Selvfølgelig ved rigtige ingeniører det.
Frysepunktssænkning, kogepunksforhøjelse , eutektikum med videre hørte da til 1. årspensum i kemi på den gamle højskole.
Mon det også ville være muligt at adskille isotoper, U-235 og "tungt vand" den vej?
Tungt vand separeres enklest fra let vand ved destillation, da det har højere kogepunkt - men vel at mærke først efter at det tunge vand er opkoncentreret, hvilket bedst sker ved elektrolyse: de tunge deuteroner er simpelthen så meget langsommere end de lette protoner, at de taber "kapløbet" hen mod katoden. Så vandadskillelse vil efterlade en rest kraftigt "beriget" vand, som kan destilleres.
Man kan også bruge laser til at separere isotoper, men for urans tilfælde er det stadig mere omkostningsfuldt end gasmetoden
I gamle dage, da akkumulatorer var åbne, må det have været rigtigt - men du ved sikkert bedre end jeg hvor meget ekstra vand der blev påfyldt i løbet af en akkumulators levetid. Hvis det var lige så meget som den oprindelige mængde vand (uden syre), bliver koncentrationen af tungt vand ca. fordoblet. Mere har det næppe været?
Prisen for tungt vand er i øjeblikket - afhængig af renhedsgrad - 300-450$/liter. Den laveste pris svarer til den kvalitet der bgruges i en CANDU reaktor med kun ca. 95% D2O. Den høje pris er for tungt vand til medicinske formål.
Jeg tvivler på denne pris berettiger til særlig behandling af akkumulatoraffald udover det der kræves af miljøhensyn. Og i en forseglet akku sker der slet ingen opkoncentrering.
I naturligt vand er der ca. 0,3%o tungt vand, og uden at være ekspert vil jeg mene at man skal højere op i koncentration end en fordobling før den videre adskillelse kan ske ved destillation.
Men, altså, uanset rekombinationsmåden, så sker der initialt stadig væk en spaltning, og dermed mener jeg ikke at nye akkumulatorer adskiller sig fra ældre typer mht. til evt. opsamling af opkoncentreret tungt vand.
Denne brintgenerator fungerer ved elektrolyse og bruger 3 til 5 liter vand om dagen. Når den har stået og produceret i 20 år, hvor meget tungt vand er der mon så i cellerne?
Men, altså, uanset rekombinationsmåden, så sker der initialt stadig væk en spaltning, og dermed mener jeg ikke at nye akkumulatorer adskiller sig fra ældre typer mht. til evt. opsamling af opkoncentreret tungt vand.
Her er jeg uenig med dig, for i en gastæt akku, der rekombinerer, vil der nydannes letvand i samme omfang som det spaltede - og det ender vel nede i cellerne igen? - og fortynder dermed det berigede vand. Medmindre jeg har misforstået noget afgørende i en akkumulators indretning!
Tungt vand separeres enklest fra let vand ved destillation, da det har højere kogepunkt - men vel at mærke først efter at det tunge vand er opkoncentreret, hvilket bedst sker ved elektrolyse: de tunge deuteroner er simpelthen så meget langsommere end de lette protoner, at de taber "kapløbet" hen mod katoden. Så vandadskillelse vil efterlade en rest kraftigt "beriget" vand, som kan destilleres.
På den baggrund kan man godt spørge sig selv om der er dækning for ordet "stadig" i dit indlæg, Claus?
Egentlig burde det vel så kunne lade sig gøre at fremstille tungt vand ved en meget nænsom afkogning!
Grunden til at jeg skrev "stadig" findes her:
[url]http://ing.dk/artikel/121416-atomfysiker-advarer-laserstraaler-er-en-billig-vej-til-atombombe[/url] ([url]http://ing.dk/artikel/121416-atomfysiker-advarer-laserstraaler-er-en-billig-vej-til-atombombe[/url])
Processen kan berige vand op til 15-20% D2O, hvorefter videre berigning sker ved vakuumdestillation.
