ingeniørdebat.dk

Ingeniørdebat => Naturvidenskab, matematik, fysik, kemi, biologi => Emne startet af: Morten Jødal efter 01, Februar 2013 - 20:35

Titel: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 01, Februar 2013 - 20:35
Den nylige tråd "Er smagen også lagdelt?" fik det først for alvor til at gå op for mig, at blandingers opførsel ved smeltning og frysning ikke er almen viden - heller ikke blandt ingeniører (hvad jeg faktisk troede).
Den opfattelse blev understøttet, da jeg efterfølgende googlede "zone refining" og fandt den ene artikel efter den anden med rent sludder i!
Så jeg laver lige et ultrakort resume af de vigtigste principper.

Det er almindeligt, at tilsætning af en urenhed til et rent stof forstyrrer krystalstrukturen, så frysepunktet falder.
Frysepunktssænkning er et velkendt fænomen, som enhver husejer, der salter sine fortove, eller enhver vinterbilist kender til.
Altså er hovedprincippet: En blandings frysepunkt er lavere end hvert af de rene stoffer, den består af. Ofte vil der være et eutektikum (= laveste frysepunkt) ved et bestemt blandingsforhold - som regel et simpelt molforhold som 1:1 eller 2:3 (ikke nødvendigvis et simpelt masseforhold!).
Men meget ofte er blandinger stærkt asymmetriske, d.v.s. der er 1 hovedingrediens og diverse mindre "urenheder". Og i så fald er den altdominerende hovedregel, at det dominerende stof, "opløsningsmidlet", har højere smeltepunkt end blandingen.
Det er ligeledes i så fald den dominerende regel, at ved smeltning og efterfølgende frysning vil der primært dannes krystaller af opløsningsmidlet, som derved vil blive "renset".

Den mest effektive rensning får man ved at smelte blandingen i en beholder af form som et langt rør og derpå fryse denne fra den ene ende. I så fald vil den først frosne ende komme til at bestå af næsten rent opløsningsmiddel.

Imidlertid er der et enormt spild i denne metode, hvis formålet er at fremstille et rent stof.
Så det var et kæmpefremskridt, da William Gardner Pfann (1917-82) under sit arbejde på Bell Labs i 1951 med at fordele doterede urenheder jævnt i germaniumstænger (til de første transistorer) pludselig fik den ide, at man i stedet kunne fjerne urenhederne ved at smelte en eller flere zoner og lade dem vandre gennem stangen. Den enkelte zone har en mindre rensningseffekt end en samlet smeltning og frysning af hele stangen (hvis man kun ser på den reneste ende) - men muligheden for gentagelse gør, at  hvert gennemløb giver en mere effektiv rensning. Slutresultatet efter mange gentagelser kan blive mere end 90% af det rene stof og alle urenheder samlet i den sidste ende.
Dermed var zonesmeltningen opfundet!

(http://www.computerhistory.org/semiconductor/assets/images/400x400/1951_2_2.jpg)

Den viste metode - med en vandretliggende digel og en stang, der smeltes og fryses gentagne gange under et gennemløb - virker fint for germanium (og, kan jeg tilføje ud fra personlig erfaring: også for masser af organiske stoffer!).
Da man senere fandt ud af, at silicium giver bedre signal/støjforhold end germanium i halvlederteknologien, måtte metoden modificeres.
Problemet er, at silicium har for højt smeltepunkt (1410°C) til at rummes i en digel, der ikke selv afgiver materiale. I stedet udnytter man, at overfladespændingen gør det muligt at smelte en smal zone af en lodret placeret siliciumstang uden at smeltezonen løber ud over kanterne. Tilmed er siliciums magnetiske egenskaber sådan, at smeltningen kan ske ved induktion.
Altså lader man en spole køre langsomt ned ad stangen og dermed foretage en rensning.
På grund at tyngdekraften er det kun muligt at have en enkelt smeltezone ad gangen. Men når zonen har nået den anden ende, kan man blot slukke for strømmen og lade spolen hurtigt køre tilbage til forenden, hvorefter processen kan gentages.
På denne måde fremstilles ultrarent silicium, og det er udgangspunktet for al moderne halvlederelektronik, idet de ønskede urenheder/doteringer  efterfølgende kan placeres præcis efter ønske  - med forskellige metoder, der alle ligger uden for min ekspertise.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: harbst efter 02, Februar 2013 - 00:03
Selvfølgelig ved rigtige ingeniører det.
Frysepunktssænkning, kogepunksforhøjelse , eutektikum  med videre hørte da til 1. årspensum i kemi på den gamle højskole.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 02, Februar 2013 - 10:07
Selvfølgelig ved rigtige ingeniører det.
Frysepunktssænkning, kogepunksforhøjelse , eutektikum  med videre hørte da til 1. årspensum i kemi på den gamle højskole.

Jo, men det var i hvert fald i mit tilfælde, som en almindelig bemærkning til metallurgien og fremstillingen af legeringer. At man også kunne køre processen baglæns og adskille de indgåede komponenter, selv om det koster på energiregningen, hørte vi aldrig noget om!

Mon det også ville være muligt at adskille isotoper, U-235 og "tungt vand" den vej?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: B Mønnike efter 02, Februar 2013 - 15:17
Tak til Morten

En lignende rensemetode hedder Czochralski processen og på det medfølgende link er der ret mange billeder til at illustrere processen

http://www.google.dk/search?q=Czochralski+processen&hl=da&tbo=u&tbm=isch&source=univ&sa=X&ei=9x4NUY_8BIeHtAbr2YCgAg&sqi=2&ved=0CDYQsAQ&biw=1155&bih=685 (http://www.google.dk/search?q=Czochralski+processen&hl=da&tbo=u&tbm=isch&source=univ&sa=X&ei=9x4NUY_8BIeHtAbr2YCgAg&sqi=2&ved=0CDYQsAQ&biw=1155&bih=685)
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: B Mønnike efter 02, Februar 2013 - 15:20
Mere her

CZOCHRALSKI PROCESS OF SILICON WAFERS (http://www.youtube.com/watch?v=xftnhfa-Dmo#)
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 02, Februar 2013 - 17:43
Frysepunktssænkning og kogepunktsforhøjelse er ikke kun 1. års ingeniørpensum - det hører også hjemme på gymnasieniveau, på kemi B eller A kan der endda laves kvantitative forsøg med det - men formålet med forsøgene er et helt andet end at vurdere renheden af de dannede krystaller.
Eutektikum plejer også at blive nævnt på gymnasieniveau - men er dog ikke kernestof, og er også et sidespor i forhold til smeltning og frysning brugt som rensningsproces. Tlstedeværelsen af et eutektikum kan naturligvis være afgørende for en legerings egenskaber,  men det er noget helt andet.

