.

Sagen er at påstanden om at fotonenergi konverteres til kenetiske energi ved sammenstød / absorbation med fx et solsejl, - er godt underbygget.

Men der skulle angiveligt også ske en en lignende process ved emission, når en foton forlader fx en rumsonde, som derved angiveligt skulle modtage kenetisk energi som en rekyl effekt.

Det er det som NASA's udredning / påstand bygger på, -  som værende årsag til decelerationen.

Den mulighed tvivler jeg på, og har spurgt om et håndgribelig bevis for at en sådan "rekyl effekt" i det hele taget er fakta  (uden at få det) , det er såmænd det hele.
« Senest Redigeret: 01, December 2014 - 19:12 af HVH »

harbst

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 2.327
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #12 Dato: 01, December 2014 - 19:10 »
Hej Morten .
Det er blevet en forvirrende vane på dansk at rode med begreberne momentum og impuls. Især det sidste bruges ofte "forkert" i forhold til andre sprogområder.

Prøv at læse dette debatindlæg:
http://gymnasieskolen.dk/fysik-impuls-og-bev%C3%A6gelses-m%C3%A6ngde

Se også på Einsteins relativistike energiformel og du vil se at en fotons momentum har med energi at gøre.

Jeg har ikke din tålmodighed i forhold til trådens startindlæg.
Jørgen Harbst

Morten Jødal

  • Global Moderator
  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 4.538
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #13 Dato: 01, December 2014 - 19:18 »
foton energi konverteres til kentiske energi  både ved....
[...]
kenetisk energi
[...]
Jeg tvivler på mulighed 2, det er såmænd det hele.
Så lykkedes det dig alligevel at trigge mig til et sidste svar!
Jeg kender hverken din "kentiske energi" eller "kenetisk energi" - men hvis du regner i impuls, så kommer impulsændringen ud direkte, også når en foton forlader en materiel genstand.
Og fra impulsændring kan man let omregne til en ændring i hastighed eller kinetisk energi.
Men det er vel at mærke KUN impuls, du ubesværet kan håndtere for alle slags partikler sammen - både dem med og uden masse. Derfor vil jeg have dig til at tænke anderledes.
I princippet er det gymnasiefysik (og jeg har stillet opgaver af den type), i praksis naturligvis ret svært et beregne, hvor mange og hvilke fotoner, der forlader en rumsonde.

Men nu må det altså være tid til at sige

"Et sidste farvel"

P.S. til harbst:
I hele min aktive tid som gymnasielærer var der debat om ordet impuls/bevægelsesmængde/momentum. Det sidste er en præcis betegnelse på engelsk, men er aldrig slået rigtigt an på dansk (og ville let kunne forveksles med moment, hvorved man er lige vidt!). Impuls var det dominerende ord, da jeg havde mit sidste højniveauhold, så det bruger jeg fortsat.
Selvfølgelig har impuls og energi noget med hinanden at gøre, årsagen til min præference for impuls har jeg også uddybet i ovenstående svar til HVH
Mvh. Morten Jødal

SuperClaus

  • Senior
  • *****
  • Indlæg: 490
    • Vis profil
Sv: Vi mister Merkur
« Svar #14 Dato: 01, December 2014 - 20:55 »
HVH

Jeg er ikke helt med på hvordan du har brugt Maxwells ligninger i dine beregninger af Dark Flow. Mange kommer jo gerne til at omskrive dem med småfejl, der får stor betydning for resultatet. Måske du kunne forklare og vise beregningerne?

vh.
Claus

 

Seneste Debatindlæg

Google ads:


DR-Nyheder

Nyt fra ing.dk