Der findes jo temmelig energieffektive destillationssystemer, også til vacuumdestillation med stor genvindingsgrad af fx kondensationsvarmen, men alligevel har det åbenbart været omkostningen værd at lave disse tilsyneladende krumspring med diverse forprocesser for at opkoncentrere indholdet af tungt vand!
Men ren destillation uden forudgående opkoncentrering er næppe mulig.
Problemet er medrivning.
Et molekyle, der forlader en væske for at blive til damp, har en vis tendens til at overføre energi til de nærmeste naboer undervejs, så en vis del af dem også fordamper, selv om de egentlig ikke burde. Det problem er selvsagt større, når det drejer sig om at forhindre 1 molekyle ud af 6000 i at blive medrevet, end hvis det er 1 ud af 6!
Ifølge min forståelse bliver nemlig medrivningen større, jo større koncentrationen er af den fraktion med det højeste kogepunkt!
Fremstillingen af D2O ved destillation må da være en håbløs proces.
Elektolyse hvor den essentielle proces foregår på atomart nivau, er da også langt bedre til fremstilling at deuterium vand. Det passe helt med de gamle lærebøger.
Undskyld min lidt bizare måde at skrive isotoper og molekyler på. Den rigtige er for besværlig her i debatten.
På mit "lille" destillationskursus lærte jeg som tommelfingerregel, at den praktiske grænse for adskillelse af to væsker ved destillation er ca. 2°, og da forskellen i kogepunkter mellem let og tungt vand kun er 1,42°, er processen allerede som udgangspunkt vanskelig. Den bliver helt umulig, når indholdet af den tunge komponent er så ekstremt lille som i naturligt vand.
Men jeg fastholder min afgørende pointe: at det er umuligt at separere to komponenter, når den interessante kun har kogepunkt 1,4° over hovedmængden og kun findes i en mængde på knap 0,2 promille! Hvis der er 15% af den tunge komponent, stiller sagen sig helt anderledes.
Derfor er en form for forbehandling nødvendig!
Fred Hoyle - den meget kendte Big-Bang-benægter, som døde i en høj alder for få år siden, skrev også science fiction, og hans roman "Den sorte tåge" skulle efter sigende være ret god.
Her arbejder han med et univers, hvor alt liv foregår i gasform ved lav temperatur, og hvor simple livsprocesser tager tusinder af år i stedet for sekunder (ifølge det korte referat jeg har fået af en person, der faktisk har læst bogen).
Under sådanne forudsætninger vil jeg ikke afvise, at du kan have ret, John.
Men er vi ikke ude i flueknepperiet?
ikke sandt?Nej, jeg tror ikke det er sandt!
Ingen af os to har vist haft det "store" destillationskursus, men en del af de problemer, der vil være, er fælles for flere typer faseovergange - og jfr. trådens start har jeg faktisk beskæftiget mig indgående med andre faseovergange (både praktisk og teoretisk), ligesom jeg har en pænt stor praktisk erfaring med destillation i laboratorieskala. Så min "tro" er bygget på mere end blot en løs fornemmelse.
Men du kan jo prøve - og melde resultatet ind, når du har et!
John, jeg har destilleret en del, men mangler altså det "store" destillationskursus.
Jeg vil dog tro du har ret i, at naturlig afdampning beriger vand med D2O - præcis ligesom vandopløst CO2 er beriget med 13CO2 i forhold til CO2 i atmosfæren. Jeg har ikke tilstrækkelige forudsætninger til at regne på effekten, men mener umiddelbart at den mht. tungtvand nok er lavere - pga ringere naturligt indhold og kortere separationstid.
Der er sikkert en grund for at man på Rukjan og siden, har brugt centrifuger til formålet i tungtvandssepareringen
Den ville da være ulige smartere at centrifugere vandet i en separator da andelen af det tungevand så kunne maximeres.....inden en destillation