Den af Bjarke introducerede Czochralskiproces kendte jeg godt. Den er en af de metoder til fremstilling af krystaller jeg anvendte under mit specialestudium.
Den er beslægtet med den retningsbestemte frysning i rør, jeg nævnte i mit første indlæg og har samme ulemper i forhold til urenhedernes fordeling. Den er derfor mindre egnet til egentlig rensning, men vældig god til fremstilling af store enkeltkrystaller.
Videoen i Bjarkes link nr. 2 viser, som jeg ser og hører den, fremstilling af en silicium-monokrystal. Den hurtigsnakkende speakerdame er utydelig i et enkelt basalt vigtigt ord under "step 1", men jeg mener at høre hende sige, at råstoffet er "high purity silicium" - altså opstår "high purity" ikke ved processen, den er til stede i forvejen - og den eneste metode jeg kender til at opnå dette i netop silicium, er zonesmeltning.
Efterfølgende fremstilles en stor monokrystal ved Czochralskiprocessen, som til dette formål er mere effektiv end zonesmeltning, fordi man kan tage udgangspunkt i en lillebitte podekrystal og derpå vil få hele mængden af smelte omdannet til en enkelt krystal.
I moderne chipteknologi, hvor tusindvis af transistorer placeres på samme siliciumskive, er det helt afgørende, at denne ikke blot er ultraren, men også fri for krystalfejl. Men de to metoder er altså ikke konkurrenter, de supplerer hinanden.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 03, Februar 2013 - 11:38
Mon det også ville være muligt at adskille isotoper, U-235 og "tungt vand" den vej?

Det tror jeg ikke, da smelte/frysemetoderne alle bygger på opbygning af et krystalgitter og dermed primært på elektronskyernes egenskaber. De er i de to uranisotoper meget ens og for de to hydrogenisotoper bundet i vandmolekyler ret ens.
Jeg er derfor overbevist om at metoderne vil være helt uanvendelige til uranseparation og ineffektive til at adskille let vand fra tungt vand.

De kendte metoder til isotopseparation bygger på mere direkte anvendelse af masseforskelle. I urantilfældet bruger man diffusion eler centrifugering af den vistnok eneste kendte uranforbindelse, der er gasformig ved stuetemperatur, UF6. Den alment brugbare metode med omdannelse til ioner, acceleration og afbøjning i elektromagnetiske felter er for kostbar og blev stort set opgivet til masseproduktion umiddelbart efter fremstilling af de første A-bomber.
Tungt vand separeres enklest fra let vand ved destillation, da det har højere kogepunkt - men vel at mærke først efter at det tunge vand er opkoncentreret, hvilket bedst sker ved elektrolyse: de tunge deuteroner er simpelthen så meget langsommere end de lette protoner, at de taber "kapløbet" hen mod katoden. Så vandadskillelse vil efterlade en rest kraftigt "beriget" vand, som kan destilleres.
Jeg må i denne forbindelse lige gentage, at tungt vand let kan fremstilles af enhver med adgang til rigelig elektricitet og normalt teknisk destillationsudstyr.
Når "kampen om det tunge vand" kunne få betydning under 2. verdenskrig, var det alene fordi anlægget i Rjukan brugte elektrolyse af vand i stor skala i sin hovedproduktion, som intet havde med tungt vand at gøre - men man havde fået den ide at destillere sit restprodukt og blive leverandør af tungt vand til de få videnskabelige nørder i hele verden, som efterspurgte denne særlige artikel.
Da urankerner første gang blev spaltet i foråret 1939, åbnedes nye videnskabelige perspektiver - og inden der året efter blev lukket for al videnskabelig kommunikation om disse, havde begge nu krigsførende parter nået at få ideer, som et par år efter førte til voldsomt stigende efterspørgsel på tungt vand.
Det var intet problem at starte ny produktion i USA - men Tyskland kom for sent i gang og var derfor afhængig af det eksisterende anlæg i Rjukan. Derfor - og KUN derfor - udkæmpedes denne nichekrig.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: SuperClaus efter 03, Februar 2013 - 12:27
Man kan også bruge laser til at separere isotoper, men for urans tilfælde er det stadig mere omkostningsfuldt end gasmetoden

http://en.wikipedia.org/wiki/Molecular_laser_isotope_separation (http://en.wikipedia.org/wiki/Molecular_laser_isotope_separation)

eller

http://en.wikipedia.org/wiki/Atomic_vapor_laser_isotope_separation (http://en.wikipedia.org/wiki/Atomic_vapor_laser_isotope_separation)
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 03, Februar 2013 - 12:27

Tungt vand separeres enklest fra let vand ved destillation, da det har højere kogepunkt - men vel at mærke først efter at det tunge vand er opkoncentreret, hvilket bedst sker ved elektrolyse: de tunge deuteroner er simpelthen så meget langsommere end de lette protoner, at de taber "kapløbet" hen mod katoden. Så vandadskillelse vil efterlade en rest kraftigt "beriget" vand, som kan destilleres.

Fra min tid med tætte kontakter i akkumulatorbranchen hørte jeg fra flere at gammel akkumulatorvæske, uanset typen, indeholder en sjat opkoncentreret tungt vand. Jeg kunne aldrig finde nogen der havde tal eller kilder til påstandene, men i princippet må det vel være rigtig! Spørgsmålet er om det i praksis ville kunne betale sig at indsamle disse væsker?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 03, Februar 2013 - 18:19
I gamle dage, da akkumulatorer var åbne, må det have været rigtigt - men du ved sikkert bedre end jeg hvor meget ekstra vand der blev påfyldt i løbet af en akkumulators levetid. Hvis det var lige så meget som den oprindelige mængde vand (uden syre), bliver koncentrationen af tungt vand ca. fordoblet. Mere har det næppe været?
Prisen for tungt vand er i øjeblikket - afhængig af renhedsgrad - 300-450$/liter. Den laveste pris svarer til den kvalitet der bgruges i en CANDU reaktor med kun ca. 95% D2O. Den høje pris er for tungt vand til medicinske formål.
Jeg tvivler på denne pris berettiger til særlig behandling af akkumulatoraffald udover det der kræves af miljøhensyn. Og i en forseglet akku sker der slet ingen opkoncentrering.

I naturligt vand er der ca. 0,3%o tungt vand, og uden at være ekspert vil jeg mene at man skal højere op i koncentration end en fordobling før den videre adskillelse kan ske ved destillation.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 03, Februar 2013 - 18:44
Man kan også bruge laser til at separere isotoper, men for urans tilfælde er det stadig mere omkostningsfuldt end gasmetoden

Jeg kendte ikke disse to metoder, men har fulgt dine links og bl.a. fundet disse citater - et om hver metode:

In the largest technology transfer in U.S. government history, in 1994 the AVLIS process was transferred to the United States Enrichment Corporation for commercialization. However, on June 9, 1999 after a $100 million investment, USEC cancelled its AVLIS program.
The process is considerably complex in that many mixed complexes of UFx are formed contaminating the product, with many technical difficulties. United States, France, United Kingdom, Germany and South Africa reported termination of their MLIS programs, however Japan has a small scale program in operation.


På den baggrund kan man godt spørge sig selv om der er dækning for ordet "stadig" i dit indlæg, Claus?
Men jeg er forøvrigt ikke ekspert i uranberigning og var slet ikke ude på at give en udtømmende beskrivelse af de adskillige metoder, der har været afprøvet i tidens løb.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 03, Februar 2013 - 20:10
I gamle dage, da akkumulatorer var åbne, må det have været rigtigt - men du ved sikkert bedre end jeg hvor meget ekstra vand der blev påfyldt i løbet af en akkumulators levetid. Hvis det var lige så meget som den oprindelige mængde vand (uden syre), bliver koncentrationen af tungt vand ca. fordoblet. Mere har det næppe været?
Prisen for tungt vand er i øjeblikket - afhængig af renhedsgrad - 300-450$/liter. Den laveste pris svarer til den kvalitet der bgruges i en CANDU reaktor med kun ca. 95% D2O. Den høje pris er for tungt vand til medicinske formål.
Jeg tvivler på denne pris berettiger til særlig behandling af akkumulatoraffald udover det der kræves af miljøhensyn. Og i en forseglet akku sker der slet ingen opkoncentrering.

I naturligt vand er der ca. 0,3%o tungt vand, og uden at være ekspert vil jeg mene at man skal højere op i koncentration end en fordobling før den videre adskillelse kan ske ved destillation.

Der er lidt forskellige metoder til at nedbringe vandforbruget i akkumulatorer. De handler nu alle, ifølge min bedste overbevisning, om at rekombinere ilt og brint på en eller anden måde. Min interesse for dette felt var i begyndelsen rent kommerciel, da jeg kom i en usædvanlig god kontakt med den tyske akkumulatorfabrik Hoppecke. Virksomheden var fra en gang i 1970'erne absolut verdensledende mht. brug af eksterne rekombinatorpropper, som altså kunde eftermonteres på enhver "åben" akkumulator, bly/syre eller alkalisk, hvis blot selve akkumulatorlåget var svejst gastæt på. Det var de på alle (dengang nyere) akkumulatorer, hvilket vil sige akkumulatorer fra ca. 1930'erne, hvor elektroderne tidligere var nedsænket i glasbeholdere og hvor der indgik udskiftning af elektroder som et led i vedligeholdelsen; glasbeholderne var en væsentlig del af akkumulatorinvesteringen dengang!

Men, altså, uanset rekombinationsmåden, så sker der initialt stadig væk en spaltning, og dermed mener jeg ikke at nye akkumulatorer adskiller sig fra ældre typer mht. til evt. opsamling af opkoncentreret tungt vand. Jeg vil egentlig tro, at der er mere at "komme efter" i dag! I gamle dage var det nemlig ikke ualmindeligt at man bare hældte akkumulatorvæske, måske en anelse fortyndet, ud i kloakken, hvis elektroderne var blevet "sulfaterede", som regel pga. af forkert vedligeholdelse, "lidt ekstra svovlsyre må vel for pokker give lidt mere kraft"! Det gjorde det sådan set også momentant, men det var nu lidt som den der skrøne (for det er vel egentlig bare en "skrivebordskonstruktion"! ;-)) om at man kan tisse i pantalonerne....!   ;-)
Titel: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: gerda vilholm efter 04, Februar 2013 - 00:32
Her på vejrstationen har vi jo en brintgenerator til fremstilling af brint til ballonfyldning.
Denne brintgenerator fungerer ved elektrolyse og bruger 3 til 5 liter vand om dagen. Når den har stået og produceret i 20 år, hvor meget tungt vand er der mon så i cellerne?

Venlig hilsen   Gerda
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 04, Februar 2013 - 01:47
Men, altså, uanset rekombinationsmåden, så sker der initialt stadig væk en spaltning, og dermed mener jeg ikke at nye akkumulatorer adskiller sig fra ældre typer mht. til evt. opsamling af opkoncentreret tungt vand.

Her er jeg uenig med dig, for i en gastæt akku, der rekombinerer, vil der nydannes letvand i samme omfang som det spaltede - og det ender vel nede i cellerne igen? -  og fortynder dermed det berigede vand. Medmindre jeg har misforstået noget afgørende i en akkumulators indretning!

Denne brintgenerator fungerer ved elektrolyse og bruger 3 til 5 liter vand om dagen. Når den har stået og produceret i 20 år, hvor meget tungt vand er der mon så i cellerne?

Et løst overslag siger, at den på 20 år har brugt 30.000 liter vand ialt, og da 1 ud af 6000 brintatomer er deuterium, vil der være dannet 5 liter tungt vand - ideelt set. I praksis vil der nu nok være nogle få af de tunge brintatomer, der er smuttet med op i ballonerne.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 04, Februar 2013 - 07:27
Men, altså, uanset rekombinationsmåden, så sker der initialt stadig væk en spaltning, og dermed mener jeg ikke at nye akkumulatorer adskiller sig fra ældre typer mht. til evt. opsamling af opkoncentreret tungt vand.

Her er jeg uenig med dig, for i en gastæt akku, der rekombinerer, vil der nydannes letvand i samme omfang som det spaltede - og det ender vel nede i cellerne igen? -  og fortynder dermed det berigede vand. Medmindre jeg har misforstået noget afgørende i en akkumulators indretning!


Jo, Morten, du har selvfølgelig ret. Det er vandforbruget der tæller!
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 04, Februar 2013 - 07:41

Tungt vand separeres enklest fra let vand ved destillation, da det har højere kogepunkt - men vel at mærke først efter at det tunge vand er opkoncentreret, hvilket bedst sker ved elektrolyse: de tunge deuteroner er simpelthen så meget langsommere end de lette protoner, at de taber "kapløbet" hen mod katoden. Så vandadskillelse vil efterlade en rest kraftigt "beriget" vand, som kan destilleres.

Egentlig burde det vel så kunne lade sig gøre at fremstille tungt vand ved en meget nænsom afkogning! Ville det hjælpe på systemet, hvis man brugte et relativt højt kogekar og fx tilførte varmen ovenfra, fx gennem mikrobølger?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: SuperClaus efter 04, Februar 2013 - 08:10
Citér
På den baggrund kan man godt spørge sig selv om der er dækning for ordet "stadig" i dit indlæg, Claus?


Grunden til at jeg skrev "stadig" findes her:

http://ing.dk/artikel/121416-atomfysiker-advarer-laserstraaler-er-en-billig-vej-til-atombombe (http://ing.dk/artikel/121416-atomfysiker-advarer-laserstraaler-er-en-billig-vej-til-atombombe)
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 04, Februar 2013 - 10:30
Egentlig burde det vel så kunne lade sig gøre at fremstille tungt vand ved en meget nænsom afkogning!

Der er ingen principiel forskel på destillation og "nænsom afkogning". Det afhænger blot af hvilken fraktion du fokuserer på.
Du lægger op til at kassere destillatet, som bliver meget rent letvand - og i det tilfælde kan man selvfølgelig spare svaleren og erstatte den med en skorsten.
Men i de fleste industrianlæg vil meget rent vand nu være en værdifuld ressource, der kan bruges som procesvand.
Det tunge vand er naturligvis remanensen.

Imidlertid er destillation jo en gennem mange år forfinet teknik, og der er fundet mange finesser for at gøre separationen bedst mulig. Jeg kender ikke dem alle, da jeg blev uorganiker, og det var organikerne, der fik "det store destillationskursus", jeg måtte nøjes med det basale. Det omfattede dog hjælpemidlet en kolonne over destillationskolben, som kan forbedre effektiviteten ganske voldsomt.

Du vil også se af ovenstående, at jeg kun har lært om destillation som laboratorieproces. I opskaleringen til industrianlæg kommer der yderligere tricks ind som jeg slet ikke har stiftet bekendtskab med.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 04, Februar 2013 - 11:24
Grunden til at jeg skrev "stadig" findes her:

[url]http://ing.dk/artikel/121416-atomfysiker-advarer-laserstraaler-er-en-billig-vej-til-atombombe[/url] ([url]http://ing.dk/artikel/121416-atomfysiker-advarer-laserstraaler-er-en-billig-vej-til-atombombe[/url])

Jeg anerkender, at en artikel fra august 2011, der omhandler planer om et nyt anlæg, viser at ideen ikke er opgivet.
Til gengæld er jeg ikke imponeret af artiklen!

Som kemiker falder jeg naturligvis først over over (citat): "Det er ifølge New York Times med til at gøre det nemmere at skille dem fra U-238, typisk ved hjælp af en kemisk reaktion."

Men det er selve laseren, der laver en kemisk reaktion! Hjertet i processen er, at bindingerne i 235UF6 har en lidt anden resonansfrekvens end i 238UF6, og det er muligt at fintune en laser, så den slår et F ud fortrinsvis af 235UF6, som derved omdannes til 235UF5. Det er kemi!
Hvorimod det faktum, at UF5 er fast ved en temperatur, hvor UF6 er gasformig, faktisk er fysik. Og det er hjertet i processen.

Alt dette ved jeg naturligvis fra SuperClaus' gode links - da jeg ikke kendte processen i forvejen.
Debatten under Ing-artiklen (hvis tone jeg forøvrigt ikke bryder mig om) er faktisk også ret oplysende og gør det klart at hovedemnet "bekymring over den nye proces" heller ikke rammer målet præcist nok.

Jeg genoptager ikke mit abonnement på bladets papirudgave på grund af den artikel ...
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: harbst efter 05, Februar 2013 - 11:37
Nu vi er kommet godt af sporet vil jeg nævne at Asmussen skriver i sin bog "Grundrids af den almene kemi I " at en af de første delvise adskillelser af isotoper blev udført i København af Brøndsted og Hevesy.
Kviksølv blev fordampet under vakuum og kondenseret  på en flydende luft kølet plade et par cm over væsken. Herved undgås næsten sammenstød af atomer i mellemrummet og  separationen beror på fordampningshastigheden afhængighed af molvægten.

Ved destillation af vand får man  ifølge Asmussen også opkoncentreret vand med O18
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 12, Februar 2013 - 17:40
Og for endelig at runde sidesporet helt af har jeg i mellemtiden fundet ud af, at der siden 40'erne har været forsøgt adskillige forskellige processer til produktion af tungt vand, og den der har lavet den største mængde er Girdler-sulfidprocessen (http://en.wikipedia.org/wiki/Girdler_sulfide_process), der bygger på hydrogenudveksling mellem H2O og H2S ved to forskellige temperaturer, hhv. 30° og 130°. Ved den lave temperatur har deuterium præference for vand, ved den høje for svovlbrinte.
Der skal bruges masser af H2S og ved højt tryk, men stoffet cirkulerer i et lukket kredsløb - se billedet.
(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/45/Girdler.svg/250px-Girdler.svg.png)
Processen kan berige vand op til 15-20% D2O, hvorefter videre berigning sker ved vakuumdestillation.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 13, Februar 2013 - 10:13

Processen kan berige vand op til 15-20% D2O, hvorefter videre berigning sker ved vakuumdestillation.

Der kan være andre grunde, fx sikkerhedsovervejelser (fx elproduktion ved kærnekraft!), men i langt de fleste kontinuerlige procesanlæg er det jo energiovervejelser der er afgørende. Når man sydede salt i hine tider, var det også en fordel, hvis man først kunne opkoncentrere saltindholdet fx ved naturlig isdannelse og hvor isen løbende fjernes fra karret.

I princippet er det jo det samme med Girdler-sulfidprocessen og andre processer; det skal betale sig med disse forprocesser (før destillationen) for at fjerne ca. 6000 liter vand, sådan at man har ca. 5-6 liter tilbage af ca. 6000 liter, i stedet for kun bruge destillation til at fjerne alt det "lette" vand! Der findes jo temmelig energieffektive destillationssystemer, også til vacuumdestillation med stor genvindingsgrad af fx kondensationsvarmen, men alligevel har det åbenbart været omkostningen værd at lave disse tilsyneladende krumspring med diverse forprocesser for at opkoncentrere indholdet af tungt vand!
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 13, Februar 2013 - 13:01
Jeg kom til at tænke på, efter at have postet det forrige indlæg, at det umiddelbart virker underligt at hydrogenatomer "bare" kan flyttes fra et molekyle til et andet.
Men forklaringen - som jeg burde have taget med i min ultrakorte redegørelse for processen - er simpelthen syre-basekemi. H2S er en syre, så der udveksles konstant ioner ved den dynamiske ligevægt:
H2O + H2S <-> H3O+ + HS-
Denne ligevægt er temperaturafhængig, og desuden er deuteriumioner (som jo også er H+, bare dobbelt så tunge som de almindelige) relativt "sløvere" ved lav temperatur end ved en lidt højere, så det ikke er dem der flyttes med over til hydrogensulfidionen, når processen går mod højre ved lav temperatur - men gerne den modsatte vej, når ligevægten indstiller sig i det varme tårn.

Der findes jo temmelig energieffektive destillationssystemer, også til vacuumdestillation med stor genvindingsgrad af fx kondensationsvarmen, men alligevel har det åbenbart været omkostningen værd at lave disse tilsyneladende krumspring med diverse forprocesser for at opkoncentrere indholdet af tungt vand!

GS-processen er faktisk ret energitung, og der forskes stadig i billigere alternativer.
Men ren destillation uden forudgående opkoncentrering er næppe mulig.
Problemet er medrivning.
Et molekyle, der forlader en væske for at blive til damp, har en vis tendens til at overføre energi til de nærmeste naboer undervejs, så en vis del af dem også fordamper, selv om de egentlig ikke burde. Det problem er selvsagt større, når det drejer sig om at forhindre 1 molekyle ud af 6000 i at blive medrevet, end hvis det er 1 ud af 6!
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 13, Februar 2013 - 15:11

Men ren destillation uden forudgående opkoncentrering er næppe mulig.
Problemet er medrivning.
Et molekyle, der forlader en væske for at blive til damp, har en vis tendens til at overføre energi til de nærmeste naboer undervejs, så en vis del af dem også fordamper, selv om de egentlig ikke burde. Det problem er selvsagt større, når det drejer sig om at forhindre 1 molekyle ud af 6000 i at blive medrevet, end hvis det er 1 ud af 6!

Ja, så må jeg være "Thomas Vantro" igen, når jeg nu ved at Morten er kemiker; måske kan du bare se mig som en "Spørge-Jørgen"!  ;-)

Selv om jeg ikke er kemiker, tror jeg at jeg forstår det med "medrivning"; jeg har fusket lidt med destillation af svovlsyre!! Man får stor medrivning, hvis man skal skynde sig, når man destillerer og mindre når man lader processen tage lidt længere tid og hvor man ikke fyrer så voldsomt. Jeg taler nu om brug af et bestemt apparat! Medrivningen påvirkes også af destillationsapparatets konstruktion og hvis man skal sikre sig minimal medrivning, kan destillationsapparatet sikkert blive så dyrt, at det kan svare sig med en af de nævnte "forprocesser" før man destillerer!

Det er dog dine tal jeg anfægter, eller rettere den konklusion du drager, Morten! Ifølge min forståelse bliver nemlig medrivningen større, jo større koncentrationen er af den fraktion med det højeste kogepunkt! Derfor tager det længere tid, eller kræves mere "nænsomhed" ad fjerne de sidste "lette" vandmolekyler end de første! Hvis det er sådan, burde vel selve energiberegningen i destillationsprocessen ikke være som du antyder?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 13, Februar 2013 - 23:14
Ifølge min forståelse bliver nemlig medrivningen større, jo større koncentrationen er af den fraktion med det højeste kogepunkt!

Nu begynder vi at nærme os "det store destillationskursus", som jeg aldrig fik, da jeg valgte speciale i en anden retning  :(
Jeg har dog mødt en række destillationsprocesser i praksis og derved fået den opfattelse, at sagen er en del mere kompliceret end du skriver - selv om du kan have ret i et vist omfang.

Men to ting taler i en anden retning i det konkrete tilfælde:
1. Dels er 1 D-atom i forhold til 6000 H-atomer en så lille andel, at selv en ringe grad af medrivning vil betyde, at næsten samtlige D-atomer forsvinder.
2. Dels er det jo faktisk molekyler, ikke atomer, vi skal destillere. Hovedmængden er H2O, men der er også andele af både DHO og D2O. Forbehandling ved en proces som GS-processen vil formentlig også øge andelen af D2O i forhold til DHO - af flere reaktionskinetiske grunde, som jeg nødigt vil fordybe mig i (men dog har beskæftiget mig med).
Her har jeg brugt den blandt kemikere uautoriserede, men blandt fysikere alment udbredte betegnelse D for deuterium = tung brint, men H for almindelig let brint.

Mht. dine bemærkninger om at fjerne de sidste lette vandmolekyler, så er realiteten jo den, at en CANDU-atomreaktor er fuldt tilfreds med at bruge 95% D2O som moderator. Dermed er alle store aftagere tilfredse; de biologer og kemikere, der skal bruge rent D2O, betaler gerne de 30% ekstra dette produkt koster.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: harbst efter 14, Februar 2013 - 13:14
Jeg er helller ikke nogen ekspert ud i destillation, men har dog snuset lidt til det.

Som Morten skriver er destilation en proces  med molekyler. Derfor kan man ikke forvente at kunne adskille  vand med molelekyler med samme molekylemasse.
Sådan som jeg kan regne ud er masses af et vandmolekyle med et O18 atom og to H1 atomer  næsten identisk med massen ad et molekule med et O16 og to D2  atomer. 
I Naturen er forholdet mellem  O18 /O16 ca 10 gange så stort som D2/H1 .

Andelen af vand med et O18 må derfor være omkring 50000 større  end  med to D2.

Fremstillingen af D2O  ved destillation må da være en håbløs proces.

Elektolyse hvor den essentielle proces foregår på atomart nivau,  er da også langt bedre til fremstilling at deuterium vand. Det passe helt med de gamle lærebøger. 

Undskyld min lidt bizare måde at skrive isotoper og molekyler på. Den rigtige er for besværlig her i debatten. 
 
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 14, Februar 2013 - 17:02

Fremstillingen af D2O  ved destillation må da være en håbløs proces.

Elektolyse hvor den essentielle proces foregår på atomart nivau,  er da også langt bedre til fremstilling at deuterium vand. Det passe helt med de gamle lærebøger. 
 

Jo, det kan godt være at apparatomkostningerne gør det mere økonomisk med fx. elektrolyse, men jeg har nu svært ved at tro at der er noget vinde ved det jeg kalder "forprocesser". Ved elektrolyse sker der også "medrivning", hvis man forcerer processen, altså kører med væsentlig større spændingsforskel end hvad spændingrækker tilsiger!
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 15, Februar 2013 - 00:38
De gamle lærebøger omtaler elektrolyse, og historisk var det metoden på anlægget i Rjukan. Økonomien her var baseret på, at man producerede hydrogen elektrolytisk som første trin i ammoniak- og efterfølgende salpeterproduktion, og denne proces gav som biprodukt deuteriumberiget vand. Den efterfølgende opkoncentrering skete så ved destillation.
På mit "lille" destillationskursus lærte jeg som tommelfingerregel, at den praktiske grænse for adskillelse af to væsker ved destillation er ca. 2°, og da forskellen i kogepunkter mellem let og tungt vand kun er 1,42°, er processen allerede som udgangspunkt vanskelig. Den bliver helt umulig, når indholdet af den tunge komponent er så ekstremt lille som i naturligt vand.

Harbsts indvending mht. "tung ilt", 18O, er forsåvidt relevant, men skyder alligevel ved siden af, da kogepunktet ikke alene bestemmes af molarmassen, men især af hydrogenbindinger. Var disse der ikke, burde vands kogepunkt på grund af stoffets lave molarmasse ligge i nærheden af minus 140°, hvilket ville forandre verdens udseende drastisk!
Jeg linker til en tabel over vands - herunder tungt vands og "halvtungt" vands - egenskaber HER (http://www.lsbu.ac.uk/water/data.html).
Se især afsnittet om "boiling point" lidt nede, og bemærk at alle varianter er medtaget. Letvand med 17O eller 18O har kun marginalt højere kogepunkt end letvand med 16O, men tungtvand ligger altså ca.1,4° højere.

Jeg har ikke været i nærheden af tungtvandsproduktion (bortset fra, at jeg har besøgt Rjukan, men kun på ferie, og værket var på daværende tidspunkt afviklet og endnu ikke åbnet som museum), så jeg er nødt til at tage diverse Google-opslags ord for, at det faktisk er GS-processen, der i tidens løb har været den mest brugte proces til berigning af tungt vand op til en koncentration, hvor destillation bliver praktisk. Men hvorfor skulle kilderne lyve? Der har bevisligt været adskillige GS-anlæg i drift gennem lange årrækker.

Endelig:
Undskyld min lidt bizare måde at skrive isotoper og molekyler på. Den rigtige er for besværlig her i debatten. 

Er det ikke en lidt dum undskyldning? Der er ikoner for både sup og sub lige over skrivefeltet! Ville det egentlig tage længere tid at gøre det rigtigt end at skrive en tekst, hvor du undskylder at du ikke gør det?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 15, Februar 2013 - 09:39

På mit "lille" destillationskursus lærte jeg som tommelfingerregel, at den praktiske grænse for adskillelse af to væsker ved destillation er ca. 2°, og da forskellen i kogepunkter mellem let og tungt vand kun er 1,42°, er processen allerede som udgangspunkt vanskelig. Den bliver helt umulig, når indholdet af den tunge komponent er så ekstremt lille som i naturligt vand.


Jo jo, Morten, men når du skriver "den praktiske grænse" er det jo fordi fx. apparatomkostningerne ikke gør det økonomisk forsvarligt med de systemer man i dag bruger. Den rene energiberegning vil jo altid tale til fordel for en så lav avkogningstemperatur som muligt; det må du vel indrømme?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 15, Februar 2013 - 12:24
Jeg skrev både "tommelfingerregel" og "den praktiske grænse" for at tage alle mulige forbehold - vel vidende, at Norsk Hydro allerede i 1934 begyndte at producere tungt vand til forskningsformål ved destillation af elektrolytisk deuteriumberiget vand, som kke opfylder den grænse jeg lærte.
Grænsen er ikke absolut, men afhænger også af hvad man vil betale for produktet; det er vi formentlig enige om. Vi er også enige om, at der er sket tekniske udviklinger i destillationsprocesser siden da.
Men jeg fastholder min afgørende pointe: at det er umuligt at separere to komponenter, når den interessante kun har kogepunkt 1,4° over hovedmængden og kun findes i en mængde på knap 0,2 promille! Hvis der er 15% af den tunge komponent, stiller sagen sig helt anderledes.
Derfor er en form for forbehandling nødvendig!
Jeg stødte under min googling på en liste over ca. 15 metoder, der bruges/har været brugt til produktion af tungt vand, med oplistning af fordele og ulemper. Men altså med GS-processen som den i praksis dominerende. Jeg fandt listen for langt off-topic til at kopiere linket og har ikke siden ledt efter det - heller ikke nu.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 15, Februar 2013 - 13:11

Men jeg fastholder min afgørende pointe: at det er umuligt at separere to komponenter, når den interessante kun har kogepunkt 1,4° over hovedmængden og kun findes i en mængde på knap 0,2 promille! Hvis der er 15% af den tunge komponent, stiller sagen sig helt anderledes.
Derfor er en form for forbehandling nødvendig!


Du mener vel stadig "praktisk umuligt"? Såvidt jeg kan forstå.  må det kunne lade sig gøre uden en opkoncentrerende proces; det er vel bare det at procestiden bliver længere, måske meget længere?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 15, Februar 2013 - 13:27
Fred Hoyle - den meget kendte Big-Bang-benægter, som døde i en høj alder for få år siden, skrev også science fiction, og hans roman "Den sorte tåge" skulle efter sigende være ret god.
Her arbejder han med et univers, hvor alt liv foregår i gasform ved lav temperatur, og hvor simple livsprocesser tager tusinder af år i stedet for sekunder (ifølge det korte referat jeg har fået af en person, der faktisk har læst bogen).
Under sådanne forudsætninger vil jeg ikke afvise, at du kan have ret, John.
Men er vi ikke ude i flueknepperiet?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 15, Februar 2013 - 15:51
Fred Hoyle - den meget kendte Big-Bang-benægter, som døde i en høj alder for få år siden, skrev også science fiction, og hans roman "Den sorte tåge" skulle efter sigende være ret god.
Her arbejder han med et univers, hvor alt liv foregår i gasform ved lav temperatur, og hvor simple livsprocesser tager tusinder af år i stedet for sekunder (ifølge det korte referat jeg har fået af en person, der faktisk har læst bogen).
Under sådanne forudsætninger vil jeg ikke afvise, at du kan have ret, John.
Men er vi ikke ude i flueknepperiet?

Nej, Morten, vi kan vist beholde vores skikkelser og bare være lidt mere tålmodige, ikke sandt?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 15, Februar 2013 - 17:42
ikke sandt?
Nej, jeg tror ikke det er sandt!
Jeg tror faktisk forskellen i dette tilfælde er så lille, at man ikke ville kunne nå at producere en liter tungt vand på et enkelt anlæg i et menneskes levetid, hvis man udelukkende måtte bruge destillation af den naturlige blanding.
Ingen af os to har vist haft det "store" destillationskursus, men en del af de  problemer, der vil være, er fælles for flere typer faseovergange - og jfr. trådens start har jeg faktisk beskæftiget mig indgående med andre faseovergange (både praktisk og teoretisk), ligesom jeg har en pænt stor praktisk erfaring med destillation i laboratorieskala. Så min "tro" er bygget på mere end blot en løs fornemmelse.
Men du kan jo prøve - og melde resultatet ind, når du har et!

P.S. Hvis nu nogen begynder at tænke på uranseparation og centrifuger, så vil jeg blot lige minde om, at i en centrifuge vil det være molarmassen, der dominerer processerne, så harbsts indvendinger pludselig bliver helt relevante!
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: B Mønnike efter 15, Februar 2013 - 22:18
Der er sikkert en grund for at man på Rukjan og siden, har brugt centrifuger til formålet i tungtvandssepareringen og har videreført teknikken til isotop separeringen af uran.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 16, Februar 2013 - 22:51

Ingen af os to har vist haft det "store" destillationskursus, men en del af de  problemer, der vil være, er fælles for flere typer faseovergange - og jfr. trådens start har jeg faktisk beskæftiget mig indgående med andre faseovergange (både praktisk og teoretisk), ligesom jeg har en pænt stor praktisk erfaring med destillation i laboratorieskala. Så min "tro" er bygget på mere end blot en løs fornemmelse.
Men du kan jo prøve - og melde resultatet ind, når du har et!

Næh, jeg må vist ærligt indrømme at jeg er lidt "doven" og gerne venter på at nogen anden "laver arbejdet"; det er vist i øvrigt et nogenlunde ordret citat af Einstein!  ;-)

Morten, jeg har ikke destilleret så voldsomt meget, men kunne du tænke dig at krystalvandet i inddampet havsalt fra de såkaldte "saliner" har "tunge" brintatomer i et andet forhold end 1:6000?
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 17, Februar 2013 - 01:36
Bjarke, jeg VED, at man på Rjukan brugte destillation af elektrolytisk beriget vand i den oprindelige proces, ikke centrifuger.
Centrifuger kan naturligvis udmærket anvendes, hvis man i forvejen ved andre metoder har fået oparbejdet en blanding kraftigt beriget med D2O og forarmet mht. de andre "specielle" varianter,.
Jeg har ikke studeret udviklingen i deres proces efter 2. verdenskrig, men harbsts indvendinger mht. 17O og 18O er 100% relevante, når det gælder centrifugering, så den metode er helt afgjort ikke mulig uden forudgående berigning med D2O - og helst efter en metode, der har negativ bias i forhold til "tung ilt".

John, jeg har destilleret en del, men mangler altså det "store" destillationskursus.
Jeg vil dog tro du har ret i, at naturlig afdampning beriger vand med D2O - præcis ligesom vandopløst CO2 er beriget med 13CO2 i forhold til CO2 i atmosfæren. Jeg har ikke tilstrækkelige forudsætninger til at regne på effekten, men mener umiddelbart at den mht. tungtvand nok er lavere - pga ringere naturligt indhold og kortere separationstid.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: John Larsson efter 17, Februar 2013 - 10:04

John, jeg har destilleret en del, men mangler altså det "store" destillationskursus.
Jeg vil dog tro du har ret i, at naturlig afdampning beriger vand med D2O - præcis ligesom vandopløst CO2 er beriget med 13CO2 i forhold til CO2 i atmosfæren. Jeg har ikke tilstrækkelige forudsætninger til at regne på effekten, men mener umiddelbart at den mht. tungtvand nok er lavere - pga ringere naturligt indhold og kortere separationstid.


Jeg ved ikke om gutterne her http://actachemscand.org/pdf/acta_vol_23_p0765-0781.pdf (http://actachemscand.org/pdf/acta_vol_23_p0765-0781.pdf) har været det store destillationskursus igennem, men det virker som de forstår de teoretiske forhold! Jeg vil ikke engang antyde at jeg forstår hvad de forstår, men der er jo i hvert fald at par interessante udsagn om tungt vand i forbindelse med isdannelse og saltvand!
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 17, Februar 2013 - 10:43
Ja, Acta Chemica Scandinavica, som de to svenskere publicerede i, var jo et meget anerkendt tidsskrift, og årgang 1969, som artiklen er fra, kom omtrent samtidig med at jeg begyndte at studere faseovergange i større dybde.
Jeg har kun skimmet artiklen, men ikke fundet begreber jeg ikke forstår.
Jeg kan bekræfte, at de også har undersøgt frysning af opløsninger af diverse salte i en blanding af letvand og tungtvand, og at de finder den teoretiske adskillelsesgrad bedre i saltopløsninger end i rent vand ved frysning.
Ligeledes har de undersøgt adskillelsesgraden ved fordampning under forskellige konditioner - altså destillation.
Jeg ved ikke om de har haft DÉT store destillationskursus, de har snarere haft ÉT stort kursus i faseforandringer. De virker nemlig i højere grad som teoretikere end praktikere, selv om de har udført adskillige eksperimenter.
Jeg hæfter mig ved, at de skriver utroligt lidt om praktiske anvendelser under "Conclusions" (side 12-13), idet deres interesse har været at fastlægge præcise adskillelseskoefficienter. Faktisk skriver de der kun om problemer i praksis, som får teorien til ikke at passe helt, og om en enkelt metode med dannelse af salthydrater, som synes teoretisk god, men i praksis alt for langsom.
Der er ingen "recommendations" af nye og forbedrede metoder i artiklen.
Jeg hæfter mig også ved, at deres opløsningsmiddel i alle forsøg har været 10 mol% D2O - et fornuftigt valg til fundamentale forsøg, men uhyre langt fra den naturlige blanding (10 mol% vil i dette tilfælde sige lidt mere end 10 masse%, da D2O er tungere end H2O).
Altså en fin grundvidenskabelig artikel, men ikke en praktisk anvisning på den bedste seprarationsmetode.
Vi har jo teoretisk set været enige om det meste hele tiden - kun uenige om det overhovedet er muligt at bringe den naturlige blanding op på noget i retning af 10 mol% D2O uden at bruge alternative seprationsmetoder. Den uenighed afklarer denne artikel ikke.
Til gengæld bringer den meget smukt emnet tilbage på sporet ved også at handle om forskellige frysemetoder ...
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 17, Februar 2013 - 14:01
Der er sikkert en grund for at man på Rukjan og siden, har brugt centrifuger til formålet i tungtvandssepareringen

Jeg har googlet en del for at finde et grundlag for denne påstand - men har ikke et eneste sted fundet dokumentation for, at der overhovedet er brugt centrifuger i denne produktion - hverken i Rjukan eller andre steder!
Derimod ser det ud som om tungtvandsproduktionen på Vemorkanlæget i Rjukan stoppede og aldrig blev genoptaget, da tyskerne i 1944 demonterede destillationsanlægget og flyttede det til Tyskland.

Som bekendt var der flere sabotageaktioner mod anlægget i Norge, den sidste mod færgen M/F Hydro, som skulle transportere restlageret af tungtvand til Tyskland. Denne Wikipedia-artikel  (http://da.wikipedia.org/wiki/Vemork-aktionen) gør rede for sabotagehistorien og slutter hovedteksten med følgende interessante oplysning:

Den 20. februar 1944 blev "D/F Hydro" saboteret ved at placere en tidsindstillet bombe i færgens motorrum. Færgen sank og blev liggende på havbunden i en dybde af 440 meter. 14 nordmænd og fire tyskere omkom ved sænkningen af færgen.

Der er blevet gennemført en stor undersøgelse af vraget i nyere tid. Man ønskede at undersøge, hvor mange af tønderne der var blevet sprængt og om de fortsat indeholdt tungt vand efter at have ligget over 60 år på bunden af Tinnsøen. Det lykkedes at hejse en tønde op fra færgens last. Det viste sig, at den indeholdt Kaliumhydroxid med en koncentration på 1-2% tungt vand. Kaliumhydroxid er udgangspunktet for destillationsprocessen som benyttes for at producere tungt vand. Det var destillationsanlægget, der blev ødelagt i sabotageaktionen på Vemork.


Jeg tolker fundet sådan, at beholderen ikke indeholdt tungtvand, men derimod det råstof, der blev brugt ved destillationen. Kaliumhdroxid er en fin elektrolyt ved vandadskillelse, og Vemorkanlægget har altså brugt denne til deres hydrogenproduktion og kunnet opnå en koncentration af D2O på 1-2% inden destillation. Formentlig har destillationsanlægget allerede på dette tidspunkt været under demontering, da man har skønnet at det lå for udsat.

"Damninteresting" (http://www.damninteresting.com/heavy-water-and-the-norwegians/) rummer en god redegørelse for forløbet fra det første mislykkede sabotageforsøg til anlægget blev stoppet - herunder to fine billeder: et fra tungtvandsanlægget og et andet af "tung is" på bunden af et glas almindeligt vand. Den lever op til navnet - de to billeder er årsag til, at jeg linker til den i Ingeniørdebat. men resten er skam også elementært spændende og rummer militærhistoriske og ingeniørmæssigt interessante detaljer.
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: B Mønnike efter 19, Februar 2013 - 22:56
Du har nok ret Morten

Om Tinnsjøfærgen

Der er blevet gennemført en stor undersøgelse af vraget i nyere tid. Man ønskede at undersøge, hvor mange af tønderne der var blevet sprængt og om de fortsat indeholdt tungt vand efter at have ligget over 60 år på bunden af Tinnsøen. Det lykkedes at hejse en tønde op fra færgens last. Det viste sig, at den indeholdt Kaliumhydroxid med en koncentration på 1-2% tungt vand. Kaliumhydroxid er udgangspunktet for destillationsprocessen som benyttes for at producere tungt vand. Det var destillationsanlægget, der blev ødelagt i sabotageaktionen på Vemork.

Jeg kan heller ikke finde Centrifuger nogen steder, men et eller andet sted i min hukommelse er der et lille afsnit om Rukjan hvor det lykkedes sabotørerne at komme ind og ødelægge lageret og centrifugerne.

Den ville da være ulige smartere at centrifugere vandet i en separator da andelen af det tungevand så kunne maximeres.....inden en destillation
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: Morten Jødal efter 26, Februar 2013 - 22:52
Den ville da være ulige smartere at centrifugere vandet i en separator da andelen af det tungevand så kunne maximeres.....inden en destillation

Der er to grunde til at du ikke har ret i dette:

1. En teknisk: H218O har - som påpeget af harbst tidligt i tråden - præcis samme molekylmasse som D216O, og 18O har en relativ hyppighed på 0,2%, 2H (D) kun på 0,015%. Den tunge ilt er altså ca. 13 gange hyppigere end den tunge brint, så energiforbruget vil være enormt og udbyttet ringe.
2. En historisk: Norsk Hydro producerede tungt vand fra 1934, men centrifugering som metode til isotopseparation blev først udviklet i 1942 i USA - direkte til brug med uran. se HER (http://www.mphpa.org/classic/HISTORY/H-04i.htm).

Jeg har fundet en lille youtubefilm om sabotagen:
The Rjukan Sabotage - World War 2 (http://www.youtube.com/watch?v=cfIlYQpFswE#ws)
Det meste af den (for Youtube) ret lange film er bare elementært spændende, men i ca. 3 sekunder (1:56-1:59) ser man et glimt af destillationen - som forøvrigt også er fint vist i den mest berømte af de to film om aktionen "Telemarkens helte" (1965). Den ældre norske film fra 1948 har jeg ikke set, men jeg gætter på at nogle af klippene i Youtube-filmen er hugget derfra.

Forøvrigt ser det ud til, at det var elektrolyseanlægget der blev ødelagt ved sabotagen. Se herom i dette link (http://www.pbs.org/wgbh/nova/hydro/water.html)

Jeg har sakset en tabel over forskellige produktionsmetoder for tungtvand:
Tabellen er hentet fra en lang artikel, som i sin helhed kan læses her: http://zhurnal.ape.relarn.ru/articles/2011/030e.pdf (http://zhurnal.ape.relarn.ru/articles/2011/030e.pdf)
Den nederste af de omtalte metoder er den tidligere omtalte GS-metode - men den er altså meget nyere! Ved 2. Verdenskrigs udbrud var elektrolyse og efterfølgende destillation metodeN - og det høje energiforbrug mindre væsentligt, da Norsk Hydro i forvejen havde brug for den producerede brint.

P.S. Jeg synes forøvrigt det var unødvendigt at gentage den beretning om undersøgelse af den sunkne færge, som jeg havde gengivet fra Wikipedia i det umiddelbart forudgående indlæg!
Titel: Sv: Rensning ved smeltning og frysning - zonesmeltning
Indlæg af: B Mønnike efter 28, Februar 2013 - 13:51
Nu er den færge så rigtigt sunket  ;D

Jeg havde kun læst det der interesserede mig indtil "centrifugen" og for ud på Google for at se om jeg kunne finde noeget anvendeligt og der har jeg så ramt det samme sted som som du. Ærgerligt, men sådan er det.

Der er som du påpeger ingengrund til at gentage.